Secrets of the past//Rafaela.

Sted: Doomsville City, Angerforge Distriktet, Dronningen Biblioteket.
Omgivelser: Gravsten og et enkelt springvand hvor vandet endnu ikke er frosset helt til.
Tid: Det er hen af eftermiddagen, solen er ved at gå ned så himmelen er farvet en mørk orange næsten er helt rød farve som mere eller mindre minder om blod.
Vejr: Det er koldt men ikke så koldt som det har været før tiden. Himlen er skyfri og for en gangs skyld skinner solen ned over Doomsville som den sjældent har gjort her i den sidste tid.

Alane sad ved en af de mange borde der var her på biblioteket, hun var iklædt helt mørkt tøj, en meget tætsiddende sort langærmet trøje der havde en hætte på som hun havde trukket op, det lange hvide hår hang dog ud mod den sorte trøje og fik det til at stå endnu mere frem, hendes mælkehvide hud virkede en smule blegere når hun var klædt i den mørke trøje. På benene havde hun et par tættere mørkegrå bukser, de var dog elastiske så hun havde fri bevægelse i dem. Til sidst bar hun et par mørke læder støvler med en blød bund så hun kunne færdes ganske lydløst. Bogen hun sad med hed, "Secrets of the past". Den handlede om de mange hemmeligheder som byen skulle siges at indeholde. Der skulle blandt andet ligge noget ret stort under biblioteket men der blev dog aldrig rigtig nævnt hvad det kunne være. Alane kunne mærke nysgerrigheden i hendes vokse. Mon det kunne være rigtigt? Det måtte da være en mulighed! Let rejste hun sig op og kiggede sig omkring, let lod hun hætten glide ned og hendes hår kunne man nu se gik hende til midten af ryggen. Roligt kørte hun en hånd gennem håret og kiggede omkring. Rækken længst for enden i biblioteket skulle siges at føre til en hemmelig gang der ville føre ned til en underjordisk... Ja helt hvad det var vidste hun ikke men det måtte hun simpelthen finde ud af! Med faste men lydløse skridt bevægede hun sig derhen. En skuldertaske hang over hendes skulder. De grønne øjne gled omkring og hun holdt øje med om der var nogen der så hende.

Rafaela var blevet nysgerrig for hvad der ellers skjulte sig rundt i Doomsville som hverken hendes forældre eller søskende havde vist hende. Hun havde nu også blevet vist lidt rundt i byen af Sean som hun havde mødt ved en tilfældighed og var blevet reddet af efter nogle vagter havde mistænkt hende for et mord hun overhovedet ikke havde begået. Det havde været en meget forvirrende periode hun havde været igennem. Det var sådanset kun nogle få dage siden hun havde set ham sidst. Hun havde sin røde kjole på der så meget normal ud, men alligevel var der noget over den som viste, at hun var af en rig familie. Hun havde samtidig en rød kappe på med hætte som var over hendes hoved og et par røde støvler. Man kunne se lidt af hendes hår stritte ud af siderne fra hætten. Hun lignede nærmest rødhætte som hun gik rundt i byen og var endt ved en stor bygning hvor der var et skilt hvor der stod Dronninge Biblioteket der havde hun aldrig været og hendes nysgerrighed for og undersøge hvad der skjulte sig inde i den bygning. Hun gik roligt ind i biblioteket og kiggede rundt på de mange rækker af reoler, hvor der stod en masse bøger og rækker af borde og stole hvor nogle enkelte sad og læste i en bog de havde fundet. Hun gik hen imod en reol der var længst væk i lokalet. Hun kiggede ned i jorden og havde ikke set kvinden der gik foran hende. Hun stoppede op og kiggede op fra jorden og på kvinden hun var gået ind i "Ej det må du virkelig undskyld. Var lidt i mine egne tanker" man kunne godt høre på hende, at hun var blevet lidt nervøs over situationen.

Da kvinden stødte ind i hendes væltede Alanes hætte ned og det usædvanlige lange hvide hår kom fuldt til syne. De grønne øjne løftede sig og betragtede hende. Hun så umiddelbart ikke ud til at være kommet til skade selv og det samme gjaldt Alane. "Det er okay, det kan jo ske". Et forsikrende smil blev sendt i hendes retning. Atter engang gled hendes øjne over kvinden. Hendes tøj virkede pænt, altså ikke at det var Alanes stil men det virkede dyrt som om hun kom fra en af de højre stående familier. Men hvad lavede hun så her? Hun havde helt sikkert ikke fået lov til at gå ud så sent om aftenen alene. Vent.... Måske der var andre med hende, hendes blik gled rundt omkring men biblioteket var helt tomt udover dem. Da hun var tilfreds og havde overbevist sig selv om at der ikke var andre herinde faldt hendes blik tilbage på kvinden foran hende. "Alane", hun rakte hånden frem. Måske havde hun hørt om hende, hun var jo trods alt raceleder samt hun havde hjulpet Sakref før i tiden, ikke at hun havde den fjerneste idé om at kvinden var hans datter. Desuden havde hun mest haft med Melvin, Bron og Vincent at gøre og kun en ganske lille smule med Sakref.

Rafaela tog hætten fra sin kappe af så hendes brune hår kom frem. Hun kiggede undersøgende på kvinden hun var gået ind i. Hun var nu meget pæn efter hendes mening. Hun smilede stille da kvinden forsikrede hende om, at det var helt ok. Hun havde samtidig ret i, at det kunne ske for alle. Hun vidste så ikke helt om kvinden foran hende vidste hvem hun var. Det ville nok ikke undre hende, hvis hun vidste eller kendte til hendes far for det gjorde jo alle. Det var ihvertfald sjældent hun fandt nogen som ikke vidste hvem Sakref var. Hun kiggede lidt rundt og spekulerede på hvad hun skulle sige til denne kvinde eller om hun bare skulle gå videre. Hun kunne godt mærke kvinden kiggede meget på hende, men hun kunne dog ikke gennemskue hvorfor hun gjorde det.
Hun stod lidt og tænkte over hvem denne Alane var. Hun mente ihvertfald selv at hun havde hørt eller læst om denne Alane. Hun tog imod Alanes hånd og smilede stille til hende "Rafaela" hun vidste så ikke om hun havde hørt om hende, men det ville hun vel fortælle hvis hun havde. Hun tænkte dog stadig over hvor hun havde hørt om Alane henne. Mon hendes far havde nogle dokumenter omkring denne Alane som hun havde snaget i de gange hun kedet sig? Det måtte hun undersøge når hun kom hjem. Hun tog sin hånd til sig og smilede venligt til Alane "Ved dette lyder underligt, men hvad laver du egentlig her?" man kunne høre nysgerrigheden i hendes stemme.

Alane havde personligt aldrig selv hørt om Rafaela men nu gjorde hun sig heller ikke særlig meget i den kongelige familie eller det var jo egentlig noget af en løgn... Hun havde jo stiftet bekendtskab med mange af dem, sikkert de fleste men lige denne kvinde havde hun aldrig hørt om, faktisk havde hun aldrig hørt om nogen af kvinderne eller set dem når hun havde været på slottet. Mystisk... Et skævt smil gled over hendes læber da hun stillede det spørgsmål, skulle hun drille eller give hende svaret? Et eller andet sted havde hun ikke lyst til at give svaret men hvis kvinden valgte at følge efter hende skulle hun da blot have lov til det. Hun ejede jo ikke ligefrem biblioteket her så hun kunne jo ikke fortælle hende hvor hun måtte være og hvor hun måtte. "Hvad tror du de fleste plejer at lave på et bibliotek" sagde hun og holdt bogen oppe så Rafaela kunne se bogens forside. Doomsville's hemmeligheder hed bogen, den var ikke til offentlig skue og Alane havde skam også været inde og hente den et sted hvor ikke alle var velkomne. Let lod hun sin arm glide ned langs siden igen så hun ikke kunne se bogen længere. Hendes grønne øjne betragtede nysgerrigt kvinden foran hende. "Nå men jeg må se at komme videre", Alane havde en aura af mystisk og hemmeligheder omkring sig som hun forsatte ned langs reolen og stoppede for enden af den og gav sig til at kigge på de mange bøger, hun ledte efter en bestemt en, en som ville føre hende videre til det næste spor. Dog skulle man havde læst en bestemt bog for at finde disse hemmelige spor og gåder der var gemt i bøgernes linjer, billeder og meget andet.

Rafaela vidste godt, at det var et meget dumt spørgsmål hun havde stillet denne Alane, men hvad kunne man forvente af en der sådanset havde været låst inde på sit ejet værelse siden hun var helt lille. Nok de eneste tidspunkter hun ikke var på sit værelse var da hun var helt lille og sov inde hos sine forældre, Sakref og Valiona, men det var hun blevet for stor til, men der var dog perioder hvor hun sov ved sin far eller storebror, men det var noget helt andet nu end dengang. Hun var nu også ude når hun skulle spise eller da hun fik lov til, at leje udenfor i deres have, men igen der var altid nogen der holdt øje med hende. Hun smilede flovt over svaret Alane kom med. Hun kiggede rundt og nikkede stille til det, at Alane måtte videre. Det havde hun fuldt forståelse for, men der var noget over hende. Noget der gjorde hende mere nysgerrig om, hvem denne kvinde var. Ligesom hun havde haft det med Sean første gang hun mødte ham og han gjorde hende stadig en del nysgerrig. Hun lagde sit hoved lidt på skrå og studerede denne kvinde. Hun smilede lidt og gik ind blandt bøgerne og kiggede lidt, hvad de havde af spændende bøger. Hun stod på den modsatte side af den reol Alane stod ved og kiggede i en bog der handlede om de forskellige dyr der levede her.