Jinxx// en tur til byen.

S: Gågaden
T: 11:00
V: Lunt
O: Folk

Det var lidt op af formiddagen. Sivir var for længst vågnet, og havde fået tøj på. Hun gik stille rundt i sit hus, uden rigtig at vide hvad hun skulle foretage sig. Hun satte sig ned på en stol da Nala, Sivir’s kat, kom hen til hende og miavede. Den ville gerne ud. *Tja, hvorfor ikke egentlig?* tænkte Sivir. Hun tog Nala op i sin favn, og gik så udenfor. Hun behøvede ikke at låse døren, for ingen kunne alligevel komme her op, ud over dem som lige kunne flyve. Sivir spredte sine flotte sorte vinger ud, og hoppede så ud over kanten, og fløj forsigtigt ned, stadig med Nala i favnen. Da hun var kommet helt ned på jorden satte hun katten ned, og skjulte sine vinge så ingen kunne se dem, før hun begyndte at gå ind mod byen, men hvorfor hun ville der ind vidste hun ikke lige, men der var nok mere at lave der inde end i hendes hus, håbede hun.
Hun var nu nået ind til byens gågade, og gik nu stille gennem den, uden rigtig at foretage sig noget som sådan.

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Parken var et efterladt sted, men det var normalt. Det var også kun 11 om morgnen. Det linde ikke Jinxx at gå morgen ture, men det var noget der dragende ham. Hans sult. Han var lige kommet ud af parken, han skulle altid gå igennem der for at komme til byen. Og så til gågaden som han nu gik på.
Han kiggede rundt omkring sig. Forsikrede sig at der ik var nogen før han kom frem for skyggerne og gik. Det var ik mange dage siden at han var blevet opdaget af nogle som gerne ville have dusøren på ham. Han var 'desværre' nød til at slå fem ihjel. Ik at det gjorde ham meget, det var daglig dag.
Han gik med tunge skridt og med hænderne i sine sorte skinny jeans. Hans sorte langærmede trøje stod knapperne åbne så noget af hans bryst var blottet. Hans hår sad perfekt til den ene side, silke blød og kul sort. Man ville ikke kunne tage fejl af at han nok var et mørkevæsen. Og hvis man havde hjerne så vidste man at han var dæmon. En farlig en.

Hun havde virkelig ingen ide til hvad hun skulle lave. Hun sukkede opgivende mens hun stadig langsomt gik gennem gågaden mens hun så på folkene her. Der så ikke lige ud til at være nogle helt vildt spænende personer her i denne her flok som hun lige var ved, men Sivir gik stadig bare ned af vejen. Dagen skulle bringe noget spændene snart, ellers vil hun nok bare gå hjem og lave ikke en skid der hjemme heller. Hun fik øje på en bænk som hun gik over til, og satte sig ned for at betragte folk som gik forbi hende. Mange havde åbenbart utrolig travlt, for de småløb, mens andre tog sig god tid med at komme frem af.

Sulten... Helt klart, han måtte have noget at spise, noget morgenmad som man kaldte det. Ik noget han havde fået i lang tid, han holde sig til sine aftensmåltider.
Han gik roligt gennem gaderne, hans øjne lande på en pige som sad på en bænk, men der var for langt fra hende og til en gyde, hun ville kunne nå at skrige. Han gik så videre og stod foran gyden da en pige kom og han trak hende ind i gyden. Han holde sin hånd for hendes mund og hans hale kom til syne.
Nu var det så bare at spise hendes sjæl på incubus mannerer. Hans lange tune slikkede op af hendes hals og allerede der kunne han smage hendes delikate sjæl. Hun var menneske. Uskyldig.
Og hun lavede ikke en lyd, hvor perfekt.
Han gad dog ikke det helt store, så han gjorde det nemt for hende og kyssede sjælen ud af hende. Han gik så ud fra gyden og rettede lidt på sit tøj.

Sivir sad stadig og så på folk som kom forbi der hvor hun sad, da hun blev fanget af synet af en person. Hun havde aldrig set ham før, men det havde hun ikke med mage her i byen. Hun ville gerne kigge mere på folk, men af en eller anden grund kunne hun ikke får blikket væk fra ham, men hvorfor egentlig? En pige kom gående. Sivir så at manden trak hende med sig ind i en af gyderne. Hun hold øje med den gyde som han var forsvundet ind i, og lidt efter så hun kun ham, komme ud af gyden. Han rettede på sit tøj. Sivir vidste ikke hvad han lige havde lavet, men hun havde på fornemmelsen at han nok lige havde dræbt pigen, men af en eller anden grund rørte det ikke Sivir det store. Hun blev ved med at kigge på ham, og overvejede om hun skulle gå hen til ham, men nej, så vil han nok ogs bare dræbe hende, tænkte hun stille for sig selv.

Han smilede skævt da han kunne mærke at pigen på bænken holde øje med ham. Han kiggede hen med hende med et løftet øjenbryn og et skævt smil.
Skulle han mon gå hen til hende... Men han var ik sulten jo, han havde jo lige spist. Men man kunne vel altid få en bid mere ned. Han blev ved med at kigge på hende med et indbydende blik.

Sivir blev ved med at kigge på ham, selv da han så over på hende. Hun smilede tilbage til ham, da han smilede til hende, men kun kort. Havde kun gjort det for at være høflig, men man kunne ikke lige frem kalde det høfligt at stirre på folk som hun faktisk gjorde lige nu, men hun var ligeglad med om det var høfligt. Han så også på hende, og det så ud til at han ville havde hun kom over? Hun var ikke klar over hvilken race han var, men blev siddende. Hvis han vil noget måtte han komme over til hende, eller noget.

Han smilede af at hun kom over men åbenbart ville have ham over i stedet. Han puttede hænderne i lommen og gik hen mod bænken hun sad på. Han stilte sig foran hende med et skævt smil. "Har din mor og far aldrig fortalt dig at det ikke er pænt at stirre" sagde han og kiggede på hende med et hævet øjenbryn.

Sivir fulgte ham med øjnene, da han kom over til hende. Han standsede op lige foran hende, og da han spurgte om hendes forældre ikke havde fortalt hende at man ikke måtte stirre, trak hun blot på skuldrende. ”Det kan godt være, det kan jeg ikke huske” sagde hun blot, og betragtede ham. Hun kunne tydelig mærke på ham at han var ond, men det vidste hun jo godt i forvejen, for han havde jo lige dræbt en person.

Han rystede på hovedet og tog en smøg op og tændte den og tog et langt sig før han pustede ud. "Hva laver du så her?" Spurgte han naturligt. For.. Der var ikke meget at lave, hun sad på en bænk, hvilket virkede på ham som en hentydning til at hun kedet sig. Han hvilede sig krops vægt på sit højre ben imens han betragtede denne kvinde som han endnu ikke kendte navnet på. Og hun kendte heller ik hans. Han tog et sug mere før han talte igen. "Jeg hedder Jinxx forresten, og du er?" Spurgte han som om han havde krav på at vide det. Det mente han nu også da hun havde sådan stirrede på ham.

Sivir betragtede ham stadig. Hvad hun lavede her? ”Øh, jeg sider på en bænk, hvis du ikk lige kan se det.” sagde hun en smule flabet. Hun smilede til ham, da hun havde sagt det ”ej, jeg keder mig, og satte mig ned for bare at kigge på alle dem som kom forbi.” svarede hun så i stedet for. Hun nikkede da han sagde at han hed Jinxx. ”Sjovt navn” sagde hun blot, og smilede. Hun var ikke sikker på om hun lige skulle sige hvad hun hed, for han lød som om han havde krav på at hun sagde det, men det havde han måske ogs? Hun smilede til ham, og svarede ham så på hans spørgsmål. ”Jeg hedder Sivir” svarede hun så bare.

Han løftede øjenbrynenede og kiggede undrende på hende, flabet var hun. Han lagde hovedet på skrå da hun smilede til ham. Han nikkede så da hun sagde hvad hun virkelig lavede. "Hvorfor blev du så ik bare hjemme hvis du keder dig herude" spurgte han. Mest nysgerrighed, for han plejede altid at blive hjemme med mindre han skulle have mad.
Han trak på skulderne, "det er det vel" sagde han. Jinxx... Han havde aldrig tænkt over sit eget navn. Han tænkte vel bare det var et navn.
Sivir... Han smilede skævt "jamen hyggeligt at møde dig Sivir" sagde han.

Hun kunne ikke helt lade være med at grine lavt af ham, da han lagde hovedet på skrå. Hun vidste godt at mange gjorde det, men det så altså en smule sjovt ud, at folk gjorde det. Hvorfor hun ikke bare var blevet hjemme? ”Der er sku lige så kedeligt der hjemme. Her ude kan man jo være heldig at møde folk at snakke med, det kan man ikke hvis man bare bliver siddende der hjemme helle dagen jo.” forklarede hun ham, og trak så bare kort på skuldrene.
Da han sagde at det var hyggeligt at møde hende, smilede hun høfligt tilbage til ham. ”Ogs hyggeligt at møde dig Jinxx” sagde hun, og lagde så hovedet en smule på skrå, selvom hun syntes at det så åndsvagt ud, og betragtede ham stille.

Han rynkede undrende, da hun grinte lavt, han forstod det ike helt, hvorfor hun grinte.
Han trak lidt på skulderne, "for sociale folk er det vel sjovt at møde mennesker" sagde han og kiggede lidt på hende.
Han smilede skævt af hendes ord. Han satte sig ned på bænken, ved siden af hende, og betragtede hende. Mad... Vidste han ikke lige endnu. Han ville lige vente.

Hun rystede stille på hovedet af ham, da han rynkede undrende, som for at sige at det ikke var noget særligt. Da han talte lyttede hun stille til det han sagde. ”Hm, ja det er det.” sagde hun, og bed sig en smule tænkende i læben. ”Så jeg kan gætte mig til at du ikke ligefrem er den mest sociale person, eller hvad?” hun så på ham, og vendte sig om mod ham da han satte sig ned ved siden af hende, så hun stadig kunne se på ham. Hun ville helst ikke slippe ham med blikket, for hun vidste ikke om han kunne finde på at gøre noget hvis hun ikke lige kiggede, så hellere være på den sikre side, og være på vagt hele tiden, for hun vidste jo godt at ham her var farlig, men vidste ikke lige helt hvad han kunne finde på.

Han nikkede lidt til det hun sagde, sociale folk, ikke nogen gruppe han var inde i, nok mere den skumle, asociale gruppe, men det hørte med til st være den race som ham selv.
Han rystede på hovedet og smilede skævt, "nej... Jeg er ik glad for særlig meget kontakt, og så er jeg nok ik den race der er mest accepteret i samfundet..." Sagde han og kiggede på hende. Falden eller ej, hun var stadig en engel og en accepteret race, en race der var meget accepteret, for at være korrekt. Ik at det irriterede Jinxx på nogen måde, han kunne da egentlig være ligeglade. Men stadig.

Sivir så på Jinxx mens han talte. Nej han havde måske ret, han var ikke den race som var mest accepteret af samfundet. ”Nej det har du måske ret i at i ikke er.” hun mente dæmoner med ordet i, men selv havde hun ingen fordomme over for hans race selvom hun var en engel. Hun vidste godt at de fleste engle ikke kunne fordrage dæmoner, men Sivir gav alle en chance for at vise at de ikke var onde, men hvis de var det, tja, så var hun ikke lige sikker på hvad hun vil gøre, men hun vil nok begynde at hade personen hvis han havde fortjent hendes had. Hun hadede ikke bare folk for hvad de var. Hun sukkede stille, vidste ikke hvad hun skulle sige til Jinxx.

Han smilede skævt da hun gav ham ret i det med hans race, de var ikke den mest elskede, og de var nu heller ikke så kærlige altid, så der var vel ikke noget at sige til det, som de behandlede andre. *You gonna act like a bitch, you gonna die like a bitch* tænkte han til sig selv. Ja, hvem kunne han ellers tænke det til... Hmpf..!
Han kiggede på de forskellige folk der gik forbi, hver anden af dem var væsner, det kunne være lige fra engel til varulv... Selvfølgelig ville alle natte væsnerne ikke komme ud lige nu, det var jo morgen. Næsten frokost, men alligevel. Der var væsner over det hele.

Sivir betragtede Jinxx mens han stod der. Hun havde ingen ide om hvad hun skulle sige til ham lige nu, så hun smilede bare forsigtigt til ham. hun så sig kort rundt på de mange personer som var her i gaden lige nu, men ingen så ud til at være temmelig interessante, så hun kiggede bare over på Jinxx igen, han virkede spændende på en eller anden måde, men også farlig, så hun måtte nok træde en smule varsomt besluttede hun sig for, men det var overhovedet ikke sikkert at hun kunne holde det der.


//sorry det lidt sene svar, kreasvigt//

Han betragtede hende som hun betragtede ham. Hun sagde ikke så meget, gjorde hun. Han sukkede efter lidt tid og kiggede så lige ud. Ud mod de andre. Han kunne mærke sulten lige så stille komme op i ham igen. Han kiggede hurtigt hen på Sivir. Han vidste ikke helt om hun skulle være hans næste offer? Måske, måske ikke. Ærligtalt vidste han det ikke. Men han havde lysten til at spise hendes sjæl.

//Sorry Jinxx, men gad ikke lige at ha Sivir mere, og lavede hende derfor om, undskyld. Håber ikke du bliver sur på mig, eller noget xD//

//det er helt okay, det er bare et emne, jeg bliver ikke sur xD//