You didn't.... -Jaden-

P: Hun render rundt i et par tætsiddende jeans, en tynd top som er halvt gennemsigtig, en blazer og et par høje sorte stilletter, som får hendes ben til at se re lange ud.
O: Der er hjemløse, som sidder pakket ind i tæpper, i de små gyder. Rundt omkring ens ben, løber der ind i mellem en rotte forbi. Gyderne lugter grimt, og det er tydeligt hvor man befinder sig..
T: Lige omkring midnat.
V: Det er meget overskyet, og det drypper en smule, men det er ikke hele tiden. Kulden er ved at tage fat.

Skyggerne så nærmest falske ud. De gik begge veje, på grund af de høje, men ikke ret kraftige, gadelamper som var placeret i udkanten af gaden. Flere myg fløj imod lyset, og under gadelamperne er der alt for mange myg, som kæmper om pladsen ved den visse død. Bella fnøs let. Dumme myg. At flyve lige under en glohed lampe, var da ikke andet end dumt. Det var ligesom mennesker. Især hjemløse. De ligger ude på gaden, midt om natten, hvor der går vampyrer rundt, som Bella selv. Dumme, idiotiske og svage mennesker, som intet kunne stille op mod en vampyr eller et hvilket som helst andet væsens kræfter. Bella havde altid syntes at mennesker var idioter. De forstod intet, og var så lette at manipulere med. Det var også derfor Bella under normale omstændigheder brugte mennesker som fødekilde, i stedet for f.eks. engle, som rent faktisk havde et mere nærende blod end mennesker.
Bella gik i sine egne tanker. Rotterne pilede om hendes fødder, og ind i mellem sparkede hun til dem, når de kom lidt for tæt på. Hun havde faktisk aldrig overvejet at skulle blive vampyr-vegetar. Tanken om at drikke dyreblod, gav hende kvalme. Menneskeblod var meget bedre. Og det var da også derfor hun var ude nu. Hendes tørst var steget meget grusomt efter et par dage uden blod. Hun følte sig tør i halsen, og kunne ikke bevæge sig ligeså hurtigt som normalt. Hun følte sig som… Et menneske. Bella drejede hovedet ind ad en gyde. Hun ledte efter en hjemløs, som ingen ville savne, og som frøs nok til at blive manipuleret med, og som hun plejede, var hun heldig. Lige foran hende, befandt der sig en rystende mand. Rynkerne stod ud af ansigtet på ham, og det var ret så tydeligt at han var gammel, og ikke havde længe tilbage at leve i. Han var helt klart et let offer, og ingen ville jo komme til at savne ham, vel? Selvom det ikke var noget Bella gik op i, for hun var faktisk ret lige glad, så havde hun ikke lyst til at have en hel flok på nakken. Bella drejede sin krop, og svingede sine lange, slanke ben om foran sig. Hun gik med rolige skridt overmod manden. Hun ønskede ikke at han skulle være bange inden. Adrenalin smagte ikke godt. Nærmere bittert. Hun tog sin blazer af, og gjorde sig klar til at skulle spille et skuespil over for manden. Hun satte sig på hug foran ham, og smilede det mest falske smil hun kunne. Uden at sige noget rakte hun armene rundt om halsen på ham, og lod som om hun skulle give ham blazeren på. Det dunkede i hendes hjørnetænder, og langsomt, så manden ikke skulle opdage noget, trak hun sine læber tilbage. Men pludseligt blev hun afbrudt af en forfærdelig stank. Hund. Eller nærmere varulv.

// Hej Bella, må jeg godt svare i dette emne, selvom jeg har lavet jaden om? ^^ Ethan og Bella kan bare få den samme relation, som Jaden og Bella skulle have

//Jeg ved ikke om jeg tør emne med Ethan Ej, jo, selvfølgeligt!//

// Haha, jeg kan jo ikke bare dræbe dig, husk det Super

Han ladede sin pistol. Det lille knitr lyd fra ladningen suste med vinden. Han stod med en smøg i munden. Den var ikke tændt, røgen derfra ville bare gøre fjenderne omkring ham nysgerrige, hvilket ville ødelægge hans lille liste forsøg. Et kort øjeblik løftede han blikket, de gyldne øjne spottede nu rundt i den tomme gyde, for at tjekke om der nu skulle være nogen i nærheden. En kat besluttede sig for at komme hen til ham. Den gled sin slankekrop op af hans underben. Han halv fnyste og smilte. Ondsvage dyr. Da det ikke så ud til at andre end katten ville gøre ham selvskab, puttede han pistolen tilbage i sin beholder, inden han begyndt at gå frem ad. Hans bevægelser var smidige og takket være den sorte læderjakke og de sorte bukser, kunne man ikke rigtig se ham i gydens mørke. Man kunne kun svagt ane de gyldne øjne skinne i det sorte univers. Fuldmånen stod ikke højt på himmelen denne nat. Han skulle ikke frygte at blive til en savlende, stor ulv, der ikke kunne styre sin lyst til at dræbe.
Det var en duft af vampyr der fik ham til at stoppe brat op. Hånden gled lydløst ned til pistolen og greb om den. Han trak den hurtigt op af beholderen. Den kvalmende lugt af vampyr, fik ham til at spytte sin smøg ud. Lugten gav ham en klam smag i munden.. Lydløst startede han med at gå hen imod vampyren, pistolen var sigtet imod den.. Det undrede ham ikke at finde en svag, hjælpeløs ældre herre på jorden nær blodsugeren. Som sagt, vampyrer var afskyelige væsner, de gjorde hvad der passede dem, dræbte svage, fordi de ikke turde at komme op at slås.. Ikke en eneste gang, tog han øjnene fra vampyren, der viste sig at være en ung pige..
"Er man ude at stjæle slik fra svage sjæle?" råbte han efter hende. Pistolen var fortsat rettede imod hende.