Don't you love the smell of drunk? - Snippy

Tid: Sen aften, tæt ved midnat.
Vejr: Let blæsende. Køligt udenfor.
Omgivelser: En masse larmende og fulde mænd og højt musik.

Daron brød sig normalt ikke om kroer. Han drak ikke. Nej, det var løgn. Han kunne sagtens finde på at drikke. Men han valgte dog kun at gøre det i situationer, hvor han kunne komme i sikkerhed hvis nødvendigt. Denne kro var dog ikke sikkerhed. Så da Daron havde begivet sig ind i den, var det ikke med alkohol i tankerne. Den eneste grund til, at han var på denne kro, var til hvis en person eller to havde nogle problemer, som de ville være glade for at få løst. Og så også fordi han nød stemningen af fulde og skrålende mænd. Det var festligt. Selvom nogle virkede mere vrede. Men det var ikke hans problem.
Han sad ved et bord i et hjørne, alene, og betragtede sine omgivelser. Lige så snart at nogen kom op og skændes, havde han chancen for at anskaffe sig sin kunde. Så han ventede egentlig bare på den bedste mulighed. Et lille smil lå på hans læber, og hans fod trippede let til den glade musik.
Han havde ikke behov for at se fin ud lige nu, da det gjorde ingen andre på denne kro, så han havde intet andet end en brunlig trøje og slidte bukser. Han forholdt sig stille og var nærmest usynlig mod muren, men dette var blot en bivirkning fra hans evne. Så snart muligheden bød sig, ville han vise sig frem og få charmeret sig frem til en opgave. Ikke at han behøvede en speciel god overtalelsesevne for at få noget ud af disse berusede mænd.

I et andet hjørne kunne man se et lille glimt fra noget skinnende. Det skinnende materiale var langt, tyndt og spidst. En skygge overvågede de fulde mennesker, i den fulde rus de nu ellers var i. Efter et par timer blev en vampyr blottet, af de fulde individer i kroen. Den vampyr havde kommet i en blodig kamp med nogle fulde mænd. Efter kampen kom en mørk skikkelse op af ryggen af den, hvor dens ansigt blev helt forfærdet af et lille citat som vampyren gentog.

"Enver i denne verden har en værdi.
Du kan altid selv vælge andres værdi.
Men husk sværdet skal aldrig være ilde svunget."

Hvor efter den råbte ud

"Tag dig i agt for de andre! Jeg er ikke den sidste du bliver nød til at dræbe! bare vent! Sni..."

Dens sidste ord nåede aldrig ud. Et langt, skarpt men tyndt sværd havde gennemboret vampyren. Dens blod flød på gulvet, sine egne ofres blod en del af det. En mand klædt i en mørk kappe stod på morderens plads, klingen var i hans hånd. Men han smed en lille pose penge som skabte forvirring blandt de fulde.

Skyggen var tilbage i sit hjørne igen og overvågede flokken af alle de fulde, i deres rus. For sit næste mål