A deal is a deal ~Mikayla&River~

Nogle regler og aftaler skulle overholdes, og Katherine ventede utålmodigt på den unge shapeshifter skulle ankomme som aftalt med den løsesum hun skulle have for at Kath ikke havde slået den unge Jane ihjel. Katherine snerrede irriteret da tøsen ikke var dukket op endnu, snart fornemmede hun shapeshifteren var lige i nærheden. Og med al hendes fart løb hun derhen, i et hurtigt greb om tøsens hals svang hun hende op imod den kolde mur. Så hun ikke var i stand til at nå jorden.
"Du er sent på den Jane?" Snerrede Katherine med et koldt smil på læben, inden hun så slap Mikaylas hals. "Hvor er så det nået så skønne blod henne, som du lovede mig?" Spurgte hun mistroisk, og lagde armene over kors. Hvis Jane ikke havde holdt aftalen med Katherine så kendte hun jo udemærket konsekvensen? De havde gjort 'forretninger' i noget tid nu.
Det var sent om natten, der var næsten ikke en lyd. Vejret var stille, selv ikke vinden bevægede sig næsten.. Kulden var begyndt at være forfærdelig for væsner som ikke havde ekstra evner til at overleve den. Der var ingen lige her, eller jo hun fik denne fært af sin bror i nærheden.. Ellers intet andet.

(R: Kath, Miky& Rivse ^^)

Mikayla og River havde været nød til at overnatte på den lokale kro efter en havde været på besøg i hans lejelighed. Hvem det havde været var et mysterium, men ihvertfald så havde Miky ikke tænkt sig at droppe en god gå tur bare på grund af at nattevæsnerne levede frit omkring nu. Fortney var hjemme og puttede sig i sin lille kurv, imens River vidst skulle finde sig noget hurtigt mad eller hva han nu skulle have fat på. Pludselig mærkede hun muren hårdt op af sin ryg imens hendes luftveje blev blokeret af en ukendt person. Endnu en som kendte hende.. Jane tøsen.. Mikayla åndede lettet ud af hun så slap hendes hals, og kunne lande sikkert på sine fødder. Mikayla anede intet om denne kvinde eller.. Så slog det hende, hun virkede lidt bekendt på nogle punkter.. Hun havde jo set Raina.. Og River selvfølgelig.. Mikayla var klog nok til at ligge to og to sammen, det måtte være Katherine.
"Jeg har ikke noget blod til dig, Katherine." Svarede Mikayla lidt ligegyldigt igen, og knyttede sine næver.. Hun vidste ikke rigtigt noget om Katherine.. Om hun var farlig eller om hun var.. tam?

Katherine fnøs koldt da Jane sagde hun ikke havde noget med til hende. Så lod hun sit lidt psykopatiske blik borre sig ind i sjælen på shapeshifteren, hvor derefter hun smilede skævt dog danske koldt som den koldeste vinterdag.
"Du ved.. Vi havde jo en aftale. Du bringer mig blod, jeg skåner dit liv? Kan du ikke huske den? Eller skal jeg minde dig lidt om den?" Sagde Katherine så og kiggede kort på sine negle, inden hun greb om Mikaylas hals og kastede hende hen af jorden.. Katherine gik hen til Mikayla igen og rev hende op at stå..
"Dit blod dufter godt, du burde passe lidt bedre på." Sagde hun sarkastisk inden hun så tvang Mikayla op af en mur igen.. Derpå lod hun sine hjørnetænder komme helt frem og stak dem ned i halsen på Mikayla hvorpå hun begyndte at suge af det eksotiske blod.

Der var noget ved Katherine der gjorde at Mikayla langtfra følte sig tilpas.. Hun virkede så ligeglad, og køllig.. Ligesom River da han ikke troede det var hende.. Katherine lod bare til at være mere psykopatisk anlagt.. Som en der virkelig intet havde imod at ødelægge andres liv. Mikaylas ansigt strak sig i smerte da hun mærkede hvordan hendes ryg gled hen af den ru asfalt og gjorde der slog hul på hendes hud et par steder. Pokkers den skrøbelighed!! Mikayla blev dog revet op igen af Katherine, som tvang hende op af den kolde mur. Mikayla sank en klump da Katherine lod sine tænder glide ud.. Hun klemte øjnene hårdt sammen da tænderne skar igennem hendes hud, og begyndte at suge til sig af hendes blod.. Mikayla gispede kort ved suset af blodet der langtsomt forsvandt ud af hendes system.. Blikket blev kort lidt slørret, og hun satsede sådan på en eller anden ville hjælpe hende..

//Din tur River^^

Nogen havde haft den frækhed at begive sig ind i hans lejlighed! Dén ulækre lugt af varulv var ikke til at tage fejl af. Det var som at snuse til en hund der både var våd og beskidt på samme tid. Sådan lugtede en varulv for ham og det var sådan en lugt der nu hang over alt i hans egen lejlighed! Han var nød til at tjene flere penge, hvis han skulle betale for en der kunne fikse døren, for det var egentlig det eneste som skulle ordnes, alt andet stod på sin plads og der var intet stjålet. Hunden havde heldigvis ikke haft hurtige fingre.
Nu gik han igennem mørket, hænderne gemt væk i cowboybuksernes lommer og blikket rettet imod jorden. Ørene var på stilke, fokuseret på lydene omkring sine omgivelser. Det var lyden af Mikayla og Katherines stemme der fik ham til at løfte hovedet. Han kunne minde om et dådyr der kunne høre ulven luske rundt. Hurtigere end et lyn, var han af sted igennem byen. Vinden piskede om ørene på ham! Takket være den døde krop kunne han ikke mærke kulden fra den. Det varede ikke længe før han fandt sit mål. Uden at tænke teknikken igennem, sprang han direkte i flæsket på Katherine, rev hende i håret og kastede hende nærmest hen ad jorden. Han så kun på hende en enkelt gang. Et blik fyldt med had og afsky, derefter henvendte han sig til Mikayla, lagde en hånd på hendes sår og drejede hendes hoved, så de fik øjenkontakt.
"Klare du den?" Han smilte kort ømt til hende. Ud af øjenkrogen holdt han øje med hvad Katherine var i færd med.. Til sidst vendte han dog fronten imod hende. "Jeg ser helst at du holder dig fra hende Kat," hans stemme var kold som is.

Nogle forstyrrede hende og Janes lille møde, og dagens helt.. River? Seriøst hvad ville han med en shapeshifter udover at bruge hende som føde, når ja det var jo også en mulighed. Han smed hende ned af jorden som om at hun var en dukke, dog rejste Katherine sig hurtigt op og lagde armene overkors.
"Så.. Lillebror, godt at se dig igen." Sagde hun med et lille grin på læben, og gik et par skridt imod River og Mikayla.
"Jane og jeg har nogle ting vi skal ordne, jeg ved ikke om du også har problemer med hende eller om hun er din lille slave.. Men udfra din udstråling af hende i dine øjne, så må det være noget større. Beklager sårede jeg din lille kæreste?" Spurgte Katherine en anelse spydigt men også sarkastisk dog med et drys hån henover. Hun fnøs koldt.
"Så du finder omsider dine følelser frem efter det med Clarissa? Det da godt at se du er i stand til at føle noget stadigvæk, og det ikke bare er had på had. Men jeg må da sige din lille pige smager yderst delikat." Katherine lagde kort sit blik på Mikayla, River hadede hende.. Og selvom hun ikke inderstinde gengældte hans had.. Så var hun perfekt i stand til at gengælde det, bare falsk. Katherine stillede sig op af muren ved siden af dem, og vendte blikket imod dem.
"Pas nu på bror, du kender os monstre vi kan komme ud for at vi ikke kan kontrollere os selv.. På grund af blodets skønne duft." Hun lod to af sine fingre glide op over hendes underlæbe hvor der var lidt rester af blodet, hun tørrede blodet væk med en hurtig bevægelse og lagde det over Rivers læber.. Så han kunne få færtenen af det eksotiske blod, så det kunne danse over hans lugtesans..

Hurtigt trak tænderne sig ud af hende, så det nærmest skar et snit i hendes kød, hun skar kort tænder.. En hånd vendte hendes hoved ligefrem, så hun tillod sig at åbne øjnene. Det var River, hvilket blot gjorde hun åndede lettet ud, Katherine var dog hurtigt på benene og blev ved med at ævle løs om denne Jane. Mikayla var snart ved at blive skør over hvad denne Jane måtte have rodet sig ud i! Og nu måtte Mikayla så tage skraldet for hende, hvilken ærer det var.. Rent ironisk.
"Jeg klare den, din søster er bare lidt af en.. bitch." Svarede Mikayla River og rettede sit blik imod Katherine. Mikayla smilede kort inden hun lod det forsvinde. Hun opserverede alt hvad Katherine sagde til River, de hadede virkelig hinanden.. Det var helt utroligt..

Han vidste egentlig ikke helt hvorfor han hadede Katherine helt præcis. Om det var fordi hun bare forsvandt eller om det at hun blev vampyr uden at gå igennem alt det han gik igennem, vidste han ikke. Det var en af de to ting som nagede ham. Ingen tvivl om det. To vrede følelser blandet sammen i en krop med hugtænder og blodtørst. Det var ligeså farligt som det lød. Han kiggede om på hende, ingen følelser til at se, i hvert fald ikke overfor hende og det kom der nok heller aldrig. "Det er ikke Jane, hun døde for lang tid siden og ejeren af denne krop nu er Mikayla, en tidligere dæmon," Stemmen skar igennem mørket som en kniv. Hvert et ord risede ham hen ad tungen. Han hadede at snakke med Katherine. "Så hvad Jane end har rodede sig ud i med dig, så er det fortid, for hun eksistere ikke længere, er det forstået?" Efter langtid gjorde han endelig tegn på liv i hans ansigt. Et øjenbryn blev løftet, spørgende og advarende, han ville ikke have Katherine i nærheden af Mikayla overhovedet. Da hun kom hen imod ham, spændte han i kroppen, blottede sig som en hund ville løfte nakkehårene og en kat ville løfte ryggen.. Hendes fingre strejfede hans læber og det dejlige blod dansede hen af hans læber. Heldigvis, var han ikke sulten og kunne styre det. Vredt greb han om hendes håndled, så ind i hendes øjne, borrede sig ind i dem med et knivstik. "Skrub så af."
Han slap håndledet, vendte sig om imod Mikayla og lagde en ny hånd på såret, for at dække duften en smule for Katherine. Uden at se på Mikayla, rev han lidt af sin trøje af og trykkede stoffet ind imod halsen. Han lagde hendes hånd imod det til sidst, en hentydning til at hun selv skulle forsøge at holde blodet inde. "Jeg ved at hun er en bitch, hun har forandret sig lige siden hun stak af og efterlod os alle," Med alle mente han mest ham. Han havde haft brug for hende i tiden med Clarissa, men hun forsvandt bare og kom aldrig tilbage.. En enkelt gang vendte han sig rundt, så ind i Katherines øjne med et hårdt og skyldfuldt blik. "For åbenbart at blive til en blodsuger,"

"Hun skulle medbringe mig noget," Sagde hun kort og et enkelt øjeblik var der frygt i hendes øjne. godt nok blev det skubbet til side rimlig hurtigt, og et nyt selvsikkert ansigt kom på banen.
"Ouch, men fint. Jeg går nu, jeg ved hvornår jeg er uønsket." Sagde hun og vendte ryggen til dem imens hun elegant begyndte at gå. Lidt små bekymret var hun dog indeni, hun vidste at muligvis havde han talt rigtigt om at denne Jane faktisk var død, der var så mange spørgsmål.. og så lidt tid, desværre for hende var Jane hendes lille spion.. Som nu var død, hun var jagtet her i byen.. Katherine nåede om bagved hjørnet da hun mødte sin overraskelse.. Det var vampyren der havde forvandlet hende den gang, han havde et spyd af form som han stak i maven på hende så Katherine fald på knæ i et gisp. Hun kiggede sin skaber i øjnene, med kun frygt tilbage.
"Please, du må ikke dræbe mig. Please." Sagde hun bedende, så skubbede hendes skaber træspydet længere ned så hun gav et klynk fra sig.. "Jeg beder dig, jeg vil ikke dø." Tilføjede hun bedende af smerte.. Hun havde måske intet at leve for, men hun ville ikke bare dø. Hun klemte øjnene sammen af smerte kort, han trak hurtigt spyddet op så hun gispede højt.. Dog gav han hende et spark så hun faldt ind i muren, hun så hadfuldt op på ham.
"Jeg skulle aldrig have skabt dig, du skulle have været død." Sagde han koldt, Katherine brugte sin fart til at rejse sig op og angribe sin skaber. Dog greb han fast i hendes håndled og brækkede det om, så Katherine ømmede sig voldsomt. Hun klemte dog smerten i sig og kiggede på ham..
"River!" Råbte hun af instinkt.. Hun vidste at han hadede hende, og at han sikkert var helt ligeglad. Det gav et jag igennem hende ganske kort.. Hendes skaber slap hendes håndled og skubbede hende så op af muren med den ene hånd. Han var meget stærkere end hende og ikke skadet.. Skaberen gjorde an til at spidde hende i hjertet..

Hvad hun end skulle medbringe hende, så kom det ikke længere til at ske, Jane var død og der var ingen mulighed for at få hende igen. Nu herskede Mikayla, denne Jane måtte heller end gerne blive væk for evigt. Frygten i hendes øjne bemærkede han slet ikke. Det var ikke så mærkeligt. Hadet til hende gjorde ham blind overfor alt andet hun fortog sig. Det lettede ham at da hun endelig vendte ryggen til og forlod dem, ligeså hurtigt som hun var kommet.. Han hadede som sagt at tale med hende. For hvert et ord han sagde, var som at lade sandpapir glide ud langs tungen. I det øjeblik han ville vende sig om imod Mikayla, rungede Katherines skrig forbi hans øre, fik det til at løbe ham koldt ned af ryggen. Denne kuldegysning kom ikke af bekymring, men mere som en advarsel til kroppen om at en fjende var i nærheden. En fjende der kunne få en vampyr til at skrige i rædsel.. Til at starte med ignorerede han det, skubbede bare lidt til Mikayla, som et tegn på at hun skulle begynde at gå. Katherines problemer måtte hun selv klare. Det var dog som om at samvittigheden ikke var enig med ham. Den hev i ham, tvang ham til at blive stående og selv om han råbte og skreg at den skulle give slip, så gjorde den det ikke. Først da han besluttede sig for at vende om efter Katherine, gav den slip og lod ham bevæge sig så meget han ville. Han løb og løb, til han rundede om hjørnet og som en gal tyr, ramlede han ind i den fjendtlige vampyr. En mavepuster ville rumle igennem fjendes krop.. Han så hen på Katherine med et løftet øjenbryn. "Er man for svag til at klare sig selv?". Stemmen var kold og spydig som altid. Ud af sin øjenkrog holdt han øje med om fjenden bevægede sig.

Med det samme skaberen var væk fra hende rejste hun sig op, og kiggede på River med et kort ryst på hovedet. Hvad havde hun gjort siden han skulle hade hende så meget? Hun havde fået en chance for at leve og den tog hun? Katherine havde aldrig sat hendes liv som det højeste før hun blev vampyr, aldrig taget sine egne beslutninger før nu. Hun fnøs koldt af ham.
"Jo sagtens." Svarede hun koldt igen, hun sank en klump efterfuldt af at hun kiggede på hendes arm hvor det slangelignende armbånd kom til live og bevægede sig ned af hendes hud. Slangen snoede sig videre hen af jorden og op på den anden vampyr. Den klemte sig ind igennem hans ører, hvilket gjorde en voldsom hovedpine ramte ham. Katherine kom med et kort grin da hun så vendte sine fødder imod sin skaber. Hun skubbede ham op af væggen.
"River lad os gøre det klart, du kender mig ikke. Du kender ikke hele min historie, og jeg kender ikke hele din. Jeg kan kun forstille mig din, du tog tilbage til stammen da du blev vampyr. Du vidste ikke at de kun vil se et monster når de så dig. Det vidste jeg da jeg blev forvandlet. Jeg blev i byen.. For jeg vil ikke se far være mere skuffet over mig end han inderstinde allerede var." Svarede hun inden Tatia snoede sig ud af vampyrens ører igen, og Katherine trak hjertet ud på ham.
"Men hvis du vil dømme mig uden grund, så fint gør du det. Jeg er ligeglad." Selvfølgelig var hun ikke helt ligeglad, det virkede bare godt at sige.. Selvom at hun ikke mente det helt 100%, dog var hun blevet stærkere end hun allerede var mentalt.. Hun kunne klare at lyve lidt for sig selv og andre.
"Men tak, det altid godt at vide at du faktisk bekymre dig en lille smule. Selvom du er blevet lidt af en egocentrert vampyr. Og bare rolig jeg skal nok lade din lille dame være i fred, men når Brook kommer efter hende, så pas på." Sagde Katherine, det sidste var en advarsel. Som om hun advarede River om en farer der kunne komme til dem, for Katherine havde selv været i nogle små forhandlinger med hende Jane.. Og kendte hende, den tøs havde været i nogle problemer.. Både løste men uløste også, tiden måtte vise hvor svære de kunne være at udredde.

Han så bare på mens Katherine behandlede fjenden som hun ville. Dette var tydeligvis hendes kamp og det ville han ikke blande sig i. Hendes kolde stemme gjorde ham ikke rigtig noget, man fik vel hvad man bad om, og han bad vel om at blive snakket sådan til når han selv snakkede sådan. Ikke at det var noget nyt, sådan snakkede han nærmest til alle, undtagen Mikayla. Armene foldede han på kors over brystet. Nysgerrigt iagttog han Katherines måde at dræbe på. Selvfølgelig skulle hun gøre det klassiske ved at rive hjertet ud på ham, det var noget mange vampyrer gjorde og udnyttede til sin fordel. Ham selv havde kun gjort det to gange eller derom omkring, og han indrøm skam gerne, at det var ret så effektiv. Af en eller anden grund, fik han lyst til at hører Kat's historie, måske ville det ændre hans syn på hende en smule, bare en lille smule. Inden han kunne nå at stoppe sig selv, gled ordene ud af munden på ham og for første gang i lang tid, føltes det ikke som sandpapir.
"Hvad skete der med dig Kath? Hvad skete der helt præcist?" Imens han spurgte hende, så han ikke på hende, men så derimod bare ned i jorden, stadig med de sandfarvede arme foldet på kors over brystet. Et tegn på at fjender ikke skulle komme nærmere ham. Først da hun nævnte en hvis Brook, løftede han blikket og løftede på et øjenbryn. De mørke øjne var stolt, men samtidig forvirret og ønskede at få svar på så mange ting! "Hvem er denne Brook?" Stemmen var blødt en smule op. Den forholdt sig dog stolt. Det kunne man ikke tage fra ham.

Han ville vide hendes historie, hvorfor? Han virkede til at være så ligeglad ligemeget hvad hun ville sige.. Hun vendte sig om imod River og lagde selv sine arme overkors.
"Jeg ved far måske har været hård ved dig da du blev vampyr, men du ikke den eneste som han har været hård ved. Han var hård ved mig inden jeg blev vampyr. Ja tænk hvad du vil, den perfekte storsøster i havde jer. Hun var aldrig perfekt nok. Men ja altså min historie.. Den startede den dag jeg forelskede mig førstegang, forbudt.. Fordi jeg vidste far ikke ville blive glad hvis det var nogle han ikke kendte eller at de ikke var elvere. Men uheldigvis så ja, skete der et uheld. Derfor var jeg væk et helt år en gang. Jeg var blevet gravid, vanærede stammen. Så far sendte mig væk sammen med nogle af vores fætre så jeg ikke var alene. Den dag de to tvillinger jeg fik kom til verden, en dreng og en pige. Far var kommet forbi og tog dem inden jeg selv nåede at holde dem i min favn. Et par måneder efter da jeg kom tilbage til landsbyen måtte jeg ikke nævne det, ingen måtte nævne det. Far så igennem det som om intet var sket heldigvis, men jeg kunne sagtens fornemme skuffelsen. Det kan man altid ved ham." Sagde hun og tog en lille indånding inden hun fortsatte. "Jeg har oplevet uheldige kærstesorger. Jeg ved ikke om du husker Cleo min bedste veninde? Ja altså jeg havde en kæreste i et par år, til at jeg besøgte ham uden far vidste noget om det. Uden nogle vidste det, da jeg kom hen til ham. Så var han i seng med Cleo. Jeg talte aldrig til dem igen.. Og jeg kunne ikke sige til nogle at jeg havde været kæreste med en shapeshifter.. For anden gang i mit liv, fordi jeg ikke ville have far til at blive mere skuffet end han allerede var. Jeg gemte det, prøvede blot at leve op til hans krav.. At være perfekt, at være et godt forbilled for dig og de andre.. Og nu er jeg fri, jeg kan være mig selv. Men ikke fordi jeg nød det de første år. Du kan huske Nate ikke? Han jeg blev forlovet med. Denne vampyr her.. Han slagtede næsten hele hans landsby, undtagen mig. Han tog mig med herop til, og brugte mig som pynte genstand. Til han ved et uheld kom til at tømme min krop for blod. Om han har været dum kan godt være, fordi han gav mig hans blod som om han troede det ville heale eller noget? I stedet for blev jeg mig. Det var aldrig meningen at vende dig eller nogle af de andre ryggen medvilje. Men jeg har flere gange overhørt far snakke om monstre, vampyrer.. Og måder man kunne slå dem ud af ens system og så videre.. Samt at de aldrig ville tilgive en for at blive vampyr fra stammen af." Sagde Katherine så som slutning på historien. Åben slutning nok til at vide at hun ikke havde turet komme tilbage.

Så sprugte han ind til Brook, hans stemme virkede en smule mindre kold lige pludselig..
"Brook er en ældre vampyr, virkelig stærk. Hun er sindsyg, og jeg mener rigtig syg.. Hun går amok nogle gange, og Jane havde nogle forretninger med hende. Og nu når hun er død, og din lille dame der har hendes krop. Så vil de sikkert opsøge hende, jeg holder mig altid et skrid foran mine fjender. Brook er aldrig kun din ven, man kan ikke stole på en som er mental syg som hun er. Så hvis du møder hende, skal du passe på." Svarede Katherine og kiggede River i øjnene.

Han lyttede, man kunne ikke se det på ham, men det gjorde han og historien overraskede ham, på samtid med at det gav ham en rumlen i maven. Tanken om hans fars måde at behandle dem på gjorde det hele værre. Han havde altid forventet at de skulle være perfekte, de måtte ikke gøre noget som helst han ikke brød sig om, bare en lille fejl og de kunne ende med en stor skideballe. Det var de dårlige tider med hans far. Han hadede ham for det. Desværre, havde han også gode tider med ham, så det var svært ikke at huske dem.. Det samme galt Katherine. De havde aldrig haft det bedste søskende forhold, men de var der til at snakke med hinanden. River havde vel altid været jaloux over at Katherine var så perfekt som hun var. Det havde aldrig gået op for ham at deres far havde været skuffet over hende. Det overraskede ham at hun overhovedet kunne skuffe nogen! Efter hun var færdig med sin historie, lod han armene falde langs sin side, lod skjoldet falde sammen med dem.
"Det vidste jeg ikke," det var det eneste han kunne formå at presse ud efter den mundfuld. Hele Katherines historie havde vendt tingene op og ned. "Jeg troede at jeg var den eneste der havde bragt far vanære, men, der skulle vel heller ikke meget til før han var utilfreds," Minderne om deres far dansede foran ham som et lys teater. Lysene blændede ham nærmest. "Jeg vidste ikke at du havde haft det sådan Kat, jeg troede du var perfekt fra top til tå, sådan fik far og mor det i hvert fald til at lyde,"

Denne Brook.. En ny vampyr var på fri fod, en der igen søgte efter denne Jane. Bare Mikayla kunne være i fred, desværre måtte hun lide under de problemer Jane havde formået at lave. Han måtte være der til at beskytte hende, mere kunne han ikke gøre ved det. Vredt knyttede han sine næver, ikke over Katherine, men tanken om at Mikayla konstant ville være i farer. "Lige meget hvad, så vil jeg gå imod hende, for at beskytte Mikayla, nok er hun sindssyg og stærk, men jeg nægter at give op,".. Han så ind i Katherines øjne. "Vi vampyrer, vi giver ikke så let op,"

Det føltes som om en sten lettede fra hendes hjerte efter så mange år, det var godt at komme af med noget der tryggede på indeni. Katherine blev ved med at kigge på ham da han sagde at han ikke vidste det. Det var klart at han ikke vidste det, hvem skulle have regnet med det? Det havde været problemet, hun havde narret dem allesammen.
"Ingen vidste det, men ja der skulle ikke meget til. Desværre." Svarede hun kort og sank en klump, inden hun kørte en hånd igennem hendes hår. Tatia snorede sig op på plads på hendes arm, og frøs fast som metal. "Selvfølgelig skulle de sige det, jeg skulle jo være det perfekte forbillede." Tilføjede hun og lagde atter armene over kors.. Lidt mere afslappet.

Katherine kunne ikke lade hver med at smile lidt da han fortalte at han ville beskytte Mikayla. Det var hvad hun altid havde ønsket sig af kærlighed, en som ville gøre det for hende. Gøre alt for at holde hende i live.
"Jeg vil holde dig informeret, hun kommer til mig først. Jeg ved hun er et sted i byen." Svarede hun med et nik. Et større smil blev større da han sagde det om vampyrer.
"Det kan ikke blive rigtigere." Tilføjede hun.

Så gik hun et skridt tættere på River, og nikkede kort.
"Men så pas på hende, det ikke alle som er heldige i kærlighed. Du har din kvinde, pas på hende." Katherine kom med et lille smil man ikke havde set i flere år, et blik hun havde givet ham på de gode stunder de dog havde haft før i tiden. "Og bare for at sige det. Det klæder dig at slå dig løs, i stedet for at sidde og være stille." Et kort grin kom over hendes læber inden hun trak det lidt tilbage.. Fordi hun havde været så kold så længe nu, at det lagde til hendes natur.. Hun havde ikke haft nogle at snakke med, og det var først nu i langtid at hun havde chancen for bare at have en længere samtale end normalt med River. Det virkede så uvirkeligt, men det var sandt.
"Men sig mig, du lader hende løbe afsted med blod ned af sin hals om natten?" Sagde Katherine så og så lidt halv forvirret ud.
"Kom vi må hellere finde hende."

Det var underligt for ham at snakke så roligt sammen med hende på denne måde. Af de tre søstre han havde haft, var det Raina han havde haft snakket mest med og haft mest tilfælles med. Hun var svaret på det han havde haft elsket ved sin fortid. Tanken om at han ikke skulle se hende igen, gjorde ham underligt tilpas og han bad til at hun klarede den, at hun ikke ville ende med at lave de samme fejl som ham og Katherine. Det var stadig ikke til at forstå for ham at hun havde kunne finde ud af at lave fejl. Hun havde virket så perfekt med alt!
"Det var du så sandelig også, du var den perfekte høvdinge datter," det blev sagt med et skævt smil. Det var en sjov tid at tænke tilbage på.

Det overraskede ham at hun ville hjælpe ham, ved at holde ham informeret omkring denne Brook, så han kunne forsvare Mikayla. Kærlighed var ikke altid let og nu ville han gøre hvad han kunne for at bevare denne her! Han ville ikke miste hende igen. Aldrig!
Han lod et ord forlade sine læber, et ord han aldrig havde troet at han skulle sige til hende. "Tak," Han sendte hende et svagt smil.

Han vidste at han skulle passe på hende. Hvilket gjorde ham opmærksom på at hun lige nu rendte rundt med blod på halsen. Det var som at tage et tag selv bord for vampyrer. Mikayla var dog alligevel dygtig til at forsvare sig selv, det måtte han indrømme og hun kunne holde til en del! Han nikkede til det hun sagde med at han skulle passe på hende. Hendes lille kompliment derimod, overraskede ham og fik ham til at sende hende en broderlige grimasse. En grimasse han ikke havde sendt nogen i flere år. "Tak, i lige måde, det klæder dig bedre at være vampyr, det må jeg indrømme,".
Efter de ord, satte han i løb efter Mikayla, igennem byen og gjorde alt for at finde hendes dejlige duft.. Da de ikke fandt hende med det samme, kunne han ikke forhindre følelsen i at der var noget galt gå igennem ham.

Katherine rystede lidt på hovedet af hans kommentar.
"Måske til nogle tider, men man følte sig tvunget og presset." Svarede hun og trak lidt på den ene skulder. Raina havde altid været så sød, Katherine havde prøvet så godt hun kunne at fordele sin opmærksomhed ud til dem allesammen.. Det var bare ikke altid lige nemt.. Hun pustede stille ud..

Katherine nikkede anerkendende til ham, hun kendte jo mange rundt i byen havde hørt om lidt af hvert. Katherine havde talent til at få folk til at fortælle hende lige hvad hun ville vide, ved hjælp fra Tatia.. Det var jo smart nok..

At de roste hinanden var et fremskridt, for dem begge to. Det var nok sundest for dem ikke at leve i had til hinanden, hvem vidste om de fik brug for søskende styrke en dag? Det kunne snildt ske, og hvis de hadede hinanden så var der ikke meget styrke i det.
"Jamen mange tak." Svarede hun med et skævt smil. Inden hun satte i løb afsted, hun kendte dette område utroligt godt. Vidste hvor mange vampyrer holdt til.. Gode kontakter. Katherine tog en hurtig indånding og fik færtenen af blodet.. Og en vampyr der var ved at snige sig ind på Mikayla.. Dog løb Katherine med en fart der gjorde hun kom op på ryggen af denne vampyr og brækkede nakken på ham. Og nåede lige inden han faldt til jorden at stå op, hun vendte sig om og trådte hans ribben i stykker. Så vendte hun sig om imod Mikayla og smilede skævt.

Hendes hals dunkede selv vidste hun godt at hun var et let bytte lige nu, eller let og let. DEt kom an på hvordan man så hende, hun gik ekstremt hurtigt. Og kunne sagtens fornemme personer der stirrede på hende, det var faktisk ret ubehageligt at hun kunne mærke de sultene blikke. Der gik ikke længe før hun vendte sig om i et sæt, hun så Katherine der havde dræbt en. Mikayla smilede skævt tilbage og sank en klump, dog var der en vampyr baghende som havde besluttet sig at tage chancen ved at drikke fra hende. Mikayla satte neglene i hans ene arm, til han slap med den. Så vendte hun sig rundt og hamrede sit hoved ind i hans så hårdt hun kunne. Det gjorde selvfølgelig ondt på hende også, men hun overlevede jo nok. Derpå tog hun en kniv op fra hendes støvle og satte den i hjertet på ham, at bare prøve at rive hjertet ud ville ikke lykkes mere, desværre.

Det bekymrede ham helt ind til knoglerne! Hvad kunne der ikke lige være sket med hende! Nej, nu måtte han holde, han vidste udmærket godt at Mikayla sagtens kunne klare den, selvom hun var i en shapeshifter krop. De nåede frem i tide. Katherine nåede at dræbe den ene, imens Mikayla så fint tog sig af den anden. han så på det hele med et smil. Ingen skulle komme og sige at han pige ikke kunne slås. Skiftevis så han på dem begge. "Kunne i ikke engang gemme et offer til mig, sikke strenge i er," han rystede på hovedet med et kækt smil på læben. Derefter gik han hen til Miky, testede hende en sidste gang for sår, inden han sendte hende et smil. Hun så uskadt ud. "Vi må se at få gjort noget ved det.. shapeshifter halløj, du dufter alt for godt," Han blinkede drilsk til hende.

Savner da helt Kath nu xD
*Samle ind *