En ny ven?? -Kyla-

S: Bazaaren, Rotten Root District
O: Butikker/boder, en del folk
T: Lidt efter at solen er gået ned
V: Blæser lidt, bliver koldere hele tiden

Anastacia havde ikke planlagt at blive her i så lang tid, men hun var blevet mystificeret af bazaaren, og vidste at hun bare var nød til at komme her. Alle tingene der blev solgt fascinerede hende på en måde, der skræmte hende en smule. Anastacia gik hen til en butik, hvor der stod en stor, bredskuldret fyr. Reid, hendes bror, havde sagt at hun ikke måtte prøve på at tage noget, men da manden gik hen for at snakke med en, blev fristelsen for meget; hun tog fat i et eller andet instrument, og gik roligt videre. Hun kunne høre manden råbe efter sig, men hun var allerede forsvundet ude af syne mellem alle folkene. Hun grinede for sig selv, og hev instrumentet frem.

Det var en lidt kølig aften. Kyla var i dag taget til Bazaaren for at se om hun kunne finde noget hun kunne købe til sin mor. Det var dog sjældent at Kyla fik lov til at gå ude, alene, så sent her. Hendes mor var bange for at der ville ske hende noget. Kyla havde fået overbevist hende om at der intet ville ske, og at hun nok skulle komme hjem inden det blev alt for sent.
Kyla gik stille og så på alle de ting der var her. De var meget spændene alle sammen, men hvad skulle hun mon vælge at købe til sin mor? Kyla sukkede stille for sig selv. Hun skulle nok nå at finde på noget inden hun tog hjem, det håbede hun i hvert fald på.

Opløftet efter tyveriet, kiggede Anastacia smilende på instrumentet. Hun anede ikke hvad det var, men det så interessant ud. Snart efter smeltede hun tilbage ind i menneskemængden, og kiggede rundt på de forskellige folk. Hun elskede at gå rundt inde i byen. At kigge på forskellige personer var noget af det bedste hun vidste. Hun så en pige, omkring hendes alder, med det mest mærkværdige hår hun nogensinde havde set. Det havde en flot blond farve med sorte striber i. Anastacia ønskede at hun kunne få sit hår til at se sådan ud, eller i det mindste turde farve det sådan som pigens. Hun turde ikke at gøre andet end at farve sit hår mørkere, da hun hadede den røde farve det normalt var.

Kyla fik en lidt underlig følelse af at der var nogle soma holdt øje med hende. Hun standsede op, og kiggede sig let rundt i menneskemængden, og strejfede så en pige med sit blik. Pigen så på Kyla. Kyla smilede til hende, og så sig kort til siderne, men så så på pigen igen. Hun begyndte at gå over mod hende, og prøvede ikke at virke truende, og hvis hun virkede truende så var det ubevidst.

Anastacia kiggede indgående på pigen der nu kom hen til hende. Hun bed sig i læben, og smilede igen den her gang til hende. Hun huskede hurtigt på genstanden hun holdt, gemte den væk, og kiggede op igen.
"Hey...," sagde hun entusiastisk. "Undskyld, jeg stirrede, jeg elsker bare dit hår!"
Anastacia indså efter at have sagt det, at pigen sikkert ville synes at hun var virkelig underlig, og hun rynkede panden.

Kyla så på pigen, og standsede op få meter fra hende, og så nysgerrigt på hende. ”Hey” svarede hun tilbage, og smilede venligt. Hun grinede lavt da pigen sagde at hun kunne lide hendes hår. ”Takker” svarede Kyla, ikke sikker på hvad hun ellers lige skulle ha svaret. ”Mit navn er Kyla, og hvem hvad hedder du?” spurgte hun, og så bare på pigen der nok ikke var så meget ældre end Kyla selv var, ja måske endda lidt yngre, men det vidste Kyla jo ikke lige helt.

Anastacia slappede lidt af, da hun hørte den lille latter, der nok ikke var meningen, hun skulle høre.
"Oh, jeg er Anastacia!" hun smilede, rejste sig hurtigt op, og strakte hånden ud for at prøve at virke lidt høflig og civiliseret.
Da hun rejste sig, faldt genstanden ned på jorden mellem dem. Anastacia skyndte sig at samle den op igen, men holdt den frem mod pigen, Kyla, da hun fik en ide.
"Sååå... ved du hvad det her er?"

Kyla smilede til Anastacia. ”Hyggeligt at møde dig” sagde hun. Hun kiggede på det som hun tabte da hun rejste sig op. om hun vidste hvad det var? øh, nej. Hun vidste ikke hvad det meste at tingene var her. Hun rystede på hovedet, og kiggede op på Anastacia. ”Nej, det gør jeg ikke. Hvad er det?” spurgte hun, og så igen på genstanden som Anastacia havde.

Anastacia smilede over hele hovedet.
"Jeg aner det ikke," sagde hun, mens hun vendte og drejede lidt på den.
Genstanden glimtede, og Anastacia kiggede sig omkring for at finde ud af hvad der lyste mod dem, men kunne dog ikke lige umiddelbart finde ud af det.
Hun satte sig igen ned på trappen, og klappede på pladsen ved siden af.
"Sid ned!" hun kiggede igen på instrumentet, men gemte den så væk, og kiggede op på Kyla.