I stay with you, for now (Oliver)

Påklædning
http://www.polyvore.com/cgi/img-thing?.out=jpg&size=l&tid=37820781
______________________________________________________________________________

Tid: 00:35
Årstid: Vinter

Hvor langtid var der gået? dage, måneder, år? det var ikke til at vide. Hvordan var hun nu endt her? alt var sløret, sulten kunne ikke følelses længere. hendes mad var stoppede med at komme, for flere uger siden.
Hendes påklædning var ikke god til at holde hende varm, disse dage. Hendes mørke lange hår dækkede hendes krystal brune øjne. Grunden til hun var her? hvorfor var det nu, når ja... Hun lagde sig ned i buret, dette sted var forseglet, så ingen Engle kunne komme ud eller ind. hvis hun sågar forsøgte at komme ud, ville hun blive kastet ind mod væggen.

Hun ende her da Julian (NPC) forsøgte at få dusøren fra hende, men da han gik efter hende. mistede han sine børn, på den mest grufulde måde. Hun ville selvfølgelig som en hveranden, dræbe folk der er efter hende, men da han var for stærk for hende, var hans børn jo også et mål for hende. et smalt smil kom frem på hendes læber. "Din kone er delt ud i skoven, hvis du kan finde en af delene... så har du da noget af hende" Alex var kendt for at dræbe mennesker, og dusør jægere, normalt ville det ikke røre hende at blive toturet, men denne gang var anderledes. Bessvævelen kunne ikke brydes af hende, dette var aldrig sket før.
Ikke fordi det gjorde hende noget, da hun fik mad engang i mellem. men maden var ikke kommet de sidste par dage, hvilket betød at hun nu var alene. Et suk undslap hendes læber, hvis hun skulle dø. skulle det ikke være i et fucking bur, det skulle være mere brutalt. Hun lukkede sine øjne og krøllede sig sammen på gulvet i buret, hendes ånde dannede en sky foran hende. Sneen udenfor, kom ind fra et vindue i kælderen. hendes øjne var placerede på det vindue det meste af tiden.
"Heh, hvis jeg skal dø på denne måde, så håber jeg at jeg bliver frossen først" Hendes stemme var blid og en smule drilsk, som om hun jokede med sin situation.
Mørket havde opslugt stedet, det enest lyst hun fik var fra det ødelagtet vindue.

Oliver den lidt anderledes dæmon gik alene rundt denne her vinter aften, han havde stadig et utroligt lille håb tilbage efter at finde sin elskede Alex, den kvindehan havde kendt siden hun var helt lille, men var blevet nød til at forlade for hendes eget bedste, og nu havde han betalt for det, han havde mistede hende af en ukendt årsag som han ikke kendte til, og han savnede hende utroligt meget, men ikke nok med sorgen var i hans krop så var vreden der også, og den frygt folk ser hos ham varder stadig, og det hele var på grund af en vampyr, men en lidt særlig vampyr. Caroline. nej dette navn gjord hans vrede meget større at det var helt umuligt at vide om han overhovedet havde noget glæde i livet, han havde slået hendes lille datter ihjel, eller det var mere noget Caroline skulle give for at komme fri fra hans slave mærke som hun havde fået da han havde købt hende, alt dette endte så med at han også slog sin anden slave ihjel fordi han var vred og såret.

Oliver havde normalt sort hår men lige denne her aften havde han sne hvidt hår, det var kommet fra det smukke sne som mindede ham om Alex nor hun var i sin anden form, hendes sorte kat havde stadig et billede inde i hans hoved og han havde endnu sværere ved at få det væk når det sneet, han forsatte vider imens han så imod jorden, der gik noget tid før han stoppede op ikke fordi han ikke kunne gå længer, han havde gået i flere dage måske uger på den samme ø i håb om at Alex var her, nej grunden til han stoppede var fordi han så et lille vindue meget tæt på jorden, han stillede sig helt op af den og satte sig på knæ foran det så han kunne se ind, her fik han lidt af et minder chok da han så en engel sidde i et bur, med hans ondskab fulde smil kom frem på hans læber, hvor efter han forsatte med at se ind til engel, hvis han kørte sine øjne lidt længer ned kunne han se sin egen skygge på gulvet.

Hun havde blå mærker over alt på sin krop, ikke af slag eller en slås kamp, men kulden var ikke god mod hendes bare ben. hun rystede en smule, mens hun pustede ind i hendes hænder for at varme dem. Jorden var kold som is, men det var for smertefuldt at stå op i længere tid. hendes mørke brune hår dækkede hendes ansigt, lyden af sne der knaste udenfor vinduets, var høj. hun satte sig langsomt op endnu engang.

Hendes øjne blev placerede op mod vinduet, men intet kunne rigtig ses, hun rejste sig langsomt op. hendes venstre hånd blev placerede på væggen, for at holde hende oppe. normalt ville hun være ligeglad med folk der ude. men hvis hun kunne få ham ind og lokke ham til at lukke hende ud, ville det jo være en perfekt mulighed.
Hun forsøgte at råbe, men ikke højt nok til at han kunne høre hende. kom ind, kom ind og få hende ud, please... hun ville ud. hun vende sit hoved mod jorden og hostede. hendes ben rystede under hende, da hun hostede faldt hun til jorden endnu engang.

Oliver så hvordan denne engel var blå, det var vel ikke normalt at engle var blå på den samme møde som hende her var, der var noget voldsomt galt og han ville gerne finde ud af hvad det var der gjord hendes hud så blå, var det kulden fra sneen som roligt kom ind af det lille vindue som stod en smule på klem? eller var det fordi hun var syg over den møde hun var lukkede inde på?
det var nogen sjove tanker Oliver gjord sig imens han kiggede på hende for at finde ud af hvad hun ville gøre hvis hun så ham.

Han kiggede på hvordan hun hostede da det lignede at hun prøvede at råbe til ham, prøvede hun at råbe efter hjælp? eller prøvede hun at fortælle ham at der var nogen i nærheden, han vente sig hurtig om da den tanke om at han ikke var alene i denne halve sne storm, en lille pusle lyd kom fra både en hvid men også grøn hæk som ikke var særlig langt fra ham, han tg sin hånd ned omkring sin hofte hvor han havde sine utrolige tynde kasteknive som han brugte hvis han skulle være lydløs, de små kvinde havde en lille gift i sig som gjord at personen ville falde om i søvn med det samme, og han viste at de virkede, lyden blev en lille højere end den allerede var, Oliver var allerede klar til at stille sig op, og da han lige skulle til at gøre det kom en lille hvid kanin hoppende fordi.

Oliver pustede ud og satte sig igen og vente hovedet imod englen som han stadig ikke havde redet, han kiggede nu på en engel som lå på bunden af buret og hostede, måske kunne hendes krop ikke klare at stå op i alt for langt tid, han kiggede på hende og overvejede virkelig at prøve at få hende ud, men hvad fik han måske ud af det, han viste dog at han ikke ville få noget ud af det hvis han bare blev siddende her og kiggede på imens hun lå hostede sig selv ihjel, han tog en mellem sten som lå tæt på vinduet, han prøvede at veje den i hånden for at se om den var find nok til at ødelægge vinduet uden at det ville lame særlig meget, han lade klar til et slå og slog.

Et smalt smil kom frem på hendes læber i det hun smagte blod. hun trakte sin røde trøje ned,  for at dække mere hud, hvorfor tog det ham så langtid for at komme ind. hun var jo alene, ingen folk var omkring og de måtte være smuttet fra huset, siden hun intet havde hørt fra dem. lyden af personen som rejste sig udenfor var lav, men kunne høres en smule.

Hun satte sine hænder på gulvet og kiggede op mod vinduet, da glaskår fløj ind i rummet, de splintede mod det kolde gulv, hendes hår dærkede det meste af hende ansigt. kun hendes venstre øje kunne ses.
hun smilte kækt til ham "Du tager dig god tid heh" hendes stemme var hæs, med en blid undertone. hendes brune øjne var kolde, som om hendes sjæl havde forladt hendes krop.
Hendes brune hår var en smule fedtet, af at have været inde i dette buer i så langtid, var ikke godt for nogle hygiejne. Dog lugtede hun ikke, på nogle måde.

Hun forsøgte endnu engang at rejse sig op, hun lænede sig mod muren og sagde med en lidt hæs stemme "Der er ingen hjemme, heh så bare rolig" Hun hostede halvt og vende sit hoved væk.

Oliver så undersøgende på hende for at se hendes ansigt men det var svært for ham da hendes hår bækkede hendes ansigt, han ville gerne havde set om han kendte hende, hvor hvis han gjord og hun havde nogen betydning for ham ville han ikke vente med at få hende væk fra kulden og vider hen i varmen, men fordi han ikke genkendte hende ud fra det ansigt han nu kunne se valgte han at vente lidt før han ville hjælpe hende mere...

Han kiggede overraskende på hende over den tone hun kunne lave selvom hun så ud som om hun var ved at dø, eller måske var hun ved at dø, måske var det derfor at hun var faldet før da hun hostede så voldsomt at hun var faldet, han kiggede bare forsat på hende med sit ondskabs fulde smil og sagde med en rolig måske alt for rolig stemme "Hvorfor skal man ikke tage sig god tid? de klare det da lidt endnu" han gik roligt hen til hende med sine unaturlige lyseblå øjne imod hendes brune.

han kiggede sig hurtig om og kastede hovedet til siden så hans alt for lange hår fløj til siden så man virkelig kunne se hans smukke ansigt, hans kindben var kraftige hans næse passede utroligt godt hvis rasten af ansigtet sammen med hans bløde og varme læber, han var bare smuk og det er ikke fordi han selv har valgt det nej det ligger til han race om han ønsker det eller ej, han kiggede tilbage på kvinden som havde rast til op og havde stillede sig til muren hvor buret stoppede og gik vider ind i væggen, han smilede igen ondt og sagde med en mere blid stemme men den var stadig rolig, "Hvis der var nogen er de døde nu, håber jeg ikke de har noget imod unge frøken som ikke kan passe på dig selv" han forsatte med at kigge på hende og han gav sig utroligt god tid til at overveje hvad han skulle tage for at få hende ud af det bur.

Hendes blik var planetet på hans langsomme og stille skridt mod hende, hanse lyseblå øjne fik hende til at sætte hovedet på skrå. "Hvis man tager sig alt for god til, kommer du til at fortryde det" Hun satte krydsede sine arme, i håb om ikke at se for hjælpeløs ud. hun rettede sig op og sagde med en lidt kold stemme "Det er ikke en trussel. så bare rolig."
Hun kørte hendes hånd gennem sit lange brune hår, hendes ansigt blev synligt. hun var ganske flot, med et glimt i sine brune øjne og et lidt nuttet men rundt ansigt. hun havde en fantastisk krop, på ingen måde var hun tynd som et stankleben men hun var ikke tyk, hendes mave var flad og perfekt, hun så dog ganske flad ud, da hendes trøje var stor.
"Du tager dig alt for god tid, hvad vil du have? jeg har ingen penge. men jeg er god til at dræbe, jeg kan dræbe for dig hvis det er" Hun smilte en smule ondskabsfuldt. hendes ben begyndte endnu engang at ryste. Det var tydeligt at hun havde svært ved at holde sig oppe.

Oliver opdagede hvordan hun lade sit hovedet på skrå, hun var ikke den første kvinde som gjord det når de så hans øjne, han grinede lidt blidt og rystede på hovedet på samme tid, han vente blikket imod hende igen da hun sagde at han ville komme til at fortrude det hvis han gav sig alt for god tid, han så lige ind i hendes brune øjne og sagde bare roligt, "Jamen hvorfor skulle jeg fortryde det? de kender mig ikke og de ved ikke hvad jeg har gjort imod kvinder som dem, du er ligesom andre kvinder, du ligger hovedet på skrå når du ser mine øjne, ja de er unaturlige og ved du hvorfor? fordi jeg ikke er helt normal"
Oliver måtte dog indrømme at hun havde en pæn krop og et ansigt der passede til men han havde dog set nogen som var meget kønnere end hende, i alle de år hvor han har levet alene havde han mødt mange kvinder på sin rejse igennem Underworld hvor mange af dem bare var ude efter han krop, de fik den dog også lige ind til de havde sex fordi så mistede de deres sjæle fordi han ønskede den fra dem han var sammen med, der var dog stadig kun en som han aldrig kunne finde på tage den fra og hun var væk nu.
Han rystede på hovedet for at komme tilbage til virkeligheden, det var utroligt tæt på at han var forsvundet ind i sin egen verden men tankerne og billeder om hans dejlige pige han nok aldrig ville få se igen, han kiggede på hende og sagde roligt med sin stemme som han havde brugt før i deres samtale, "Jeg har ikke brug for penge, tager hvad det passer mig, og en dræber har jeg heller ikke brug for, vel selv klare de sjove arbejde, men jeg vil gerne finde ud af hvad de holde til? også ville jeg måske gøre dig beder end de allerede er, dog skal de ikke løbe din vej fordi ellers finder jeg dem og dræber dem på den mest forfærdelige møde de kan komme i tanke om, det kan de stole på" han kiggede på hende og så det onde smil som overhovedet ikke rørte ham.

Hun begyndte at fnise i det han begyndte at snakke med sin rolige stemme, om hvordan hun var ligesom alle andre kvinder. hun rystede blidt på hovedet "Jeg satte mit hoved på skrå, ja og... det gør jeg alt for tit, undskyld hvis det fik dit selvtillid til at stige over hovedet på dig" Hendes latter var blid, en meget beroligende latter.
Hun lænte sig endnu engang mod væggen, langsomt gled hun ned af væggen og sad på gulvet endnu engang. hun sukkede blidt og lukkede sine brune øjne. "Mord er vel også det sjoveste, deres skrig når du hiver deres hud op." hun krammede nærmest sig selv, for at gøre sig selv en smule varmere. "Deres smertes skrig når deres hud langsomt laver den knasende lyd, har du prøvet at stikke en ned og så placere sin hånd inde i såret, den fantastisk varme følelse af blodet der opsluger ens hånd, eller når du mærker ved den lidt svampede indvolde" Hun begyndte at ryste lidt. "Den følelse ville jeg heller ikke give væk, bare for at lukke en tøs ud af et bur."
Hun lagde sig ned endnu engang, hendes øjne åbnede sig stille. "Hjælp mig eller smut, det er sært at du bare står og kigger på mig." hendes stemme var kold, det samme med hendes øjne

Oliver grinede ondt og vente blikke imod den ende væg hvor der lå noget som lignede tortur våben, han vente igen blikket imod kvinden og sagde roligt, "Det sagde de andre også" han sagde det som om at hendes ord slet ikke havde rørt ham det mindste.
Han kiggede med rolige øjne på hende og hørte efter hvad hun sagde imens jeg langsomt gik længer hen imod buret hvor du stadig sad, tænkt at hun kunne beskrive hvor godt det var at slå nogen ihjel deres skrig var vidunderlig, han lukkede øjne og tænkte på den kvinde havde havde slået ihjel lige enden han var kommet her til fordi han havde brug for ro i han hoved, han huskede hvordan hun prøvede at gøre modstand da han voldtog hende imens han langsomt tog hendes sjæl ud af kroppen, hendes øjne der langsomt blev hvide efter han var færdig med hende et smil kom frem på hans løber uden man rigtig kunne se hvad han smilte over, han kiggede underlidt på hende da hun var færdig med at snakke? hvad havde hun forventet at han bare ville lukke hende ud af sit bur? nej der skulle mere til end bare en lille historie som hvordan følelsen var at dræbe nogen, han kendte den beder end nogen andre race måske lige ud over vampyr.
Han satte sig ned på hyg også imod kvinden som nu lå på jorden eller hvad det nu var som lå i bunden af buret, han smilede ondt og rystede på hovedet, han forstod hende virkelig ikke, hun kunne ikke komme du af sit bur uden hjælp, hun var for svag fordi hun intet mad havde fået var han gået ud fra, måske var der en anden årsag til hun ikke kunne, og han var og forbliver pænt ligeglad med hende, han sagde med sin rolige stemme imens han stadig kiggede på hende, "Er du sikker på jeg skal forlade dig? du ved jo nok at der ikke længer er nogen i dette hus ud over dig og mig, det var et held jeg fandt dig og nu ville du havde jeg skal gå? er det sådan dit ønske er?

Han havde for meget selvtillid, hvilket kun fik hende til at sukke, hun lukkede sine øjne og smilte kækt "Hvad vil du have for at lukke mig ud?" hendes stemme var blid, normalt ville hun sagtens selv kunne komme ud af et bur som dette. men en besværgelse var på det, hvilket gjorde at folk inde i buret ikke ville kunne komme ud. Dem der havde gjort dette mod hende, kendte til mange af de få ting der kunne ske, hun sukkede blidt endnu engang.
Han havde ret, hvis hun bad ham om at skride, ville hun nok ikke have en chance for at komme ud igen. "Fortæl mig, hvad du vil have for at lukke mig ud, så skal jeg se om jeg kan give dig det" Hun satte sig langsomt op, med et blik på ham. "Hvad lavede du overhovedet så langt inde i skoven?.. hvis du flygter kan jeg hjælpe dig" Hun satte en finger tæt på sine læber "Hvis du leder efter en, kende jeg en hurtig måde at finde personen på." Hendes blik var lusket, det samme med hendes stemme.
Hvis han ikke ville hjælpe, havde hun et lidt større problem. hvordan lokkede man også lige en person til at lukke et bur op, hun kunne altid ofre en ven for at komme ud. det eneste problem var bare at hun ingen venner havde, siden hun mistede sine vinger for mange år siden, havde hun efterladt alle sine venner. for hævn tørstens skyld, hun havde nærmest sunket sig selv ned i jorden, i håb om at personen som tog hendes vinger, ville træde frem foran hende igen. hun følte hadet suse gennem hendes blod, den måde hun ønskede at toturere ham op. hun havde efterladt alt og alle, bare for at finde dette ene menneske, som måske var død allerede. men det stoppede ikke hendes søgen.

Han hørte hvordan hun sukkede over ham, og det fik ham bare til at grine endnu mere over hende end han allerede havde grint, "Jeg kan ikke rigtig bruge dig til noget når du ser sådan ud, du mangler mad og vand og måske et bad og et værelse hvor du kan få noget søvn" han sagde det blidt til hende, han manglede også selv noget mad og noget søvn, men mad var det let nok at finde det var bare at finde en kvinde som var fuld og liderlig nok så havde han allerede noget mad, det var mere søvn han havde svært ved at finde, efter han pige var forsvundet har han haft problemer med at sove, hvorfor han havde så svært viste han ikke engang selv.
Han kiggede væk igen fra hende og hørte efter hvad hun sagde, hun ville bare gerne ud af dette bur, hvad var det som var så vigtig at hun skulle ud af det? var hun måske efter nogen eller ledte hun efter nogen, "Hvad jeg laver ude i skoven, jo han havde brug for ro efter jeg havde spist, og jeg flygter ikke for nogen eller for noget" han svarede ikke på det sidste hun havde spurgt om angående og han ledte efter nogen, for hun havde redt han ledte efter Alex, men han ville selv finde hende, ingen skulle hjælpe ham, ikke engang han falden engel som var løst inde i et bur som hun ikke kunne komme ud af.
Måske kunne han bruge hende til noget, men først blev hun nød til at få sovet lidt og havde fået spist noget mad før han kunne bruge hende til noget.

Alex lyttede enlig ikke til ham, hun spurgte ham bare en masse ting, i håb om at få ham til at åbne buret. Hun satte sig ved trammerne, hendes øjne var kolde og svage.
"fint, der er intet jeg kan gøre for at du lukker mig ud.... så smut, der er større chancer ved en mus... skrid" hun var ved at være træt af at tale med ham, han lavede intet andet end at grine af hende og smile sært til hende.
han burde bare smutte, så hun kunne dø alene. hun ville heller dø alene end at en særlig som ham kom og kiggede på. hun stak sin arm gennem trammerne og greb fat i hans arm. hurtigt hev hun ham tæt på hende, med et velplacerede slag i hans pande, hvis han nu ikke nåede at sætte en hånd for.
"jeg har intet at bruge dig til, smut..." Da hun havde sagt det blev hendes øjne nærmest grå.
Ud i et, faldt hun til jorden. hendes øjne lukkede og hendes hår dækkede det meste af hendes ansigt da hun ramte jorden. hvorfor skulle hun også lige være så svag, nu hvor der endelig var kommet en. lyset forsvandt omkring hende, eller... måne lyset forsvandt omkring hende, alt blev sort.

Oliver kiggede på hende og opdagede hvor kold hendes stemme var blevet, måske kunne han bruge hende til noget bare ikke lige nu som han allerede havde fortalt hende, , han hørte ikke hvad hun sagde til ham ud over at han skulle gå og at der var en beder chance hos en mus end hos ham, han sukkede svagt og sagde roligt, "Der er jo ikke engang nogen mus i dette forladte hus, ellers havde du allerede set dem"
han var ved at stille sig op for at gå men han blev kastede ned imod buret fordi hun havde taget fast i hans arm for at hive ham tilbage, han slog måske sin pande, men det var ikke så voldsomt at man kunne se det men man kunne godt hører det igennem huset at noget blev bankede sammen, han så koldt ind i hendes øjne og smilede svagt til hende, han var overhovedet ikke bange for hende og han viste ingen tegn på at han var det, "Du kan bruge mig til en hele dele du ved bare ikke til hvad endnu" han tog fast i hendes håndled og tog det væk fra hans egen arm, hvor efter han stillede sig op og vente ryggen til hende for at gå.
Han hørte noget falde på jorden og han vente hovedet imod lyden, han så hvordan kvinden lå på jorden stille, han kunne svagt se at hun træk vejret men der ville ikke gå særlig langt tid før hun ville miste livet, han fik det dårligt over at efterlade hende alene, hvad ville Alex ikke sige til ham hvis han så hende nu? han rystede på hovedet og gik hen til buret og åbnede det efter noget tid, han tog kvinden om i sine armen, han bar hende som om hun ikke vejede noget og gik ud af huset for at tage hende med tilbage til byen.

// OUT - Emnet forsætter et andet sted. //