What shall you here?//Nancy//

Hun kiggede ikke op på Nancy imens hun pillede glasskårene ud af hendes hænder. Hun kiggede væk og bed sig hårdt i underlæben for ikke og råbe op af smerter. Hun så på sine hænder efter Nancy havde pillet glasskårene ud og forbundet hendes hænder. Hun nikkede stille som tak og hun vidste hendes far eller storebror hurtigt ville spørge ind til, hvad der var sket når de så hende. Hun så trist på Nancy "Undskyld det før...Han er bare den eneste jeg sådan virkelig har elsket og det der var for meget...Det sårende" hun vidste ikke helt hvorfor hun forklarede sig til Nancy, men nu havde hun gjort det. Hun kiggede hen imod trappen da hun hørte nogen komme op til dem. Hun rejste sig svagt op. Hun var lidt bleg over, at have mistet så meget blod som hun nu havde. Hun opdagede toppen af nogle vagters hjelme. Hun vidste, at hun ville få ballade hvis de opdagede hende. Hun tog hurtigt fat om munden på Nancy og svingede sig ud af vinduet. Hun holdt fast i Nancy under faldet. Hun fik vendt sig rundt på benene og inden de vidste af det landede de på benene lige foran Zero. Rafaela slap Nancy og kiggede såret på Zero. Hun kiggede op fra vinduet de var kommet ud af og begyndte og gå væk fra Nancy og Zero.

Han gik bare. Han ville ikke være derinde når den vagt opdagede liget. Han var nået om til bagsiden af bygningen før 2 personer kom dumpende ned fra himlen. Kort så Zero op. Og opdagede vinduet. Han så foran sig igen. Og opdagede først nu det var Nancy og Rafaela. Han så kort på Rafaela's hænder. Og så så på Nancy. "Det overrasker mig du er i live." Sagde han kort. Og smilede svagt. "Men et eller andet sted er jeg glad for det. Så behøver jeg ikke lede efter en ny slave." Han tog en tår af sit glas med Whisky og derefter et sug af hans cigar. Før han så imod Rafaela. Som gik væk fra dem. Han trak på skulderen kort. "Det er også det bedste." Han tømte roligt sit glas. Før han fyldte det op. Og rakte det til Nancy. "Du ser ud til at trænge til et glas efter det der hop. Og alt det der er sket." Han så kort op igen. Før han hørte råb og tumult. Samt skrig af 'mord mord'. Han sukkede kort. "Jeg smutter inden de opdager det var mig." Sagde han roligt hvorefter han smed gav Nancy flasken også. Tog et sidste sug af sin cigar. Og løb så videre den vej han var på vej hen. Hvorefter en vagt løb direkte ind foran ham. Han sukkede svagt. Og greb fat om halsen på vagten. Drejede rundt på hælen. Og svang ham over ryggen så han røg hårdt ned på jorden. "Hvad er dit navn." Vagten så chokeret på Zero. Fortalte ham kort navnet. Hvorefter Zero knækkede nakken på ham. Og løb videre væk.

Hun stod lidt og slappede roligt af og anede ikke hvad der sådan skete men det var meget skræmmende for før hun viste af det var hende og Rafaela på vej ud af et vindue, men dog lande de på bene og det hele og anede ikke hvorfor de gjorde det og alt det halløj der.
Men roligt så hun på Rafaela "hvad gik det ud på"sagde hun roligt og slappede roligt af og anede ikke hvorfor de havde gjort, og det næste øjeblik stod hun med en flaske i hånden *øhm okay*tænkte hun for sig selv og kiggede på Rafaela og roligt gik hen til hende "er du okay Rafaela"spurgte hun roligt og så på hende, og viste ikke om det var en god ide at hun snakkede til hende eller hvad det var, men hun var bekymret for Rafaela både angåene det her og det med hendes hænder selvom hun havde ordnet det, men det kunne jo være hun havde brug for at snakke eller et eller andet, for så var Nancy der hvis det var sådan.

Rafaela var lettere sløj over efter blodtabet. Det blødte dog stadig ud igennem forbindingen, men det var nu heller ikke bare nogle små rafter hun havde fået. Det var dybe sår der oftes skulle syes sammen. Hun stoppede op og vendte sig imod Nancy og Zero igen da hun hørte Nancys spørgsmål "Hverken du eller jeg ønsker og blive sat inde. Og chancen er ret stor. Nu hvor jeg ser sådan her ud" hun kiggede direkte mod Zero da hun hørte nogen råbe om mord. Hun vendte ryggen til dem igen og gik væk, men inden der var gået 2 min var hun foran Zero så han ikke kunne gå forbi hende uden og skulle skubbe hende væk og kiggede ham såret i øjnene "Det kan godt være det var bedst! Men jeg elsker dig, men du elsker tydeligvis ikke mig og det som du sagde, at vi skulle stikke af sammen og leve sammen resten af vores dage var tydeligvis en stor løgn fra din side af" man kunne tydeligt høre på hendes stemme, at hun var tæt på og tude. Hun kiggede ned og gik forbi ham.

Han så hen imod Nancy og Rafaela og smilede. Rafaela havde ret de måtte væk. Alle tre. Og det var også det Zero havde tænkt sig. Så han løb roligt. Men stoppede brat op da Rafaela stod foran hende i stedet. Langsomt så han hende i øjnene. Og fangede hende i en illusion. I hans illusioner ville de have mere tid til at snakke. Og han ville bare fortælle hende sandheden. Langsomt blev alt sløret om dem. Og ændrede sig til et fint middagsselvskab hvor de sad for enden af hvert bord. Zero så på hende kort hvorefter han tog et glas rødvin. Og så på det roligt. "Irriterende det kun er en illusion ellers ville det her være lækkert." Han tog en rolig tår af den illusionerede rødvin. Det smagte af ingenting. Sjovt nok. Smagsløg kunne man ikke bedrage. Han så på hende roligt. "Jeg elsker dig skam Rafaela. Det gør jeg. Men jeg er dæmon. Jeg er vokset op med tortur, slaveri, voldtægt, mord og vold. Og sådan er jeg blevet vokset op de sidste 14.900 år. Ja flere år endnu. Jeg kan ikke lave om på mig selv. Når jeg ser en tøs som ser lækker ud har jeg lyst til at skade hende. Ydmyge hende. Torturere hende." Han så ned på den fiktive rødvin igen. Og sukkede svagt. Før han så på hende roligt med et smil igen. "Da jeg så dig følte jeg ikke trangen til det. Det var min underbevidsthed som tog over. Men du brød igennem til mig. Jeg blev forelsket i dig. Og håbede på du aldrig skulle finde ud af mit sande jeg. Nu håber jeg bare på du finder en der er bedre. For jeg ved du ikke kan acceptere det." Han så kort på rødvinen. "Illusionen forsvinder om lidt. Og så snart den er væk. Så er jeg væk. Jeg håber du kan acceptere min undskyldning af en form." Han rejste sig roligt op. Og gik roligt hen ved siden af hende. Før han bukkede sig ned og kyssede hendes kind. Alt blev sløret igen. Og de var tilbage bag kroen. Han stod ved siden af hende. Havde lige kysset hendes kind. Og var nu begyndt at løbe. For alle andre end Rafaela og Zero havde det varet et par sekunder. Mens det havde været omkring 5 minutter i illusionen. Han drejede hurtigt om et hjørne og forsvandt. Han kendte denne by ud og ind. Og havde flere skjulte tunneller end han kunne tælle til. Dog kendte han dem alle.

Hun stod bare der og undrede sig over hvad der sådan skete og gav sig til at gå derfra stille og roligt og anede ikke hvad der skulle ske lige nu, men en ting var helt rigtig og det var med at komme væk herfra, for hun skulle beskyldes for at ha myrdet noget som helst, for det havde hun jo ikke så vidt hun huskede, roligt gik hun bare der og kom længere og længere væk fra dem og havde den spurt flaske i hånden og tog så en tår af den og gik vider *hvor skal jeg gå hen*tænkte hun for sig selv og viste ikke hvad hun skulle sige lige nu og her, men hvad de andre tog gjorde viste hun ikke andet end de stod stille og alt det, roligt gik hun bare der og drak for sig selv og havde det fint nok med det, dog bare ikke med det som var sket på grund af hende og alt det, men hun passede jo bare sit job mere var der jo ikke i det halløj, roligt satte hun sig på en sten og slappede roligt af og havde ikke nogen grund til at skynde sig eller noget som helst i den retning af og så måtte hun jo se hvad der skete nu her.

Rafaela håbede inderligt, at han ville give sig tid til og lytte til det hun sagde, men inden hun vidste af det begyndte alt omkring hende blive utydeligt undtagen lige ham. Hun kiggede sig undrende omkring det der lignede et fint sted. Hun var forvirret og det kunne man tydeligt se på hende, men da han begyndte og snakke om en illusion blev hun klar over, hvad der var der skete omkring hende. Han havde fanget hende i en illusion, hvor der kun var de 2. Hun kiggede ned da han snakkede om hvordan han var opdraget "Det kan godt være og til dels kan jeg acceptere noget af det, men det at du ikke fortalte mig det. Det at du har sex med en bunke tøser som fortjente bedre kan jeg ikke acceptere." tårerne var begyndt og strømme ned af hendes kinder igen "Du vidste ikke nogle tegn for følelser for mig. Du tænkte kun på den tøs du havde skaffet dig. Jeg burde haft ladet hende sidde der oppe og lade vagterne tage hende. Hun ville ikke overleve faldet, hvis jeg ikke havde været der" hun græd og følelserne kørte rundt i hende. Hun kiggede ned og vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Tårerne løb bare ned af hendes kinder. Hun kiggede trist op på ham da hun mærkede hans læber imod sin kind.
Hun sukkede lidt og kiggede efter ham da Zero var løbet væk og alt var blevet sig selv igen. Hun savnede ham allerede. Hun havde trang til og løbe efter ham, men hun kunne heller ikke få sig selv til og gøre det. Hun kiggede trist hen på Nancy og vidste ikke, hvor meget af det hun havde sagt til Zero havde hun hørt.

//Out for mit vedkommende vel

Nancy kiggede hen på Rafaela da Zero var væk fra hende af og roligt rejste hun sig op og gik hen til hende "vil du med et sted hen og få tankerne ud af hovedet"spurgt hun roligt og så på hende og viste ikke hvad hun ville, men det var ikke sjovt og se hende være så trist som hun var, og det kunne være hun havde brug for at komme væk herfra, men om hun ville det viste hun jo ikke, og det var jo også kun for at være venlig nancy spurgte hende om det, men hun måtte jo selv tage det op med sig selv det kunne nancy jo ikke gøre for hende, men nu kunne hun ikke andet end og vente på at hun sagde noget til hende, og var bare ked af at ha gjorde hendes kærligheds liv til noget møg på grund af det her.

Hun vidste ikke hvad hun skulle mene om Nancy. Hun vidste godt, at hun var slave for Zero, men hun gjorde hellere ikke noget forsøg på og komme væk fra ham eller komme ud af slavelivet. Hun sukkede lidt og kiggede ned i jorden. Hun nikkede stille til Nancys spørgsmål "Ja, men hvor hen?..." man kunne stadig godt høre på hende, at hun var trist og ikke vidste, hvad hun skulle gøre af sig selv overhoved,

Hun kiggede på hende "hmm måske kunne vi gå hjem til mig og snakke lidt eller noget hvis du kunne tænke dig det"spurgte hun roligt og så på hende og tænkte stille og roligt om det var nogen god ide men det syns hun det var, men om Rafaela syns det viste hun ikke men hun kunne jo ligeså godt spørge om det, men de kunne også gå et andet sted hen hvis det var hun heller vil det, men nu ventede hun bare på Rafaelas svar på om hvad hun ville og ikke ville for det var helt op til hende.

Hun kiggede lidt på Nancy. Hun undrede sig lidt over, hvorfor Nancy ikke var løbet med Zero. Men hun var også ligeglad hun ønskede sådanset, at det kom til, at gå godt imellem hende og Zero igen. På den ene eller den anden måde. Hun var ligeglad hvordan, men det skulle bare lykkes for dem. Hun sukkede lidt "Det kan vi vel godt" hun kiggede lidt på hende og fulgte efter hende på vej hjem til hende.

Hun kiggede roligt på hende med stille smil på sine læber og gav sig til at gå hjem af og der gik ikke særlig længe før de endeligt var der og roligt så hun på hende "så er vi her sørme"sagde hun og gik roligt ind og så sig lidt omkring "det ikke meget men bedre end ingen ting som man siger plus så skal jeg ikke være i nærheden af zero eller som jeg skal kalde ham min herre"sagde hun roligt og fik lidt kuldegysninger.
Hun så på hende "hvordan går det med hænderne"spurgte hun roligt og så på hende med et smil på sine læber og viste jo ikke hvad hun ellers skulle sige til hende, hun så på hende "fatter ikke den mand han kunne ha det så godt med dig det er jeg næsten sikker på du må undskylde at jeg har bragt så mange problemer for jer"sagde hun roligt og følte at det var meget hendes skyld at hendes herre og Rafaela ikke var sammen som par og alt det.

Hun kiggede lidt rundt i det lille hjem Nancy havde. Det var virkelig lille i forhold til det hun var van til. Hun boede nu også på et slot, men hun og Nancy var jo også i nogle helt forskellige klasser når det gjaldt miljø. "Ser ser da hyggeligt ud og forstår godt, at du ikke vil være tæt på Zero..." det gjorde stadig ondt, at Zero havde været sådan imod hende. Det kan godt være, at han sagde at han elskede og alt det der. Men han havde holdt hemmeligheder for hende som faktisk var vigtige for hende, at vide. Hun kiggede trist ned i jorden, men kiggede op da Nancy spurgte til hendes hænder "Det går...Beder min far kigge på det når jeg kommer hjem..." man kunne stadig godt se og høre på hende, at hun var trist. Hun rystede lidt på hovedet af det Nancy sagde "Det skal du ikke tænke på..." hun prøvede, at være venlig, men hendes hjerte var knust og alt føltes bare sort og ensomt.

Hun kiggede roligt på hende og slappede af "ved godt jeg ikke skal tænke på det men det gør jeg jo"sagde hun roligt til hende og smilte stille og roligt til hende, og hun kunne virkelig ikke fatte sin herre men det var nok ikke mange der kunne "nu det her ikke for at være ond om min herre men ønskede endeligt at min herre var en kvinde i stedet for mand for tror måske jeg er bi i stedet for hetro men er ikke sikker på det"sagde hun roligt og viste ikke selv endnu, men det måtte hun jo finde ud af en dag eller hvad hun kunne gøre, hun så på hende og smilte roligt til hende, og viste ikke hvad hun skulle sige lige nu og her, men det var jo bare sådan hun følte selv lige nu.

Hun kiggede lidt på Nancy. Hun vidste godt, at det ville være svært for Nancy og slippe det, at hun havde været i et liv som kunne ødelægge Zero og hendes forhold, men hun var ikke den største skyld i det. Det var Zero. Hun kiggede lidt rundt og begyndte, at tænke på Surzi og Zaela, hendes søstre da Nancy sagde, at hun ønskede, at hendes herre var en kvinde. Hun kiggede lidt på Nancy "Kender ihvertfald 2 kvinder der godt kunne bruge en som dig, men jeg ved ikke helt om du ville være interesseret i og prøve det" hun vidste godt, at det lød som om hun forhandlede med Nancy om og komme væk fra Zero. Det ville måske nok også hjælpe hendes forhold med Zero, men det vidste hun nu ikke.

Hun kiggede roligt på hende og hørte roligt det hun sagde til hende og viste ikke rigtig "hvordan er de da siden du snakker om to kvinder ikke fordi de kan være mere slemme end zero er men ville da godt vide det før jeg prøver og komme ud af zeros magt selvom jeg har en kontrakt på 2 år"sagde hun roligt og så på hende, og viste ikke hvem det var hun snakkede om men det fandt hun jo nok tids nok ud af, så det var vel bare et spørgsmål om tid før hun fandt ud af det og den slags der, og roligt så hun på hende "du kan bare sætte dig ned hvis du vil Rafaela eller hvad må jeg kalde dig det er lidt svært og udtale dit navn syns men det stadig et flot navn"sagde hun roligt og så på hende med et stille smil på sine læber, og kunne godt lide hendes navn, i forhold til hendes eget så var Rafaelas navn meget pænere og den slags der.
Hun så på hende og smilte roligt til hende "jeg glad for at vi kan snakke sammen Rafaela i stedet for at skændes da det ikke er særlig sjov og skændes med dig for du kan blive pænt vred fandt jeg ud af"sagde hun roligt og så på hende med et smil og viste ikke hvad hun ellers skulle sige for det var jo bare sådan at hun var blevet lidt bange for Rafaela men dog ikke helt at hun ikke ville kunne snakke med hende.

Hun kiggede stille på hende "Det er mine søstre. De kan godt lide, at have magt over andre" hun trak let på skuldrene "Min far er god til og hjælpe folk ud af kontrakter. Han fik en af sine lærlinge fri fra slavelivet. Måske kan du tilbyde slavelivet til ham da du ikke virker til og være noget specielt" hun mente ikke noget ondt med det hun lige havde sagt. Det var bare alle hendes fars lærlinge havde noget specielt som deres evner. Hun kiggede rundt og satte sig på en sofa. Hun trak let på skuldrene "Du kan kalde mig for Raf eller Rafa hvis det er det du har lyst til" hun smilede stille til hende og nikkede "Jeg er meget temperamentfuld det er derfor jeg sjældent er udenfor mit hjem ud over om natten når jeg sniger mig ud. Mine forældre er bange for, at min vrede skader flere end højst nødvendigt" hun trak let på skuldrene.

Hun så på hende og hørte roligt hvad hun sagde til hende og smilte stille og roligt "okay så de sådan nogen magt gale personer kan jeg forstå på det"sagde hun roligt og så på hende med et stille smil "det kunne da være jeg skulle se om jeg kunne få kontakt til din far så hvis det altså er til at komme i kontakt med ham uden zero finder ud af det"sagde hun roligt og så på hende, mens hun stod der og så at Rafaela satte sig i sofaen smilte hun roligt og gik stille og bag hendes og lagde sine hænder på hendes skulder og gav hende roligt lidt massage på hendes skulder "du virker meget anspændt rafa men det kan jeg nu også godt forstå oven på det der skete jo"sagde hun roligt og forsatte bare massagen på hendes skulder og håbede på at hun kunne lide det, ellers måtte hun jo sige det til hende hvis det var.

Rafaela sad lidt og tænkte. Hvordan ville hun egentlig have det med, at Nancy kom ind i hendes hjem? Hun ville nok hade det, men forhåbentlig ville det kun være hendes søstre der ville have hende hos sig og ikke hendes far og storebror. Hun ville nok blive såret og følt at hun ville blive erstattet og miste kemien mellem sin familie. Der var allerede så mange lærlinge inde i hendes liv og hendes far havde altid arbejde der skulle laves. Hun lod Nancy massere hendes skuldre "Jeg kan vel snakke med min far om det så kan han vel finde på en måde, at kontakte dig på uden der rigtigt sker noget hos dig" hun vidste ikke helt hvad hun ellers skulle sige da det var ret svært for hende og skulle dele sin familie med andre.

Hun kiggede på hende med et stille smil på sine læber "det vil være dejlig hvis du gider det Raf"sagde hun roligt og stoppede med at massere hendes skulder og kom om foran hende, og satte sig på hendes skød med et ben på være side af hende "nu må du ikke blive sur men er jo bi og du er tiltrækkende som bare pokker"sagde hun roligt og plantede roligt et lille kys på Rafaelas mund og holdte det roligt, mens hun lod sine hænder køre ned og trak roligt ned i struberne både på hendes kjole og bh så hende brystparti kom frem bag tøjet, roligt lod hun sine hænder køre ned og lege med hendes bryster og håbede lidt på at hun tænde Rafaela på en eller anden måde for hun var så tiltrækkende efter Nancys mening.
Roligt mens hun legede med Rafaelas bryste lod hun sin tunge komme ind i munden på hende og lege med hendes tunge, og håbede virkelig på at det her tænde Rafaela som det gjorde ved Nancy men det måtte tiden jo vise sig andet kunne det ikke gøre for hvis det ikke gjorde havde hun sikkert en sur Rafaela og det ville ikke være sjovt.