Dragon influence - åben

En mand kommer gående ned af gyderne i Rotten district. han er iført en lang brun kutte, og hætte, som derved dækker hele hans krop udover hænderne. hans finger er lange, spinkle, skrøbelige og gamle. manden hed Asmodeus, men han var langtfra ham selv idag, og selvom man havde svært ved at se det pågrund af den brune hætte der dækkede hans hoved, ville man kunne få nogen korte blikke af de skrigende lilla øjne. og man kunne se en lille glød af mørke der kom ud af hans mund, istedetfor ånde, og formet sig som en skygge der forsvandt ud i luften, når det kom et par få centimeter ud af hans mund.

Vejret var en helt normal skinnede sol dag, og der var lunt og hyggeligt igennem de mange gader i Doomsville. og en gruppe gade drenge var samlet i de skumle gyder, og fordelte dagen tyve koster. de stod og leget med den lille pose med smykker og mynter de havde samlet deres tyvekoster i, og var rimelig glade for denne dags fangt. det var jo sjælandet de fik noget overhoved, så idag var en god dag. Men de forstyret da den gamle foroverbøjet mand kom gående ned mod dem. de tog posen ned på jorden, og en af drengene råbte "Forsvind gamle". Den gamle mand vendte sig ikke om, og forsatte bare mod dem. Asmodeus var magiker, og havde sin egen skole hvor han underviste i gamle myter og legender, men også om at praktisere magi. men Asmodeus brugte sjældent magi udenfor skolen, og når han enlig gjorde, var det kun til at hjælpe nogen med noget i verdagen, det var aldrig noget der gjorde nogen skade. men det skulle ændre sig på lige netop denne dag.

Drengen gik alle ni over mod Asmodeus, og de var ikke meget for at fjerne den gamle mand med magt, men hvis han ikke kunne høre, måtte de vel vise hvad de mente med at bede ham om at f*** af. Den ene af drengen have et kølle i hånden lavet ud af træ, og der var en anden dreng med en lille jern kæde. Asmodeus sagde intet, men rejste en hånd op mod drengene, og med en cirkel bevægelse, der bagefter bliv lavet et 8tal i. kiggede drengene underligt på ham, i de få sekunder han tog om at lave bevægelsen, men efter han havde lavet den, kom den frem under ham, tegnet på jorden med rød. Drengene skulle til at gå mod ham igen, da der pluseligt kom en mur op bagved dem, som sparret vejen væk fra ham, men inden nogen af dem kunne nå at blive bange eller tænke over muren, så faldt de alle ni ned på jorden. nogen faldt på knæ, andre helt ned på alle fire. de var som urokkelige, og langsomt kunne man se hvordan en væske der lignet vand drev ned af dem. og de første to sekunder gjorde det ikke ondt, men så udbrød den første af drengen en smertefuldt skrig så højt hans lunger kunne udlede, da hans hud langsomt smeltede som var han en istap, og var det en meget var somerm dag, og man kunne mere og mere se denne vand ligende væske komme ned af dem, og huden bliv skrællet af dem, som bliv de kørt op af et rivejern, og kødet kom nu til syne pp maven til at starte, med også kunne man se over hele kroppen, drengenes kød, væv, og blodåre, mens huden smeltede af dem. også på øjnene forsvandt huden, og øjnene bliv derfor helt ubekyttede for tydelige. og nu begyndte man at se hvordan at kødet bliv revet fra knoglerne, som var der ulve der spiste drengene stykke for stykke. og øjenene og knoglerne begyndte nu at smelte væk ligesom huden, det så meget smertefuldt ud på de unge drenge. Asmodeus stoppede formuleren, da der ikke var mere tilbage end en kæmpe vand pyt, og en masse kød og blod der var smidt overalt i gyden, og havde fået det til at ligne et værre slagter hus.

Lyden fra smedjen gjaldede ud over hele Rotten - Root distriktet, flammerne fra ovnene rejste sig med en uhyggelig højde over den lille skygge som dansede med på deres dans. De røde og orange flammer dansede mod ovnens loft hver gang der blev skubbet på blæsebælgen så den enorme varme bølge ud mod alt og alle der gik forbi smedjen.
Et stykke rødglødende metal blev med vant hånd hevet ud af flammerne og placeret på armbolten der var udsmykket som en hyldest til Moradin, guden der levede i metallet. Det lød som et tordenvejr når Dorin lod hammeren forme det bløde metal efter han egen vilje og langsomt tog det form efter hans ønske, det ville blive et smukt sværd med en dobbelt æg, totalt balanceret og med hårdet fra en minotaur som hæfte, så man ville kunne holde om det bedere end hvis det var med almindeligt læder.
Igen og igen svingede Dorin hammeren over metallet, indtil dets røde farve forsvandt og det skulle have endnu en omgang i den store ovn, men det måtte vente, der var andet han skulle nå og så længe det ikke var en bestillingsvare, var det ikke en prioritering, kun dem der betalte prisen kunne få deres vare til tiden, resten var hans fritidsprojekter og de fleste af disse var ikke til salg.

Med et brag smækkede han døren op til hytten der lå bag smedjen og gik ind med det stadig brandvarme metal mellem hænderne, det skulle køle ned af sig selv, hvis det skulle blive stærk, eller stærkere end normalt metal. Han lagde metallet på en lille dertil indrettet pidestal og vaskede hænderne og hans ansigt i en spand. Hans lange skæg blev igen hvidt efter at have været en knusende sort farve og mere end hans øjne fik en bleggrå farve igen.
Hurtigt fik han skiftet fra hans smedeklæder og fik noget mere hverdagspraktisk på, en kort grøn tunica med mønstre i det dværge normalt gik i, et bælte til at bære de sorte bukser og til at holde den forholdsvis store vom på plads, på ryggen spændte han den enorme økser "Stoneheart" fast og lod ægget hvile mod hans venstre skulder når han gik.

Efter at have smækket døren og låst den forsvarligt, travede han med en irriteret mumlen afsted i retning af Bazaren, men han nåede knapt at komme om hjørnet til hans eget hjem og ned i gyderne, inden han kunne høre den truende stemme fra en dreng og lyden af hvordan en eller anden resolut fik vist ham at han ikke skulle tro han var nogen.
En bunke blod og noget der lignede hundefoder dampede fra jorden og en gammel mand stod i den anden ende af gaden og så mere eller mindre uskyldig ud, ikke at Dorin lod tvivlen komme ham til gode, det var tydeligt at det var ham der havde revet hvem det end var fra hinanden. Dorin lod en hånd hvile på skæftet mens han med brysk og ligeglad stemme brummede, "Jeg håber ikke de tror at det vil være de eneste lømler der gemmer sig her omkring", Dorin stillede sig med siden til og holdt fortsat hånden på skæftet til øksen, han gad ikke ballade, men han skulle nok omme i gear, hvis ellers han skulle.