Please? ~ Serena ~

Sted: Gyderne.
Vejr: Mørkt, og en smule blæst.
Tidspunkt: 25 Januar.
Omgivelser: Mennesker, kriminelle, dyr m.m.

Katherine var næsten lige blevet vampyr, det var helt nyt for hende. Hendes gummer gjorde stadig en hel del ondt. Tørsten var ulidelig. Kat havde haft lyst til at dræbe flere personer, men hun havde holdt sig fra det. På den ene side, var hun glad for hun var blevet vampyr, istedet for vareulv. Men på den anden side, var tørsten og det med at man skulle gemme folk væk ulideligt at leve med. Kat rystede på hovedet og gik videre igennem gyderne. Hun havde ikke været her så tit, men hun skulle hente et par ting til huset. Dog gik verden i stå. Hun stoppede op, da en gruppe på 4 personer stod foran hende og blokeret til at hun kunne komme videre. Kat prøvede at gå uden om dem, men det var nærmest som sten. Tydeligt stærkere end hun var blevet endnu. Kat var stadig ikke en færdig udviklet vampyr. Der var stadig ting, hun kæmpede med. '' Er, der problemer? '' gruppen kiggede bare på hende, uden at sige noget. Kat begyndte at gå en smule tilbage, men jo mere hun gik tilbage, jo mere gik de efter.

Serena skulle have ordnet nogle ting i dette sted, hun hadede at vende tilbage hertil det bragte ikke andet end dårlige minder. Der var kun få gode, og det var med at holde fast i dem. Så længe Noa var i live skulle det nok klare sig fint, Andrea.. hun havde familie, og så det eneste hun faktisk havde i sit liv og hun havde ikke tænkt sig at tabe det på gulvet. Serena gik igennem gyderne da hun fik øje på noget der så ud til at nogle af stedets røvhuller skulle til at gå amok på en vampyr. Dog hadede Serena at se sådan noget så med sin evne skubbede hun mændene dem alle 4 ind i nærmeste mur. Så smilede hun til Kat.
"Du ser ud til at kunne bruge en smule hjælp her?" Smilede hun skævt, ikke helt ægte. Fordi Serena havde ret mange problemer med at stole på folk, hun var ikke god til mennesker. Så lagde hun hovedet lidt på skrå. "De kommer sig snart, følg med mig." Sagde hun og begyndte at lunte afsted.

Kat fulgte hende blot, selvom hun ikke kendte Serena. Følte hun, at hun sagens kunne stole på hende med det her. Kat luntede efter hende, men stadig undrende over hvordan fyrende var fløjet ind i muren så hårdt. Overhovedet hvorfor de havde været sådan overfor hende. Hun havde jo intet gjort dem. Kat stoppede op lidt længere henne, ude af syne fra mændene. '' Hvad var det.. Du gjorde ved dem? '' Kat anede ikke hvad pokker det var at hun havde gjort ved dem, siden de var fløjet sådan ind i muren.