Min egen tjenerinde- Nancy

Tid: 21:45
Sted: Adalias værelse i Krystalslottet
Omgivelser: Ingen andre mennesker, blot en hvid kat
Vejr: Stjerneklart og halv lunt
Årstid: August måned, sensommer
Tøj: Klik her

Der var stille her oppe i værelset. Mere stille end der havde været resten af dagen. Selvom Silvanesti var et sted for ro og harmoni, kunne høje lyde stadig snige sig ind i hverdagen. Børn der lo, folk der snakkede, dyr der udtrykte lyde og mange andre ting der gjorde krystalbyen lidt mindre stille end den kunne være. Adalia holdte af lydene. De var rare, for de holdte hende i live. Sikrede at hendes folk var trygge. Gjorde hende tryg. Men stilheden her oppe i hendes værelse var nu yderst behagelig. De tykke krystalmure isolerede al lyd omkring i resten af slottet, og efterlod den unge kvinde i en total stilhed fra andre stemmer. De eneste der brød stilheden var en lille fugl, der blidt kvidrede uden for hendes balkondør der nu stod åben for at lukke den lune sensommer brise ind i lokalet. Den gled over hendes glatte ben, og kærtegnede hendes bløde og liljehvide ansigt. Hun havde aldrig haft så meget som en eneste skønhedsplet. Måske engang, men det var så lang tid siden at hun snart ikke kunne huske det længere. Elvernes fantastiske healende planter havde sørget for, at alle skræmmer og ar hun fik ville forsvinde så hun ikke ville ligne en anden kriminel overfor de fine elvere. På en måde nød hun at være så ren, og på en måde savnede hun følelsen af at være dækket i mudder og skrammer.
Men sådan var det at leve et liv blandt elvere. Her skulle man altid være ren og pæn og from. Som en lille bæk.
Langsomt rejste den høje kvinde sig fra den stol hun havde siddet i, og bevægede sig over imod den åbne balkon dør. Vinden tog mere fast i hendes lange askeblonde hår, og lod det bølge let ned af hendes ranke ryg. Kjolen hun bar i aften var lavet i et eksklusivt håndlavet silkestof, der både sørgede for at hun ikke frøs men alligevel så elegant og intellektuel ud.
Roligt gled hun ud gennem balkondøren, og stillede sig så hun kunne lade sit blik skue ud over hele elver skoven. Grønne skove der bugtede sig mellem dybe søer var alt der var at se i miles vis. Her var smukt. Så uendeligt smukt.
Tjeneren burde snart komme. Hun havde for ikke så lang tid bestilt et bad, og hendes moder plejede stort set altid at hente en tjener til dette. Hun var jo en prinsesse. Hvorfor skulle hun bade sig selv? Hvad var der i det?

Dagene gik og Nancy var faret meget vild og anede ikke hvor hun var henne det linede en by af en slags men hvor lå den i forhold til alt andet, det linede også et sted der havde lagt der længe men hun viste ikke rigtig noget om det jo så nu måtte hun vel finde vej her og se om der måske var nogen som kunne fortælle hende hvor hun var henne, for hun havde ikke den fjerneste anelse om hvor hun var og hvad stedet hed.
Hun gik der i sin vide påklædning med håret hængende ned af ryggen og den slags der, da det så godt ud til hende, men det vil jo nok se godt ud på alle andre kvinder også og ikke kun hende, men hvem gik i det her tøj som hun gik i, det viste hun ikke for hun havde jo haft det i noget tid nu, og ja hun var kommet her til stedet her og alt det, så hun kunne godt trænge til noget nyt tøj, men det var mere pengene der galt om at få skaffet før drømmen om nyt tøj kunne blive til virkelighed, så hun måtte vel finde sig et job et eller andet sted, men det var nok svært ville hun tro, men man kom jo ikke nogen vegne hvis man ikke prøvede på at komme vider.
Hun gik stille og roligt og kiggede sig omkring og prøvede på at se om hun kunne finde en eller anden som kunne fortælle hende, det som hun ville vide men det så bare ikke ud til at lykkes for hende som hun havde håbet på, men så stædig som hun nu var så blev hun ved med at prøve og lede til hun fandt en eller anden person.

Hendes Påklædning
//håber det godt nok//