I'm so sorry, would you please listen? //Caroline//

Sted :: Det Vilde Svin.
Tid :: Aften.
Omgivelser :: der er ingen uden for, men inde i kroen er der nogen få.
Vejr :: Det er et dejligt vejr at gå rundt i.

Mikkel gik rundt for at finde ud af hvor Caroline var henne, han havde ikke set hende siden hendes fødselsdag og der var alt bare gået galt imellem dem, han havde fået af vide at Nicolas at han skulle forlade Caroline's liv for altid, selvom Mikkel havde forklaret Nicolas at det var umuligt at han kunne give slip på hende fordi han var knyttede sig til hende efter han var blevet til skyggevæsen.

Mikkel gik rundt med en lille pakke som var pakket ind, han havde et lille hån om at han ville Caroline her hvor alt var gået galt, han gik med den lille pakke som var til Caroline som han aldrig havde fået givet hende, det var en Gave han havde købt til hende som et bevis på deres venskab, nu måtte hun dog selv bestemme om hun ville beholde den alle kaste den så langt væk som overhovedet muligt i håb om aldrig at se den igen.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]//

Med det samme hans fært ramte hende ønskede hun at forlade kroen.. Caroline rejste sig op med det samme, og passerede ham hvor hun så kort så ham i øjnene.
"Mikkel, jeg har intet at sige til dig. Så bare lad mig være okay?" Sagde hun og vendte kort ryggen til og stod helt stille. Caroline vidste endelig ikke helt hvad der gik af hende, tingene var bare anderledes efter han havde sagt at han elskede hende.. DEt var som om at hun ikke vidste hvad hun skulle gøre af sig selv? For hvordan skulle man opfører sig når man ikke havde de samme følelser? Caroline lukkede øjnene i kort, hun hadede at sårer folk på denne måde.. Endelig havde hun stået i Mikkels sted før, hun vidste hvor ondt det gjorde at blive afvist. Caroline trådte et skridt videre og lagde sin hånd på dørhåndtaget. "Farvel Mikkel."

Mikkel så lige op i Carolines øjne og kunne dårligt nok sige noget til hende, hun havde bare afvist ham helt han rystede på hovedet og råbte efter hende, "ER det virkelig sådan du ville smide mig ud Caroline! først bruger du min på en utaknemmelig møde, også vender du mig ryggen nu hvor du ved jeg elsker dig" han så på hende med bange men også vrede blikke han var jo bare kommet for at give hende gaven også måske lige sige undskyld hvorfor ville hun ikke bare lytte til hende, han rystede opgivende på hovedet og ventede på at Caroline skulle sige noget mere, men der kom kun to ord ud af hende, 'Farvel Mikkel' var hun virkelig sådan nej hun skulle tog nej hun kunne ikke bare sådan få han til at gå sin vej han tog hende i armen og sagde til hende med en meget hurtig stemme, "Ville du ikke i det miste lytte til hvad jeg har at sige?" Nu hvor han tænker over det havde hun aldrig brugt sin evne imod ham selvom hun havde sagt op til flere gange at han skulle være glad for at hun ikke havde brugt den på ham, nu stod han bare der og håbede lidt på at hun ville bruge den imod ham.

Caroline rullede øjne af ham.
"Ved du hvad? Jeg behøver ikke at lytte til dig Mikkel, jeg behøver ikke at spilde min tid.. Okay? Jeg har ikke brug for at du kommer valsende og ødelægger mine dage samt mine forhold. Specielt mit forhold til Nicolas, så vælg dog at være fri og kom videre." Sagde hun sandt men hårdt. Caroline mærkede han tog fast i hendes arm. Hun rev sin arm til sig og kiggede ham i øjnene.
"Bare lad mig gå Mikkel okay? Før det bliver grimt." Hendes stemme var mere truende, ikke fordi hun ville ønske sig af med ham til evigtid. Hun ville bare ikke have problemer og løse ender. Caroline vendte ryggen til ham igen for at gå.

Mikkel blev såret mere end noget andet, han så med svage øjne imod hende, ødelægge hendes dage hun havde selv været med det til, og hendes forhold til Nicolas ville han slet ikke balges ind i igen, det havde han prøvet og det ville han ikke igen, han sukkede svagt og fik ikke sagt en lyd før hun var kommet fri af hans grab han rystede igen på hovedet og sagde hurtig, "Jeg kan ikke tillade dig at gå uden at hører hvad jeg har at sige til dig!" da hun vente sig om væk fra ham tog han et hurtig skridt frem og knækkede hendes nakke så hun ville falde om på jorden, han sukkede svagt og sagde med en hvisken, "beklager Caroline, der var ikke andre muligheder" han tog hende op så hun lå i hans arme og han gik tilbage til kroen og op på et værelse han lade hende roligt i sengen, og gik tilbage til døren for at hælde vievand på dørhåndtaget.

Caroline nåede ikke at reagere før hun faldt om på gulvet da Mikkel brækkede hendes nakke..
Caroline kiggede op på den smukke fuldmåne inden hun fortsatte rundt i gyderne til duften af en ny engel kom for hendes næse. Hun løb hen og greb fast om halsen på den, det var Josh. Men lige nu var der intet i hende som sagde "Stop du skader en som du elsker!"
"Josh du bløder jo?" Sagde hun bare med et skævt uhyggeligt smil på læben, hendes øjne var næsten blodrøde og hendes snehvide hugtænder som var skarpere end en kødkniv lagde over hendes underlæbe. Hendes ansigt var tomt og livløst, der var ingen følelser at se på hende. Caroline havde opdaget duften af Jacob ikke så langt væk, men det skulle ikke stoppe hende i noget. Caroline satte tænderne i Josh' nakke og begyndte at drikke af hans blod.

Hun var ligeglad med omverdenen ligenu.. Til hun pludselig fik en fært af noget genkendeligt, men så også så godt at det virkede urealistisk.. Hun greb om den hvidgulds kæde der var om hendes hals derpå var ringen hun havde fået af Nicolas.. Da hun nu troede han var død.. Havde hun stadigvæk ikke smidt den væk.. Der havde gået flere måneder. Caroline havde lært at leve lidt med det, men Melissas død havde også været meget slem for hende... Den sortekjole hun bar klædte hendes kropsfigur perfekt.. Hendes blå øjne var rettet fremad, men kiggede også lidt rundt..Caroline græd, hun havde holdt det i sig så længe nu.. At det måtte ud.. Hun klemte øjnene sammen af sorg.. Og lagde hovedet i sine hænder. Caroline fjernede hænderne og tog en sten op fra jorden og kastede imod muren foran hende. Hun var helt færdig, hun havde brug for nogle ligenu.. Inden det endte galt.. Caroline lukkede øjnene, imens hun knyttede sin ene næve og hamrede den ned i jorden.. Alle de følelser de var ved at tage over hende, det var begrænset hvor meget hun kunne bærer.. Og grænsen var oveerskredet, dog holdt hun sig selv i håret så godt hun kunne..

Caroline slog øjnene op da hun vågnede efter en minde regn af fortid.. Så satte hun sig op og tog sig til nakken. Med al sin fart var hun oppe at stå og stod lige foran Mikkel.
"Seriøst, skal du nu også holde mig som fange? Jamen du er da bare total klasse." Sagde hun irriteret.

Mikkel kiggede på Caroline med triste øjne, tænk at havde brækkede nakken på hende, men så alligevel var det den eneste møde som kunne få hende til at lytte især da hun var i dette humør, hvis Mikkel skulle råbe hvis det var det som der skulle til for at hun ville lytte så gjord han det med glæde, hun skulle bare lytte til ham også kunne hun forlade rummet uden at se ham igen hvis det var det hun ønskede.
Mikkel raste sig op da Caroline vågende før han viste af det stod hun nu foran ham og snakkede til ham, han rystede på hovedet tænk at hun troede at han ville holde hendes fanget han ås op i hendes øjne med et alvorligt blik som sagde 'Nu tager du bare og hører efter' han sagde dog bare med en blid men fast stemme til hende "Tænk du virkelig tror jeg ville holde dig fanget, især efter det med min far, tænk du tror jeg er lige ham, jeg ville bare gerne havde du lytter, når jeg er færdig med at snakke kan du forlade rummet uden jeg gå efter dig" han satte sig ned på stolen og håbede på at hun ville sætte sig på sengen igen så hun kunne hører efter.

Han vil have at hun lyttede, fint. Caroline satte sig ned og blinkede ikke engang med øjnene.
"Jeg lytter." Svarede hun og kørte kort en hånd igennem sit hår.
"Men først vil jeg have lov til at spørge, hvorfor du ikke bare sagde det til mig før. Og så var det ikke engang til mig du sagde det, men til Blair. Så Nic også kunne hører det, du er heldig at han ikke blev vredere end han gjorde. Det skulle have været en god dag, i stedet for at alt det skulle have været gået galt." Indrømmede hun.. Den fødselsdag var blevet ødelagt.. men hun var kommet videre.. regnede hun da med. Caroline sukkede og kiggede lidt ned.
"Fortæl."

Mikkel rystede på hovedet da hun begynde med at snakke, dog svarede han roligt på hendes spørgsmål, "Fordi jeg har prøvede at fortælle dig det op til flere gange men hver gang kom der noget imellem det, ja undskyld jeg ikke sagde det til dig ansigt til ansigt, og at Blair var den første der fik det af vide, det er jeg virkelig ked af Caroline hvorfor havde han heller ikke fortalt hende det for mange uger siden så havde de slubbet for at sidde her på dette klemme værelse for at snakke ud om tingende, dog rystede han på hovedet og sagde alvorligt, "Nej nu venter vi til du er færdig med at snakke så vi tager en af gangen" han satte sig beder tilpas i stole og så med alvorlige blikke på hende,

(Det lettere at kigge emner igennem hvis man har dem at kigge igennem. Inspireret af Camille ^^