Fri-- Sigøjnernes fest for byen.

Dag:irl
DAto:irl
Omgivelser: midt på marked hvor en scene er sat op.
Vejr:lunt og hen af aften.
Tid: 22.38
Årstid:forår
Sted:markedets midter plads.

Lidra stod på scencen og musikken begyndte at spille. hun var pyntet op med det smukkeste
lette tøj der skulle få det til at se endnu flottere ud når hun dansede, de fineste smukker
havde hun på og håret var sat op med forårets første blomster. Dette var sigøjnernes hyldest
til at foråret var kommet tilbage. Hun smilte stort, imens hendes krop langsomt begyndte at danse.

Tøj: [For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Sang Lidra synger og danser: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Sajro var taget hen til den fest sigøjnerne holdt, bare for at se hvordan og hvad det var de havde tænkt sig at holde... Han havde slet ikke overvejet at han kunne støde ind i Lidra der, men det ville da være utroligt hvis ikke hun var der... Han gik bare og kiggede sig omkring uden rigtigt at se hvad der skete, men så var der pludseligt noget der fangede hans opmærksomhed, en stemme en bestemt en, som han hørte tæt ved sig, og vendte sig bare om for at se Lidra...

Lidras hud glinsede svagt af sved, skønt at det så så let ud
arbejdede kroppen hårdt. Hendes danse var nøjagtig og elegant
som et menneske nu kunne gøre det, hofterne hoppede villigt og
silke stoffet dansede efter hende, mange begyndte at kaste mønter
op på scenen og skønt at dansen var god, var sangen også godkendt.
Selvom at hendes tøj viste meget hud havde hun det okay med det
så længe folk ikke rørte hende. Solens stråler fik det hendes mørke
ud til at så helt gylden ud. Hun udstrålede glæde og smilte stort,
mændene var vilde da dette var et sjældent syn af en kvindes krop.
De små syntes hun lignte en prinsesse og kvinderne så fasineret op
på scenen.

Han stod bare og så på hende, han var ikke en af de mænd der stod og var helt vilde med det, jo hun var smuk ingen tvivl om det men han ville ikke tænke sådan om kvinder og slet ikke nu med det der var sket med Lyssa... Hun havde brug for ham, og det var derfor meget vigtigt for ham at han ikek gjorde noget der kunne forstås som utroskab... Lidra betød noget for ham fordi han holdt af hende, og havde det lidt svært med hvordan han holdt af hende...

Han smilede bare op til hende fra en af de foreste række af folk der stod og så på hende...

Sangen var ved at slutte og hun opdagede til sin overraskelse Sajro nede
blandt de forreste, og et smil kom frem på de ellers meget smilende læber.
Hun lavede et næsten synligt tegn til Sajro om at hun havde set ham.
Tilsidst snurrede hun rundt om sig selv og lagde i et slip med hænderne oppe
som et tegn på at hendes optræden var slut. Folk klappede og Lidra rejste sig
hurtigt for at bukke, dog kun kort før hun samlede alle de mange mønter sammen
og forsvandt om bag scenen.

Han stillede sig ved det ene hjørne af scenen, hvor han lidt bare stod og ventede på at hun ville komme frem fra bag scenen... Han kunne da ikke lade være med gerne at ville snakke med hende, nu var hun jo en person han holdt af og han var nød til at snakke med hende når nu han havde muligheden...

Han ville dog heller ikke gå om bag ved scenen, af risiko for at hun var igang med at skifte, og han ikke ligefrem ville komme til at se noget i den stil... Han havde nogle grænser som virkeligt skulle holdes og det med at se på en kvindes nøgne krop var en af dem han bare ikke overskred... Ihvertfald ikke med andre end Lyssa...

Amana havde set ham og kom nærmest glad løbene hvor imod ham,
"Hej SArgi...SArga, Sargonis" sagde hun med en glad lille pige stemme.
Hun var hurtigt ved ham, "så hvad laver du her" en glad energi var over
hende. Hun havde jo syntes at Sargonis var åh så flot den første gang
hun havde set ham, skønt hun kun var 15, men sådan var det jo med de
unge pige hjerter, de var drømmende efter alt det de ikke kunne få.


Lidra selv, var i fuld gang med at skifte det lette tøj om til en overkjole og
en slags kåbe, håret lod hun dog blive.

Han så pigen komme farende imod ham, og smilede bare til hende... Han vidste ikke helt hvad han skulle sige men det var mest fordi han ikke engang selv vidste hvad han lavede der, og nu måtte han jo se hvordan det hele gik, og om han måske ikke bare burde smutte inden det store brød af en idiot han havde mødt sidst dukkede op...

"Hej Amana? Jeg ved faktisk ikke hvad jeg laver her, tror bare jeg ville se hvad der foregik..."

Han havde ikke rigtigt meget mere at sige til hende end det...

Hun nikkede og stod som en anden skolepige bare og så på
sit store idol, indtil Lidra kom. Kåben skjulte hendes krop godt og
hun holdte den helt, "Sargonis" sagde hun roligt men glad, dog
var hun ikke så stolt over at han faktisk havde set hende i så
kvindeligt tøj....det var, lidt mod hendes vilje skønt hun havde
gjort det uden tøven for at få lidt penge. Hendes hår var faldet lidt
sammen nu skønt at det havde holdt under dansen. Amana så stadig
intenst på ham.

Da han så Lidra komme hen imod dem, blev han lidt gladere han kunne ikke lade være med det... Han gik lidt frem mod ehnde og glemte helt Amana som jo også var tilstede... Han var glad for at hun havde mere tøj på nu end hun havde haft på scenen... Da det ville være lidt meget mærkeligt for ham så at tale med hende...

"Lidra det er godt at se Dem igen..."

Han smielde ret bredt som han talte til hende...

"Hmm..." lød et roligt smilegrin. "I lige måde Sargonis" sagde hun og
nikkede anerkendende til ham, Amana der bare stod og gloede på
ham fangede Lidras opmørksomhed kort, "Amana, altså" sagde hun
med et svagt grin i stemmen, "Gå over til dine brødre" Amana for sammen
da Lidra talte, "ja Lidra" sagde hun, nejede for Sajro og løb, Lidra
grinte svagt imens hun kløede sig i hovedbunden imens hun vendte sig
mod Sargonis. Det pinte lidt mere at han faktisk havde set hende så
kvindelig....som han nu engang havde gjort, men hun måtte komme
op med humøret, det var jo ikke fordi hun ligefrem ville have nogen skulle
blive tilfredstillet. "Jeg havde ikke ventet at se dig her"

Han så bare på hende, som han lige skulle mindes lidt hvem hun helt præcist var... Ikke fordi han på nogen måde havde glemt det, men det var bare noget han gjorde ved en ren tilføldighed, og han havde ingen anelse om hvorfor han gjorde det...

"Nej og for at være ærlig havde jeg ikke overvejet at jeg ville se Dem her... Og slet ikke i den slags klæder..."

Han så på hende, med de samme varme og venlige øjne som altid og smilede venligt til hende...

"Må man spørge hvad der sker for hende?.."

Sagde han og pejede mod Amana...

Det skar lidt i hendes hjerte at han kommenterede det tøj hun havde
båret, men hun skjulte for ikke at gøre sig svagt, og da han selv kom
med et nyt emne svarede hun på det istedet. "Amana" sagde hun spørgerne,
et lille grin kom fra hende imens hun holdte kåben stramt om sig, "Det
er bare noget unge piger gør" hun trak på skulderne, "Men jeg kan sige så
meget at du ihvertigfald har en beundre" hun lavede et lille blink til ham.
Dog rettede hun sig hurtigt så hun ikke virkerede så for afslappet.

Han kunne godt se hvad hun mente og specielt inden for sigøjnernes verden... Han havde jo kunnet forstå at de gerne skulle finde mand ret tidligt og giftes i en alder meget tidligt... Hvilket ikke var noget han brød sig ret meget om at de gjorde men det var jo deres valg...

"Ser man det... Der var jeg vel nok heldig... Men msåke det ikke lige er den aldersgruppe jeg sigter efter..."

Han vidste ikke hvorfor han sagde det, men det for bare ud af munden på ham... og han smilede bare til hende...

Lidra var jo ikke selv gift og alle de typiske mænd og drenge der var fri
på marked var ikke noget for hende, de beste blev taget ungt som man
sagde i sigøjner græse. Men Lidra følte allerede nu at hun ville være alene
forevigt, hun viste at 20 allerede var ved at være lidt gammelt for en at blive
gift i. "ja det er du" sagde hun og faktisk mente det, Amana, var en eftertraktet
pige for de mange ungkarle i sigøjner verdenen. "Men ja, det er nu ret ungt"
sagde hun og kiggede op og ned af Sargonis, ikke fordi han selv var ret gammel
men fordi hun tænkte på hvornår folk fra andre kulture blev gift.

Han følte sig jo selv på ignen måde gammel også fordi han endnu ikke var sikker på hvor længe han faktisk levede som Nightcan... Men 19 år var ihvertfald ikke en alder han følte til at være iblandt de gamle...

"Er jeg?.."

Han smilede da han sagde det måske et lidt for bredt og flabet smil men nu måtte hans e hvordan hun tog det... Han mente ikke noget ondt med det han kunne bare ikke lade være med at sige det...

Han lagde mærke til hvordan hun så op og ned af ham... Og han vidste ikke hvorfor men af en eller anden grund var han meget mere frisindet når han var sammen med hende som om dyret og mennesket smeltede sammen...

"Kan de lide hvad de ser?"

Han grinte svagt da hans sagde det samtidigt med at hans milede ret så bredt....

"Tja...." sagde hun og så lidt forundret over han kommentar til om hun
kunne lide hvad hun nu lige så på nu, "Jeg ser en ung mand" sagde hun
og nærmest forsvandt i sine egne ord, hun kiggede over mod nogen
der snakkede med Amana, hun var lidt forbavset over hans så direkte
kommentar, men måske skulle man bare hoppe op og falde ned på det,
det var vel sådan venner var, men mænd var nu noge sjove nogen engang
imellem. Hun kiggede igen på Sargonis. "HVIS jeg ikke kunne lide hvad jeg
så på, så kiggede jeg vel væk" hun kløede sig igen i det mørke hår.

Han kunne godt fornemme at hun var lidt forundret over at han havde sagt det sådan, men okay... Nu var det heller ikke sådan han plejede at sige til folk... Han plejede jo at være meget mere stille og rolig og på ingen måde nærgående og slet slet ikke på den måde...

"ja undskyld jeg sagde sådan... Det for bare ud da jeg føler mig lidt mere fri sammen med dig..."

Han smilede bare varmt og venligt på hende da hun sagde det sidste... Igen valgt han at kigge lidt væk fra hende selvom hun var godt dækket til men han brød sig bare ikke om at se på kvinder ret ofte, fordi så følte han sig som en af de der mænd der bare levede deres liv for at få så mange kvinde med i seng...

Hun nikkede anerkendene for de ord han sagde, Frihed var noget
af det beste i verden, så da han sagde det som han endnu engang
sagde, lyste hun svagt op uden at sige noget omkring det i en tid.
"Det...det dejligt at høre" sagde hun og nikkede igen anerkendene
mest af alt til sig selv.

"Hm..."sagde hun og kiggede så ned af sig selv. "Jeg kan ikke gå så
langt fra scenen jeg skal danse igen i aften" sagde hun og trak svagt
på sine skulder, hun skiftede hurtigt emne, "hvad er enlig overgået dig,
siden sidst"

Han lyttede bare til det hun fortalte og smilede bare til hende som svar... Han havde det på den måde og var meget glad for at han havde det på den måde... Han var altid glad sammen med hende så længe Dublo ikke lige var i nærheden det ville nok bare ende galt...

Han vidste sgu ikke helt hvad han skulle sig til hende om hendes spørgsmåk, men det første kunne han da godt lige kommentere kort på...

"Jamen så må vi vel bare snakke her?"

han smilede men vidste godt han ikke bare kunne holde hende hen fra hendes spørgmål og måtte vel bare tage sig sammen til at få fortalt det der var sket siden sidst de havde set hinanden... han lænede sig hen ved siden af hende hoved for at hviske til hende... Fordi han ikke var sådan super stolt over det...

"Jeg skal være far..."

Han trak sig hurtigt væk fra hende igen...

Hun stivnede svagt i det at ordet far ramte hendes øre. Hun viste
tydeligt ikke hvad ben hun skulle stå på. HUn stirrede bare på ham
en stod, med sine brune øjne. "Du....skal...være far" sagde hun langtsomt
som om hun selv skulle forstå det. I det samme lyste hun op, "Du skal være
far" Godt nok havde hun ikke regnet med lige det, men "Et barn skulle
snart til verden, Et smil lyste op. "Jeg hviste ikke engang at du havde en
mage" Et lille sår kom i hendes lukkede hjerte, da hun endelig forstod det hele.

Han kunne godt forstå hun var blevet meget overrasket over det, og kunne godt forstå hun lige skulle stille det spørgsmål... Det var jo heller ikke fordi ham og Lyssa havde været sammen meget længe men det var bare sket at de var faldet for hinanden og at hun så var blevet gravid... Det var noget ingen af dem havde været helt forberedte på...

Havde han vidst hun havde det skidt med at høre det ville han nok have fortalt hende det før... Han vidste det jo desværre ikke...

"nej det havde jeg heller ikke sidst vi mødtes... Men jeg mødte en kort efter... Og for at være ærlig var det ikke det vi havde planlagt..."

Han smilede stadig da han alligevel var glad for at det var sket...

Uh den kærlighed som Sajro nu stod og talte kort om var som et
eventyr for hende, hun slog ham blidt på skulderen med en flad
hånd, "Så du kan charmere" sagde hun med et lille grin i stemmen.
Hun slikkede sig i mundvigen før hun igen talte, "Men lov mig at du
ikke svigter hende, barnet eller dig selv!" sagde hun så mere alvorligt.
Lidra var selv først blevet svigtet af sin far og dernæst sin mor, så
derfor betød det så meget for hende at gøre alvor omkring andre
børn. "Lover du vil være der!" hun faldt hurtigt ned...."Vent lige...hvem
er den heldige pige?" sagde hun og ville da vide om det var en hun havde
kendtskab til.

Han så på hende og smilede bare til det hun sagde med at han kunne chamere, og det næste hun sagde nikkede han bare til i starten men valgte dog alligevel i sidste ende at kommentere det ordenligt...

"Selvfølgelig vil jeg det... Ingen af dem skal svigtes... Barnet skal ikke opleve det og hun har allerede oplevet nok... Så bare rolig jeg lover at jeg aldrig svigter nogen af dem..."

Han blev lidt overrasket over hendes spørgsmål. Men han valgte dog bare at svare hende stille og roligt hun kunne nok ikke finde på at skade Lyssa på nogen måde eller give informationen videre...

"Hun hedder Lyssa og er en shapshifter..."

han smilede næsten sukkende da han nævnte hendes navn...

Det blev varmt om Lidras hjerte da Sajro lød så oprigtig angående sit
kommende barn, ingen skulle føle som Lidra, hun kunne selv huske da
hendes morfar havde sagt at hendes mor, ikke ville se hende. Hun havde
set hvordan hendes morfar, græd i skjul fordi han ikke kunne forstå at hans
datter bare kunne efterlade sit barn, til fordel for et liv med penge og bedre
velstand. Et mildt blik kom over Lidra da hun så hvordan han nævnte sin mages
udkårende, med et let forelsked suk? "Lyssa" gentog hun og så ikke
forandret ud i ansigtet, "Jeg har aldrig mødt hende" Men når Sajro kunne
have valgt hende som mage, måtte hun var herlig.