Tid til kærlighed. Et rigtig maskebal! (Alane)

S: begynder hjemme hos Sean, senere i et andet hus.
O: skiftende. Alt fra indendørs til udendørs.
T: aften
V: klart og lunt, svag vind.
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] + sorte bukser og sko.
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Han havde modtaget invitationen for noget tid siden. Han vidste det snart var hans tur til at holde noget bal for naboerne og de andre rige folk, men det måtte vente en måned eller to.
Han havde allerede været til et par fester, han nød dem faktisk. Omgivet af rige mennesker til alle sider, fik serveret drikkelse og mad. Lige nok til at han følte lige så magtfuld og populær, som han havde ønsket sig. Denne gang, dog, var det et rigtigt maskebal. Han var ikke så god til maskebal, selv om princippet var sjovt nok. "Gem" dig bag en maske og dans natten lang. Både med din egen partner og lidt med de andres - For i princippet kunne man ikke "se" hvem der var hvem. Alle var ens og lige. Sådan var det nu ikke i virkeligheden, i virkeligheden kunne man med lethed se hvem der var hvem. Men tanken var sjov.
Han havde været i bad. De havde boet under samme tag i noget tid, men alligevel var det som om de ikke så hinanden vildt meget. Han arbejde ofte om natten og hun havde ofte travlt på mange andre tidspunkter. Han sov ofte om dagen. men nu...Han havde øjnet en mulighed og inviteret hende med til fest.
Han var trukket i noget finere tøj, omend det var uden slips eller sløjfe. Han følte de kvalte en. Han så sig i spejlet og rodede op i sit hår, der næsten altid strittede til alle sider. Med et svagt smil tog han den røde rose fra bordet...Og gik ned til entreen, hvor han pænt ventede på Alane. Han glædede sig til i aften. Bare de to, ingen nevøer eller spøgelser.

Hun var blevet helt overrasket da Sean havde inviteret hende ud, meget glad men stadig overrasket da de ikke ligefrem tilbragte meget tid sammen mere hvilket egentlig ærgede hende meget men hun havde da selvfølgelig sagt ja, det kunne jo være at dette ville ændre det, det var jo deres egen skyld at de ikke tog sig mere tid til den anden. Hun vidste godt at de begge var meget travle folk men det ændrede vel ikke på at når man var i et forhold skulle man vel tage sig tid til in partner? Alane havde virket gladere siden han havde spurgt hende, hun havde glædet sig som et lille barn, nu havde hun faktisk heller aldrig været til bal før og så slet ikke et maskebal. Som dagen oprindt havde hun brugt lang tid på at gøre sig klar, hun ville gerne gøre sig pæn for hans skyld måtte hun indrømme, hun havde taget bad hvor hun havde dryppet en fin olie i der duftede ganske svagt af roser så duften nu lige kunne spores på hendes krop.
Kjolen hun havde fundet frem til denne lejlighed hang lige pt på hendes store klædeskab, hun sad selv ved spejlet og var ved at ordne sit hår, hun trak pandehåret tilbage og satte set fast i hvert sin side og det andet lod hun hænge løst ned af hendes ryg. Hendes læber var malet en dyb rød farve og hun havde taget sort eyeliner og mascara på denne aften, til sidst tog hun den fine sorte maske på hun havde fået lavet til denne lejlighed. Den gav hende et mystisk men samtidig meget sensuelt look hvilket hun egentlig godt kunne lide.
Kjolen tog hun på, det var en smuk sølvkjole med sorte kanter, den var gulv lang, skørtet var ikke tætsiddende men var heller ikke puffet vildt op, den hang smukt ned over hendes lange ben. Toppen havde to lettere brede stropper og ærmer der i helt gennemsigtigt sølv stof der gik en anelse ned over hendes hænder, halslinjen var en letter dyb v-udskæring der gav en anelse udsigt til hendes barm og ryggen var lavet som et korset. Halskæden Sean havde givet hende for lang tid siden hang omkring hendes hals og dyppede let ned i hendes kavalergang.
Da hun følte hun var færdig trådte hun i et par sko med hæl på, kjolen berørte stadig let gulvet. Med rolige skridt gik hun ned af gangen og stoppede kort oppe på toppen af trappen og kiggede på Sean, roligt og med elegante og dragende bevægelser gik hun ned og stillede sig foran ham, et dejligt smil lå over hendes læber. "Godaften..", hendes stemme var som den altid havde været, blid men også dragende.

//Sådan ser masken ud: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Han havde ikke ventet længe, for en yderst smuk kvinde viste sig øverst på trappen. Han lagde ikke skjul på at han nød hendes udseende til fulde. Kjolen, den måde hun havde forstærket sin allerede eksisterende skønhed, hendes lette bevægelser...Hun var så smuk. Hun måtte bjergtage hele festen! Der var så mange detaljer. Kjolen var fantastisk. Masken var flot. Og hun havde halskæden på, som han havde givet hende for længe siden. I et øjeblik mærkede den sære følelse af glæde og at...kunne flyve. Lykkelighed.
Han bukkede let for hende, da hun kom gående ned mod hende. Med et lille smil rettede han sig op og lænede sig ind mod hende, for at kysse hende på kinden. Så rakte han hende den røde rose med en elegant bevægelse.
"Du er så smuk" hilste han tilbage. Han var stolt af at skulle følges med hende. Han tænkte tilbage på deres første møde...På den mystik der havde været imellem dem. Nu han tænkte over det...Lå det stadig lidt over hende. Og dragede ham til hende, som en magnet.

Sigmund, butleren, trådte frem fra skyggerne og bukkede let for dem. Så gik han over til døren og holdte den store egetræsdør åben for dem.
"Kareten venter, Herre og Lady" han bukkede let til de var gået forbi ham.
Sean holdte en arm frem mod Alane, opfordrede hende til at tage den, så han kunne følge hende sikkert på vej. I en situation som denne, kunne han rigtig spille gentleman. Præcis som han nød det.
"Lad os indtage festen" smilte han afslappet til hende.

Hun rødmede en ganske lille smule over hans blik, hun havde vidst valgt det helt rigtige tøj til at fange hans opmærksomhed hvilket kun gjorde hende glad. Et dejligt smil brød frem på hendes læber som hendes grønne øjne selv gled betragtende over ham, hun var vidst ikke den eneste der så godt ud denne aften, det gjorde han bestemt også, hans tøj lyste af autoritet men også af at han vidste han så godt ud. Let strøg hun noget af det hvidlige hår over skulderen så det hang ned af hendes ryg atter engang, skoene lavede en blød klik lyd som hun gik på det spejlblanke marmor gulv. Som de stod der over for hinanden kunne hun mærke hendes hjerte hamre en anelse hurtigere, smilet nåede oprigtig hendes øjne for en gang skyld, det var lang tid siden hun havde haft den følelse, jo hun elskede Sean men gnisten havde været ved at forsvinde mellem dem men lige i dette øjeblik føltes det som om den var der.
Hun kunne ikke lade være med at smile da han bukkede for hende, altid havde han været en gentleman. Forsigtigt tog hun rosen uden at stikke sig på nogen af dens torne. "Mange tak, både for rosen men også for komplimentet, dog må jeg sige at du ser yderst godt ud selv".Hun sagde det med en snert af sensuel hvisken men også som om hun var rigtig glad for både rosen og komplimentet. Da han kyssede hende på kinden lukkede hun kort øjnene og nød det men åbnede dem igen så snart han fjernede læberne. Let lænede hun sig hen og kyssede ham omkring mundvigen, hun gjorde det dels fordi hun havde lyst til at kysse ham men også fordi hun gerne ville drille ham i en anelse ved ikke at kysse ham direkte.

Da Sigmund trådte frem rettede hun dog sin opmærksomhed mod ham og gav ham et roligt smil, rosen stod hun stadig med mellem hendes slanke fingre. "Tak Sigmund", hun havde altid været meget høflig og taknemmelig for den ting ikke kun Sigmund men også Mary gjorde for dem begge her i huset. Hun rettede sit blik mod Sean, en dragende glød i hendes øjne som hun tog hans arm. "Ja lad os det", hun smilede skævt til ham men begyndte så roligt at gå udenfor.

Han mærkede hendes hånd mod sin arm og begav sig imod døren, sammen med hende og følte sig som en meget heldig mand. Sandt være sagt, havde han også lært sin lektie. Han havde ikke snydt hende siden Nephthys, selv om en del kvinder havde forsøgt. Han havde været ret hård og stålsat. Han ville ikke risikerer det igen...Ikke når han havde det så godt sammen med Alane. At hun endnu ville have ham, efter det...Var ufatteligt. Og endnu en grund til at han følte sig lykkelig. Han førte hende ned af de få trin og over til kareten. Kareten var til fire personer og med tag. En tjener, en af de små piger der hjalp til i hans hus, holdt døren for dem. To sorte heste og en kusk var klar til at føre dem til hesten. Vejret var lunt og himlen havde en fin, sort farve, kun afbrudt af lidt stjerner og en halvmåne.
Sean ville hjælpe Alane ind i kareten, ved at tage hendes ene hånd, når hun steg ind. Præcis som en gentleman. Uanset om hun tog imod det eller ej, ville han sætte sig ind bagefter, ved siden af hende. Sigmund vinkede kort fra døren. Døren ville blive lukket...Og lidt efter ville kareten sætte sig i gang og tage dem på en kort, rumlende tur til hjemmet, der holdte maskebal.

Et øjeblik efter kørte de op foran huset. Huset var stort og tilhørte, uden tvivl, endnu en rig familie. Huset var på to etager og fuld af lys. Mennesker, af de rige slags og klædt i pænt tøj, kom fra alle sider og begav sig ind af døren, et par af gangen. En vagt og en butler stod klar til at byde folk velkommen og tjekke om de havde invitation. Et par drenge løb rundt og åbnede kareternes døre for folk.
Også deres blev åbnet og Sean tillod sig at gå først ud. Tanken om hendes drillende kys havde været i hans tanker på den lille tur hertil. Og nu kunne det lille smil slet ikke fjerne sig fra hans læber. Han trådte de to trin ned på jorden og tilbød endnu en gang Alane en hånd, om hun tog imod den eller ej.
Drengen lod døren glide i bag dem og kareten kørte væk, for at vente på når de skulle hjem igen.
Sean tilbød Alane sig arm, da han fandt sin invitation frem fra en lomme. Så begav han sig op mod de åbne dobbeltdøre, som førte ind gennem den store entre, til festsalen. Butleren tjekkede hurtigt deres invitation og lod dem passerer med et "Velkommen".
Da de trådte ind for døren, strålede lyset dem i møde. Alskens udsmykning hang på væggene og gjorde det lystigt at se på. Musikken kunne snart høres, et liveband der spillede flotte melodier, som kun var henvendt til rige mennesker der holdte baller.
Tjenere gik rundt med fade, hvorpå der stod drikkelse og snacks. Folk gik rundt i par og snakkede med hinanden, andre havde fundet sammen i små grupper. Og i midten af rummet...Var der gjort plads til de unge folk, der gjorde kur til hinanden og bød hinanden til dans.
Sean smilte let og så på Alane. Han var allerede blevet godkendt af nogle, som havde vinket let til ham. Snart ville de nok også være i gang med at snakke eller danse...Og Sean glædede sig. Det føltes godt...At følges med Alane og kunne vise hende frem, som hans kvinde. Ikke fordi han havde magten. Men fordi hun havde valgt at være det.

Hun betragtede nærmest Sean diskret, dette var nok det meste kontakt de havde haft længe og hun kunne ikke stoppe sommerfuglene der sprudlede i hendes mave. Det var en underlig følelse men det var en rar en af slagsen. Helt anderledes i forhold til hvordan stemningen var mellem dem. Måske flammen ville vende tilbage denne aften? Hun kunne i hvert fald ikke andet end at håbe og så samt at hun selvfølgelig ville kæmpe for det. Nu havde hende og Sean været så meget igennem og så skulle det simpelthen ikke være noget så simpelt som det her der skulle skille dem ad, de skulle i bund og grund bare tage sig mere tid til hinanden.
Alane kiggede på ham med et varmt smil da han hjalp hende ind i karakten hvor hun satte sig på et af sæderne, månelyset brød gennem det lille vindue og gav hendes hår en smuk sølvagtig glans til sig. Roligt vendte hun sig mod ham da han satte sig ved hendes side, forsigtigt tog hun hans hånd og flettede deres fingre sammen så hendes tommeltot kunne stryge ham langs håndryggen. Let lænede hun sig hen og kyssede varmt og ømt hans læber men kun et ganske øjeblik for bare at give ham en lille smagsprøve. Da karaten stoppede slap hun let hans hånd og lænede sig tilbage atter engang, et lidt drillende smil lå på hendes læber som øjnene fulgte ham da han trådte ud.

Hendes øjne gled over huset da hun havde udsigt til det, stort og meget ekstravagant, slet ikke noget hun var vant til, det her var ikke ligefrem hendes scene men alligevel kunne samtidig også godt lide det da det fik hende til at føle sig vigtig og så var hun her sammen med en yderst attraktiv mand som hun oven i købet kunne kalde for hendes. Let placerede hun sin silkeblød hånd i Seans og kiggede ham i øjnene som hun trådte ned af de få trin der var før hun satte fødderne på brostenene atter engang, hælene hun havde på lavede et elegant og dæmpet knæk. Da han igen tilbød sin arm lod hun sin arm hvile på hans og hun lænede blidt sin krop ind mod hans sådan så hendes hoved var ud for hans skulder og omkring hals området. Med en ynde fulgte hun ham op af trapperne til fronten af bygningen, hun vidste ikke helt hvad hun skulle kalde det? En villa eller var det et form for palæ? Hun var meget i tvivl. Hendes livlige grønne øjne landede på manden der stod og tjekkede deres invitation men der virkede ikke til at være noget problem så det var jo alt sammen godt. Let gled hendes fingre på den ledige hånd op og børstede blidt nogle af de blonde lokker over hendes skulder så de hang ned af hendes ryg igen.
Da de trådte indenfor blev hun en anelse overvældet af de mange væsner der var og ikke mindst den opmærksomhed de fik lige da de trådte ind, nogle af dem virkede til at genkende Sean og vinkede til ham. Hun kiggede tilbage på ham, det dejlige og varme smil lå stadig på hendes læber men hun holdt en glød af spænding og mystik i øjnene, det var trods alt et maskebal og så kunne man lige så godt leve sig ind i stemningen. "Så... Hvad siger du til noget at drikke?".

De trådte ind i salen og var nu officielt en del af festen, klar til at danse eller socialiserer som det fandt dem bedst. Eller stå i et hjørne for dem selv og være triste...Men det var nu ikke det Sean havde i tankerne.
Han smilte til hende og slap let hendes hånd, for at gribe på højstilkede glas fra en tjener der gik forbi. Glasset indeholdte en hvidlig drink, en form for moderne vin. Men uden bobler. Den videnskab havde de endnu ikke. Ikke at Sean tog sig mærke i det, det var længe siden han havde været på jorden. Han gav det ene glas til Alane og holdt sin drink op foran hende, til en lille skål.
"Til os...Og må dette blive en god aften" smilte han roligt. Efter, forhåbentlig, et lille klir, da deres glas mødtes hinanden - Hvis Alane ville skåle - tog han en lille tår.

Og mere nåede han ikke. Et par kvinder, singler som gifte, kom gående over mod dem. Enkelte med en mand ved armen, resten alene.
"Mr. McGivens!" hilste et par af dem og smilte. Alle klædt i smukt tøj og med håret sat op på alverdens måder. Men intet der kunne måle sig med Alane.
Der var tydelig han var beundret. Og det udnyttede Sean ofte, uden de anede råd. Omend, i aften, var det ikke passende.
"For et halvt år siden havde du en kvinde med...Og nu en ny. Men aldrig en af os!" drillede en af kvinderne, lidt for løst. Normalt var det ikke socialt acceptabelt at sige tingene på den måde, slet ikke for en kvinde. En af de andre kvinder slog hende let over armen og hun rødmede.
Sean der i mod nøjedes med at smile let.
"Dette, mine herskaber, er min partner" Han var lidt usikker på om Alane foretrak sit rigtige navn eller et opfundet. Så derfor ville han gå så langt, som til at lade hende præsenterer sig selv. Og hvorfor skulle kvinder ikke også kunne det?
Flere af dem virkede interesserede i at hilse på hende. Enkelte kvinder trak sig hurtigt tilbage, småsure over at Sean endnu en gang var tiltænkt en anden smuk kvinde.

Til sidst skar Sean igennem.
"Tak for jeres hilsner...Men nu vil jeg gerne byde min partner op til dans" og med den kommentar, lagde han let en hånd på ryggen af Alane og sørgede for de kunne komme fri fra folk. Da de var kommet lidt væk fra massen af folk, der langsomt opløstes, smilte han undskyldende til Alane.
"Beklager. Jeg har skabt mig et socialt liv, for at passe ind og gøre brug af det. Men nu burde vi kunne være mere alene" smilte han let.
"Og...Angående den anden kvinde..." han vendte sig om mod Alane og lod en hånd glide op over hendes skulder, op over halsen og op til hendes kæbe med et lille smil.
"Var det en kvinde jeg arbejder sammen med. Vi skulle stjæle noget. Der er intet at være nervøs for" For det forventede han at hun ville være...Og det ville han ikke have. Det havde kun været et job.
Han bukkede sig ned og, hvis Alane tillod det, ville han kysse hende på munden. Et intimt, kærligt kys, der ville forsikre hende hvor meget han holdt af hende.
Hele aften, alle hendes små kys og kærtegn, hendes smukke udseende...Havde givet ham mere og mere lyst til hende. Både generelt, og på en måde som kun en mand kunne hungre.
Medmindre Alane forlangte flere oplysninger eller direkte var ked af det eller vred, ville han bukke let for hende.
"Må jeg byde Dem op til dans?"

Hun fulgte roligt med ham, hendes bevægelser elegante og dragende. Det var tydeligt at se at hun tiltrak en masse opmærksomhed men hun skilte sig også ud fra mange af de andre kvinder, hun havde en aura af autoritet over sig og så hendes hvide hår, det lyse tøj hun var iført var meget anderledes end de andre kvinders mørke og store kjoler, nærmest for store kjoler. Alanes dybe mørke grønne øjne gled over de mange væsner der var stadset ud og tydeligvis enten diskuterede politik eller forretning med de andre gæster der var herinde. Da han slap hendes hånd kiggede hun tilbage på ham og så ham nu ståmed to højstilkede krystal glas i hænderne som indeholdte en form for hvidlig klar væske i dem, sikkert alkohol.
Roligt tog hun det ene fra ham og sendte ham et dejligt smil, hun lyttede opmærksomt til det han sagde og kunne ikke lade være med at smile lidt større da han dedikerede en skål til dem. Alane lod blidt hendes glas ramme hans så der kom et lille klir, "Skål til os", glasset blev placeret mod hendes fyldige læber og hun sippede noget af væsken, det smagte fint men der var andet hun havde smagt der var bedre.

Hendes opmærksomhed blev flyttet til de skrappende damer der kom pludreende hen til Sean og hende selv, dog havde de tydeligvis kun øjne for Sean hvilket fik hende til at smile en ganske smule, mange andre kvinder var nok blevet jaloux men hun selv tog det nærmest som et kompliment at hun havde en så stærk, smuk og eftertragtet partner som Sean og desuden regnede hun stærkt med at han havde lært lektien fra sidste gang. Let vendte hun sig helt mod kvinderne og et dejligt smil gled over hendes læber som hendes øjne så gled op på Sean inden hun blidt lod sin arm glide gennem hans og hun lænede sig let mod ham. Da kvinderne nævnte det med en anden kvinde løftede hun kort øjenbrynet men skød det hurtigt ud af hovedet, det havde sikkert bare været arbejde eller det håbede hun så sandelig. Let løftede hun den ene hånd og strøg et par hår om bag hendes øre, Sean havde præsenteret hende som hans partner hvilket gjorde hende glad men hun besluttede sig for at præsentere sig yderligere for de kvinder der stadig stod omkring dem, "Godaften... Mit navn er Alane Devanchez", nogle af dem ville nok kunne kende hendes navn men andre ville sikkert slet ikke have hørt omkring hende. De kvinder der virkede interesseret i at hilse på hende og snakke med hende snakkede hun gladeligt med og det var tydeligt at se at hun havde fantastiske sociale evner, kvinderne virkede fanget og betaget af hende og selv de få mænd nogle af kvinderne havde haft på slæb lyttede opmærksomt på hende når hun snakkede.

Da Sean skar igennem de pludreende kvinder løftede hun blikket fra dem og kiggede op på ham med et varmt og kærligt smil inden hun kiggede på kvinderne og bød dem en forsat god aften inden hun fulgte med ham som han ganske blidt trak hende med sig. Hendes øjne fandt atter engang hans da han begyndte at snakke og hun lagde blidt en hånd mod hans brystkasse, "Du skal ikke undskylde... Det er forståeligt men jeg ville nu ikke have noget imod at være en del af det sociale liv, hvem ved, måske det kunne gavne dig?", hun smilede drillende til ham, hun kunne jo nogle tricks med det mandelige køn som han nødvendigvis ikke kunne eller måske for den sags skyld havde lyst til at udforske. Let smilede hun og lænede sig mod hans kærtegn da han lod hånden glide over hendes kind. De blide grønne øjne kiggede op på ham og hun sendte ham et blidt smil, "Det er jeg rigtig glad for at høre selvom jeg må indrømme at det var det der strøg mine tanker som det første da det blev nævnt", hun gengældte det varme og intime kys han kort tid efter gav hende og hendes egen hånd gled op og lagde sig mod hans der stadig lå mod hendes kind. Let gled hendes øjne op og hun nikkede stille, "Meget gerne", i en yndefuld bevægelse strakte hun sin ene hånd ud til ham så han kunne tage den og føre hende ud på danse gulvet.

Han smilte svagt for sig selv. At se på Alane, at se denne prægtige kvinde, så fantastisk, som hun stod der, omringet af de andre kvinder. Som en dråbe der skilte sig ud, som en guddom, der hilste sine tilbedere. Hun var fantastisk smuk, hvad han også bemærkede at andre mænd lagde mærke til. Og det gjorde ham om muligt endnu mere stolt. Han var den heldigste mand i rummet i aften, det gjorde ham glad. Som havde han vundet den usynlige konkurrence mellem mænd. Som han altid vandt.
Alane skilte sig ud, så lys og skøn, i forhold til de andre kvinder, hvis kjoler var mere dæmpede og store. Stort var godt, vidste han, men det retfærdiggjorde ikke kvindernes former eller skønhed. En ting, som man virkelig så hos Alane til aften.
Og ikke nok med at hun var fantastisk smuk, ejede hun også gode evner til at socialiserer. Det var fantastisk! I princippet passede de perfekt sammen. Sammen ville de kunne overtage hele verdenen, inden folk opdagede hvad der var sket. Tanken faldt ham morsom.
Han var heldig. Kvinderne elskede hende. Selv om de fleste måske havde reageret med en smule jalousi, virkede de nu også ret betaget af hendes væsen og autoritet. Han kunne forestille sig at en af de store samtaleemner, hos kvinderne, til aften ville handle om hvem Alane var, denne mystiske, flotte kvinde, der havde vundet hjertet hos deres kære Sean, en mand der tidligere havde været ungkarl og yderst attraktiv.

Da det blot var de to igen, smilte han om muligt endnu mere. Ikke de små, ligegyldige smil, han brugte til hverdag. Men et sandt smil, for han havde det godt og følte sig lykkeligere end han havde gjort i lang tid.
Hun havde tænkt det...Et kort stik ramte hans hjerte og truede med at ødelægge hans facade af glæde og lykke. Truede med at ødelægge det hele. Det gik ham stadig på...At hun endnu ikke helt kunne stole på ham. Han gjorde sig så umage...Men tingene tog vel tid. Hvis det nogen sinde blev godt igen. Uanset hvad måtte han ikke vise det nu, denne svage tvivl der groede i hans hjerte. Nu måtte han vise hende at han var en mand hun kunne være sammen med, stolt af og stole på. En hun kunne have en god aften med. Så derfor blev han bare ved med at smile, som om alt var godt.
"Jeg tror du vil have en god indvirkning på det sociale liv" kommenterede han med et lille smil, da hans mørke øjne gled over hende.
"Jeg ville være stolt og glad, hvis jeg kunne følges med dig en anden gang" røbede han.
Han sørgede for at deres drinks blev sat på en fad, som en af tjenerne gik rundt med. Også selv hvis de ikke havde drukket helt færdig. Han tog Alanes hånd og lagde den anden om livet på hende, klar til at danse.
I et par sekunder lyttede han til musikken, men til sidst startede han dansen, så den passede til rytmen. Og danse kunne han, han havde trods alt haft masser af år til at perfektionerer kunsten. Og dans lokkede normalt kvinder med i seng lidt hurtigere, end blot samtale. Så øvet var han, da han erfarent svang Alane rundt i en tæt dans. For han ønskede at være tæt på hende.

Alane stod omringet af de mange kvinder, de var alle sammen så nysgerrige men det var de fleste kvinder fra den højre klasse, de elskede jo sladre og jo saftigerer det var desto bedre var det at fortælle videre. Hovedemnet var jo selvfølgelig hvordan hun havde fået snoget Sean om hendes finger sådan så han havde valgt hende, de var jo så sikre på at hun havde gjort noget helt ekstraordinært for at vinde hans hjerte men det havde hun jo i bund og grund ikke, hun havde jo bare været sig selv men det havde været nok og det var hun vidunderligt glad for. En lille men yderst charmerende latter slap hendes læber og hendes øjne gled et kort øjeblik over Sean der stod sammen med kvindernes mænd og hun sendte ham et lidt drillende smil som kun han ville opfatte.

Da de endelig var alene kiggede hun op på ham med et kærligt smil og en varme der glintede i hendes smukke dybe grønne øjne. Alane kunne med det samme mærke at han havde opfattet det forkert, "Sean... Jeg tror du misforstår, min første tanke var at det var en mission du var på, ikke at du var sammen med en anden kvinde bag min ryg... Hvis jeg ikke stolede på dig og havde den frygt ville vi ikke være sammen". Hun mente det, hvis hun ikke mente hun havde kunne stole på Sean ville hun ikke være fundet sammen med ham igen, det ville jo være åndsvagt at finde sammen med en hun vidste hun ikke kunne stole på så selvfølgelig stolede hun på Sean. Blidt tog hun hans hånd og flettede deres fingre mens hun så ham dybt i øjnene, hun ønskede ikke at ødelægge stemningen men kunne heller ikke have at han troede der var denne usikkerhed i mellem dem. "Jamen jeg det er jeg da glad for at du syntes.. Det var nu også spændende at se hvor hurtigt deres foragt for mig faldt så snart de snakkede med mig, jeg må vist have en god udstråling... Og Sean, jeg ville være rigtig glad og stolt over at følges med dig en anden gang.." Da han tog hendes glas og placerede det på en bakke kunne hun ikke lade være med at betragte ham med et nysgerrigt blik. Som hans hånd lagde sig omkring hendes hofte blidt og han trak hende tættere på hende lod hun sin egen hånd hvile ganske let på hans skuldre hvorefter hun lod ham trække hende helt tæt på sig, hun elskede at være tæt på ham. Hun havde nok aldrig været så tiltrukket af en mand før, han havde jo udseendet, den mystiske og magtfulde udstråling hun absolut ikke kunne stå for, Alane var stolt af at være Seans og det ville hun aldrig ligge skjul på.

Misforståelser kunne ødelægge det hele, hvis de gik lov, men ofte var folk bange for misforståelser og sagde intet, hvis de opstod. Heldigvis blev denne fanget i farten og Sean kunne ikke lade være med at føle sig en smule lettet. Han forstod ikke helt...Forstod ikke helt at hun stadig ville have ham, når han tydeligvis havde brudt grænsen sidst. Det var en lektie han havde lært og aldrig brudt siden. Han havde ikke haft andre end Alane... Omend han jo stadig fandt sin mad forskellige steder. Men af en eller anden grund havde hun tilgivet ham, selv om han til tider stadig troede hun ikke helt stolede på ham, at de begge mente det var noget der kom tilbage over tid. At hun nu sagde tingene var helt okay...Han vidste ikke helt om han troede det. Men han var glad for at høre det og stillede ikke spørgsmål, for han ville ikke være skyld i at ødelægge deres dejlige aften. I stedet bukkede han sig ned og kyssede hende let, som lovede han hende at alt var i orden og han blot havde været for hurtigt - og måske for bange - for at der endnu var noget imellem dem.
Sandt nok...Var Nephthys ikke længere en del af hans liv. De var tværtimod uvenner og havde ikke set hinanden i meget lang tid.

Han grinte let, da han førte dansen og trak hende med rundt i små cirkler, mens andre par rundt om dem gjorde det samme.
"Din udstråling er fantastisk. Ingen vil kunne modstå den, end ikke snerpede kvinder" smilte han.
"Jeg har også lagt mærke til at mændene har lagt mærke til din skønhed til aften" drillede han hende let. Velvidende at Alane aldrig kunne finde på noget, men at det tværtimod kunne være en kompliment, hvilket var præcis hvad Sean ville med den kommentar.
En anden gang. En anden gang der var fest.
"Jeg regner med selv at holde festen næste gang" røbede han.
Det var rart at have hende tæt på, at mærke hendes former og varme mod sin krop og kunne indånde duften af hende. Han følte sig næsten nyforelsket, som de dansede rundt der, den første rigtige aften de havde, som kunne tolkes som en form for date. Alle andre gange...Havde været mere spontane, været uden dans og god mad. Men det havde også været langt undervejs. Men de var her endelig.

//Emnet er afsluttet.