Log ind
Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Efterår
Måned | Oktober
Seneste emner
Statistik
Der er i alt 192 tilmeldte brugereDen sidst registrerede bruger er Victoria
Vores brugere har i alt skrevet 164973 indlæg i 8752 emner
Le grand bal pleine lune - Cinderella
Side 1 af 1
Le grand bal pleine lune - Cinderella
Tid: 22:30
Vejr: Smule overskyet, men ellers skyfri himmel og en fuldmånen som får den store villa til at se helt majestætisk ud, dog meget lidt vind.
Omgivelser: Kæmpe front have med en lang brostensvej, dog lidt overgroet, store flotte statuer af mytologiske dyr, lavet af græs. En port med fint klædte vagter som åbner porten for alle de mange fine og værdigfulde personer som er inviterede til dette store fuldmånebal, som ejeren havde startet.
Det vrimlede med fine folk til denne mands store flotte villa, de alle kom med hestevogn og blev kørt helt op til den store indgang og stod af og gik mod den store dobbelt dør hvor der stod to vagter, klædt i deres fineste vagt klæde.
længere inde i den flotte udsmykkede hal, stod hele fem butlere og tog imod folks jakker og diverse andre ting som folk ikke ville have på ind til ballet, så butlerende gik hen til den store garderobe og hang tøjet op.
Der var alt lige fra respekterede generaler, til fint klædte damer, til snobbede hertuger og hertuginder, som mente de var alt for fine til at komme i normale hestevogne, så de kom i guldbelagte hestevogne, dog ikke lavet ren af guld men fik en omgang lag af guld, så det lyste rigtig op når solen skinnede eller månelyset ramte den.
Og så var der en god tjat rige handelsfolk som havde fået gjort deres navne kendte, med andre ord, så var det kun folk som var noget værd, var i familie med nogen som var noget værd eller havde mange penge mellem hænderne.
Klokken var nu blevet 23:00 og der kom stadig folk som var blevet inviterede til det store bal, selv folk fra fjernede lande var kommet for at være med til dette eksklusive og grande månebal.
Blandt mange af de hestevogne som var på vej ind på egerens ejendom, for at slutte sig til resten af gæsterne, var der en speciel hestevogn, eller mere en ikke lige så fin hestevogn som alle andres, faktisk var den ret slidt og mere en hestevogn pøblen havde råd til at bruge, men ikke desto mindre var dem der sad derinde klædt ret fint, eller hvert fald en af dem.
Hans navn var Rogan og var klædt i nogle fine østlige klæder som var noget meget dyrt stof at købe, da det skulle importeres fra andre steder i verden. Da Rogan havde en aftale med en af de mange rige handelsfolk som deltagere til ballet, fik han lov til at deltage til ballet. Dog var han ikke alene i hestevognen, den anden person som sad i hestevognen med Rogan, hed Ancalagon og han var hverken klædt til fest eller et bal, han var klædt i den samme blanding af tyk skind og ringbrynje som gjorde det ekstra beskyttende mod våben, han havde et mørkt læderbælte med en metalring i siden hvor hans et hånds økse hvilede roligt i.
Han var helt skaldet på nær med noget hår som havde nogle mindre fletninger blandet med normalt hår som kørte ned til midten af hans baghoved hvor alt håret blev samlede i en tyk hestehale som havde læder rime og snore bundet rundt for at holde det samlede.
Han havde to tatoveringer på hver side af siderne af hans hovedskal, som viste to sorte ravnemønster som rundt rundt om ørene på ham, dog var de ikke så tydelige og lignede mere runetegn.
på hans skulder, sad en stor sort ravn med lukkede øjne og hvilede sit hoved mod hans og halv sov, da turen havde været lang for dem. Overfor dem sad et kæmpe brød af en mand, han var muskuløs og havde langt mørkt hår som gik ham til skuldrene men samme stil tøj som Ancalagon, dog sad han også og sov, lænede op af vægen af hestevognen med krydsede arme.
Oppe hvor kusken sad, sad to mænd, den ene højere end den anden, han som holdt rimen til at styre de to heste som trak vognen, havde mere simpelt tøj på:
//http://media.history.ca/uploadedimages/smart_forms/battles/battletool_0021_arne_outline.png?n=1208//
Ved siden af ham sad en meget højere mand med helt blond hår og havde en stor lang tyk frakke med pels på det øverste del af den, hans skæg gik ham til slutningen af brystkassen og havde små fletningen som blev flettede ind i resten af skægget.
Arne som desuden også havde en klap for det ene øje, sad og jokede med Erik som var den store og høje mand som styrede hestevognen og fik nogle gode grin ud af det, som så fik nogle forarget blikke fra alle de andre, da det ikke var fint eller fornemt at sidde og joke med sidemanden, som en rigtig gentlemand skulle man sidde helt stille og ikke snakke og vise at man er bedre end alle andre. Dog ignorerede Erik og Arne alle de andre mens de kom nærmere porten af den store haveport til villaen.
Da de endelig ankom til porten blev de med det samme stoppet og blev bedt om at vende om, da de på ingen måde kunne have noget at gøre her hos deres herres sted, så Erik gav et lille bank på siden af hestevognen som fik Rogan til at stikke hovedet ud og så vagtene, så han smilede og gav dem sine papirer, hvor der stod at de var blevet inviterede til ballet, så vagterne blev desværre nød til at lukke dem ind, selv om de ikke var meget for det, da der hang en store dobbelt bladet økse på siden af hestevognen og et stort rundt tykt egetræs skjold på den anden side med et sværd i sin skede.
Våben var tilladt hvis man var en personens vagter, som var blevet invitere til festen, hvilke de gik ud for at være, så vagterne kunne ikke tage våbende fra dem.
De fortsatte så videre op af den lange brostensvej som førte op til villaen hvor der var lys i alle vinduerne og folk som stod oppe i den store balkon og snakkede med dyr vin i deres vinglas.
De fortsatte rundt i en bue uden om et stort rundt springvand som havde en stort flot statue som sprøjtede vand ud af sin mund.
De stoppede efter de var kommet rundt i springvandet og steg ud, først var det Rogan som kom ud og stod i sit flotte farvrige østlige tøj, hvorefter at Rollo, som var den store sovende mand som havde siddet over for Ancalagon og Rogan, han gik med det samme over på den anden side og tog sin dobbelt bladet økse ud af ringene den lå i og førte den om bag på ryggen, da den havde en læder rim til at kunne have på ryggen og gik tilbage til Rogan.
Derefter kom Ancalagon ud, stadig med sin revn på skulderen som lige var vågnede fra den lange tur og strakte sine vinger og rystede sin fjerpragt og hoppede op på hovedet og ned på Ancalagons anden skulder.
Derefter hoppede Erik ned og tog sit store rundt skjold på ryggen og satte skeden med sit et håndssværd i, i siden af sit bælte.
Arne var den eneste som ikke hoppede af, da han skulle parkere hestevognen i den kæmpestal som var langt over i højre side af den kæmpe have som gik hele vejen rundt om ejerens villa.
Dog kom han hurtig tilbage med sin bue om kroppen og pilekogger siddende i sit læderbælte.
Da de alle var samlede, gik de ind med Rogan i front, da det var ham som havde papirende til at give dem lov til at være her, de fik dog mange vilde og forarget blikke fra alle omkring dem, speciel nogle af de slemme snobber som var til stede.
Da de kom ind i gangen fløjtede Erik til bare størrelsen af gangen og den ekstrem flotte og store guldbelagte lysekrone med enorm mange tændte lys, butlerne som tog imod folks tøj og ting de ikke havde lyst til at have på til ballet, ignorerede gruppen helt, da de ikke havde lyst til at få deres fine hænder til at røre deres beskidte og på ingen måde fine tøj. Det gjorde heller ikke så meget, for gruppen fortsatte direkte mod balhalen hvor stortset alle befandt sig, da den var så gigantisk stor, at man kunne fylde hele salen op med mindst et part hundrede hestevogne.
"Okay guys, prøv nu at hold jer fra at lave for meget ballade, da jeg stadig skal have snakket med handelsmanden" Forklarede Rogan de andre, specielt Rollo, da Rogan allerede kunne se at Rollo var på udkig efter alkoholden og sagde bare 'jaja' til ham og forsvandt hurtigt blandt alle de mange folk som nærmest rykkede sig automatisk for ham, da de ikke havde lyst til at han skulle gå ind i dem.
Erik og Arne var selv smuttede ind blandt folk og bannede sig vej hen til maden, så der kun var Ancalagon og Rogan som stod tilbage. "Well, jeg skal ikke mødes med ham endnu Anca, så de kan bare lave noget andet imens" Fortalte han Ancalagon og forlod ham til sig selv og sin ravn.
Ancalagon stod lidt og overvejet hvad han skulle lave, det var første gang han nogensinde havde været med til en fest eller et bal for den sags skyld, han er ikke lige typen som tager til bal eller fester, han havde også brokkede sig lidt over at de skulle til et bal men blev overbevist da han fik af vide han ikke behøvede at havde fint tøj på, da han bare skulle komme som vagt for Rogan.
Uden af vide hvad han skulle lave, gik han ind blandt folk som allerede begyndte at snakke bag hans ryg om hvem gruppen kunne være.
//phew o.o//
Vejr: Smule overskyet, men ellers skyfri himmel og en fuldmånen som får den store villa til at se helt majestætisk ud, dog meget lidt vind.
Omgivelser: Kæmpe front have med en lang brostensvej, dog lidt overgroet, store flotte statuer af mytologiske dyr, lavet af græs. En port med fint klædte vagter som åbner porten for alle de mange fine og værdigfulde personer som er inviterede til dette store fuldmånebal, som ejeren havde startet.
Det vrimlede med fine folk til denne mands store flotte villa, de alle kom med hestevogn og blev kørt helt op til den store indgang og stod af og gik mod den store dobbelt dør hvor der stod to vagter, klædt i deres fineste vagt klæde.
længere inde i den flotte udsmykkede hal, stod hele fem butlere og tog imod folks jakker og diverse andre ting som folk ikke ville have på ind til ballet, så butlerende gik hen til den store garderobe og hang tøjet op.
Der var alt lige fra respekterede generaler, til fint klædte damer, til snobbede hertuger og hertuginder, som mente de var alt for fine til at komme i normale hestevogne, så de kom i guldbelagte hestevogne, dog ikke lavet ren af guld men fik en omgang lag af guld, så det lyste rigtig op når solen skinnede eller månelyset ramte den.
Og så var der en god tjat rige handelsfolk som havde fået gjort deres navne kendte, med andre ord, så var det kun folk som var noget værd, var i familie med nogen som var noget værd eller havde mange penge mellem hænderne.
Klokken var nu blevet 23:00 og der kom stadig folk som var blevet inviterede til det store bal, selv folk fra fjernede lande var kommet for at være med til dette eksklusive og grande månebal.
Blandt mange af de hestevogne som var på vej ind på egerens ejendom, for at slutte sig til resten af gæsterne, var der en speciel hestevogn, eller mere en ikke lige så fin hestevogn som alle andres, faktisk var den ret slidt og mere en hestevogn pøblen havde råd til at bruge, men ikke desto mindre var dem der sad derinde klædt ret fint, eller hvert fald en af dem.
Hans navn var Rogan og var klædt i nogle fine østlige klæder som var noget meget dyrt stof at købe, da det skulle importeres fra andre steder i verden. Da Rogan havde en aftale med en af de mange rige handelsfolk som deltagere til ballet, fik han lov til at deltage til ballet. Dog var han ikke alene i hestevognen, den anden person som sad i hestevognen med Rogan, hed Ancalagon og han var hverken klædt til fest eller et bal, han var klædt i den samme blanding af tyk skind og ringbrynje som gjorde det ekstra beskyttende mod våben, han havde et mørkt læderbælte med en metalring i siden hvor hans et hånds økse hvilede roligt i.
Han var helt skaldet på nær med noget hår som havde nogle mindre fletninger blandet med normalt hår som kørte ned til midten af hans baghoved hvor alt håret blev samlede i en tyk hestehale som havde læder rime og snore bundet rundt for at holde det samlede.
Han havde to tatoveringer på hver side af siderne af hans hovedskal, som viste to sorte ravnemønster som rundt rundt om ørene på ham, dog var de ikke så tydelige og lignede mere runetegn.
på hans skulder, sad en stor sort ravn med lukkede øjne og hvilede sit hoved mod hans og halv sov, da turen havde været lang for dem. Overfor dem sad et kæmpe brød af en mand, han var muskuløs og havde langt mørkt hår som gik ham til skuldrene men samme stil tøj som Ancalagon, dog sad han også og sov, lænede op af vægen af hestevognen med krydsede arme.
Oppe hvor kusken sad, sad to mænd, den ene højere end den anden, han som holdt rimen til at styre de to heste som trak vognen, havde mere simpelt tøj på:
//http://media.history.ca/uploadedimages/smart_forms/battles/battletool_0021_arne_outline.png?n=1208//
Ved siden af ham sad en meget højere mand med helt blond hår og havde en stor lang tyk frakke med pels på det øverste del af den, hans skæg gik ham til slutningen af brystkassen og havde små fletningen som blev flettede ind i resten af skægget.
Arne som desuden også havde en klap for det ene øje, sad og jokede med Erik som var den store og høje mand som styrede hestevognen og fik nogle gode grin ud af det, som så fik nogle forarget blikke fra alle de andre, da det ikke var fint eller fornemt at sidde og joke med sidemanden, som en rigtig gentlemand skulle man sidde helt stille og ikke snakke og vise at man er bedre end alle andre. Dog ignorerede Erik og Arne alle de andre mens de kom nærmere porten af den store haveport til villaen.
Da de endelig ankom til porten blev de med det samme stoppet og blev bedt om at vende om, da de på ingen måde kunne have noget at gøre her hos deres herres sted, så Erik gav et lille bank på siden af hestevognen som fik Rogan til at stikke hovedet ud og så vagtene, så han smilede og gav dem sine papirer, hvor der stod at de var blevet inviterede til ballet, så vagterne blev desværre nød til at lukke dem ind, selv om de ikke var meget for det, da der hang en store dobbelt bladet økse på siden af hestevognen og et stort rundt tykt egetræs skjold på den anden side med et sværd i sin skede.
Våben var tilladt hvis man var en personens vagter, som var blevet invitere til festen, hvilke de gik ud for at være, så vagterne kunne ikke tage våbende fra dem.
De fortsatte så videre op af den lange brostensvej som førte op til villaen hvor der var lys i alle vinduerne og folk som stod oppe i den store balkon og snakkede med dyr vin i deres vinglas.
De fortsatte rundt i en bue uden om et stort rundt springvand som havde en stort flot statue som sprøjtede vand ud af sin mund.
De stoppede efter de var kommet rundt i springvandet og steg ud, først var det Rogan som kom ud og stod i sit flotte farvrige østlige tøj, hvorefter at Rollo, som var den store sovende mand som havde siddet over for Ancalagon og Rogan, han gik med det samme over på den anden side og tog sin dobbelt bladet økse ud af ringene den lå i og førte den om bag på ryggen, da den havde en læder rim til at kunne have på ryggen og gik tilbage til Rogan.
Derefter kom Ancalagon ud, stadig med sin revn på skulderen som lige var vågnede fra den lange tur og strakte sine vinger og rystede sin fjerpragt og hoppede op på hovedet og ned på Ancalagons anden skulder.
Derefter hoppede Erik ned og tog sit store rundt skjold på ryggen og satte skeden med sit et håndssværd i, i siden af sit bælte.
Arne var den eneste som ikke hoppede af, da han skulle parkere hestevognen i den kæmpestal som var langt over i højre side af den kæmpe have som gik hele vejen rundt om ejerens villa.
Dog kom han hurtig tilbage med sin bue om kroppen og pilekogger siddende i sit læderbælte.
Da de alle var samlede, gik de ind med Rogan i front, da det var ham som havde papirende til at give dem lov til at være her, de fik dog mange vilde og forarget blikke fra alle omkring dem, speciel nogle af de slemme snobber som var til stede.
Da de kom ind i gangen fløjtede Erik til bare størrelsen af gangen og den ekstrem flotte og store guldbelagte lysekrone med enorm mange tændte lys, butlerne som tog imod folks tøj og ting de ikke havde lyst til at have på til ballet, ignorerede gruppen helt, da de ikke havde lyst til at få deres fine hænder til at røre deres beskidte og på ingen måde fine tøj. Det gjorde heller ikke så meget, for gruppen fortsatte direkte mod balhalen hvor stortset alle befandt sig, da den var så gigantisk stor, at man kunne fylde hele salen op med mindst et part hundrede hestevogne.
"Okay guys, prøv nu at hold jer fra at lave for meget ballade, da jeg stadig skal have snakket med handelsmanden" Forklarede Rogan de andre, specielt Rollo, da Rogan allerede kunne se at Rollo var på udkig efter alkoholden og sagde bare 'jaja' til ham og forsvandt hurtigt blandt alle de mange folk som nærmest rykkede sig automatisk for ham, da de ikke havde lyst til at han skulle gå ind i dem.
Erik og Arne var selv smuttede ind blandt folk og bannede sig vej hen til maden, så der kun var Ancalagon og Rogan som stod tilbage. "Well, jeg skal ikke mødes med ham endnu Anca, så de kan bare lave noget andet imens" Fortalte han Ancalagon og forlod ham til sig selv og sin ravn.
Ancalagon stod lidt og overvejet hvad han skulle lave, det var første gang han nogensinde havde været med til en fest eller et bal for den sags skyld, han er ikke lige typen som tager til bal eller fester, han havde også brokkede sig lidt over at de skulle til et bal men blev overbevist da han fik af vide han ikke behøvede at havde fint tøj på, da han bare skulle komme som vagt for Rogan.
Uden af vide hvad han skulle lave, gik han ind blandt folk som allerede begyndte at snakke bag hans ryg om hvem gruppen kunne være.
//phew o.o//
Gæst- Gæst
Sv: Le grand bal pleine lune - Cinderella
Påklædning
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] kjolen går hende til under anklerne, derudover har hun et par sorte højhæle på og denne [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] kjolen går hende til under anklerne, derudover har hun et par sorte højhæle på og denne [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Disse fine fester, var der efterhånden mange af, man skulle blot høre til den rigtige gruppe, så kom man til flere end hvad godt var. For ny ankommende, var festerne ofte stor slående og fuldkommen overvældende, men var man født ind i de højere grupper, så var disse fester ganske enkelt bare endnu en af de mange i rækken. Det hele handlede blot om at vise sine penge frem, og hvordan man ville overgå den forrige. Det hele handlede i bund og grund bare om prestige, om at være den bedste og rigeste. Blandt alle disse gæster, gik en ung kvinde rundt, hvis familie navn i den grad holde en masse magt. Hendes familie, var en af de få hvor alle englene, var faldende. Ikke en eneste af dem forholde sig ren, netop grundet den familie forbandelse der var. Det havde været en ældre kvinde der havde spurt til l hos en af hendes forfædre, da han havde afslået op til flere gange var hun blevet sur og som hævn havde hun kastet en forbandelse over hver eneste kvinde i familien. Så når man nåede alderen af 15, ville ens vinger falde af og forbandelsen ville træde ind.
Dette gjorde samtidig også at siden da, havde hver eneste kvinde i familien gået med et form for slør eller maske hen over deres øjne, der skjulte dem væk. Denne var de tvunget til at gå med, hver gang de forlod huset eller blot skulle holde fester. Der lå noget i stoffet, som holde følelser som vrede nede og derved kunne de forholde sig rolige, derved ikke lige pludselig forvandle sig midt i det hele. For alle dem omkring denne familie, var hver enkel kvinde kendt som gorgonerne., specielt for dem der havde anet blot en smule af hvilket monster de kunne forvandle sig til. Derfor var denne familie også ganske urørt, ingen ville på den forkerte side af dem også risikere en helt flok slangevæsner efter sig.
Hun havde allerede fra da hun kunne gå, været vant til at skulle agere til disse fester. Hvad hun dog ikke havde været udsat for som barn. Med hovedet højt, og stolte skridt, samt den perfekte holdning gik hun blandt gæsterne. Selv havde hun ikke været meget for at skulle ud og danse, også havde de som havde spurgt hende også blot lignede nogle idioter. Hun ville gerne have en mand, hvis det da endelig var det køn hun gik efter. Hun magtede ikke de svage typer, der mere eller mindre blot gjorde som de blev fortalt, nej en rigtig mand der ikke var bange for at vise hvad han ville have.
Ofte var hun også kendt som lidt af en is dronning blandt nogle af de andre gæster, fordi hun igennem så mange år nu hverken havde så meget som overvejet at tage imod en af de mange kærligheds erklæringer der var smidt mod hende. Som hun fortalte så mange andre, så troede hun ikke på den slags, kærlighed var i den grad ikke noget der stod på hendes liste. Så det sekund hun så en ung mand komme mod sig, fik hun hurtigt vendt sig om og forladt vedkommende, for blot at gå videre rundt blandt de andre gæster.
Lige nu kunne hun i den grad bruge noget morskab, rigtigt nok at hun ikke var typen der fik fingrene beskidte, det havde hun jo folk til at gøre for sig. Dette betød dog ikke at hun ikke havde brug for at more sig, og når man tænkte over det, så det at skulle være omkring så mange magtfulde folk, også samtidig skulle agere helt roligt… ja det kunne skisme godt gå hen og blive en smule kedeligt. Og nu havde hun også levet i en del tid, så der havde også været mange fester hun havde været tvunget med til, og alle de taler der skulle holdes. Til sidst kunne de alt i alt godt føles som et stort gedemarked
Som hun gik rundt, fik hun hurtigt øje på en mand, der i den grad ikke helt lignede en der hørte til på disse kanter, både i hans udseende, men også udklædning. Som regel tog folk det fineste tøj på, og havde de ikke noget finere end hvad de havde på sidst… fik de ganske enkelt lavet noget nyt. Nysgerrigheden boblede i hende, og det var et held hun havde sin maske på, ellers ville det havde været tydeligt at spore i de blå øjne. Hun bevægede sig stille hen mod et bord, hvorpå der stod fine krus med vin.
Derpå bevægede hun sig imod ham. Hun var vel en nysgerrig pige, og derved fandt hun altid sig selv bevæge sig mod de ting, hun fandt interessante ”de ser mig nu en smule malplaceret ud” hun hævede øjenbrynet og lod blikket glide ned over ham, dette ville dog ikke direkte være helt muligt at se, netop fordi stoffet gjorde det svære at se hendes øjne, dog kunne man ane dem. Hun betragtede den mere viking ligene mand med en stor nysgerrighed. Hun havde tidligere set nogle af hans venner, eller dem hun regnede med at være hans venner, ud fra deres tøj også det faktum, at alt ved dem skreg at de i den grad ikke hørte til ved dette sted. Det var dog sjældent folk ude fra kunne passe ind, dog satte de i den grad en ny standart for folk der bare så malplaceret ud
Dette gjorde samtidig også at siden da, havde hver eneste kvinde i familien gået med et form for slør eller maske hen over deres øjne, der skjulte dem væk. Denne var de tvunget til at gå med, hver gang de forlod huset eller blot skulle holde fester. Der lå noget i stoffet, som holde følelser som vrede nede og derved kunne de forholde sig rolige, derved ikke lige pludselig forvandle sig midt i det hele. For alle dem omkring denne familie, var hver enkel kvinde kendt som gorgonerne., specielt for dem der havde anet blot en smule af hvilket monster de kunne forvandle sig til. Derfor var denne familie også ganske urørt, ingen ville på den forkerte side af dem også risikere en helt flok slangevæsner efter sig.
Hun havde allerede fra da hun kunne gå, været vant til at skulle agere til disse fester. Hvad hun dog ikke havde været udsat for som barn. Med hovedet højt, og stolte skridt, samt den perfekte holdning gik hun blandt gæsterne. Selv havde hun ikke været meget for at skulle ud og danse, også havde de som havde spurgt hende også blot lignede nogle idioter. Hun ville gerne have en mand, hvis det da endelig var det køn hun gik efter. Hun magtede ikke de svage typer, der mere eller mindre blot gjorde som de blev fortalt, nej en rigtig mand der ikke var bange for at vise hvad han ville have.
Ofte var hun også kendt som lidt af en is dronning blandt nogle af de andre gæster, fordi hun igennem så mange år nu hverken havde så meget som overvejet at tage imod en af de mange kærligheds erklæringer der var smidt mod hende. Som hun fortalte så mange andre, så troede hun ikke på den slags, kærlighed var i den grad ikke noget der stod på hendes liste. Så det sekund hun så en ung mand komme mod sig, fik hun hurtigt vendt sig om og forladt vedkommende, for blot at gå videre rundt blandt de andre gæster.
Lige nu kunne hun i den grad bruge noget morskab, rigtigt nok at hun ikke var typen der fik fingrene beskidte, det havde hun jo folk til at gøre for sig. Dette betød dog ikke at hun ikke havde brug for at more sig, og når man tænkte over det, så det at skulle være omkring så mange magtfulde folk, også samtidig skulle agere helt roligt… ja det kunne skisme godt gå hen og blive en smule kedeligt. Og nu havde hun også levet i en del tid, så der havde også været mange fester hun havde været tvunget med til, og alle de taler der skulle holdes. Til sidst kunne de alt i alt godt føles som et stort gedemarked
Som hun gik rundt, fik hun hurtigt øje på en mand, der i den grad ikke helt lignede en der hørte til på disse kanter, både i hans udseende, men også udklædning. Som regel tog folk det fineste tøj på, og havde de ikke noget finere end hvad de havde på sidst… fik de ganske enkelt lavet noget nyt. Nysgerrigheden boblede i hende, og det var et held hun havde sin maske på, ellers ville det havde været tydeligt at spore i de blå øjne. Hun bevægede sig stille hen mod et bord, hvorpå der stod fine krus med vin.
Derpå bevægede hun sig imod ham. Hun var vel en nysgerrig pige, og derved fandt hun altid sig selv bevæge sig mod de ting, hun fandt interessante ”de ser mig nu en smule malplaceret ud” hun hævede øjenbrynet og lod blikket glide ned over ham, dette ville dog ikke direkte være helt muligt at se, netop fordi stoffet gjorde det svære at se hendes øjne, dog kunne man ane dem. Hun betragtede den mere viking ligene mand med en stor nysgerrighed. Hun havde tidligere set nogle af hans venner, eller dem hun regnede med at være hans venner, ud fra deres tøj også det faktum, at alt ved dem skreg at de i den grad ikke hørte til ved dette sted. Det var dog sjældent folk ude fra kunne passe ind, dog satte de i den grad en ny standart for folk der bare så malplaceret ud
Gæst- Gæst
Sv: Le grand bal pleine lune - Cinderella
Der var allerede godt gang i festen og der var masser af folk som dansede sammen, men da dette var et ekstremt fint bal for kun de rigeste af de rigeste som var her, var det selvfølgelig også danse som kun var for de rige. Folk dansede i par, to og to og så dansede de i ring midt i den store balhal, med manden som førte an og kvinden som fulgte med, mens folk omkring alle de dansene par og klappede af dem. Flere folk stod dog og snakkede og grinte og udvekslede sladder med hinanden og endda om de forskellige folk som ankom til festen og var til festen, dog var en del af emnerne drejet over på den underlige ny ankommende gruppe som stod totalt ud fra resten af forsamlingen og der var allerede kørt rygter om dem alle sammen, eller på nær Rogan, da han var den eneste person som var klædt virkelig fint, og blev set lidt som en eksotisk handelsmand, eller de troede folk som så ham i hvert fald.
Rollo med den kæmpe store dobbeltbladet økse på ryggen, sad allerede og drak det ene glas af ejerens stærkerest alkohol uden rigtig at vise tegn på at det overhoved påvirkede ham og han fik ret mange blikke, dog de fleste blikke var stadig Forargede blikke fra alle omkring ham, dog gav han blikkene ikke en tanke mens han drak, dette her højtidlige pis var ikke noget for ham, eller det var hans måde at beskrive sådan nogle snobbede fester.
En rigtig fest for ham var en tur ned til den lokale kro efter midnat, så skulle man nok få fest og rigtig alkohol, end dette vandet 'wannabe' alkohol.
Over ved maden som var i den modsatte side af balhallen, sad Arne og Erik og skral grinede over noget sjovt de begge kom i tanke om mens de åd som hvad alle omkring dem, ville tænke som svin og en af de rigtige snobbede kvinder blev så forarget over deres opførelse over maden af hun besvimede og grebbet af herren ved siden af, besvimelsen var selvfølgelig skuespil og en maske hun puttede på mens hun blev båret væk af nogle mænd med en veninde ved hendes side, imens gik en mand hen og rømmede sig og stod med armene krydset for at få Arnes og Eriks opmærksomhed mens fortrød inderligt at han havde gjort det, for Erik kiggede pludselig op på manden med et blik der fik ham til at krybe ned i det mindste hul der var på stedet og ikke komme ud.
Manden forsvandt hurtigt over til sine med-gentlemænd mens de stod og snakkede onde ting om Arne og Erik samtidig med at de prøvede meget kraftigt at lyde at de var enorm ligeglad og for fin for dem. Erik og Arne, ja de fortsatte med at fyre jokes af mens de spiste som 'svin' i øjne på alle andre til ballet.
Rogan faldt meget bedre til blandt de fine folk og blev ret populær blandt kvinderne, speciel de rige og snobbede, da der gik rygter om at han var en mægtig og rig handelsherre fra østlige vidunder, så de så at de måske kunne få noget ud ham ved at spilde op til ham og virke interesseret, da det i sidste ende galte om at de kunne få mere magt blandt de rige og flere penge til at købe ting, så de kunne vise sig frem og blive hyldede til balfesterne.
Ancalagon derimod stod ved en af de fire store tykke stolper som var udsmykkede med ekstrem flotte mønstre og små engle børn, som skulle vise hvor rene de var, var selvfølgelig lavet af den dyreste og bedste maler man kunne hyre af penge.
Han stod med sin ravn på sin arm og strøg sin hånd ned over dens sorte fjerpragt mens den gav nogle lave krave lyde fra sig og åbnede munden, for Ancalagon til at kunne putte sin finger ind i dens næb, så den kunne lukke næbbet om hans finger, så han kunne ae dens næb.
En gang imellem fandt han lidt kød frem fra en lille pose som sad spændt fast i hans bælte i den anden side hvor øksen ikke hang, og gav hans ravn lidt mad som den spiste ret hurtigt.
Nogle unge 'voksne' tøser stod og fniste lidt væk fra hvor Ancalagon stod, da de synes Ancalagon så sjov ud, men også at de syntes at ravnen var kær, dog turde de ikke gå over til ham, da de egentlig stadig var i teenager alder og skulle kunne holde en facade, man kunne jo ikke have at folk kunne se rigtige følelser hos en.
De blev dog også viftede væk fra stedet af deres mor som skældte dem ud over at de havde opført sig sådan og blev så ført dybere ind i salen og tabte synet til Ancalagon som ikke havde lagt mærke til dem.
Han begyndte at gå ind blandt menneske mængden og stoppede op fordi der var en butler som gik med et fad med små hapser på som han tog en håndfuld af, til butlerens dybe fornærmelse over sådan en opførelse.
Da der så kom en pige hen imod ham, eller nu mere en ung kvinde og snakkede gik han ud fra at hun snakkede til en anden tøs og tog sig ikke videre af hende mens hans ravn bevægede sig op på hans skulder.
Da hun så stadig stod foran ham kiggede han ned på hende, siden han var en del højere end hende, hun var smuk, rigtig smuk. Hun duftede sødt, hvilke fortalte ham at hun var engel, det var ikke en duft andre kunne lugte, det var noget hans drage-gener gjorde ham i stand til.
Hans orange gullige reptil øjne hvilede på hende mens han kløede sin ravns mave blidt og kørte sine øjne op og ned af pigen, hun lignede lignede alle de andre forfine damer til denne balfest, og så dog ikke alligevel, da stortset alle de andre havde enten hvide, blå, nogle endda i lyserøde farve, dog var alle kjoler i forskellige nuancer.
"Tro mig, var ik' min idé at komme" svarede han og tænkte ikke videre over hende og bevægede sin ene finger i sin ravns næb igen, da ravnen havde fået fat i hans finger, det var lidt en leg, men også fordi den elskede at blive aede af ham på sit næb.
Rollo med den kæmpe store dobbeltbladet økse på ryggen, sad allerede og drak det ene glas af ejerens stærkerest alkohol uden rigtig at vise tegn på at det overhoved påvirkede ham og han fik ret mange blikke, dog de fleste blikke var stadig Forargede blikke fra alle omkring ham, dog gav han blikkene ikke en tanke mens han drak, dette her højtidlige pis var ikke noget for ham, eller det var hans måde at beskrive sådan nogle snobbede fester.
En rigtig fest for ham var en tur ned til den lokale kro efter midnat, så skulle man nok få fest og rigtig alkohol, end dette vandet 'wannabe' alkohol.
Over ved maden som var i den modsatte side af balhallen, sad Arne og Erik og skral grinede over noget sjovt de begge kom i tanke om mens de åd som hvad alle omkring dem, ville tænke som svin og en af de rigtige snobbede kvinder blev så forarget over deres opførelse over maden af hun besvimede og grebbet af herren ved siden af, besvimelsen var selvfølgelig skuespil og en maske hun puttede på mens hun blev båret væk af nogle mænd med en veninde ved hendes side, imens gik en mand hen og rømmede sig og stod med armene krydset for at få Arnes og Eriks opmærksomhed mens fortrød inderligt at han havde gjort det, for Erik kiggede pludselig op på manden med et blik der fik ham til at krybe ned i det mindste hul der var på stedet og ikke komme ud.
Manden forsvandt hurtigt over til sine med-gentlemænd mens de stod og snakkede onde ting om Arne og Erik samtidig med at de prøvede meget kraftigt at lyde at de var enorm ligeglad og for fin for dem. Erik og Arne, ja de fortsatte med at fyre jokes af mens de spiste som 'svin' i øjne på alle andre til ballet.
Rogan faldt meget bedre til blandt de fine folk og blev ret populær blandt kvinderne, speciel de rige og snobbede, da der gik rygter om at han var en mægtig og rig handelsherre fra østlige vidunder, så de så at de måske kunne få noget ud ham ved at spilde op til ham og virke interesseret, da det i sidste ende galte om at de kunne få mere magt blandt de rige og flere penge til at købe ting, så de kunne vise sig frem og blive hyldede til balfesterne.
Ancalagon derimod stod ved en af de fire store tykke stolper som var udsmykkede med ekstrem flotte mønstre og små engle børn, som skulle vise hvor rene de var, var selvfølgelig lavet af den dyreste og bedste maler man kunne hyre af penge.
Han stod med sin ravn på sin arm og strøg sin hånd ned over dens sorte fjerpragt mens den gav nogle lave krave lyde fra sig og åbnede munden, for Ancalagon til at kunne putte sin finger ind i dens næb, så den kunne lukke næbbet om hans finger, så han kunne ae dens næb.
En gang imellem fandt han lidt kød frem fra en lille pose som sad spændt fast i hans bælte i den anden side hvor øksen ikke hang, og gav hans ravn lidt mad som den spiste ret hurtigt.
Nogle unge 'voksne' tøser stod og fniste lidt væk fra hvor Ancalagon stod, da de synes Ancalagon så sjov ud, men også at de syntes at ravnen var kær, dog turde de ikke gå over til ham, da de egentlig stadig var i teenager alder og skulle kunne holde en facade, man kunne jo ikke have at folk kunne se rigtige følelser hos en.
De blev dog også viftede væk fra stedet af deres mor som skældte dem ud over at de havde opført sig sådan og blev så ført dybere ind i salen og tabte synet til Ancalagon som ikke havde lagt mærke til dem.
Han begyndte at gå ind blandt menneske mængden og stoppede op fordi der var en butler som gik med et fad med små hapser på som han tog en håndfuld af, til butlerens dybe fornærmelse over sådan en opførelse.
Da der så kom en pige hen imod ham, eller nu mere en ung kvinde og snakkede gik han ud fra at hun snakkede til en anden tøs og tog sig ikke videre af hende mens hans ravn bevægede sig op på hans skulder.
Da hun så stadig stod foran ham kiggede han ned på hende, siden han var en del højere end hende, hun var smuk, rigtig smuk. Hun duftede sødt, hvilke fortalte ham at hun var engel, det var ikke en duft andre kunne lugte, det var noget hans drage-gener gjorde ham i stand til.
Hans orange gullige reptil øjne hvilede på hende mens han kløede sin ravns mave blidt og kørte sine øjne op og ned af pigen, hun lignede lignede alle de andre forfine damer til denne balfest, og så dog ikke alligevel, da stortset alle de andre havde enten hvide, blå, nogle endda i lyserøde farve, dog var alle kjoler i forskellige nuancer.
"Tro mig, var ik' min idé at komme" svarede han og tænkte ikke videre over hende og bevægede sin ene finger i sin ravns næb igen, da ravnen havde fået fat i hans finger, det var lidt en leg, men også fordi den elskede at blive aede af ham på sit næb.
Gæst- Gæst
Sv: Le grand bal pleine lune - Cinderella
Cinderella var i den grad kendt for at agere som hun ønskede. Man kunne vel sige det var alle de år, hvor hun skulle gøre hvad der blev sagt, der til sidst meldte sig og nu gjorde hun netop det stik modsatte, men samtidig med at hun rendt rundt og var fin i den. Man kunne vel godt gøre to ting på en gang? Det med blot at agere som der blev forventet, var efterhånden ved at blive kedeligt, når man trods alt havde flere hundrede år på bagen, så lærte man hurtigt hvordan man selv ville agere og ikke hvad andre forventede af en. Så det at hun besluttede sig for at snakke med den person, som så mindst ud til rent faktisk at høre hjemme ved sådan nogle arrangementer, var skam ikke en ny ting, men blot noget hun havde det sjovt med at gøre sig af. Hun nød sig af morskaben det gav med sig, for så man tilbage i tiden, havde hun skam ageret en hel del værre ved andre lejeligheder, på trods af hun mere eller mindre var en fin kvinde helt ind til knoglerne.
Hendes øjne gled hen mod dyret han havde siddende på sin skulder, først der var hendes interesse for alvor da vagt. Hun havde altid haft en fascination til dyr, specielt de majestætiske og store dyr. Dog var ravne i den grad også en af de dyr hun fandt sig fascineret af ”det er lidt af en dyr de har siddende på dem, ganske smukt” hun lagde hovedet på skrå og betragtede stille hvordan ravnen satte sig til rette, eller blot egerede på hans skulder, som var dette det mest normale i hele verden. Det var skam heller ikke altid man så direkte normale ting ved disse fester. For dem uden fra var det blot mange af de mest magtfulde folk samlet i et lokale, dog var der så meget mere i det. Alt lige fra vampyrer, til dæmoner var til dette bal og det var ikke altid tingene holde sig helt så roligt til slut, som det havde gjort i starten.
Hun klukkede ”jamen dog, hvilken stakkel de er” hun rullede med øjnene, hvilket jo ikke var synligt, grundet stoffet der var fint over hendes øjne og ned over hendes næse. Hun fandt det direkte morsomt at han var tvunget til at komme med til denne fine fest, og han havde højst tænkelig ingen ide om hvad der virkelig foregik til disse fester. For så man sig omkring var der ikke så meget som et eneste rent væsen, der var ingen elvere eller engle for den sags skyld, kun dem der var faldet. Hun vendte blikket rundt mod alle de andre gæster, før hun igen så på ham ”hold øjnene åbne, man ved jo aldrig hvad der sker til disse fester, ikke alt er hvad det ser ud til” som hun betragtede ham fik hendes egne øjne selv et reptil ligene genskær, fordi hun i det korte sekund lod noget af hendes indre væsen sive ud. Så på trods af stoffet der dækkede over hendes øjne, kunne man skam sagtens ane de gule øjne der betragtede ham, før de igen påtog sig den blå farve.
Hun drak fra sin krus, før hun gav den til en tilfældig tjenestepiges der netop kom forbi dem. Hun sendte ham et drillende smil, med en lang slangetunge der gled ud mellem løberne, før den igen forsvandt ind mellem hendes løber igen ”det var mig en fornøjelse at snakke med dem, hvis de på noget tidspunkt i aften keder dem, så ved de da hvor de skal lede efter selvskab” hun nejede for ham, før hun vendte om og gjorde an for at skulle gå.
I øjenkrogen kunne hun se hvordan nogle fra hendes familie betragtede hende med advarende øjne. Det var ofte ikke anset som en god ting at give ind hvilken forbandelse der hvilede over hver enkel pige i familien. Det var blot et tegn på den hemmelighed de forsøgte så stærk at skjule, netop det at der rent faktisk var en forbandelse. Dog kunne hun ikke lade hver, hvorfor dog ikke lave lidt sjov nogle gange? Der var da brug for at man havde det sjovt, ikke alting kunne være alvorligt hele tiden, somme tider skulle der også være plads til lidt morskab. Da hun for de mange år siden først havde opdaget sine evner eller rettere familie forbandelse, havde hun været bange. Efter noget tid begyndte hun skam blot at leve med den, og efter sin første forvandling havde hun igen været skrækslagende. Men som årerne fik blev det mere og mere en normalitet for hende at skulle holde sig skjult bag masken også samtidig holde sin vrede i tjek i frygt for hvad der enlig kunne ske. Dog nu var hun godt og grundigt ligeglad med andre, pissede man hende af, skulle man i den grad leve med konsekvenserne. Hvilket ikke altid var lige kønt, specielt for vedkommende som havde vækket hendes vrede. For den person var det aldrig et kønt syn.
Hendes øjne gled hen mod dyret han havde siddende på sin skulder, først der var hendes interesse for alvor da vagt. Hun havde altid haft en fascination til dyr, specielt de majestætiske og store dyr. Dog var ravne i den grad også en af de dyr hun fandt sig fascineret af ”det er lidt af en dyr de har siddende på dem, ganske smukt” hun lagde hovedet på skrå og betragtede stille hvordan ravnen satte sig til rette, eller blot egerede på hans skulder, som var dette det mest normale i hele verden. Det var skam heller ikke altid man så direkte normale ting ved disse fester. For dem uden fra var det blot mange af de mest magtfulde folk samlet i et lokale, dog var der så meget mere i det. Alt lige fra vampyrer, til dæmoner var til dette bal og det var ikke altid tingene holde sig helt så roligt til slut, som det havde gjort i starten.
Hun klukkede ”jamen dog, hvilken stakkel de er” hun rullede med øjnene, hvilket jo ikke var synligt, grundet stoffet der var fint over hendes øjne og ned over hendes næse. Hun fandt det direkte morsomt at han var tvunget til at komme med til denne fine fest, og han havde højst tænkelig ingen ide om hvad der virkelig foregik til disse fester. For så man sig omkring var der ikke så meget som et eneste rent væsen, der var ingen elvere eller engle for den sags skyld, kun dem der var faldet. Hun vendte blikket rundt mod alle de andre gæster, før hun igen så på ham ”hold øjnene åbne, man ved jo aldrig hvad der sker til disse fester, ikke alt er hvad det ser ud til” som hun betragtede ham fik hendes egne øjne selv et reptil ligene genskær, fordi hun i det korte sekund lod noget af hendes indre væsen sive ud. Så på trods af stoffet der dækkede over hendes øjne, kunne man skam sagtens ane de gule øjne der betragtede ham, før de igen påtog sig den blå farve.
Hun drak fra sin krus, før hun gav den til en tilfældig tjenestepiges der netop kom forbi dem. Hun sendte ham et drillende smil, med en lang slangetunge der gled ud mellem løberne, før den igen forsvandt ind mellem hendes løber igen ”det var mig en fornøjelse at snakke med dem, hvis de på noget tidspunkt i aften keder dem, så ved de da hvor de skal lede efter selvskab” hun nejede for ham, før hun vendte om og gjorde an for at skulle gå.
I øjenkrogen kunne hun se hvordan nogle fra hendes familie betragtede hende med advarende øjne. Det var ofte ikke anset som en god ting at give ind hvilken forbandelse der hvilede over hver enkel pige i familien. Det var blot et tegn på den hemmelighed de forsøgte så stærk at skjule, netop det at der rent faktisk var en forbandelse. Dog kunne hun ikke lade hver, hvorfor dog ikke lave lidt sjov nogle gange? Der var da brug for at man havde det sjovt, ikke alting kunne være alvorligt hele tiden, somme tider skulle der også være plads til lidt morskab. Da hun for de mange år siden først havde opdaget sine evner eller rettere familie forbandelse, havde hun været bange. Efter noget tid begyndte hun skam blot at leve med den, og efter sin første forvandling havde hun igen været skrækslagende. Men som årerne fik blev det mere og mere en normalitet for hende at skulle holde sig skjult bag masken også samtidig holde sin vrede i tjek i frygt for hvad der enlig kunne ske. Dog nu var hun godt og grundigt ligeglad med andre, pissede man hende af, skulle man i den grad leve med konsekvenserne. Hvilket ikke altid var lige kønt, specielt for vedkommende som havde vækket hendes vrede. For den person var det aldrig et kønt syn.
Gæst- Gæst
Sv: Le grand bal pleine lune - Cinderella
Ancalagon skulle til at sige noget tilbage til hende, men fik et 'heads up' fra Rollo som havde kastet et krus fyldt med det stærkeste alkohol der var til festen, hvilket ikke var særlig stærkt for deres standard, dog selv om Rollo havde kastet kruset mens han gik hen til Ancalagon, greb Ancalagon kruset uden at tænke over det, som om det havde været en refleks.
"Common, slå dig ned og drik, Rogan kan klare sig selv og du har ikke drukket noget hele dagen!" Beklarede Rollo med en munter stemme mens alkoholen stod lidt ud af ham, så alle de fine og snobbede gæster holdt sig selv for næsen eller lagde en serviet for mund og næse, dog var Rollo ligeglad, da de alle kunne rande, han tog kun med fordi han vil smage alkoholen og han fortrød næsten helt, så derfor mente han at Ancalagon skulle opleve skuffelsen selv.
Ancalagon bundede kruset og gik med Rollo til vin bordet hvor en tjener stod og skænkede de lækreste, sødeste, stærkeste vine op til folk som ikke lige kunne finde en tjener som gik rundt med vinen.
Begge satte sig ned og fik begge et glas vin af det stærkeste vin der var, dog brokkede Rollo sig over den lille mængde som de havde fået og fik et større krus og bundede kruset samme tid som Ancalagon gjorde, til tjenerens blanding af forbavselse men samtidige forart over den måde de drak vinen på, den ekstrem dyre impoterede vin, som kun kom fra de bedste af de bedste vinarvleer.
Ravnen var hoppede ned fra hans skulder og hoppede rundt på bordet nu, som fik tjeneren til at forarge sig endnu mere, og skulle til at sige noget, men nåede at fortryde inden han sagde noget han vil fortryde, efter som han kunne se Rollos kæmpe dobbelt bladet økse på hans ryk og Ancalagons Økse, som er lagt på bordet.
Ravnen hoppede hen foran Ancalagon og åbnede sin mund og gav nogle korte krave lyde, som betød at den var sulten, så Ancalagon fandt noget kød frem fra en halv stor skin pose med kød i og holdt kødet ud foran sin ravn som bed ud efter kødet og lagde det på bordet og begyndte at rive mindre stykker af det større stykke, hvilket svinede stoffet til og gav store pletter af kød på duen.
Man kunne se at tjeneren virkelig prøvede at holde sin mening og frustration tilbage og ikke bryde ud og daske efter ravnen til at få den væk fra før den ødelagde mere af den eksotiske du.
I mellem tiden sad Erik og Arne stadig og rå åd mad i sig og man skulle tro de snart ville falde op og ikke nok med det, var det yderst forkert måde at spise på, til sådan et storslået og fin balfest, man tog kun små napser, som tjeneren kaldte det, man spiste ikke til man var fyldt op, for så var der ikke mere mad tilbage og folk ville ikke kunne blive ved med at spise.
Speciel de kvinder som havde korset på, da de var så meget stramt ind, kunne de overhoved ikke spise store mængder, da det også var uset stødende og forkert, hvis en fin dame eller pige spiste som et 'svin', selv de små piger som var fine på den, skulle holde sig tilbage, selv om de var dødsulten.
Erik havde lænet sit store trykke og runde egetræs skjold op af bordet, dog hang hans sværd stadig ved af side i bæltet i sin skede.
Arne havde dog stadig sin bue om sig og sin pilekogger på ryggen.
De var begyndt at synge en ret sjofel kro sang, som indeholdte let påklædte kvinder og de aktiviteter som de kunne kunne finde på at gøre for en mand, hvilke fik folk til virkelig at blive fornærmet og stødte over den forfærdelige kro sang, speciel fordi at det fik nogle af børnene til at danse halvt med til sangen, speciel pigerne, da sangen rimede og var normalt ret underholdende, men dette her bal var så fint, at stort set alle var mere eller mindre snobbet på en eller anden måde, nogle mere end andre.
Børnene fik dog hurtigt en skide balle og blev trukket væk fra stedet, heldigvis var balrummet så gigantisk stor, at hvis man stod i den modsatte side at salen, kunne man ikke høre dem, desuden var der over instrumenter som spillede derudaf.
Rogan var ikke til at se, da han havde bannede sig vej gennem alle de mange hundrede mennesker som var til stede for at komme hen til en af de mange trapper som førte op til førstesal, derefter var han gået ned af en gang for at komme ind i et rum, da ejeren af hele stedet sad og skrev under på papirer, ja det mest komiske ved hele ballet, var at ejeren ikke en gang var tilstede, da han selv var en af de rigeste købmænd og en af de mest velhavende lords.
"Common, slå dig ned og drik, Rogan kan klare sig selv og du har ikke drukket noget hele dagen!" Beklarede Rollo med en munter stemme mens alkoholen stod lidt ud af ham, så alle de fine og snobbede gæster holdt sig selv for næsen eller lagde en serviet for mund og næse, dog var Rollo ligeglad, da de alle kunne rande, han tog kun med fordi han vil smage alkoholen og han fortrød næsten helt, så derfor mente han at Ancalagon skulle opleve skuffelsen selv.
Ancalagon bundede kruset og gik med Rollo til vin bordet hvor en tjener stod og skænkede de lækreste, sødeste, stærkeste vine op til folk som ikke lige kunne finde en tjener som gik rundt med vinen.
Begge satte sig ned og fik begge et glas vin af det stærkeste vin der var, dog brokkede Rollo sig over den lille mængde som de havde fået og fik et større krus og bundede kruset samme tid som Ancalagon gjorde, til tjenerens blanding af forbavselse men samtidige forart over den måde de drak vinen på, den ekstrem dyre impoterede vin, som kun kom fra de bedste af de bedste vinarvleer.
Ravnen var hoppede ned fra hans skulder og hoppede rundt på bordet nu, som fik tjeneren til at forarge sig endnu mere, og skulle til at sige noget, men nåede at fortryde inden han sagde noget han vil fortryde, efter som han kunne se Rollos kæmpe dobbelt bladet økse på hans ryk og Ancalagons Økse, som er lagt på bordet.
Ravnen hoppede hen foran Ancalagon og åbnede sin mund og gav nogle korte krave lyde, som betød at den var sulten, så Ancalagon fandt noget kød frem fra en halv stor skin pose med kød i og holdt kødet ud foran sin ravn som bed ud efter kødet og lagde det på bordet og begyndte at rive mindre stykker af det større stykke, hvilket svinede stoffet til og gav store pletter af kød på duen.
Man kunne se at tjeneren virkelig prøvede at holde sin mening og frustration tilbage og ikke bryde ud og daske efter ravnen til at få den væk fra før den ødelagde mere af den eksotiske du.
I mellem tiden sad Erik og Arne stadig og rå åd mad i sig og man skulle tro de snart ville falde op og ikke nok med det, var det yderst forkert måde at spise på, til sådan et storslået og fin balfest, man tog kun små napser, som tjeneren kaldte det, man spiste ikke til man var fyldt op, for så var der ikke mere mad tilbage og folk ville ikke kunne blive ved med at spise.
Speciel de kvinder som havde korset på, da de var så meget stramt ind, kunne de overhoved ikke spise store mængder, da det også var uset stødende og forkert, hvis en fin dame eller pige spiste som et 'svin', selv de små piger som var fine på den, skulle holde sig tilbage, selv om de var dødsulten.
Erik havde lænet sit store trykke og runde egetræs skjold op af bordet, dog hang hans sværd stadig ved af side i bæltet i sin skede.
Arne havde dog stadig sin bue om sig og sin pilekogger på ryggen.
De var begyndt at synge en ret sjofel kro sang, som indeholdte let påklædte kvinder og de aktiviteter som de kunne kunne finde på at gøre for en mand, hvilke fik folk til virkelig at blive fornærmet og stødte over den forfærdelige kro sang, speciel fordi at det fik nogle af børnene til at danse halvt med til sangen, speciel pigerne, da sangen rimede og var normalt ret underholdende, men dette her bal var så fint, at stort set alle var mere eller mindre snobbet på en eller anden måde, nogle mere end andre.
Børnene fik dog hurtigt en skide balle og blev trukket væk fra stedet, heldigvis var balrummet så gigantisk stor, at hvis man stod i den modsatte side at salen, kunne man ikke høre dem, desuden var der over instrumenter som spillede derudaf.
Rogan var ikke til at se, da han havde bannede sig vej gennem alle de mange hundrede mennesker som var til stede for at komme hen til en af de mange trapper som førte op til førstesal, derefter var han gået ned af en gang for at komme ind i et rum, da ejeren af hele stedet sad og skrev under på papirer, ja det mest komiske ved hele ballet, var at ejeren ikke en gang var tilstede, da han selv var en af de rigeste købmænd og en af de mest velhavende lords.
Gæst- Gæst
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Igår kl. 16:54 af Katrina
» Your new home, my little sweetheart
Igår kl. 14:38 af Celenia
» please safe me - Savas
Tors 21 Nov 2024 - 13:42 af Savas
» The Fever Called Living ~ Dr. Trott
Tors 21 Nov 2024 - 13:17 af Dr. Trott
» As if anything would change (Valentine)
Tors 21 Nov 2024 - 13:00 af Sean
» Aften a long time - Sean
Søn 17 Nov 2024 - 21:04 af Lori
» Oh what a circus -Natalie
Søn 17 Nov 2024 - 15:56 af Madelena Gray
» Who am I now?? //Jake//
Søn 17 Nov 2024 - 7:40 af Jake
» A royal search for knowledge
Lør 9 Nov 2024 - 17:39 af Elizabeth