It must have been quite the night - Serena -

Tid Klokken er omkring 5³⁰
Sted Et sted i Ashen Wood Forest
Omgivelser Der er ingen at se i skoven, andet end Serena og Matthew
Vejr Det er lettere koldt, da det er morgen så er duggen faldet. Man kan svagt se sin ånde foran sig, når man trækker vejret.
Påklædning Han er nøgen

Morgensolen var kun lige ved at stå op, da nattens lyde faldt i sig. De mange hyl, knurren og skrig af rædsel døde ud, som fuglenes sang begyndte. I en lille åbning i skoven, var efterladenskaberne fra nattens massakre tydelig. Ned i græsset, var der to skikkelser at finde. En større en, der holde beskyttende og næsten hengivende rundt om en ung kvinde. Manden var muskuløs, men også arret at se på. Hele hans ryg vidste tegn på tortur, specielt i form af de mange andengradsforbrændinger der var. Men så var der også det store bidemærke, der beklædte hans skulder. Hans rødlige pjuskede hår, var lettere indsmurt i blod og det samme var hans egen lettere gyldne hud. De muskuløse arme, lå varmt og beskyttende rundt om den mindre skikkelse, hvis ryg var presset imod hans bryst.
I takt med morgen langsomt gled ind, kunne man se tegn på den unge mand var ved at vågne. Han huskede absolut intet fra natten før. Ligesom enhver anden varulv, bar han også forbandelse ved ikke at kende sine gerninger. Dog var der også dæmonisk blod i hans åre, der gjorde små minder tydelige for ham. Han brummede svagt og begravede ubevidst sit lettere beskidte ansigt ind imod den unge kvindes hals. Han tog en dyb indånding og kunne med et mærke en ro over sig. Hans ulv forholde sig i ro, ganske vidts gjorde den også det efter fuldmånerne...men her lige nu var der faktisk en glød over den. Hans indre ulv var tilfreds, som om selvskabet eller blot nærværet af kvinden i hans arme var nok til at kunne tilfredsstille den gnavne ulv. Deres ben lå flettet ind i hinanden og på trods af deres nøgenhed, så lå der alligevel et fint stykke skind der dækkede deres underliv. Han hånd dækkede derimod for hendes bryst, så hvis der kom nogen forbi ville de ikke kunne se nogle intime delle af de to sovende væsner.

jeg tænkte du ville have æren af at vække ham op? at betragte den sovende mand

I takt med den søde duft af kvinde, konstant ramte imod hans næse og derved gjorde hans hjerne mere og mere klar, vågnede han ligeså langsomt op. Han rynkede på næsen og mange ville i dette øjeblik nærmest sige han mindede ufattelige meget om en hund der var ved at vågne op. Han blev ligeså langsomt opmærksom på den krop der lå tæt ind ved ham, og som han åbnede øjnene fik han øje på hende. De klarer dybe blå øjne, skulle blinke et par gange før alting igen var klart, og det var så her han opdagede hende. Hun var ung, en hel del yngre end ham og ufattelig smuk. Hun havde noget uskyldigt over sig også alligevel ikke helt. Det var tydeligt, hun var en kvinde der kunne tage varer på sig selv.
Han rynkede brynet og forsøgte, at huske tilbage på natten før...dog var der intet. Han kunne ikke huske andet end den intense smerte der altid dukkede op ved en fuldmåne. Den vildskab der gled frem, som ulven kløede for at komme ud. Han så forvirret rundt "godmorgen" hans stemme var hæs og havde tegn efter en ukendt accent. Så hvert enkel r, blev trukket ud og nærmest gjort mere frækt kunne man sige. Han gav stille slip på hende og satte sig op, i akt med han gjorde dette, faldt skindet ned til hans hofte, hvilket blot afslørede den muskuløse overkrop. Han kørte hånden igennem sit uglede hår og sukkede "jeg undskylder chokket der må havde ligget i at vågne op ved siden af mig" sagde han stille. Han lagde sig ned på ryggen, med sin ene arm omme bag hoved som støtte. Hele hans krop var svag, og hans mave skulle endnu til at fordøje alt hvad der var spist i løbet af natten