Hello //Zero//

S: Kroen det vilde svin
T: Aften
V: Køligt udenfor, men tørt
O: Næsten ingen mennesker inde på selve kroen
P:[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Rafaela havde ikke rigtigt nogle steder at være. Hun kendte næsten ingen i byen. Hun havde tit gået rundt inde i selve Doomsville og udenfor Doomsvilles mure, men det sluttede også med og gå frit udenfor Doomsvilles mure efter det var blevet for farligt og færdes rundt udenfor Doomsville pga de udøde der gik rundt derude. Hun havde så denne aften fundet vejen til kroen det vilde svin. Hun var heller ikke så kendt der. Det havde nok været hendes tredje eller fjerde gang hun havde valgt og gå derind. Hendes hår sad i en høj hestehale og der hvor elastikket sad stak der en stor ørnefjer frem. Det var ikke en helt almindelig ørnefjer der var noget særligt ved den. Den kunne nemlig det, at når hun tegnede på et almindeligt stykke A4 papir med fjeren kom det frem som hun havde tegnet. Hun havde fundet fjeren ude i The Forest i et lille skrin hvor der havde lagt en seddel, hvor der stod fjerens egenskaber. Til og starte med havde hun ikke troet på det der stod på sedlen, men hendes nysgerrighed fik hende til og undersøge det nærmere og hun prøvede selv samme aften tegne et æble på et stykke A4 papir og som der havde stået på sedlen kom æblet nærmest ud af papiret så papiret var blankt igen.
Hun sad i et hjørne for sig selv i kroen og drak et glas vand. Hun var kun 200 år gammel og det svarede til en ungvoksen i menneskenes liv så hun var heller ikke så gammel igen. Hun så heller ikke så gammel ud. Hun lignede blot en på de 18-19 år.

Døren ind til kroen blev skubbet ind. Og langsomt gående ind af døren kom en mand gående. Et par glatte sorte løse bukser blafrede svagt i vinden fra udenfor kroen. Og en løs skjorte hvor de øverste knapper var åbne. Som også blafrede lidt i vinden. Roligt kom han gående ind. Og bag ham kom 2 store brød gående. Og lukkede døren bag ham. De 2 store bodyguards kiggede kort rundt. Og gik så forbi Zero. Den ene gik ud på toilettet for at undersøge det område. Og den anden gik over til baren for at bestille en flaske whisky. Zero gik roligt hen til en bås hvor han satte sig og så rundt i rummet. Så han kunne læse deres minder og finde ud af om nogen af dem havde skumle bagtanker. Tanker om at skade ham. Men det tydede ikke på det. Så Zero slappede mere af. Da hans bodyguard kom ned med en flaske whisky og et glas. Tog Zero begge dele. Hældte et glas op og tog en tår af det. Mens han stadig så rundt i rummet. Indtil hans øjne faldt på en kvinde henne i et hjørne. Og smilede roligt. Ung. Han kunne se på hendes øjne at hun kun var 200. Han kunne bruge det. Meget endda. Men hvordan skulle han begribe det ad. Han valgte at stirre lidt på hende. Undersøge hvad hun godt kunne li. Hvad en fyr som måske havde lagt an på hende før. Havde imponeret hende med.

Hun sad stille i hjørnet og drak af sit glas vand. Hun kiggede kort ned i bordet og slappede af. Hun kiggede dog hen imod døren da hun hørte den gå op. Hun kiggede undersøgende på den fyr der kom ind og undrede sig endnu mere da hun så 2 store fyre følge efter ham. Hvad var der så specielt ved den fyr? Han virkede ikke lige en type hendes far ville acceptere. Hun kiggede ned i bordet og spekulerede på om hun skulle gå hjem af inden hendes forældre havde fundet ud af, at hun havde sneget sig ud for og komme lidt væk fra slottet. Hun kiggede ikke op på fyren eller imod hans retning. Hun ville ikke virke som en der snagede i hvad folk gik rundt og lavede.
Hun mærkede, at nogle øjne stirrede på hende. Hun kiggede op og kiggede rundt for og finde ud af, hvem det var der stirrede på hende. Hendes blik stoppede hen på fyren der var kommet ind for kort tid siden.
I hendes minder var der kun billeder af et stort flot værelse og en stor træningsal. Hun var en af de piger som havde nogle forældre der ikke ville lade hende gå rundt alene som det var på dette tidspunkt.
Hun tænkte lidt over om Nicolas ville komme denne aften. Den første fyr hun var begyndt og have noget med, men hvor gnisten forsvandt fra hinanden og de nu kun var venner. Han havde været en meget charmerene fyr i hendes øjne og virkede til og være en blid fyr.
Hun rejste sig op og gik hen til fyren der var kommet ind og hans venner "Undskyld mig, men hvorfor er det du sidder og stirre på mig?" man kunne tydeligt høre på hendes stemme, at hun var menneskesky.

Langsomt tog han en tår mere af sin drink. Og så undersøgende på hende da hun kom gående. Han smilede roligt da hun spurgte hvorfor han stirrede. Og et blidt og charmerende smil kom roligt frem på hans læber. Før han rejste sig op. Og gik rundt om bordet hen foran hende. "Det må de meget undskylde frøken det er ikke for at være uhøflig. Jeg syntes bare at de havde nogle vidunderlige skønne øjne. Og et fantastisk udseende. Jeg kunne simpelthen ikke lade være." Sagde han smilende og så hende i øjnene og bukkede sig kort mod hende. Hvor de fleste ville kigge ned af kavalergangen sikkert. Var Zero høflig at opretholde deres blikke. Så hun tydeligt kunne se at han ikke kiggede ned på hendes bryster. "Og jeg undrede mig over om jeg måtte tilbyde dem en drink? Og måske lidt selvskab. Bare dig og mig. Jeg skal nok jage mine vagter væk." Sagde han roligt og smilede roligt mens han roligt trak en stol ud som var ved siden af ham så hun kunne sætte sig på den og han kunne skubbe den ind som en gentleman.

Hun lagde sine arme over kors imens hun ventede på, at han svarede hende på hendes spørgsmål. Hun ville vide hvorfor han stirrede på hende og en ting var sikkert og det var, at hun med det samme ville kontakte hendes far eller nogle af hans lærlinge hvis denne fyr prøvede på noget. Nok var hendes far begyndt og træne hende, men alligevel følte hverken hun eller hendes far, at hun var klar til og stå på egne ben når det gjaldt kampe, men hendes stædighed var større end en normal pige ville have. Hun tænkte lidt over, hvad det var han fedtede for "Hvor sødt af dig, men hvad prøver du egentlig på?" hun undrede sig virkelig over, hvorfor han kom med alle de komplimenter. Hun var ikke van til det udover når hun havde gjort noget rigtigt når hun og hendes far eller mor trænede, men ellers ikke. Hun rystede stille på hovedet "Ellers tak drikker ikke spiritus, men vand ville være fint" hun prøvede og skrue ned for sin menneskeskyhed, men det var svært og det var tydeligt, at hun havde svært ved og stole på denne fyr. Hun kiggede lidt på stolen han havde trukket ud til hende. Hun kiggede hen over sin skulder imod døren og satte sig efter noget tid på stolen.

Han grinte blidt af hendes kommentar. "Jeg er skam ikke ude på noget overhovedet frøken. Jeg ville bare gerne snakke med dem. Det er alt. Det lover jeg." Sagde han og skubbede stolen ind da hun satte sig. Han vinkede sine vagter væk som rejste sig og valgte at gå udenfor. Mens Zero roligt gik op og bestilte et glas vand. Og vendte sig så kort mod hende. "Er de sikker frøken? De må få lige hvad de vil have." Sagde han smilende. Med et charmerende og roligt smil. Med en strejf af forførelse i. Som han altid havde. Der var altid noget forførende over ham. Han tog roligt nogle kobbermønter frem og gav bartenderen da han kom med vandet. Bartenderen sagde at Zero slet ikke skulle betale. Men Zero insisterede på at betale bare lidt. Bare for at vise sig fra sin gode side. Hvorefter han tog glasset og roligt gik ned til hende og stillede det foran hende. Og stod lidt og ventede på om der var noget andet hun ville have.

Hun vidste ikke helt hvor meget af det han lukkede ud kunne hun stole på. Hun kiggede undrende op på ham da han sagde, at han bare ville snakke med hende. Hvad var det han ville snakke med hende om? Hun nåede ikke og svare ham før han var gået hen til disken og bestilte vandet til hende. Der var noget besynderligt over ham, men hun vidste ikke helt hvad det var over ham. Der noget tiltrækkende ved ham, men hun kunne virkelig ikke sætte ord på det. Hun nikkede stille "Vand er fint til mig, men ellers tak for venligheden" hun smilede kort til ham, men det var tydeligt, at hun kun smilede for og virke venlig. Hun smilede stille op til ham og nikkede som tak da han havde stillet glasset med vandet foran hende. Hun tog glasset og drak en tår af det og stillede glasset på bordet igen "Hvad var det de ville snakke med mig om?" man kunne tydeligt høre undren i hendes stemme.

Han smilede roligt. Og satte sig derefter ned over for hende. Så der var et helt bord imellem dem. Så hun i hvert fald på det punkt kunne føle sig tryg. Han kunne se i hendes øjne at hun var menneskesky og ikke rigtig stolede på folk. Så hvis han nu viste lidt tryghed for hende kunne det jo være hun til gengæld åbnede sig lidt. Roligt tog han sin whisky i hånden og tog en tår af den. Og så så på hende igen. "Nårh ikke noget specifikt frøken. Jeg syntes bare det var synd at en så smuk ung kvinde som dem. Sad henne i et hjørne helt alene. Så jeg ville gerne tilbyde mit selvskab og måske ende i en lille snak. Måske lære en ny person at kende idag." Sagde han smilende og så på hende roligt og tog en tår mere af sin whisky.

Hun kiggede stille på ham. Hun undrede sig dog lidt over hvad hun skulle snakke med denne fyr omkring. De havde lige mødt hinanden og de havde sikkert ikke noget tilfælles alligevel. Hun smilede dog kort til ham "Det er sødt af dig og tænke den tanke, men jeg har det nu bedst med og være for mig selv. Går for det meste kun for mig selv derhjemme da mine forældre har meget travlt med det de nu skal" hun vidste ikke helt hvorfor hun pludselig åbnede sig så meget overfor ham. Der var vel ved og skabe lidt tillid imellem dem. Hun kiggede lidt på ham "Undskyld, men hvem er du egentlig?" man kunne så småt se, at hun var bliver lidt roligere.

Han smilede roligt. Og så på hende. Lyttede til hende. "Nårh okay på den måde. De må meget undskylde at jeg troede de var ensom. De virkede bare til en der kunne bruge lidt selvskab." Hendes næste spørgsmål fik han til at smile mere. Og han valgte at rejse sig op og række ud efter hendes hånd. Mens han bukkede sig roligt. "Zeronium Elliot Bang. Multimilliardær. Skuespiller. Og sanger samt guitarist." Sagde han smilende og så på hende roligt med et venligt blik.

Hun lyttede stille til det han sagde og trak let på skuldrene. Det kunne vel godt være, at hun trængte til lidt selskab. Det vidste hun ikke helt selv. Hun så stille på ham "Det ok.Nu sidder jeg ihvertfald her og snakker med dig så det går nok" hun smilede kort til ham. Hun smilede sådanset kun for og være venlig. Hun tog imod hans hånd og nikkede "Hedder Refaela Zain Dreadheart, hvis det har nogen interesse" hun vidste ikke helt hvad han prøvede på eller noget. Hun kiggede rundt og lagde mærke til, at de var de eneste der var inde i kroen. Hvor var folk blevet af? Hun rejste sig op og smilte kort til ham "Går lige på toilet" hun gik ud på badeværelset og så sig selv i spejlet.

Han smilede roligt og fulgte hende med blikket ud til badeværelset. Kort grinte han svagt. Han fik en deja-vu fornemmelse. Men valgte at følge hans instinkt og gik med langsomme skridt. Ud på badeværelset efter hende. Og i det øjeblik han var derude. Trak han en revolver og sigtede med den. Direkte mod hende. "Faktisk havde jeg gang i noget da du spurgte. Jeg vil gerne ha dig som min ejendel. Og jeg er villig til at gå til vold for det. For hvis du nu havde spurgt din far lidt. Så ville du vide at jeg ikke ligefrem er en gentleman." Sagde han og gik hurtigt hen ved siden af hende. Tog fat i hendes nakke. Og pressede hende nedad for at slå hendes pande imod toiletbordet. Så hun muligvis ville besvime.

Hun havde en underlig fornemmelse inde i sin krop. Hun havde sagt til ham, at hun skulle på toilettet så hun kunne samle sine tanker igen og sine følelser. Det var længe siden hun sidst havde en så underlig følelse i kroppen. Sidst hun havde samme følelse i kroppen var da hun var blevet forelsket i Nicolas. Var hun blevet forelsket i ham? Hun vendte sig hurtigt om da hun så ham i spejlet med en revolver i hånden der sigtede på hende "Hvad sker der?" man kunne tydeligt se på hende, at hun var blevet helt forvirret over det der skete. Hun nåede ikke og finde rundt på det hele før hun mærkede sit hoved ramme noget hårdt. Hun faldt sammen på gulvet og havde fået et hul i panden.

Et ondt smil kom over læberne på Zero. Mens han roligt løftede hendes livsløse krop op over sin ene skulder. Og begyndte så roligt at gå. Bartenderen så det kort. Men var tydeligvis for skrækslagen til at gøre noget ved det. Så Zero fortsatte bare videre ovenpå. Han smilede roligt da han lugtede til hende kort. Draconianer. Det skulle nok blive spændende det her. Roligt gik han ind på det største værelse den her kro havde. Han bar hende roligt hen og smed hende på sengen. Hvorefter han spændte hendes arme fast med stålkæder. Og derefter hendes ben. Så hun sad fast i sengen i et kryds. Hvorefter han tog et glas vand og hældte i hovedet på hende. Samtidig med at han gik tilbage. Og lukkede roligt døren så der ikke kom nogle nysgerrige blikke.

Blodet løb svagt ned fra hendes pande og ned af hendes ansigt. Hun vejede næsten ikke noget som helst heller da han løftede hende. Hun var meget let i sin menneskeform. Mange troede, at hun aldrig spiste noget så let var hun, men i virkeligheden spiste hun faktisk mere end hun lignede en der gjorde.
Hun vågnede da hun mærkede noget vand ramme hende i ansigtet. Det hele så sløret ud for hende. Hun kiggede forvirret rundt. Hendes hoved dunkede voldsomt. Hun skulle til og tage sig til panden da hun opdagede, at hun var blevet lænket fast. Hun kiggede hen imod Zeronium "Hvad sker der?" man kunne tydeligt høre forvirringen i hendes stemme. Hun frygtede ham ikke, men hun var forvirret. Hun forstod hverken sig selv eller hvad der skete omkring hende. Der var stadig nogle underlige følelser inde i hende omkring denne fyr.

Han smilede roligt mens han roligt gik hen og hev en kuffert frem. Som han lagde ovenpå et bord. Og roligt åbnede. Frem fra kufferten fandt han et aflangt stearinlys. Som var brændt i en underlig buge. Noget som tydede på at det var blevet sat vandret når det var brændt. Hvorefter han roligt gik hen til hende. Med en svovlstik i hånden. Som han antændte ved at lade den glide hen over hans ene lår. Hvorefter han tændte stearinlyset. Og roligt hævede det hen over hende. Og lod stearinen glide ned på hendes kraveben. "Der sker skam bare det at jeg torturere dig." Sagde han med en ond tone hvorefter han stillede stearinlyset på bordet. I en holder. Og fandt i stedet en kniv frem. Hvor han langsomt begyndte at skære hendes kjole op.

Hun kiggede efter ham. Hun forstod virkelig ikke hvad han havde gang i. Hun lagde sit hoved undrende på skrå da han fandt en kuffert frem og åbnede den. Hun studerede hver en bevægelse han foretog sig. Hun nærmest studerede hver en muskel i hans krop. Han var faktisk ret lækker det måtte hun indrømme. Hun var nærmest væk i og kigge på hans udseende, men kom tilbage til virkeligheden da hun mærkede noget varmt stearin ramme hende på kravebenet. Hun skreg så højt hun kunne. Nogle tårer trillede ned af hendes kinder. Hun spærrede øjnene op da han skar hendes kjole op. Hvorfor gjorde han det "Hvorfor er du pludselig blevet sådan? Kunne bedre lide den gamle dig. Ham du var der nede inden jeg gik på toilet" man kunne se på hendes øjne, at de svingede meget mellem frygt og glæde.

Han grinte svagt. Og skar det sidste af hendes kjole over. Hvorefter han roligt skar ærmerne op. Og hev den væk fra hende. "Hvorfor jeg er sådan her? Fordi det er den jeg er. Og fordi jeg kan bruge de kontakter du har." Sagde han smilende. Og vendte roligt blikket imod hende. "Refaela Dreadheart. Steddatter af Sakref Morladin. Det kan jeg godt bruge." Sagde han smilende og så på hende med et ondt grin.

Hun lå bare stille og kiggede på ham. Hun kunne ikke forstå hvorfor han var sådan der imod hende og samtidig var der noget ved ham der fik hende til og mærke varme inde i hendes krop. En slags glæde som hun for længst havde lagt fra sig. Hun kiggede undrende på ham. Hvilke kontakter? Hvad snakkede han om? Hun var helt forvirret og kunne ikke finde hoved og hale i det han snakkede om? Steddatter?! Hun var aldeles ikke Sakrefs steddatter! Han var hendes rigtige far! Ihvertfald efter hendes hoved "Han er min biologiske far! Er ikke hans steddatter!" hun vidste ikke at Sakref og Valiona havde adopteret hende. Hun kiggede på ham "Du...lækker..." det nærmest røg ud af munden på hende uden hun kunne nå og stoppe det.

Han grinte svagt. "Dit forvirrede lille barn. Sakref har kun 2 biologiske døtre. Jeg kan se dine minder Refaela. Jeg ved du blev adopteret af dem. 3 måneder efter du blev født." Sagde han og grinte svagt. Hvorefter han roligt skar hendes undertøj af hende. Og tog stearinlyset op igen og lod dråberne glide ned af det. Og ramme hende. "Jeg kan vise dig det hvis du vil ha det. Jeg bebrejder dig sådan set ikke for at ha glemt det. Du var jo en baby dengang. Men jeg kan se dem. Som var de igår." Sagde han svagt og greb fat i hendes kæbe. For at tvinge den op. Og lagde så stearinlyset ned i munden på hende. Så stearinen langsomt kunne glide ned af stearinlyset og ramme hendes læber. Eller hvis hun prøvede at spytte det ud. Flammerne kunne ramme hendes hud. Mens han roligt gik hen og kiggede undersøgende i kufferten igen. "Synes du ikke det er lidt dårligt tidspunkt at kommentere mit udseende?" Spurgte han roligt med et halvondt smil.

Hun lå bare stille og kiggede op på ham og lyttede til det han sagde. Der gjorde ondt det han fortalte hende omkring hendes far. Havde de holdt hende for nar i de 200 år? Tårerne pressede på. Hun vidste ikke hvad det var der gjorde mest ondt. Det at hun lå her om blev tortureret af en hun var faldet for eller det, at hendes forældre havde holdt hende for nar. Nogle enkelte tåre slap løs. Hun havde mest af alt løst til bare og lægge sig helt i fosterstilling og lægge sig til og tude og være ligeglad med det hele, men det var svært. Hun skreg op da hun mærkede noget varmt stearin ramme hendes krop. Hun så op på ham med store øjne da hun mærkede hvordan hendes mund blev tvunget op og stearinlyset blive sat imellem hendes læber. Hun lå bare stille og lod tårerne få frit løb. Hun kiggede op på ham med bedende øjne og rystede voldsomt. Hun vidste ikke hvad hun selv ville.

Han smilede roligt. Hvorefter han så på hende kort. Og tog roligt stearinlyset ud af hendes mund. Inden stearinet ramte. Hvorefter han slukkede det og satte det i holderen på sengebordet igen. Og fandt roligt et halsbånd frem. Som han satte rundt om hendes hals. Og satte en snor i. "Fortæl mig lige en ting." Han havde set hende i øjnene han vidste hvad hun tænkte på lige nu. "Hvis du har følelser for mig. Vil det så betyde du godt kan li jeg er lidt ond ved dig?" Spurgte han roligt og fandt roligt en nihalet pisk frem. Som han roligt lod glide hen over hendes krop. Før han svagt slog med den på hendes ene bryst.

Hun sukkede lettet da han fjernede stearinlyset fra hendes mund inden stearinet havde ramt hendes læber. Tårerne løb stadig ned af hendes kinder både fordi hun var ked af, at finde ud af, at hendes forældre havde holdt hende for nar og derefter, at hun blev tortureret. Hun havde det dårligt med og få halsbåndet på omkring hendes hals. Hun trak vejret tungt og trak let på skuldrene så godt som hun nu kunne "Lidt, men tror mere jeg er faldet for din charme og den venlighed du viste mig da vi var nedenunder. Jeg følte mig værdsat som den jeg var..." det virkede underligt for hende og åbne sig op for ham på denne måde. Hun klynkede kort da hun mærkede slaget fra pisken på hendes bryst. "Vil du ikke nok...kysse mig?..." hun ville lige være sikker på om det var rigtige følelser hun havde fået for ham eller hvad det var der kørte rundt i kroppen på hende.

Han så på hende roligt. Mens han smilede svagt. Før han roligt lagde sig hen over hende. Og smed pisken ned på gulvet. Hvorefter han roligt tog hende på det ene bryst. "Jeg vil hellere kneppe dig først. Og så måske hvis du er sød kysse dig." Sagde han og grinte svagt. Hvorefter han roligt sænkede sit hoved og tog hendes niple i munden. Hvorefter han roligt begyndte at slikke på den. Og langsomt lade sit skridt glide op af hendes underliv. Hvorefter han så alligevel valgte at kysse hende op af brystet. Videre op af halsen hvor hans mund så endte på hendes læber. Og kyssede hende blidt.

Hun kiggede op på ham. Hun vidste ikke hvordan han ville reagere på, at hun havde bedt ham om og kysse hende. Hun ville bare have det overstået. Finde ud af hvad det var for nogle følelser der kørte rundt i hendes krop. Hun så lidt usikkert op på ham da han havde lagt sig oven på hende. Hun bed sig usikkert i læben da han sagde, at han hellere ville kneppe hende. Hun følte sig ikke helt klar til det overhovedet, men hun vidste heller ikke om hun skulle sige noget til ham. Hun valgte og holde sin mund og lukkede sine øjne. Det kunne vel ikke være værre end det han havde gjort tidligere. Nogle enkelte tåre løb stadig ned af hendes kinder fra hun havde grædt. Hun gispede kort da hun mærkede hans lem køre op af hendes underliv. Hun knyttede sine næver for og få tankerne hen på noget andet. Hun åbnede dog øjnene og kiggede ned på ham da han begyndte og kysse hende fra brystet og op af hendes hals og ramte hendes mund. Hun lukkede sine øjne stille i og begyndte og gengælde hans kys efter noget tid. Det måtte haft været rigtige følelser hun havde haft. Hun var faldet for ham.