Who the hell is Edgar? -(Vinyx)

Tid: En smuk sommer morgen
Sted: Uden for byen af Dragons Peak.
Emnepartner: @Vinyx

Forestil dem en idyllisk naturstig, kære læser. En solrig sommers dag, en frodig skov nær, marker af gyldne flora omkring dem, en kontrast til himlen så blå, vinden så blid den bringer melankolsk en længsel med sig. til et sted hvor fuglene synger yndigt og duft af måneskær findes i luften altid. De spørger måske dem selv, hvad duften af måneskær er og hvad den har at gøre med en solrig morgen? Det håber vores sære poet af mørket skam du at gør, og ham skal i nok få æren af at møde. Men lad os nu vende blikket først mod et spektakulært syn, en forekomst de ikke just forventede på her, en sort ged alene. Baphomet er hans navn, en majestætisk krone udgør hans horn. De er dekoreret med små bronzeklokker, klangen derfra, kan for den ubekendt med vore historie, finde ganske charmerende. Han er et galant syn, og den let bølgede pels er skinner i solens stråler, næsten for fin er den til et alment husdyr. Mellem dyrets tænder, findes en afhugget pegefinger, den detalje skal blive forklaret til deres behag snarest, kære læser, frygt ej.

Først lad os fortage en kort introduktion til den lovede dæmon, Edgar Gray, hvis sind i øjeblikket besidder gedens form, imens hans egen hviler i dvale et sikkert sted. Rettere sagt bliver vogtet af stakkels elvere der skyldte for mange tjenester til at turde afskaffe ham. Edgar Gray er en dæmon der har levet et par hundrede år, han har forbindelser af den dystre slags her og der… men vigtigst af alt for ham er æren af lady Lenore Gray…se deri ligger en kompliceret historie og han er skam en kompliceret mand, som vi kunne bruge romaner på at dissekere, så lad os holde fokus på dagens bedrifter for nu.

Edgar fandt sig i Dragons Peak efter en vis elver, fra en klan ved navn Blackfire, havde efterladt Lenore i dybe kvaler. Handelsklanen havde rødder blandt eliten her, og naturligvis havde vore dæmoniske lord intet andet valg end at udforske stedet, med hensigt på at finde passende en straf. Når nu han var fremme, kunne visse andre småbedrifter også overstås jo, hvilket fører til nuværende situation. Se en handelsmand af arrogant natur, havde år tilbage fundet sig i en bedrøvelig situation og ladet diverse spil om guld, tære på hans sjæl. Han skyldte underverdens underverden en formue nu, så hans husstand havde Edgar til hensigt at skænke et besøg i gedeform, fingeren han bar, tilhørte mandens partner i spil, en retfærdig påmindelse, havde Edgar vurderet.

Jo nu var sagen om en stakkels mand, ledt i fordærv ikke af meget interesse for Edgar, hvad der plagede ham selv i den stolte gedeform var den stupide mangel på moral udvist over for hans søster. Hvilken vanære på egen sjæl, man dog kunne tillade sig?