genforening - Caroline&kukiu

S: gågaden
T: kl 22:00
V: blæsende
O: få væsner.
P: lange bukser og en langærmede trøje og en jakke.. og naturligvis sko.

det blæste meget, det var som om vinden havde taget over og gjort aften mere brutal en den var i forvejen, Eliza var endelig kommet ud fra sin lejlighed, hun savnede sin søster og hun kunne mærke hun var bange og der var noget der plagede hende, så hun havde tænkt sig at finde Caroline hvor end hun gemte, sig, hun lod sit blik køre rundt i gaden for at se om hun kunne se sin gudesmukke søster, hun af hvad hun selv kunne se var hun der ikke, hun så ned.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Alt var mærkeligt, det var som om verden vippede hende rundt. Nogle dage var gode, hvor andre var mindre gode. De seneste dage havde været gode nok, det var ikke det. Caroline savnede blot sin søster, var hun overhovedet stadig i live? Det skar Caroline i hjertet, bare tanken om at Eliza var død, for så havde hun for alvor mistet hele sin familie og den tanke var ikke til at bære. Men et smil kom på hendes læbe da hun fik øje på sin yndige søster længere nede af vejen, Caroline brugte sin fart til at løbe opforan Eliza.
"Det alt for længe siden jeg har set dig søs."

eliza fik et chok da hendes søster stod lige foran hende, et smil bredte sig på elizas blodrøde læber, hun krammede sin søster glad, ''ja det vil jeg nok også sige, kæft jeg har savnet dig så forfærdelig meget'' sagde hun blidt, hun havde savnet sin storesøster så forbanede meget at det havde gjort helt ondt på hende her på det sidste,
hun havde følt sig meget alene men det er nok mest fordi hun ikke har set sin søster eller sin elskede kuki i rigtig lang tid, men det ville hun lave om på hun ville se sin elskede snart det var et mål hvor han så end var, men hun var hos sin dejlige søster. ''hvordan har du det'' spurte hun..

Caroline smilede til sin søster og gengældte krammet. Hun var glad for at se at hendes lillesøster var i live, hun havde stadigvæk noget familie tilbage!
"Altså jeg har det fint, det kunne være bedre men jeg har det fint." Sagde Caroline ærligt, der var gået noget tid side der var hent hende noget dårligt, så hun var i godt humør de senete par dage. Caroline lagde hovedet lidt på skrå. "Livet har givet mig et par udfordringer, men jeg er i live. Så jeg gennemførte dem, hvad med dig hvordan går det?" Spurgte Caroline med et varmt smil.

eliza smilede lidt, ''det går okay, jeg har ikke set dig længe og... kuki har jeg heller ikke set og det gør mig lidt urolig for om han er kommet noget til'' sagde hun blidt og så ned hun var meget nervøs for kuki og så ned i jorden og slapper af...

Tøj :: Kun bukser som kan falde af hver øjeblik.

Kukiu så helt forfærdelig ud, hans overkrop var fuldt med blod, og det så virkelig ud til at hans bukser ville falde af ham hvis han gik noget mere, han var gået i flere timer uden at finde frem til den person som han søgte efter, han havde ikke set denne person i meget langt tid, og han synes at det var den helt rigtig person som skulle se ham en sidste gang enden han ville forlade denne verden, for han viste godt at der ikke ville gå særlig langt tid så ville hans øjne falde i og hans hjerte ville stoppe med at slå, han viste at han ikke måtte stoppe med at gå hvis han skulle nå frem til den pige han elsker allerhøjst.
han tog endnu lidt luft til i sine knuste lunger, der var ikke meget tilbage af ham, hans lunger var der kommet hul i og hans arme er brækket, og han krop var bare fuldt med blod, han kunne meget svagt lugte noget, men hvad det var kunne han ikke tænkte sig til, hans hjerne fuckede helt op i hans system, han faldt om på jorden og fik lukkede sine øjne i, nu var alt ude hans verden ville forsvinde om nogen så sekunder, han ville aldrig så sin elskede at se igen, han ville aldrig komme til at fortælle hende at han var klar til at blive vampyr, der blev mere og mere stille i hans hoved, en lille tårer løb ned fra hans kind, og mørket havde taget over ham.

Caroline fik pludselig en mærkelig fært over sig, Kukius blod var i luften. Hun kunne lugte det, og genkende det af mærkelige grunde.
"Følg med mig! Nu!" Sagde hun alvorligt til Eliza, og satte i løb imod lugten. Caroline var hurtigere end Eliza det vidste hun udemærket godt. Caroline fik øje på den næsten døde Kukiu og satte sig ned på hug ved ham i en hurtig reaktion, hun ville ikke lade Eliza miste sin elskede.. Caroline havde oplevet før at hun troede at Nicolas var død.. Og det var forfærdeligt at gå rundt med.. Hun måtte hjælpe ham. Caroline overvejede om hun skulle forvandle ham på stedet, men måske ville Eliza gøre det? Caroline lagde en hånd på Kukius kind, hun kunne hører hans puls. Han var ikke død endnu, men der var ikke længe igen.
"Kukiu vågn op, du får ikke lov at gå imens jeg ser på." Det var mest fordi hun ikke ville føle skyld over at ikke at kunne nå at redde ham fra døden når hendes søster elskede ham så meget.

eliza så ham og for der hen og græd ''KUKI du må ikke dø fra mig'' græd hun bange, ''Caroline... forvandle ham jeg ber dig'' græd hun bange og holdte om sin elskedes hånd da hun var bange for at skade ham mere end han allerede var hun græd og kyssede hans hånd bange ''kki jeg ber dig hvis du dør fra mig nu så ved jeg ikke gvad jeg gør'' græd hun

Kukiu mærkede noget imod sin, hvad det viste han ikke, han kunne ikke længer føle noget, eller han kunne ingen ting, hverken åbne øjne eller bare bevægede sid en lille smule for at vise at han stadig var lidt tilbage i ham, Nu kom det mest forfærdelige ever, et host kom fra ham og over halvdelen af det blod som lå inde i ham kom ud igennem munden og igennem alle se år som han krop havde taget imod, smerten gik lige ind i det allerede knuste hjerte, der var ikke mere tid tilbage, der skulle et mirakel til for han ville overleve, han havde mistede alt, din kærlighed og sin familie, han havde så mange drømme som ikke ville gå i opfyldelse han havde intet tilbage, han var ved at dø og hans puls blev mindre og minder.

Eliza bad hende grædende om at forvandle ham, og Caroline nåede ikke at tænke sig om før hendes tænder sad i hans hals og sugede til sig af hans blod det var en del af det hele. Caroline sugede hver eneste dråbe af Kukius blod, hvorpå hun bed hul på sit håndled og pressede sit håndled imod Kukius læber så hendes blod kom i hans system. Caroline lagde en hånd på hans kind, hun vidste at langsomt ville hans krop begynde at heale imens han var fra bevisten, og derefter ville han vågne op igen som vampyr. Og Caroline ville være hans leder. Caroline brækkede hurtigt hans knogler på plads så de ikke ville heale forkert på, nu var han under hendes ansvar ligesom alle andre vampyrer var. Caroline kunne hører hans hjerte var stoppet, men hun vidste han ville vågne op bare død. For vampyrer var tekniskset døde jo.
"Han skal nok klare den." Sagde Caroline så, for at Eliza ikke skulle bekymre sig om hans helbred. Han skulle nok klare den.

Da hun så kuki ikke bevægede sig var hun bange, hun så sin søster drikke hans blod og tvinge hendes eget ned i munden på ham, hun så hvordan hendes søster brækkede hans knogler på plads og hun så bag efter sagde han nok skulle klare den, ''vil du med hjem til mig så tager vi ham med vil ikke ha han ligger her og vil gerne være sammen med dig søs'' sagde hun og var virkelig bange for at miste dem begge de var alt hun havde, hun havde sku ikke tænkt sig at lade dem forsvinde mellem hendes hænder, hun så på Kuki også på sin mest fantastiske storesøster, ''tak Caroline fordi du hjælper ham'' sagde hun kærligt og så på hende og smilede for sig selv, *Kuki jeg beder dig vågn op og ha det godt* tænkte hun for sig selv og smilede hun elskede Kuki af hele sit hjerte....

Kukiu mærkede endnu en voldsom smerte, den var næsten lige så slem som da han hostede, han mærkede hvordan hans krop roligt blev lettere end den havde været før, det var på en møde meget dejligt, men så alligevel ikke, tanken om at ens krop var ved at blive så let at kan ikke længer kan mærke at man har en krop var forfærdelig, men efter noget tid kunne han mærke at hans krop igen blev tynd som bly, det var helt underligt at mærke sin krop sådan, men var det måske fordi han var kommet til en anden verden, en verden hvor der ikke findes det som hedder smerte og vold, var han allerede forladt Unerworld? tænk at det kunne gå så hurtig, han havde slet ikke opdagede det, hmm måske var derfor hans krop lige med et blev let og tynd igen.

Caroline lyttede til Eliza.
"Så tager vi ham hjem til dig, han er igang med at forvandle sig til vampyr nu." Caroline rejste sig op og så piftede hun, to store brød af vampyrer kom hen til hende. Hun kiggede på dem.
"Jeg vil bede jer to om at løfte ham, og følge med min søster og jeg." Ikke tale om at Caroline ville slæbe på Kukiu. Mændene gik hen og løftede Kukiu op. Caroline førte an sammen med Eliza. Da de kom til Elizas lejelighed smed mændene Kukiu op på en sofa og efter besked fra Caroline gik de igen.
"Han vågner om lidt." Sagde hun og lagde en hånd på Elizas kind. Hun havde det lidt dårligt med ikke at fortælle hende om hvad der var sket mellem hende og Kukiu i et par dage hvor de havde mistet deres hukommelse.

eliza så på hende ''der er noget du ikke fortæller mig... hvad er det?'' spurte hun og så på hende også hen på kuki som snart ville vågne havde caroline og ham lavede noget eller hvad var der sket hun ville vide det nu for ellers rev hun havde af en eller anden snart hun ville ikke høre på flere løgne kun sandheden, hun så ned i jorden og satte og ned og så på ham....

Kukiu kunne svagt mærke noget under sig, han synes at det var lidt mærkeligt at han kunne mærke noget nu hvor han havde forladt verden, det blev dov mere underligt da han mærkede noget blødt under sig, kunne det virkelig passe at han stadig var i live, ej det kunne ikke passe, han lå jo stadig i skoven med blod ud over det hele, det kunne ikke passe at nogen havde givet ham livet igen, hans tanker kom også roligt på plads igen, og han kunne hører igen, nogen stemmer, nogen velkendte stemmer kom til hans ører, og han kunne svagt få et smil frem på sine læber selv om det gjord ondt på ham, han løftede sin ende hånd og tog sig til panden rolig og prøvede svagt at åbne øjne igen, noget meget lyst ramte ham lige i øjne som fik han til at lukke dem i med det samme.

Caroline kiggede op på Eliza.
"Melissa er død." Caroline kunne lide så godt komme ud med det, for at dække over en anden hemmelighed. Melissa havde været død i noget tid nu, hendes lille datter. Caroline så på Eliza og sank en klump, hun vidste ikke helt hvordan hun ville tage nyheden. Caroline hørte Kukiu trække vejret og gik hen til ham. Hun satte sig på sofabordet foran ham, og kiggede på ham.
"Velkommen tilbage fra de døde." Sagde hun med et skævt smil, hun vidste at de manglede at fortælle om deres lille hemmelighed til Eliza. Og man kunne mærke der var ikke så meget had imellem dem som normalt. Caroline var ihvertfald mere afslappet.

eliza kunne mærke noget hun ikke syns over det var dejligt at der ikke var så meget had mellem dem, hun så ned da hun fik det med melissa afvide hun gik hen til sin elskede kuki og så på ham ''kuki'' sagde hun blidt og tog kukis hånd kærligt hun havde haft drømme om at hans ssøster havde været sammen med kuki og det ville knuse hende hvis det var sandt...

Kukiu rystede på hovedet svagt og fik en voldsom hoved pinger, hvordan kunne det være at han kunne mærke smerte nu hvor han var død han sagde dov med en svag stemme, "Jo tak du" han viste ikke helt hvem det var som han snakkede til , for han kunne stadig ikke helt finde rundt i tingende, han kunne godt lugte og hører men når der var flere end en person gik det helt galt for ham, han kunne ikke finde rundt i hverken duft eller lyde, han prøvede igen at åbne sine øjne og det gik lidt beder denne her gang kan kunne se to ansigter meget svagt, den ende havde lyst hår og den havde vist mørkt hår, mere kunne han ikke rigtig se på dem , han hørte sit navn og sagde svagt igen, "Hvor er jeg henne?"

Caroline så på hvordan Kukiu kom igennem forvandlingen det var nogle gange forskelligt fra person til person, specielt fra varulv til vampyr. Men det gjorde en mere stærk, og sanserne var det samme. Der var ikke så meget at vende sig til udover den mærkelige lyst til blod og han havde brug for at prøve at drikke blod. Caroline var stærkere mentalt og fysisk end Eliza var, uden at lyde ond og at styre en ny vampyr var svært. Caroline havde selv været varulv da hun blev forvandlet, og forstod måske bedre Kukiu end Eliza gjorde ligenu.
"Du er i Elizas lejelighed Kukiu, hvordan har du det?"

eliza var ret sikker på der var sket noget mellem kuki og caroline og gik ud i køkkenet og satte sig ned hun holdte om sig selv og så ned, *hvad skujler de for mig* tænkte hun for sig selv og tog om sig selv og holdte for sit hovede og havde lukkede døren til køkkenet, hun så ud af vinduet i sit køkken... hun så på et billede hun havde i køkkenet af melissa og sukkede...

Kukiu rystede på hovedet, kunne det virkelig passe at han var i Elisa's hus, men det kunne jo ikke passe? han var jo død var han ikke? eller var han stadig i live, men hvordan, han så lidt rundt nu kunne han beder se og de første han så var Caroline, den vampyr som han havde kommet til at voldtage en send aftne, hvor han ulv hvade taget over ham, nu hvor han mærkede efter var det som om at han manglede noget, noget inde i sig som ikke længer lever, han tog sig til brystet og så med svage øjne på Caroline "Caroline hvad der sket med mig?" han så rundt for at finde den mørkhåret person han havde set før, men nu var der kun Caroline tilbage, havde denne anden person gået sin vej? Kukiu tog sig til hovedet og havde stadig hoved pine, han kiggede igen på Caroline og ventede på svar, om hvad der var sket med ham.

Caroline tog en dyb indånding og rystede på hovedet af Eliza. Dog vendte hun tilbage til Kukiu. Du er blevet til vampyr, Eliza bad mig om at redde dit liv." Tilføjede hun med et svagt smil. "Det vil sige at dine følelser er forøjet samt dine sanser. Du har brug for blod for at blive stærkere, jeg forslår at du drikker direkte fra kilden på mennesker, engle eller shapeshiftere. Hvis du ikke vil ende op med at blive en svag lille vampyr der ikke kan forsvare sig selv." Caroline kørte en hånd igennem sit hår. "Men hvordan har du det? Jeg ved det er lidt ektramt at skifte fra varulv til vampyr.. Jeg har selv prøvet det, og ja det er lidt udfordrende.. du skal nok klare dig igennem det." Svarede hun beroligende.

Eliza så på dem, ''er det hvad du mener om mig Caroline, at jeg er svag? fordi jeg drikker af dyr og ikke vil skade mennesker!'' sagde hun alvorligt og var ret sur over carolines kommentar omkring svage vampyre, hun var ikke den stærkeste nej men hun var sku da stærk nok, hun så væk fra sin søster og gik hen til kukiu og nussede hans kind blidt og kærligt *jeg elsker dig kuki men hvad er det dig og Caroline ikke fortæller mig der er noget i holder sjuldt og det gider jeg alså ikke finde mig i hvis du lyver for mig* tænkte hun stille og så ned i jorden og sukkede...

Samle emner.//

hvad mener du? //