Frit Emne - Im Really Drunk

Zantanna anede ikke hvorfor hun bevægede sig ind i kroen, det var det sted hun brød sig mindst om, måske var det fordi folk var fulde hele tiden, hun rettede svagt på den blodrøde kjole som sad stramt om hendes krop, hun trak kappens hætte som også var rød godt ned over hovedet. Hun lignede lidt den lille rødhætte, men hun havde ikke lyst til blive genkendt eller kigget på, hun fik øje på en lille gruppe mænd, men hun lod som ingen ting, da hun endelig følte sig mere tryk trak hun kappens hætte af og det afslørede et lysebrunt hår som svagt bøglede, hun satte sig oppe i baren. Hun rystede svagt på hovedet hun skulle ikke havde noget han kunne servere for hende, hun skulle bare havde en pause inden hun skulle videre, hun vendte sig om så hun kunne se sig lidt omkring, hendes brune øjne vendte dog hurtigt tilbage til gruppen af rygende mænd, de hygge sig. Hun smilede svagt til en af dem der kiggede på hende. Hendes smil var smule afmålt, hun skulle ikke have noget at spise og var ikke på jagt.

Zantanna lod som hun ventede på en og vendte sig om imod bartenderen hendes læber var dagens anledning røde så de passede kjolen, hun ville gerne vide hvem disse 4 mænd, men han rystede bare hovedet det måtte hun selvfølgelig selv finde ud af. Hun rejste sig op gik målrettet imod bordet " gør det noget sætter mig?" spurgte hendes stemme var venlig og smule forførende, men det var ikke fordi hun var på jagt, hun trængte bare til at hygge sig.

// håber ikke det gør noget jeg joiner//

Folk var blevet tiltrukket ude fra og alle steder til at nærme sig kroen, men hvem blev ikke det? Musikken kunne høres langt væk og duften af mad ligeså. Der var kommet nogle flere folk ind til kroen og en af dem var Zantanna. Dog havde ingen af de 4 mænd lagt mærke til hende da de sad og snakkede ret så højlydt om hvilken smed i hvilken by der kunne smede de bedste dolke, sværd og knive.  Eik var helt overbevist at det var smeden i firewood village hvor imod de 2 unge mænd mente at det var en smed ved navn Volddock fra doomsville district der havde den ære. Den ældre mand havde valgt at ham selv helt klart var den bedste smed, hvorefter han smed 2 dolke op på bordet foran mændene så de kunne undersøge dem nøje. Og Alle 3 måtte indrømme at det var et fantastisk håndværk. Eik sad nu med den 23 lange dolk i hånden og mærkede hvor skarpt bladet var med sine fingre, det var skarper end barberblade. En af de unge mænd (Dennis) sad og skar ned i bordet. "Det jo fantastisk" rakte den anden dolken. Eik var lige så forbløffet over våbenet.

Deres snak blev afbrudt af en lys kvindestemme og de alle 4 vendte sig imod stemmen, en ung kvinde som stod til højre for dem. Kvinden bar en rød stram kjole, havde røde læber der kunne samemnlignes med rosenblade og havde lysebrun hår der slangede sig ned og indrammede hendes ansigt.  Eik Ferd og Dennis sad bare og stirrede på hende, hvor imod den ældre mand kaldet Mathias svarede "Selvfølgelig min blomst, sæt dig endelig, jeg tror de unge herre har brug for at snakke om andre ting end våben" Mathias sagde det med en stemme der kunne lyde som en kærlig morfar og han mente det venlig til den unge kvinde som var Zantanna. Den ene af de unge mænd (Ferd) som lige havde modtaget dolken rejste sig, "Ja endelig" han rykkede stolen imod hende, "Tag min stol, så finder jeg en anden" han var halv forvirret over denne unge kvinde ville være i deres selvskab og måske også lidt fordi at for mindre end 10 minutter siden havde den lille gruppe mænd snakken om hvordan en dejlig og lækker kvinde var.



//og du joiner gerne, det er jo et åbent emne//

Zantanna smilede svagt for nikkede taknemlig, hun var glad for at han tilbud hende en stol, hun smilede betragtede dem med et smil de virkede venlig, hun tænkte lidt vidste ikke helt hvad skulle sige, det med selskab var en rimlig ny ting for hende og ville fumlede svagt med sine da kom tanke om at kunne præsentere sig " mit navn er Zantanna" sagde stemme var slået over i mere munter og mindre flirtende stemme. Hun havde aldrig før troet at hun kunne havde samtale før og her sad, hun var nervøs, men prøvede skjule, hun ville ikke de skulle se hende som nervøs pige som de gad bruge deres tid. Hun fik øje på dolkene, hun havde aldrig haft et våben og kom nok heller ikke til det dog vis hun skulle ville hun helt klart havde en af disse dolke. Hun betragtede dem kort inden rettede blikket imod dem, hun kiggede igen for finde ud af hvem der havde lavet disse fanatiske våben. Hun kunne ikke helt forstå mænd de var så mærkelige og alligevel var der nogen af dem som virkede normale.

Hun kendte kun til onde mænd og disse her virkede ikke sådan, hun havde valgt dem til at være hendes første forsøg på smalltalk og nu hvor sad i denne her situation vidste slet ikke hvad skulle sige, hun var lost. Hvordan var der nogle som kunne se dette her som svaghed, det var der vidst kun hendes adoptiv familie, detter her kunne umulig være en svaghed.

Zantanna smilede svagt for nikkede taknemlig, hun var glad for at han tilbud hende en stol, hun smilede betragtede dem med et smil de virkede venlig, hun tænkte lidt vidste ikke helt hvad skulle sige, det med selskab var en rimlig ny ting for hende og ville fumlede svagt med sine da kom tanke om at kunne præsentere sig " mit navn er Zantanna" sagde stemme var slået over i mere munter og mindre flirtende stemme. Hun havde aldrig før troet at hun kunne havde samtale før og her sad, hun var nervøs, men prøvede skjule, hun ville ikke de skulle se hende som nervøs pige som de gad bruge deres tid. Hun fik øje på dolkene, hun havde aldrig haft et våben og kom nok heller ikke til det dog vis hun skulle ville hun helt klart havde en af disse dolke. Hun betragtede dem kort inden rettede blikket imod dem, hun kiggede igen for finde ud af hvem der havde lavet disse fanatiske våben. Hun kunne ikke helt forstå mænd de var så mærkelige og alligevel var der nogen af dem som virkede normale.

Hun kendte kun til onde mænd og disse her virkede ikke sådan, hun havde valgt dem til at være hendes første forsøg på smalltalk og nu hvor sad i denne her situation vidste slet ikke hvad skulle sige, hun var lost. Hvordan var der nogle som kunne se dette her som svaghed, det var der vidst kun hendes adoptiv familie, detter her kunne umulig være en svaghed.

Jeg håber det er okay, jeg joiner jeres lille party. //

Jazz gik ned langs gaden. De lange åbne gader, var befyldt med mennesker. I hvert til fald der hvor hun boede. Der var mange mennesker, der blot kiggede på de forskellige var de kunne få i byen. Jazz gik i den lange, gade med en fin kjole i hvid. Den var beklædt med et flot blåt mønstre.. Mønstrene var forskellige.
Hendes hår, var fint krøllet og sat op i en hestehale, så der var en tot eller to ude.
Kjolen blæste i vejret.
Jazz gik ind imod den ene side, hvor kroen var. Den lokale kro.. Hun bevægede sig langsomt, men elegant ind. Hun var en velkendt kvinde i nabolaget, de fleste kendte til hende, og mange frygtede hende.
Hun bevægede sig ind i kroen, og op imod bare.
'' Kan jeg få et glas rødvin, og det fineste af slagsen. '' Bartenderen lyttede blot, og gik ud bagved for at finde den dyreste og fineste vin de havde. Jazz var begyndt kun at drikke vin, af ren nydelse og sikkerhedsstillelse fra Rowans side af.
Et par minutter senere, kom bartenderen tilbage med et glas rødvin. Jazz tog blot imod det, og begav sig ind i selve baren. Hun kiggede sig en anelse rundt, hvor et par fangede hendes blik. fire mænd, og en kvinde. Hvad mon de fortog sig? Hun satte sig ved et bord, ved siden af dem.
Hun ville snage lidt i deres samtale, og sikkert ende med at blande sig.