We can do this s*** ~ Mikayla

Som hun så folk gå forbi, blev hun nærmest mindet om det. Det faktum at hun selv havde været en af dem, hun havde også selv været en af dem med hus, mad og varme. Dog igennem de sidste 20 år, havde der ikke været det der lignede mad eller varme, eller for den sags skyld hus. Hver evig eneste dag var en overlevelse, og det blev da kun være når man tænkte på hun manglede det ene ben. Dog havde hun været heldig nok, til at løbe ind i en venlig mand som valgte at lave en realistisk benprotese til hende. Nu var problemet så bare, at finde mad. For ja hendes krop var af natur varm, men det betød jo ikke at maden altid var der. Derudover var hverdag vel blot en kamp om at leve. Selvom det havde været hårdt i starten, så havde hun vænnet sig til det, det med at være på gaden var med et blevet hverdag.
Dette kvarter var dog et helt andet end hvad hun var vant til, normalt rendte hun rundt over i Doomsville Rotten Root District, men på en eller anden måde fik hun forvildet sig over i Terrorville. Så i disse ukendte kvartere var hun langt mere usynlig, end hvad hun normalt ville være. i dette øjeblik rendte hun rundt i gågaderne, hvor hun forsøgte at finde sig noget at spise. Dog som hun gik forbi en gyde, fik hun øje på en ung kvinde. Normalt var hun ikke just typen der gik hen til fremmede, men denne pige så i den grad hjælpeløs ud! Så uden rigtig at kunne stoppe sig selv gik hun imod hende "er du okay" lød det hæst fra hende...dette vidste også bare noget om hvor lidt hun rent faktisk havde brugt sin stemme.

//håber dette er godt nok love! det er Mikayla hun snakker til...blot så du ved det