Different colors on the paper. -Lexiz-

P: En sort T-shirt, cowboybukser, lyseblå cowboyjakke og en sort kutte over det hele. Omkring hoften hænger der et bælte med et par dolke i sine beholdere.
O: I en baazar er der fyldt med forskellige væsner, der alle forsøger at sælge det de nu har til salg. En duft af stegt kød og tyk røg fra bål med tørre grene danser rundt i luften. Hunde og katte jagter hinanden igennem benene på folk. Rotter samler det mad op folk taber og heste, med stolte ryttere, kommer skridtene igennem det hele.
V: Overskyet og vandkoldt.
T: Eftermiddag.

Ghost knurrede arrigt over mandens pludselig bevægelse hen imod Josh, hvilket gjorde at manden, der så ivrigt havde forsøgt at sælge ham noget, nu trak sig hurtigt tilbage i ydmygelse og forskrækkelse over kæmpeulvens massive tænder. Tilfredst stoppede Ghost med at knurre. Josh klappede ham svagt på hovedet, inden han så hen imod den forskrækkede mand, med et svagt smil, der samtidig også var tøvende, spillende om sine læber. "Det beklager jeg, han er ikke van til at folk sådan pludseligt kommer nærmere," Han nussede Chost under kæben. "Hvad var det de ville sælge?".
Manden trådte nervøst frem igen. Med en anelse rystende hænder, rakte han et stor, hvid, silkepude hen til ham, hvor en gylden halskæde lå og blottede sig, loggede med sit skinnende ydre. "Hvad siger du? Du kan få den til en billig pris?" når manden talte kunne han nærmest lyde arabisk.
Josh rystede svagt på hovedet, løftede på den ene hånd og startede langsomt med at gå videre, trofast fulgt af kæmpeulven Ghost ved sin side. "Jeg takker nej," Det var de eneste ord han sagde, inden han vendte ryggen helt om og forlod manden, der en anelse skræmt så ned på ulven med den hvide pels. Josh fortsatte igennem baazaren, indsnuste de forskellige dufte, mens hans ansigt var gemt under hættens skygge. Man kunne knapt ane et par øjne i mørket. Han stoppede først med at gå, da han kom forbi et par malerier. De var alle vidt forskellige. Nogen var mørke, fyldt med had og vrede, mens andre var lyse og fyldt med lykke og kærlighed. Han fortsatte nysgerrigt med at kigge rundt på de forskellige malerier, til han kom til tegninger, af portrætter af smilende børn, voksne soldater mænd og klassiske kogekoner i køkkenet. Nysgerrigt fjernede han hætten for bedre at kunne se disse tegninger.. Han tegnede jo selv engang imellem, eller, det var mere dengang han var lille han havde brugt hver dag på det, nu var det som om at det lige så stille var forsvundet.. Næsten.. Han gik med afslappede bevægelser ind imellem malerierne og tegningerne, mens Ghost gik ved siden af ham, med snuden lige op i luften, som smagte han på den.

Inde i Bazaaren hang der nogle smukke malerier, og tegninger, hvis man skulle se sådan nogle smukke ting så var det sikkert her. Henne ved en stor væg fyldt med nogle skitser af mænd og kvinder stod der en yderst elegant kvinde og forsøgte at få  nogle ideer til , hvad hun kunne tegne. Lexiz hed hun og havde en tegne/skitseblok i hånden hun havde brug for flere ideer, for ligenu var hun løbet tør for ideer til hvad hun kunne tegne. Hun elskede at tegne når hun så nogle smukke ting kunne hun ikke undgå at tegne det for bedre at kunne
huske det. Lexiz  betragtede stedet aldrig havde hun været er før men stedet var nu meget smukt, super flot dekoreret, Hun gik lidt rundt for at finde noget andet at tegne , for det hun havde
stået og kigget på fangede ikke hendes interesse. De brune øjne blinkede lidt før hun efter noget tid havde fået øje på en mand med..Ja var det en stor ulv stå og kigge på noget så det ud til. Skulle hun gå hen til ham, eller bare blive stående der hvor hun nu stod.
Bagved hende gik flokke af mennesker rundt for at snakke og vise kunstværker til hinanden. Men så fik Lexiz en idé hun kunne tegne manden med ulven det ville blive et yderst smukt værk.
*jeg må finde et sted at sidde så han ikke opdager mig* tænkte hun hvorefter blikket gled rundt for at kunne finde et sted at sidde. En aflang perlemor farvet sofa lige lidt væk fra manden med ulven, perfekt.. Hun bladrede en side så hun  havde en blank side, så hun kunne begynde at tegne ham. Lexiz forsøgte at få
alle deltajerne med, jakken, udseendet, håret, og selve ulven
skulle hun også have med, pelsen og øjnene.

Hun håbede ikke han ville se hende, men det ville ikke gøre noget for
så kunne han se hvad hun tegnede, men nu skulle hun også koncentere sig, så hun ville få et godt billed ned på
papiret. Han var rigtig køn uden tvivl, og hun havde lagt mærke til de beundrende blikke han fik fra kvinderne på stedet. Lexiz havde godt nok også bemærket nogle få beundrende blikke
dog ikke så mange men der var da få.

Josh lå ikke rigtig mærke til folkene omkring ham. Alt hans fokus lå nu på et maleri, der fik det til at løbe koldt ned af ryggen på ham. Et maleri der fik ham til at føle at han var der. Maleriet bestod egentlig ikke af mere end en kælder, med en gammelfyre ovn, samt et lille grædende drengebarn gemt over i skyggen. Barnets ansigt var gemt helt væk i armene, der som forsøgte at forme et skjold, ved at lægge på knæene, der var trykket ind til overkroppen. Ned af den ene kind kunne man ane en tåre. Maleriet mindede Josh om hans barndom i kælderen, drengen var ham selv og det man ikke kunne se udenfor maleriets rammer, var de halvnøgne og grædende kvinder, med angst malet i deres ansigter. Uden han tænkte videre over det, rakte han ud efter maleriet, strøg forsigtigt dets overflade med sine fingre. I kontakt med det tykke papirs overflade, gav hans fingre nærmest et underligt svaj fra sig. Det gjorde at tog hånden til sig igen. En underlig stikkende fornemmelse summede nu i hans fingre, som havde maleriet givet ham stød. Han rystede dog bare på hovedet over følelsen. Det måtte være noget han bildte sig ind. Ghost puffede spørgende til ham, med sin mørke og våde snude, så han kiggede ned og sendte sin følgesvend et svagt smil. Et smil der betød at alting var i orden.
Han lod et suk sive ud imellem sine læber, før han langsomt begyndte at gå ud af butikken igen. Lige som han var ved at nærme sig udgangen, fangede en tegnende pige hans opmærksomhed og af gammel vane, gav nysgerrigheden sig til at fordreje hans hjerne. Ghost var dog den første til at gøre noget ved det. Elegant luntede han hen til kvinden, satte sig foran hende og drejede hovedet en anelse, i en bevægelse der kunne tages som spørgsmålet: hvad tegner du? Hurtigt var Josh henne ved siden af Ghost. Den store ulv måtte lærer at det ikke lige var alle der var betrygge ved dets nærvær. Undskyldende sendte han pigen der tegnede et smil.
"Undskyld hvis han forskrækkede dig," hans stemme var halvmørk og flydende. "Han plejer bare ikke sådan at gå hen til fremmede," En af Josh hænder gav sig automatisk til at stryge Ghost hvide pels på hovedet, lod fingrene hvilke sig ind i det. Han kiggede kort pigen i øjnene, hvor han derefter så ned på tegningen der dragene loggede ham til at lade spørgsmålet glide ud af munden. "Hvad tegner du?" Han så spørgende på hende, med et roligt smil og aura over sig.

Lexiz kiggede op for at se hvem der snakkede til hende, det var jo ham hun prøvede at tegne lidt sjovt og måske en smule akavet at han pludselig stod foran hende når det jo var ham hun havde prøvet at tegne. Et udskyldigt smil bredt sig over de bløde læber, og hun holdte tegningen op for sig selv , mens blikket gled mellem papiret og ham."Tjaa det var meningen at det skulle være din ulv og dig, jeg fangede bare øjeblikket en mand og hans ulv jeg måtte have det ned på papiret, for det så meget smukt ud i mine øjne"sagde hun og håbede ikke det ville gøre noget at hun havde prøvet at tegne ham og hans ulv. Blikket gled hen på ulven hvor var det lang tid siden hun havde set en ulv."Gætter på det er din"hun betragtede ulven med øjnene hvor så den bare sød ud men som Lexiz vidste skulle man
passe på med ulve for de kunne godt bide, og de kunne dræbe
ja det havde hun hvertifald hørt. Så kiggede hun ned på tegningen igen dog manglede der noget før man kunne se lidt af hvad det skulle forstille.

"Åh beklager jeg glemte helt..."hun rejste sig op og stilte sig foran ham med en hånd rækket frem mod ham"jeg hedder Lexiz Monteiro men kald mig Lexiz"sagde hun og håbede han ville tage imod hånden, ellers tog hun den bare til sig selv igen. Tegningen havde hun stadig fremme i den anden hånd. Han så godt ud uden tvivl og hans stemme den var så rar at lytte på. Hendes egen stemme var normal kvindelig stemme ikke dyb ikke for lys. Hun stod bare og betragtede ulven og ham. Enlig følte hun en trang til at kæle for ulven men mon ikke hun skulle spørger ham først, eller vente til hun lige vidste lidt mere om ham.

I starten virkede det til at hun var en smule genert for at vise ham hvad hun tegnede. Det gjorde ham ikke så meget, der var mange der ikke var trygge ved, at vise andre hvad de tegnede. Nogen mente endda at det ikke ragede andre. Lige så hurtigt som hun havde trukket sig genert tilbage, sendte hun ham et smil, fyldt med uskyldighed og charme, hvor hun derefter fortalte ham hvad det var hun var i færd med at tegne. Det overraskede ham meget at det var ham og Ghost hun var i færd med at tegne. Ikke at det gjorde ham så meget. Han kunne mærke Ghost rykke en smule på sig, som var han også blevet overrasket over pigens svar på hvad hun tegnede. I stedet for at sige noget, nikkede han bare, med et forsat venlig og roligt smil på sine læber. Et smil der ikke afslørede smilehullerne i mundvigen. Straks bemærkede han hendes interesse for Ghost. Det gjorde at han automatisk kiggede ned på kæmpeulven, strøg en af sine hænder ned af den bløde nakke, lod fingrene grave sig ind i de hvide nakkehår. "Ja, han er skam min," Han rettede blikket fra Ghost til pigen igen. Inden han nåede at sige mere til hende, rejste hun sig og strakte sin yndige, tynde hånd til ham, mens hendes navn forlod hendes læber. Hun afslørede en yndige kvinde stemme. Glædeligt tog han imod hånden, trykkede den og trak derefter den til sig igen. "Glæder mig at møde dig, mit navn er Josh," Han så ned på Ghost. "Og den nysgerrige ulv her er Ghost,"
Ghost tog ikke øjnene fra Lexiz et eneste sekund. Han så på hende med sine øjne, der var ligeså fangende som smeltet guld. Josh så på tegningen i hendes anden hånd. Det var jo fantastisk, hun var virkelig dygtig til at tegne! Detaljerne i Ghost pels var som at se ham i virkeligheden. "Ødelagde jeg din tegning ved at rykke mig ud af stedet?" Så han så spørgende ind i hendes øjne. Hun var en smuk ung kvinde med brune øjne og mørkt hår. "Du er ellers godt i gang, Ghost pels er meget livagtig," Han kiggede ned på tegningen med et smil da han sagde det. Lidt efter kiggede han dog op på hende igen.. Et kort øjeblik begyndte omgivelserne at spænde omkring ham.. Det fik ham til at kigge rundt. En af hans hænder lod sig slappe af på den ene af dolkene.. Man kunne aldrig vide om der var fjender i nærheden..