do you got a job for me, Demon? ( Zero Bang )

Snefrid gik roligt igennem dette underlige område, iført sin grønne maske og grønne hætte, med de gyldne øjne da så nysgerrigt omkring og den grønne særk da sad pænt på hende forude grønne små stramme ranger bukser og brune læder støvler, alt sammen af elvisk oprindelse, udover hende's Livvagt Bjorn da gik i noget tungt panser af elvisk oprindelse, med sit enorme to hånd's sværd ned af ryggen, næsten 2 meter langt, udover Bjorn var lidt over to meter, hun vimsedet dog videre, imens hun overvejede hvad de nu skulle lave, da de først kunne tage afsted om nogle dage, da de havde solgt deres bytte i form af knogler, kød, sener, organer og andre ting fra forskelige dyr, dog rendte de rundt og gloedet nysgerrigt på alt de kunne, de var kommet ud for at en gruppe unge mænd var kommet for tæt på Snefrid og flere af dem var derfor på vej på skade stuen og nogle andre på lig huset, og da der ingen byvagter var i dette område nærmest, så stillede ingen spørgsmål ved Bjorn's hårdhåndet måde og ordne problemet på, men de var skovelvere så det burde ikke undre nogen, Snefrid var ubevæbnet da deres ting lå på en kro de boedet på sammen, hun så roligt op på himlen da dagen var ved og gro frem, som fik hende til og kigge rundt, indtil en eller anden var gået hende i møde, og inden Bjorn kunne flå manden op, havde han forklaret noget med de søgte ansatte på en club, som fik Snefrid og Bjorn til og se på hinanden, og med den nysgerrighed den kære Snefrid havde, så var hun allerede forduftet med manden, med Bjorn lige i hælene.

Snefrid blev guidet hen imod et lidt lusket lignene club, dog var hun nysgerrig, imens Bjorn fulgte med hende, dog blev han standset af nogle vagter, de snakkede lidt frem og tilbage, for at blive enige om at Bjorn skulle vente uden for, han brokkede sig lidt først, men efter han fik et kys på kinden og et ok til hun nok skulle klare sig, blev han rolig men brummede stadig utilfreds, for at Snefrid bevægede sig ind sammen med den fremmede mand, dog var det tydeligt at Bjorn og Snefrid var forbundet mentalt da han spændte kort og så på Snefrid for at nikke, selv om de intet havde sagt, dog bevægede Snefrid sig roligt igennem klubben med en mild nysgerrighed, trods sin høje alder, hun fulgte dog roligt med den fremmede mand op af nogle trapper, for at opdage flere vagter, hvilket ikke undrede hende, dog blev en dør åbnet efter hun blev visiteret, men da hun ikke var bevæbnet var hun ikke nervøs, hun gik dog ind og så sig lidt omkring i det pæne kontor, for at se på manden da var i rummet, med et smil bag masken, hun sagde intet, før hun mildt præsenterede sig på elvisk ved og sige sit navn Snefrid og bukke høfligt, som var ren skik for dem, dog så hun der efter på den fremmede, og afventede hvad hun lavede der.

Manden der sad på kontoret rettede blikket roligt imod døren da den blev åbnet. En kvinde kom ind og døren blev lukket efter hende. Han så kort ned på sine papirer. Før hun snakkede til ham på en elvisk måde. Han så nysgerrigt op på hende. Før han med et roligt smil svarede hende. "creoso vanima edainme." Hans stemme formede sig i de elviske ord lige så godt som var det hans modersprog. Ordene betød velkommen smukke kvinde. Ja Zero kunne elvisk. For ikke at sige samtlige sprog i denne verden. Det var dog længe siden han havde talt elvisk. Langsomt rejste han sig op og gik rundt om bordet. Satte sig roligt ned på bordkanten og så på hende blidt. Han bukkede sig roligt for hende. Og sagde med den elviske accent. "Zeronium Elliot Bang." Han sagde sit fulde navn for at give hende den yderligere respekt. Før han på en menneskelig skik. Roligt tog hendes hånd. Og kyssede håndfladen samtidig med han sagde. "Du kan kalde mig Zero." Han så op på hende roligt og slap hendes hånd blidt med et roligt smil. Hvorefter han satte sig mod kontorbordet igen. Til højre for ham var et podie med 2 stripperstænger. Samt 2 strippere som var i fuld gang med at danse på dem. Til venstre for ham var der en kamin som var tændt. Og 2 bløde læderstole som var placeret foran. Med et fint bord imellem sig hvor de kunne ligge deres ting hvis der var noget.

// hey Zero, jeg ændre nok nogle ting, intet da anfægter vores emne, eller kommer an på en del ting, men har ændret min karakter og andet lidt, så håber det okay, men det stadig det samme emne dog :3

Snefrid stod roligt i sit nordiske tøj da tydet på skabelse af de nordiske varulve da typisk var vikinger, imens Bjorn selv var klædt som viking dog med ring brynje af Skyforge steel og en horn besat hjelm af samme slags stål forude hans enorme to hånds sværd, selv stod Snefrid i sit nordiske tøj da tydet på de nordiske liggende varulve da mere var vikinger lige så vel som vilde dyr, dog uden sin ene Nordisk økse og et Nordisk sværd i hylstre på ryggen som var blevet beslaglagt, med et mildt smil på læben, hun smilede mere da han bød hende velkommen og oven i købet kaldte hende smuk, hvilket hun dog var vant til, hun fulgte roligt den fremmede mands bevægelser til bordkanten, forude hans buk, som fik hende til og smile mere, hun svarede ham dog på elvisk ''Snefrid, har ikke mere'' hun smilede et lille uskyldigt smil, dog viste hendes brune øjne noget andet, hun lod ham dog tage hendes ru hånd da tydet på hårdt arbejde, selv for en varulve, hun lod ham dog kysse sig istedet for og pande ham en, dog faldt det hende ikke ind, da han faktisk var ret charmerende, selv om da skulle noget mere for og få hende til og reagere noget mere end høfligheder, dog svarede hun drillende ''du kan kalde mig Snefrid eller Snefnug som mine brødre kalder mig'' hun smilede venligt til Zero, hun så dog rundt i rummet med en mild nysgerrighed, før hun så på stripperne og sagde med et glimt i øjet og let blottet tænder da ville betraktes som varulve adfærd, selv om hun var elver ''jeg blev ført her, fordi i manglede nogle.. ansatte? og jeg stiller mig da gerne til rådighed.. for et vis beløb, da mig og mine brødre skal bruge penge til karavanen hjem, da vi blev snydt med vores vare'' hun smilede et lille smil, da hun havde alle sine brødre med, som var 16 i det hele hvis man med det samme talte Bjorn med, og tja de var alle sammen varulve, hvilket kunne få de fleste til og undre sig, da disse varulve var nordiske varulve som ville sige berserkere og meget erfarne krigere, som kunne være en pine i røven og komme på tværs af, dog havde de ikke i sinde og skabe ballade, selv om de ikke frygtede døden, så var de heller ikke klar, dog ventede hun på svar fra Zero omkring hendes spørgsmål omkring arbejde.

Han så kort på det nordiske udseende. Det så godt ud. Fik hende til at se barbarisk ud. Og samtidig virkede hun også barbarisk. Med en feminim side. Det kunne han bruge. Han vidste bare ikke helt hvad hun ville arbejde med. Da hun valgte at give ham hendes navn smilede han roligt. "Jeg kan godt se hvorfor dit navn er snefrid. For du er virkelig en fryd for øjnene. Og smuk som nyfalden sne." Sagde han roligt og bukkede sig kort for hende igen med et roligt smil. Han så kort op på hende. Mens han stadig havde hendes hånd i hans. "Snefnug er et lige så smuk navn. Må jeg tillade mig at bare kalde dig smukke eftersom jeg synes du er en af de smukkeste ungmøer jeg har set. Og eftersom jeg er næsten 15.000 år. Så siges det ikke så let." Sagde han roligt og så op på hende igen. Før han kyssede hendes hånd igen. Og slap den så roligt. Han så hendes korte fjendtlige gestus til hans strippere. Hvorefter han kiggede hen imod dem. Og knipsede. Før de stoppede deres dans. Bukkede sig kort og gik så ud af hans kontor. Han vendte sig roligt imod hende igen. Et svagt smil kom fra ham. "Det kan vi selvfølgelig snakke om. Hvor meget er det dine brødre og dem smukke ungmø skal bruge?" Spurgte han roligt og smilede svagt. Mens han så afventende på hende. Til at lytte. "For jo flere guldmønter du skal bruge. Desto længere tid vil det tage. Dog har jeg noget forskelligt arbejde. Der alt giver forskelligt. Så jo højere beløbet er. Jo bedre arbejde kan jeg give dig." Sagde han med et svagt smil. Mens han så på hende roligt. Afventende.

Snefrid så roligt på denne Zero kigge på hende, og hun stod bare stille med et smil på læben, hun tjekkede ham stille ud med sine blide gyldne øjne, da dog vidnede om en da havde set sine ting i sin korte tid, dog smilede hun af hans ord og svarede roligt ''du er en rigtig charmør, Zero, men du ikke dårlig'' hun smilede imødekommende, hun lod ham dog holde sin hånd istedet for at tage den til sig, hun nikkede dog uden at sige noget, da hun ikke helt var sikker på hvad hun skulle svare, ja hun syntes hun var køn, men ville ikke kalde sig en skønhed, da hun mere eller mindre opførte sig som en varulv, trods sin elviske opvækst, da fik de fleste elvere til og rynke på næsen, men denne så ud til og finde hende smuk, som fik hende til og smile lidt, dog så hun roligt på sin hånd men tog den til sig da han slap efter at have kysset den, hun smilede dog lidt mere da han havde forstået hendes gestus, hun fulgte dem dog med øjnene imens de gik ud, hun så dog opmærksomt på denne og svarede høfligt ''et par sølv mønter, som er nok for os alle sammen til og kunne komme med'' hun smilede blidt, hun tænkte sig dog lidt om ved disse nye informationer han bad om, og svarede med en rolig stemme ''6 sølv mønter'' mere sagde hun ikke, før hun roligt lænede sig op af væggen som hun var gået over til med en rolig gang, og så med et mildt smil på Zero.

Han grinte svagt ved hendes kommentar om han ikke var dårlig. "Jeg er ingen charmør smukke ungmø. Jeg er sandheden selv. Jeg taler altid lige ud af posen. Og jeg fortæller aldrig en løgn. Jeg kan ikke se hvorfor man skulle lyve." Sagde han med et svagt smil mens hans øjne forblev på hende. Tjekkede hende ud stille og rolig. Han så hende kort i øjnene da hun begyndte at tænke. Han kunne se hendes tanker. Og han smilede svagt. "Jeg vil ikke mene du bare er køn. Jeg kan godt li det barbariske udseende du har. Det får dig til at ligne en kvinde som står alene og fast. Hvilket jeg synes godt om. En stærk og modig kvinde. Hvilket jeg tror på du er. Jeg synes din skønhed ligger i at du tør være dig selv. Og stadig se så smuk ud." Han rejste sig roligt op. Og gik lidt tættere på mens han snakkede videre. "En uopnåelig skønhed. En skønhed som ville få de fleste mænd til at komme i deres bukser. Bare ved tanken om hvordan du så ud indenunder." Han lod sig roligt bevæge sig mere imod hende. Så hun var nød til at gå baglæns for ikke at røre ham. Men selv det ville ende galt. Eftersom hun ville ramme væggen bag hende før eller senere. Langsomt hævede han sin hånd og lagde mod væggen mens han lænede sig ind imod hende. De blodrøde øjne ændrede sig langsomt til den postkasserøde farve som var betegnelse for nydelse. "En skønhed som dig må ha mindst 100 personer i hælene hele tiden. Jeg ville i hvert fald ikke fortryde at følge dig. En sådan skønhed. Så uskyldig. Men samtidig så stærk. Bare tanken om en aften mellem os to ville blive fantastisk og..." Han bukkede sig ned ved hendes øre. En forførende, intens, lidenskabelig, hård, øm og liderlig stemme valgte at komme ud af hans læber ved det sidste ord. "Hed." Et svagt smil kom fra hans læber. Da han blidt bed hende svagt i øret. Ikke hårdt. Mere på en lidenskabelig måde.