That not gonna happen -Daron-

Det havde ikke været senere end i nat, hvor hun havde drømt om Diego. Hun savnede ham og var endda vågnet op med tårer i øjnene og Ember den hvide ulv peb imens hun kiggede på Stella. Stella smilede til Ember og lod sin hånd glide igennem den hvide pels. Stella stod op, ordnede sit tøj og sit hår - inden hun gik nedenunder for at tage sig noget blod at drikke - som bloddæmon var det en del af hendes kost - og hun havde ganske enkelt intet imod det. Da det halve af dagen var gået begik hun sig undenfor. Solen var gemt væk bagved nogle mørkegrå skyer, og det tydede på at der skulle blive regnvejr.
Hun var dog ligeglad og gik ud. Dagene havde været meget ens for tiden, gad vide hvem hun ville blive taget af denne dag, eller om det var på tide, at hun kunne nyde bare lidt frihed. Et suk forlod hendes læber kort, inden hun fortsatte med at gå.

Nate havde fortalt hvad han ville have at vide, han ville vide hvor Stella havde begravet Diego. Han ville have noget på Stella og når han havde det – havde han vel også noget på Matt og det burde ikke være svært at få informationer ud af hans engle halvbror Josh. Han havde betalt halvdelen og ville betale resten når jobbet var gjort – Nate var ligeglad hvilke midler der skulle gøres for at få disse informationer – men han ville have dem. Han havde betalt den bedste i byen til at gøre det for ham, eller det håbede han. Ellers ville hovedet på vedkommende komme til at hænge i Nates stue.

((Håber det er okay ))

De grå skyer, der gemte solen væk, lagde en dyster skygge over gaderne i denne del af Terrorville District, hvilket kun ville gøre Darons job lettere for ham. Det var meget sjældent, at han valgte at udføre opgaver i dette distrikt, velvidende om at der vandrede vagter rundt over det hele. Han ville kun tage i mod tilbudet, hvis der var et overdrevet sum af penge, hvis opgaven var for interessant til at lade være eller hvis han selv kunne bruge det til hans egne planer. Denne gang var det fordi at opgaven interesserede ham.
Han havde fået at vide, at han skulle finde bloddæmonen, Stella D.E. Lows, og forhøre hende om et lig. Hvorfor, vidste han ikke, og han havde lært, at man ikke skulle spørge ind til sine kunders motiver, så han kunne intet andet end at håbe på, at få det at vide af selve kvinden.
Lige nu gik han rundt bandt folket, der tydeligt skyndte sig med hvad end de nu havde gang i, i frygt for at blive ramt af regnen. Han havde valgt at tage sit finere sæt tøj på med sin hvide bomuldstrøje og lædervest. Ikke det bedste at bevæge sig rundt i, men han blev nødt til at have en chance for at kunne passe ind i mængden til hvis nu at vagterne blev mistænktsomme. Vesten var også en fin måde at skjule hans knive.
Et lille smil lå på hans læber mens han bevægede sig frem af i sin søgen på Stella. Han havde modtaget en tegning af hende og en detaljeret beskrivelse, så at finde hende ville være simpelt i forhold til hvad han derefter skulle gøre. Dog skyndte folk sig frem og tilbage så at lukke sit blik fast på en enkelt person var svært.

Stella gik rundt ude i byen, i sin egen lille verden. Det brune har lettede lidt og lod vinden kærtegne de bløde strå. Stella kiggede rundt omkring sig, for at se hvordan menneskerne og de andre væsner fartede sig om hinanden. Dog dunkede hun ind i en, men genvandt balancen hurtigt og vrissede lidt. "Se dig dog..." Hun stoppede med at snakke, da hun havde slået sit blik op på ham. Hun blev mundlam, inden hun så tog sig sammen. "Min fejl, jeg så mig ikke for." Sagde hun så og slog lidt ud med armene. Stella førte den ene hånd op og fjerne en hårlok der var smuttet ind foran hendes ansigt. Hun smilede svagt til ham. Han havde gjort hende mundlam kort, hvad det fordi han så god ud eller var det bare noget han var? Charmerende. Stella slog tanken ud af sit hoved, inden hun vendte blikket lidt væk og begyndte at gå væk igen. Hun åndede tungt ud inden hun blinkede med øjnene hurtigt to tre gange. En lille lyst til at vende sig om og faktisk fører en samtale - hvad fanden tænkte hun på!? Stella valgte ikke at kigge tilbage, men gå ind på til en lille bar der gemte sig rundt om hjørnet. Hun tog sin jakke af. Hvorefter hun rettede lidt på sit hår. Nu ventede hun blot på at bartenderen kom hen til hende så hun kunne bestille.

Daron havde tænkt sig at dette skulle være en typisk opgave for ham - Finde sit offer, torture og forhøre dem og så forlade gerningsstedet for at få sine penge. Det eneste, som han mente, var anderledes med dette var at det var langt svære at få fat i denne Stella, siden hun befandt sig mellem distriktet med tonsvis af vagter. Han havde ikke forventet at denne mission ville have den store indtryk på ham eller efterlade ham nogle form for psykiske skader. Fysiske var dog en mulighed. Den eneste grund til at dette overhovedet interesserede ham var fordi at det virkede til at være had mellem to familiemedlemmer, og det var altid spændende.
I sin aktive søgen efter sit offer, så han sig ikke ordentligt for og endte med at dunke ind i en kvinde. Ligesom hun var ved at skælde ham ud, var han ligeså på vej til at vrisse af hende. Indtil at han fik set ordentligt på hende. Da stivnede han, hele hans attitude forsvandt og han stirrede på hende. Den svage farve, som faktisk var tilbage ved hans ansigt, forsvandt. Hendes smil... glimtet i hendes øjne... Hendes stemme var en anelse for lys men ellers lød den som hendes. Han havde set en tegning af denne Stella, men den var utydelig og akkurat. Han havde aldrig overvejet, at hun eller nogen anden ville minde så meget om...
Viola.
Det var først, mens hun var på vej væk igen, at han kunne bevæge sig og han tog en dyb indånding, da han havde glemt at trække vejret. Dette blev til flere dybe indåndinger, mens han prøvede at finde ud af, hvordan han skulle tackle situationen.
Hun var ikke Viola. Det vidste han godt. Men hun lignede hende så meget, at de ligefrem kunne være tvillinger. Dog vidste han godt, at det også var umuligt, for Viola fortalte ham, at hun ligesom ham ikke havde nogen familie. Hun lignede hende bare, mere var der ikke til det. Men bare at se på hende, gjorde ondt på ham, så hvordan skulle han udføre den her opgave uden at bryde sammen indeni? Han havde brugt flere år på at skubbe disse følelser til side og nu bankede de mod muren, så revner spredte sig i hans sind. Nej. Det var tåbeligt. Han måtte se syner. Hun lignede sikkert overhovedet ikke Viola, og han var blot igang med unødvendigt at pine sig selv. Og han havde brug for pengene. Opgaven var spændende. Det ville være dumt, at sige nej blot fordi han savnede en person, som han ikke burde have haft knyttet sig til alligevel. Men han ville stadig ikke torturere hende for at få information. At ødelægge krop og ansigt, der minder ham så meget om Viola, ville få ham til at gå fra forstanden. Han kunne bruge en anden metode.
Så efter at have rystet på hovedet og nevet sig selv i håndryggen for at tage sig sammen, fulgte han efter hende ind til en egentlig hyggelig bar, som lå lidt væk fra centrum. Da han trådte ind, søgte hans blå øjne rundt i rummet. Selvfølgelig var der en vagt, men det kunne vel også være ligegyldigt. Det tog knap et sekund før han fik øje på bloddæmonen, og det han fik en trang til at vende sig om og gå omgående. Men i stedet smørrede han et lille og kun lidt anstrengt smil frem på læberne og gik hen mod hende.
"Goddag. Daron, manden som stødte ind i Dem på gaden før," hans stemme var charmende og det samme var hans blik. Noget som han havde haft træning i at være for at forføre kunder, "Og De er..? Udover smuk selvfølgelig."

Stella hørte en stemme og vendte blikket om imod ham. Det var fyren far før, han præsenterede sig selv. Det charmerende glimt i hans øjne og i hans toneleje – fik hendes hjerne til at kæmpe hårdere end forventet. Hun ville helst ikke falde for ham, hvad ville Jasmin ikke sige til det? Stella fik dog overraskende hurtigt den tanke skubbet til side. Stella hævede lidt på et bryn da han kaldte hende smuk. På det seneste havde folk, specielt mænd ikke haft de reneste tanker – og hendes hjerne advarede hende lidt. Dog vidste Stella udmærket, at hun sagtens ville kunne klarer sig. ”Goddag. Mit navn er Stella. Bare rolig du skal ikke tænke på det, det sker for alle engang imellem.” Svarede hun med et blidt smil og lagde hovedet lidt på skrå. Bartenderen kom hen til dem og Stella bestilte to drinks. Bartenderen vendte ryggen til dem og gav sig til at lave de bestilte drinks. Stella vendte blikket imod Daron igen og lagde hovedet lidt på skrå. ”Altså det nu heller ikke, fordi at du ser værst ud.” Smilede hun skævt med et charmerende blink i øjet. Derimod var hendes toneleje lidt drillende i det, en sød lille klang. Drinksne blev serveret for dem, og Stella betalte. Hun kørte en hånd igennem sit mørke hår imens hun førte glasset op til sine læber. Hun kiggede overpå ham inden hun placerede glasset på hendes læber , hvorpå hun tog sig en slurk og lod væsken danse på hendes smagsløg. Hun fortrak nu blodet, og kunne også sagtens lokke bartenderen til at give hende lidt. Stella valgte dog at vente, hun kunne få blod senere.
Hun satte glasset fra sig igen, og lagde albuen på bardisken imens hun havde fonten over imod ham. Endnu engang lagde hun hovedet lidt på skrå. ”Så Daron, hvad fik dig til at opsøge mit selskab?” Spurgte hun nysgerrigt men med et kært smil på læben. Stella var lidt nysgerrig, og ønskede at lære lidt mere om denne Daron.

Hun lignede Viola, ja. Men hun var ikke som hende. Hvis nogen mand nogensinde havde sagt dette til Viola, ville hun have smækket ham en og gået. Hun hadede, hvis nogen prøvede at charmere sig ind på hende. Det var så falsk, sagde hun. Men det gjorde stadig ondt at skulle sidde her og smile som om han ikke havde planer om at stikke hende i ryggen og udnytte hendes godhed til at få hende ned med nakken. Normalt var det nemt for Daron at slå ihjel eller forhøre eller torturere, det var nærmest en lettet følelse at få det gjort. Som om smerten i ham blev mindre ved at volde andre smerte – netop noget som Viola også selv havde oplevet, så han kunne regne sig frem til at det var en af bivirkningerne ved sin forvandling. Men bare tanken om at skulle skade Stella når hun mindede ham så meget om… Ja, det var ulideligt.
Han sørgede dog for at beholde sit charmerende smil og takkede kort for sin drink. Igen så ville han ved en anden mission blot sætte pris for både at få penge og gratis drinks men her følte han skam over at bruge hendes penge, selvom han var på vej til at satse hendes liv. Han lod derfor være med at røre ved det og fastlåste i stedet for sit blik på hendes.
”Man kunne vel kalde det beundring ved første blik, Frøken Stella… Hvis De altså er en frøken..” Han så på hende med et nu spørgende blik. Det var tydeligt på ham, at han ville være gladest, hvis hun var en frøken og ikke en gift frue. For enhver anden mand ville dette betyde, at han så mente at han havde en chance, men Daron så det bare som en mulighed for at bruge forførelse i stedet for tortur.

Det var nu heller ikke, fordi Stella var i orden med at folk prøvede på at charmere sig ind på hende. Hun gad bare ikke, at hun så skulle skride - det var falsk i hendes øjne også, derfor kunne hun sagtens se når det bare var det de prøvede på. Det lagde i blikket sagde man, på den måde kunne man se forskel på, om det var sandt eller falsk. Så at folk prøvede at charmere sig ind på hende, havde hun vendt sig til - og ligeså havde hun vendt sig til, at hun udemærket kunne tage lidt opmærksomhed. Hun var i god stand til at afvise folk. Stella analyserede hver eneste bevægelse han tog med sine muskler. Hans næste sætning fik hende til at blinke lidt. "Jeg er ikke gift, og søde skat. Jeg er ikke interesseret i dig." Sagde hun og smilede til ham. Han prøvede tydeligvis, og selvom det selvfølgelig var smigerne. Så satte hun en stopper for det her - muligvis. Tiden måtte vise, hvad han ville og hvor meget han ville det han prøvede på. Stella lagde hovedet lidt på skrå og tog en tår mere af hendes drink.

//Emnet er stoppet fordi jeg ændrede tilbage til mit fc, og det ikke ønskes videre. Out.//