You're back! -Rodney-

Påklædning:: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //

Angela havde hørt små rygter om der var kommet en ny varulv til, eller ny og ny.. En af hendes gode gamle venner, nemlig Rodney. Angela ville opsøge ham, han havde været væk i noget tid og det samme havde hun. Faktisk havde hun ikke set ham noget tid, og ville være sikker på at han ikke bare havde vendt hende ryggen, som folk nu til dags havde en vane med at gøre. Natten var faldt på og hun kunne endelig smugle sig ud af døren, og afsted igennem de nu mørke gader. Angela bevægede sig igennem gaderne og ind på en lille bar i et af hjørnerne hvor hun så et velkendt ansigt. Hun gik bagved ham, og lagde sine hænder for hans øjne. "Gæt hvem." Sagde hun dog slap hun og kyssede hans kind, inden hun lagde hovedet på hans skulder. "Er det ikke lidt sent at være ude, burde du ikke være hjemme ved din datter. Eller vidste du bare at jeg ville lede efter dig her?" Spurgte hun med en lidt drillende tone. Så stillede hun sig ved siden af ham og smilede skævt, hun var altid sig selv med Rodney, så kunne hun slappe lettere af og ikke være så anspendt. "Jeg har savnet dig, jeg var næsten ved at tro at du var stukket af." Hun åndede afslappet af, og lagde hovedet lidt på skrå. Hun ville gerne vide hvordan det gik ham, og hvordan han havde det. Hun ville også gerne møde hans dejlige datter igen.

Rodney så ud imod folket. Folket som stod og havde deres blikket imod alt andet end lige ham. Hans tanker, var landet et helt andet sted. Alt det med at have set Andrea halv nøgen, gik stadig igennem hans tanker. Hvad havde hun dog lavet, siden hun var kommet sådan ind? Og Noah med en personer over skuldren? Han trak på skuldren og skubbede tankerne væk.
Han havde ikke lyst til at blande sig i det, da han ikke var en del af det.
Følelsen af hænder, omkring hans øjne varmede en del. Stemme lød velkendt. En stemme han havde savnet i mange år, og mange dage. '' Angela? '' Han gættede for sjovt. Han anede egentlig ikke om det var hende, eller om det var en helt anden person. I det hun fjernede hænderne fra ham åbnede han ikke øjne med det samme.
Men at hun lagde hendes hoved på hans skuldre, fik ham til at åbne øjne. Kysset imod hans kind, var behageligt og savnet. Han savnede nærheden af en anden person.
'' Cleo bliver passet. Jeg har brug for en tid ude, uden at skulle hænge på hende. Det er hårdt at være alene forældre. Jeg havde ikke regnet med, at hendes mor ville forlade hende. ''
Tanken om at hendes mor egentlig havde forladt dem begge, sårede ham inderligt. Den dag hun forlod dem, var en ganske almendelig dag, som endte tragisk. Han rystede på hovedet, og vendte sig om imod Angela. Han havde savnet hende ligeså meget som hun havde savnet ham. Det var der ingen tvivl om.
Roligt lagde han, hans arme omkring hende, og gav hende et blidt kys på munden. Noget han elskede ved Angela. At han kunne gøre hvad som helst med hende, uden at hun ville tænke andet end venskab. '' Jeg ville aldrig forlade dig kære. Du er, og vil altid forblive det vigtigste i mit liv, med Cleo. '' Rodney smilede en hel del, over hele ansigtet.
'' Hvad med dig kære? Hvad har du fortaget dig, denne lange tid? '' Rodney ventede bare på det svar hun ville komme med. Hun havde fået sig en familie, og var blevet lykkelig. Gid det havde været ham.

Angela elskede deres venskab, det gjorde der intet drama var i mellem dem. Hun elskede hvordan hun kunne være sig selv, uden at skulle være bange for at blive dømt. Det var vidunderligt! Hun nikkede til ham. "Selvfølgelig, jeg kender det du ved. Det med at nogle forlader en, alt for godt." Svarede hun ham, han kendte hele hendes historie. Alle de ting der havde gjort hende så stærk i dag, alle de gange folk havde svigtet hende. Angela smilede da han lagde armene om hende, og gengaldte kort kysset han plasserede på hendes læber. Et kys i venskabets navn.
"Det er jeg glad for at hører, du ved det betyder meget for mig." Smilede hun til ham. "Ikke det helt store, jeg har fundet min datter Davina. Min bror og jeg fandt hende. Jeg har sluppet udenom døden et par gange mere end jeg burde, men jeg står her stadigvæk." Smilede hun skævt. "Verden lader mig da få en smule solskin, men der går ikke længe før det hele bliver taget væk i en bid. Jeg er bare glad for jeg så dig igen." Smilede hun og lagde en hånd på hans kind.

'' Datter? Uha! Broder? Siden hvornår har du fået familie?
Det er dejligt du er sluppen uden om døde. Ellers ville jeg ikke kunne være sammen med dig, som jeg elsker at være. '' Rodney strøg langsomt hans hånd omkring hendes kind, imens hans øjne var limet fast til hendes blik. Hun var den han altid havde elsket at være sammen med. Den eneste han kunne være helt sig selv med.
'' Jeg har også savnet dig kære. '' Han kyssede hende endnu en gang, inden han slap hende med armene. Roligt tog han fat omkring hendes håndled og flettede deres fingre. En ting han elskede at kunne gøre med hende. Han havde et mindre crush på hende, men det vidste hun jo ikke. Han var bare taknemlig for, at hun var der for ham.
'' Skal vi ikke gå en tur kære? '' Hans smil blev større for hver gang hans øjne lande på hende. Der var intet bedre i hans verden, end at kunne se på hende og Cleo. Hans to piger.
Han begyndte at gå med hende i hånden, og havde blikket rettet lige ud. Der var et stykke tid til, at han skulle være hjemme hos Andrea, for at lave forskellige ting der.
'' Har du ikke lyst til at spise middag med, Cleo og jeg? '' Hans smil ventede kun på et afslag fra hende. Hun havde sikkert tralvt med en masse andet.

Angela så imod ham.
"Siden det gik op for mig at min bror ikke var død, og min datter var i live. Så faktisk i over 1800 år." Hun skar en lille grimasse, på kærligvis. Hans strøg over hendes kind var ganske enkelt behageligt. Hun smilede over at han sagde at han havde savnet hende, det var godt at vide. Hun mærkede hans læber på hendes igen, de var som silke.. Vidunderligt bløde. Hun lod hans hånd flette sig ind i hendes, Hun smilede til ham, og nikkede så så hun ham stadigvæk i øjnene. Hun gik med ham, og kiggede på ham med et betragtet blik ud af øjenkrogen. Så spurgte han hende om noget, hun vendte blikket imod ham med et smil. "Jo selvfølgelig! Det vil jeg rigtig gerne." Så kørte en med sin frie hånd en hår lok om bagved sit ører. Et lidt sødt genert smil spredte sig på hendes læber.

Rodney kørte en hånd igennem hans egen hånd, da han ventede forventnings fuldt på hendes svar. Det var kært, at hun stadig havde en datter i live. En måde hun kunne føre sin arv videre på. Han smilede en anelse, derefter forsvandt hans smil hurtigt.
'' Hm. Jeg må møde din familie en dag. Når tiden er inde.
Måske din datter, og Cleo, kunne lege sammen. De ville måske opbygge et godt venskab til hinanden. '' Rodneys smil kom hurtigt op igen. Tanken om hans datter, der kunne hygge sig for en gang skyld, uden det skulle være ham.
'' Angela. Jeg elsker dig virkeligt højt. '' Hans øjne rettede sig hurtigt imod hende, med en stærk øjen kontakt. '' Du er min bedste veninde, og vil altid være det. Hvis jeg dør. Lov mig, du tager dig af Cleo. ''
Han rettede blikket væk, og begyndte at gå frem med Angela i hånden. Han nød varmen fra hendes hænder, imod hans hænder. Nærheden, og kærtegnen ved dette, var rart. Mere end rart.
Han savnede at elske med en pige. En pige han elskede højre end noget andet.
Det var længe siden det var sket for ham. En enkelt tåre trillede ned af hans kind, men han fjernede den hurtigt med en finger, og så lige ud.

Der gik et stykke tid, før de var nået hen til hans lille hus. Cleo løb rundt uden for, og forsøgte at fange en ildflue. Det var begyndt at blive mørkt på himlen.
Stjerne var begyndt at sætte sig i mønstre.
'' Cleo. Du skal med ind. '' Cleo løb hurtigt inden for, og holdte døren åben for både Rodney og Angela.
Rodney slap Angelas hånd, og bevægede sig inden for. Barnepige, eller passeren Ulrik, sad pænt ved bordet og ordnede et par papir.
'' Hvordan kan det være at Cleo render rundt uden for alene? '' Hans stemme var kold, og modbydelig overfor Ulrik.

Møde Angelas bror, det kunne vel nok gå.. Nicolas var ikke den bedste til andre mennesker, specielt ikke varulve. Men Angela ville aldrig lade Nic krumme et hår på nogen af hendes elskedes hoved. Aldrig. Davina var nærmere for hende at snakke med, fordi de havde et andet bånd.. Angela nikkede til ham. "En familie fuld af vampyrer, smart valg." Det sidste blev sagt i en drillende tone, inden hun så forsatte med at gå sammen med ham. "Jeg elsker også dig utrolig højt Rodney." Smilede hun til ham, og kiggede ham i øjnene. Ganske kort følte hun en speciel gnist, som hun dog valgte at lade ligge. "Du dør ikke, jeg vil ikke lade nogen slå dig ihjel. Men du har mit ord." Svarede hun, og Angela brød aldrig sit ord. Ikke overfor dem hun stolede mest på ihvertfald. Det var noget tid siden Angela havde følt sig så glad her, på den her måde. Det havde været en skam Rodney havde haft fået en kæreste dengang hun var forelsket i ham.. for ellers havde de måske været sammen nu? Angela var stadigvæk tiltrukket af Rodney, hvem ville ikke være det? Han var jo fantastisk!

Da de endelig kom til hans lille hus, så hun imod Cleo som løb rundt og legede som en fri fugl. Angela gik med indenfor, og så på manden der blot sad og kiggede på nogle papirer. Rodneys stemme overfor manden overraskede hende ikke, Angela valgte heller ikke altid pænt til alle. Angela lod Rodney snakke med manden Ulrik og gik hen til Cleo. Hun satte sig på hug foran hende, de havde jo set hinanden før (regner jeg med o.o). "Hej Cleo, hvordan går det?" Smilede hun venligt.

Rodney så blidt på hende. Han havde lyst til hende, at hele hans hjerte. Det var altid Angela, der havde fyldt hans hjerte, selvom han havde fået en datter med en anden. Men han vidste ikke helt om han turde lukke flere ind i hans hjerte.
'' Angela. Jeg elsker dig utrolig højt. '' Hurtigt tog han fat i hende, og hev hende med imod sig, inden de gik helt ind. Hans blik kørte ned af hendes krop, men det rettede sig hurtigt imod hendes smukke øjne.
'' Jeg vil gerne have, du er min.. '' Han tog blidt fat i hendes hånd og omfavnede den i et kort sekund. Cleo rykkede sig ud, og kiggede på dem. ''Far? Kommer i ikke? '' Hendes søde lille smil, var bedårende. Rodney havde altid elsket at se på hende, hver eneste dag og nat. Hun havde, hendes mors smil. Hver gang han kiggede på hende, vidste han hvad han havde fået, og hvad han havde mistet. Han fjernede hænderne fra Angela, og gav hende et hurtigt kys. Cleo satte sig ned på stolen ved siden af Ulrik, som stadig sad og arbejde en del med regne stykkerne.
Rodney satte sig ned overfor Cleo, og så bare på hende. Han ventede på at Angela ville sætte sig ved siden af dem.
Cleo smilede til Angela. '' Det går godt! '' Hendes store smil, blev ved.

Hans sidste sætning fik det til at slå lyn igennem hende, og hun kiggede ham dybt i øjnene. Derfor føltes hans kys anderledes imod hendes læber, ikke fordi det var kortere men forbi der var nogle andre følelser der slog igennem hende. Endelig havde hun nu mest lyst til bare at være alene med Rodney, for at se hvad der skete.. snakke med nu havde hun sat en samtale igang med Cleo, og de kom nu endelig også udemærket ud af det med hinanden. Angela satte sig ned ved siden af Rodney og Cleo, og smilede stadigvæk. Det var ægte, og hendes smil var ikke noget alle fik æren af at se stråle på den måde. Når hun var sammen med Rodney strålede hun, på en sund måde. "Det lyder dejligt." Svarede hun Cleo med et smil, inden hendes øjne bevægede sig op på Rodney igen. Et hurtigt bid i læben, med en intim øjenkontakt. Indvendigt skreg hun ligenu efter ham. "Så.. hvad skal vi have at spise?" Spurgte hun inden stemningen ville blive akavet, dog smilede hun stadigvæk til Rodney. Han gjorde hende nervøs, dog på en god måde. Efter at have kigget på Rodney i noget tid, kom en masse følelser op i hende på engang.. hun havde nære følelser for ham.. og hendes hoved der råbte på hende og fortalte hun skulle være fornuftig var ved at tage livet af hende.. Så tilsidst var det nok.. Angela åndede tungt ud.. "Vil i have mig undskyldt et kort øjeblik." Sagde hun stille og kiggede Rodney dybt i øjnene, han ville kunne se der var noget der gik hende på. men kun fordi han kendte hende så godt.. Angela rejste sig fra stolen og gik ind af den gør som sjovt nok førte ind på Rodneys værelse.. hun satte sig i vindueskarmen og kiggede udenfor..

//Svaret <3//