Well hello there, little girl - Kyla

Tid: 17:45
Sted: Ashen Wood Forest og der omkring
Vejr: Smule overskuet og fugtigt, da det lige har regnet, næsten ingen blæst
Omgivelser: Træer og atter træer

Jorden var en smule fugtigt efter morgens regn og havde lagt et tyndt lag fugt på jordbunden og bladene.
Var som om at nogen havde lagt et tæppe over skoven, for den var fuldstændig stille, en blid vind rev lidt i træernes blade så de bevægede sig i luften og gav den skønne skov duft som man fik af at gå i en skov.
Nogle få dyr var vågede sig ud i skovens klare lys og gik og græsset for sig selv uden at ane uråd over hvad der var på vej til at ske om lidt. Ud af ingen ting, lød i dybt brøl som var hurtigt efterfulgt af en flamme som ramte gruppen af dyr med det samme. Ingen overlevende. Væsenet der var fløjet ned fra himlen var en stor og frygtindgydende drage som var landet med et brag og dens ild havde stort set ædt op gruppen af dyr på mindre end 2-3 sekunder.
Dragen var gået igang med at æde af dyrene/æde asken fra dyrene og sparallede dem op med sine to syle skarpe klør som den havde på hver front af sine vinger.
Dem der havde overlevet angrebet, var flugtet i skræk for ikke selv at ryge med i købet samt fugle var lettet fra træerne af bar' forskrækkelse så man kunne se over trækronerne kæmpe fugle flokke lettet. Dragen ignorerede dem der løb væk og var fokuseret på sin fangst og spiste med velbehag.

Det var ved at være aften. Klokken var snart seks, og Kyla havde lovet at komme hjem til de skulle spise, men lige nu rendte hun bare rundt i skoven. Hun vidste egentlig ikke hvorfor hun gjorde det, men det gjorde hun nu en gang. Hun havde løst til at komme lidt ud, og gå en tur, og være lidt alene, væk fra sin mor, som næsten altid var pisse irriterende. Det var rart med en lille pause fra hende af og til. Kyla gik stille i sin egne tanker, men blev revet tilbage til nuet, da hun hørte et højt dybt brøl. Hvad mon det kunne stamme fra for et væsen? Kyla blev ikke bange for lyden, men blev faktisk nysgerrig på hvad der mon kunne havde lavet den lyd. Kyla gik så lydløst hun kunne længere ind i skoven, og standsede lidt efter op. Det sted hun var nået til, var helt brændt ned. hun var stadig i kanten af træerne, og gemte sig halvt bag et træ, og søgte efter det der muligvis var her. Hun vidste ikke hvad hun søgte efter, men fik så øje på det. En stor drage. Kyla spærrede overrasket øjnene op, men hun havde ingen ide om hvad dette kæmpe monster var, men hun blev ikke ligefrem bage for det da hun ikke vidste at det kunne være farligt. Hun blev stille stående bag træerne, og betragtede det majestatiske dyr, eller hvad det nu var.

Dragon var fuldt igang med at fortære og riv det i stykker mens den slugte store stykker kød i sig, næsten forbrændte kødstykker. Dragen havde hovedet helt ned i dyret med begge klør på det store hul som var åbnede i dens side, dens store vinger var foldet sammen, så man ikke rigtig kunne se hvor store de var. Den hale svingede fra side til side som en kat der var klar til angreb.
Der gik ikke lang tid før der ikke var mere tilbage og dragen løftede sit hoved og rystede hovedet for at få de rasterende blod af så var kommet af at havde hovedet så langt ned i kroppen på et andet dyr.
Dragen kiggede sig omkring og snuset en ekstra gang men kunne ikke få færden af noget i nærheden. Grunden til at den ikke fik færden af Kyla, var fordi at hun havde fået en smule modvind, så hendes dufte kom ikke hen til dragens næstebor.
Dragen vendte om med ryggen til Kyla og rejste sig på sine store og stærke bagben, spredte sine gigantiske vinger ud og lettede med et og fløj længere indad men holdte sig dog stadig lige over trækronerne, så man vil sagens kunne se, hvis man gik efter den eller stod under den.
Den landede lidt længere væk ved en sø hvor den brølede af de andre dyr som stod og drak.
Dragen kiggede lige en ekstra gang om sig, for at sikre at der ikke var nogen mulige fjender i nærheden og derefter gik igang med at nærmest skovle vand op i sig.

Kyla betragtede det enorme dyr mens det spiste. Hun sørgede hele tiden for at være gemt bag træerne så den forhåbentlig ikke opdagede hende, og hun stod helt stille da den løftede hovedet og snusede i luften, men den så ikke lige ud til at fange hendes færd, og det undrede Kyla en smule. Hvorfor havde den ikke fundet ud af at hun var der? Hun tænkte ikke over at hun havde modvind så hendes duft blev ført væk fra dragen. Hun betragtede den da den rejste sig op på sine bagben. Den blev endnu støre end før, og hun havde aldrig set noget dyr der var støre end den her drage. Den lettede, og hun kiggede op efter den, og blev så en smule nysgerrig efter at vide hvad den skulle, og fulgte hurtigt efter den. De fleste ville nok syntes at hun ikke var rigtig klog sådan bare at følge efter en drage, men nu havde hun jo mistet hukommelsen, og vidste ikke at det kunne være farligt, og at hun kunne dø af at følge efter den. Hun standsede igen op da den landede ved en sø, og gemte sig igen bag træerne, og betragtede den mens den drak vand.

Dragen havde sluppet sin tørst og tog hovedet til sig og skulle til at lette igen, men noget fik ham til at droppe det.
En lav men dog dyb knurren, helt nede fra mavegulvet i den, var begyndt at buldre frem i den og kiggede rundt, "hvem der, hverken bæst eller menneske, men dog en blanding alligevel" kom det pludselig fra ham, en dyb, og frygtindgydende stemme.
Dragen begyndte nu at kigge rundt om sig men kunne ikke se noget eller nogen i nærheden.
Den lave dybe knurren blev en smule højere mens den begyndte at bevæge sig hen imod nogle træer og snuset til dem, men fandt intet så gik videre i næste retning.
Grunden til at den ikke kunne finde ud af hvor Kyla var, var fordi at vinden begyndte at bevæge sig i forskelige retninger.
"Hvor er du.. ting med den underlige duft? Hver ikke bange, jeg vil ikke gøre dig noget, bare snakke lidt" Kom det nu fra ham i en spørgerne, dog med en smule manipulerende toneleje, til at få ham/hende/tingen ud som havde den interessante duft.

Kyla betragtede stadig det store væsen da den løftede dens enorme hoved. Kyla så at den gjorde klar til at lette igen, men et eller andet stoppede den, men hvad? Hun hørte at den begyndte at knurre, og så sige noget? kunne den virkelig tale eller var det bare hendes fantasi som løb af sted med hende? Hun var faktisk ikke helt sikker, men hvorfor sagde den hverken bæst eller menneske? Hun forstod det ikke, for så vidt hun selv vidste så var hun da et menneske, var hun ikke? Hun blev en smule i tvivl, men hvis det var hende den mente, hvad var hun så? Den havde saft en blanding mellem menneske og bæst, men hvad mente den med det? Hun havde ingen ide. Hun overvejede lidt bare at træde frem og spørge den. Hun havde ingen ide om at det kunne blive hendes død at gøre det. Hun trådte frem fra sit skjul, og så direkte på den. Hun stod lige bag den, da den ikke kunne finde ud af hvor hun havde været henne af. Hvorfor, vidste hun ikke. ”Hvad er du?” spurgte hun, nysgerrig efter at lære at kende det her væsen at kende, da hun aldrig før havde set noget linene før.

Med et da dragen hørt den fine lyse pige stemme, vendte han sig.
"Der er du.. mennesket med de to dufte" sagde han næsten lumsk men stadig med en smule interesse mod pigen mens han vendte sig rundt så han stod halvt med siden til hende.
hans hale begyndte at lave små piske bevægelser som en kat, klar til at springe og samlede sig lidt sammen.
"Hvem er jeg? haha, jeg er da Ancalagon" grinte han med en ond latter og bevægede sig frem og tilbage uden at fjerne sit blik på den "lille pige" foran sig
"Og hvad er det så du forstiller at være, hverken bæst eller mellem, hvad er du?!" snappede han lidt ved det sidste ord mens der kom en lidt mindre knurren dybt nede fra hans mellemgulv.

Kyla så bare på dragen, og viste ingen tegn på frygt, da hun ikke var bange. Hun så bare på den med et undersøgende blik. Hun var ikke helt sikker på hvad den mente med menneske med to lugte, men okay. Hun lyttede til det den sagde, men den svarede ikke på hendes spørgsmål, men et andet. Kyla sukkede kort. ”Okay Ancal-et-eller-andet, som jeg aldrig har hørt om før. Jeg spurgte ikke hvem du var, men hvad du var?” Sagde hun igen, og smilede til den, som om hans størrelse ikke generede hende den mindste smule, men det gjorde den heller ikke. Hun bed sig let i læben da han spurgte havd hun var, og trak kort ppå skuldrende. ”det ved du åbenbart bedre end mig, da jeg hele tiden har troet at jeg var et menneske, men nu kommer du så, og siger at jeg ikke er, er det rigtig forstået?” spurgte hun om, og så på ham.

Han havde stadig en lav knurren og snuset kort til hende.
"Hverken menneske, hverken dyr" kom det fra ham, og han var nu gået mere i en snak med sig selv. Han bevægede sig nu helt nær mod hende og snuset til hende igen og fandt hurtigt tilbage til sin afstands plads.
"Hvad er jeg? Mhehe, hvad er det til dig at vide?" Spørg han lidt med en undren blik og snuste til hende igen "Hm.. lige meget, men sig mig.. lille pige, hvad smager en som dig af" Spørg han lumsk og bevægede sig tættere på hende med halvt åben mund.
"Smager så'en en blød skabning som dig mon som en elver.. eller er vi måske mere over i kylling? tror aldrig jeg har smagt en som dig.." Ancalagon snakkede halvt med sig selv og halvt spurgte Kyla mens han langsomt knurrende bevægede sit hovedet meget tæt på hende så Kyla ville mærke hvordan varmen strømmede ud af hans mund.
Han tog dog hovedet til sig igen og kiggede på hende igen.