Fighting ground(Richard)

Arenaen kunne ses når man engang kom tættere på, det eneste der afslørede den var de mange fakler der stod og gav det hele et skær som var det hele ved at blive opslugt af en kæmpe brand og så selvfølgelig støjen fra de mange folk der havde samlet sig her denne nat, ikke kun kæmperne men også de mange gamblere samt slave handlerne var her da man jo aldrig vidste om man fandt sin nyeste vare til 'butikken'. Selicity var her kun af en årsag og for en gangs skyld var det ikke at hun ville slås nej denne gang ville hun blot nyde de mange kampe, måske satse en mønt eller to. Den unge varulv skilte sig ud fra mængden med sit røde hår og måden hun bevægede sig på. Der var en vis ynde og selvsikkerhed i hendes skridt der oftest var at spore hos en leder. Denne aften bar hun et sort skørt der stoppede midt på hendes lår, det var løst og lignede noget hun havde fået fra en pirat da det var en anelse længere bagpå end det var foran og så bar hun en mørkeblå top samt et par sorte læder støvler der gik hendes til midten af hendes læg. Tøjet hun bar fremhævede hendes flade mave, de lange slanke ben samt hendes barm. Hendes lange røde hår var sat op i en hestehale med pandehåret løst. Roligt satte hun sig tilrette på en af bænkene på den nederste tribune, tættest på selve kamp pladsen.

//Sådan her ser toppen ud, bare den er af almindeligt stof i stedet for garn: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hvordan var han dog inde, her bare for at ha lade vær med og dræbe en person var han blive solgt. Richard kunne ikke engang selv huske det, han kigge sig omkring hvor efter han gik ned mod kamp pladsen. Richard havde kæmpet imod og var derfor, en af de få som havde lænker på til når han skulle kæmpe. Richard så sig selv omkring hvor efter han gik ind, på kamp pladsen. Før i tiden var han glad, for at kæmpe disse steder, men det var den gang han ikke var tage som et gidsel og ikke bliv brugt som underholdning uden og få noget for det. Richard kigge frem, mens han stod på kamp pladsen.

En mand med et sværd, kæmpet imod et par stykke os med sværd. Der ud over, var der fange lige som ham, men det værste var at de nærmest ikke lod en tag våben med mindre der næsten ikke var flere tilbage på kampe pladsen. Et spyd bliv kaste lige mod Richard, han undgik den med nød og næppe. Mens han ledte efter, hans våben som lige blive smidt ned i arenaen. Richard løb hen mod dem og træk dem lige tids nok, op for at blokere Sværdet. Der blive hamret, ned mod ham han sparket dog bene væk under hende, Richard følte et jag af smerte da en anden person kaste en kniv i hans arm.

Efter hvad der føltes som en evighed var der kun to personer, som stod tilbage begge nogen de havde tage og ville bruge som slave. Richard stod med sværdet klar til og hamre det, ned i dette menneske men da hans så hans ansigt fjernet han sværd og begynde og hjælpe ham op. De skulle bare ud af kamp pladsen, inden flere folk ville dø.

// armor [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //

Hun var ikke længe om at ligge to og to sammen da hun så hvordan nogen af mændende der kæmpede havde kæder på, de måtte simpelthen være slaver men man kunne jo være slaver af mange forskellige årsager dog havde det altid irriteret hende og i sær efter hendes egen tilfangetagelse der dog var yderst kort grundet hende og Stellas stædighed men det ændrede ikke på at den havde mærket hende, ikke kun psykisk men og fysisk. Underbevidst gled hendes hånd over det stadig pinke ar på hendes mave, det lignede mærke efter at være blevet stukket med en kniv hvilket det også var men det havde været med en sølkniv så det var egentlig ikke healet helt endnu, smerterne kunne stadig godt overvælde hende men der gik længere og længere tid mellem dem hvilket da altid var noget.
Selicity kiggede nøje og interessant til som de begyndte at slås, selv kunne hun også finde ud af den slags og gjorde det også til tider men det var mere gadekampe eller udfordringer tilbage i flokken, gladiator kampe skulle hun dog bestemt ikke nyde noget af. Hendes is blå øjne opfangede en sjælden handling der fangede hendes interesse, en ung mand, for muskuløs til at være menneske og duften af varulv havde længe hængt i luften, den unge mand han havde hjulpet op og skånet livet på var dog uden tvivl menneske. Hendes øjne kiggede forsat på dem.

//Tror bare vi outer det her da jeg kan se du har skiftet karakter og jeg har været alt for længe om at svare... Undskyld

//gør intet men, lyder som en god ide. //

//Super, så siger vi bare out her