ForumforsideLog ind
Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Efterår
Måned | Oktober
Seneste emner
Statistik
Der er i alt 192 tilmeldte brugereDen sidst registrerede bruger er Victoria
Vores brugere har i alt skrevet 164973 indlæg i 8752 emner
The Grand Slaveauction - Tilmeldte
5 deltagere
Side 1 af 1
The Grand Slaveauction - Tilmeldte
af Vetis Fre 18 Jan 2019 - 23:19
Sted: Rotten Root distriktet, Auktionshuset
Tid: Sen aften den 18/01 1163
Vejr: Frost, overskyet og utrolig tåget og diset.
Tøj: Outfit samt lange sort læderstøvler. Sort maling som dækker toppen af hans ansigt med dryp design, sort maling på brystkassen, samt en vædder skelet maske.
Tid: Sen aften den 18/01 1163
Vejr: Frost, overskyet og utrolig tåget og diset.
Tøj: Outfit samt lange sort læderstøvler. Sort maling som dækker toppen af hans ansigt med dryp design, sort maling på brystkassen, samt en vædder skelet maske.
OBS: Vi er et par stykker så prøv at holde svar inde for rimelighedens grænser. Selv skal jeg nok prøve at holde mig inde for det, men jeg har lige en del mere at beskrive, så jeg håber at i kan bære over med mig. Derudover er folk selv med til at bestemme om i skriver tale på dansk eller engelsk. Udover det så hav det sjovt og håber at folk får det ud af det som de gerne ville. Vil se frem til at se alle jeres lækre svar X9
OBS: Hvis der er spørgsmål så send gerne en PM til mig og jeg skal prøve at svare inden for en rimlig tidsperiode.
Rækkefølge: @Vetis, @Melisandre, @Gale, @Matthias, @Natalie, @Micah, @Kira, @Gabriello, og @Emerson.
Det var tid...
På en mørk og lunefuld aften, hvor frosten havde lagt et fint dække over byen og planter, og tågen var så tyk an man knap nok kunne se en hånd for sig, var det blevet tid til en meget speciel aften.
Forberedelserne havde været længe undervejs.
Alt skulle være perfekt, men ikke mindst så havde timingen havde været uhyrlig vigtig for denne begivenhed. Auktionen... Men ikke en hvilke som helst auktion. Nej, denne auktion var i en særklasse for sig selv og fandt kun sted en enkelt gang om året. Slaveauktionen i Doomsville. Et sted hvorved kun få som havde fået en særlig invitation var ment adgang til denne særlige begivenhed. Havde man derimod ikke en invitation, så var det bare ærgerligt. Man kom ikke ind uden... med lige én undtagelse. Slaver som skulle sælges til denne auktion behøvede skam ingen særlig invitation. De deltog om de så ville det eller ej. For en slaveauktion havde det med at runge lidt hult uden nogle slaver til at sælge til folket. Dog blev der skam også solgt andet end lige slaver, men det var helt klart dem som var hovedattraktionen og som folk kom langs vejs fra for at købe. Især når det var at denne auktion tilbød et lidt mere, eksotisk udvalg.
Det var lige før at der ikke var noget som de ikke havde, eller solgte. De havde trods alt ikke den store morale når det kom til andre liv. For disse væsner, tja, så var andet liv end ikke andet end noget som de kunne udnytte og bruge til egen fordel. Slaver var ikke andet end objekter samt genstande. De havde ikke deres egen vilje… og hvis de stadigvæk havde en vilje, så var der heldigvis mange som yndede at knuse den. Der kunne ligefrem gå sport i sådan noget. Der var skam mange som købte slaver som de anså for at have en stærk vilje, blot for at se hvor hurtigt de kunne knække den.
Der var så meget som slaverne kunne bruges til her. Der var ingen grænser hvad disse folk af mørke sind kunne finde på idet de fik fingrene i et andet levende. Derfor var auktionen hemmelig. Selv end ikke dens lokation var nævnt i invitationen. I stedet var et andet sted og et tidspunkt blevet oplyst hvorved at folk skulle møde op. Derved ville der blive sendt en ekskort ud for at hente dem, men de blev ikke bragt videre før at deres syn, lugt og høresans var blevet taget fra dem, enten med en evne eller med andre midler. Det var heller ikke tilladt at have bodyguards eller lignende med sig. Det var der skam sørget for fra auktionens side af. De havde folk til at agere vagter, ekskort og bodyguards for deres særlige gæster. Alle fik én hver, hvis opgave var at passe på én og dø om nødvendigt for gæsten.
En person som dog ikke behøvede nogen ekskort til stedet var én som allerede havde været der i et par dage. Han var én af dem som var specielt værdsat af auktionens vært siden at denne mand havde været med til at anskaffe nogen af varerne, men heller ikke hvilket som helst vare. Det som denne person havde været anskaffet var diverse væsner samt vigtige oplysninger som også blev solgt denne aften. Udover det havde denne person også været en bekendt af værten, og havde endda været med til at etablere auktionen i sin tid. Denne person var ingen ringere end; The Mad Hatter, eller som han nu oprindeligt hed, Vetis. Ikke at der var mange som var bekendt med hans navn. I alt fald ikke dem som ikke havde nogen særlig interesse for Vetis, eller nogen som han syntes fortjente at vide det.
Nok om det...
Vetis havde været med til at få styr på nogen af de sidste ting og havde set til at de varer han havde medbragt var placeret ordentligt og havde gode tilstande. Han skulle jo nødigt risikere at hans varer var skadet og dermed være med til at nedsænke deres værdi. Ikke at det var en stor bekymring. De var i gode hænder her, hvorved auktionen fandt sted. Deres burer, var udstyret med hvad end de skulle bruge. Et sted hvorved de kunne sove samt et sted at fordrive deres nødtørft. Derudover havde alle forskellige væsner et bur som passede til deres race. De fik også mad til at opretholde deres helbred samt der var nogen til konstant at holde øje med dem så de ikke gjorde skade på dem selv.
De blev holdt alle sammen nede i en kælder, hvorved de var blevet undersøgt og deres diverse informationer var blevet noteret og kommet på et skilt ude foran buret. Selv deres særlige evner som nogen af dem havde, var kommet på. Dette var med til at sætte deres startpris samt deres estimerede værdi. De potentielle købere kunne så gå nede mellem burene og kigge på varende. De var dog stærkt anbefalet om ikke at røre ved dem eller tale til slaverne, hvilket var noget som de fleste rettede sig ind efter. Dem som ikke gjorde kunne risikere at blive eskorteret ovenpå igen til alle festlighederne var i gang. Det gjaldt dog også for dem som passede dem, at de ikke skulle røre dem mere end nødvendigt, og under ingen omstændigheder måtte skade dem. De indfangede var trods alt deres mest dyrebare varer, og en skade kunne nedsætte deres pris gevaldigt. Så, var man skødesløs og forvoldte varene skade, tja, så kunne man fortsat leve sit liv uden hænder...
Ovenpå var der nemlig ret godt gang i den. Folk var troppet op i festligt samt prangende tøj. Mange, eller stort set de fleste, bar masker som dækkede deres ansigt. Det var ikke noget som var påkrævet, men det gjorde det svære for andre at genkende dem. Dette var skam heller ikke stedet hvorved at man ønskede at blive genkendt af en rival. Især ikke når det kunne bringe én i store problemer blot at blive set til sådan et arrangement, men i alt fald så var der påbegyndt en ”lille” velkomst til gæsterne. Der blev uddelegeret vin af alle farve, champagne og andre drinks som folk end måtte begære. Der var også blevet klargjort og forberedt føde til dem som fandt næring i andre substanser. Til dem var der blevet uddelegeret og informeret om specielle føde-lokaler hvorved de kunne finde næring. Nogen af dem var fælleslokaler hvorved at andre var mere private. Var man i tvivl hvorved man kunne finde disse, skulle man ikke andet end blot at spørge sin aftens ekskort.
Allerede nu havde en lille auktion været i gang i det store auditorium for diverse andre ting. Det var mere værktøjer, magiske genstande, samle objekter, informationer af alle arter samt maskiner som var blevet solgt derinde. Ikke noget af det helt store… men, det var også noget som skulle gøres plads til inden at aftnen helt blev skudt i gang. Dette var også et godt tidspunkt at få kigget på flere af varerne og mænge sig med de forskellige gæster… måske endda få udset sig nogle rivaler og estimere hvor meget mere man selv kunne betale i forhold til dem. De fleste her til aften var folk med utallige formuer, men det bedste var at ikke alt kom an på pengemængden. Der var så meget mere man kunne betale med hvis det var at man var desperat nok. Alt gjaldt… så længe at man kunne betale i sidste ende. Vetis havde skam været med til at se nogen love bort et af deres egne børn for at få fingrene i en slave. Det havde været noget så underholdende, især da de ingen tåre havde fældet da de gav bort deres barn.
Det var vidunderligt hvor koldblodige og følelseskolde folk kunne være til sådan nogle ting her… Folk havde det med at vise deres sande natur under ekstreme og dystre forhold… og det var sådan noget Vetis levede for.
Pludselig lød en smuk klang af diverse klokker… Vetis smilede stort og kunne se det samme smil brede sig på de fleste af gæsternes læber.
Det var tid, og de blev nu alle hidkaldt til aftnens største begivenhed… Slaveauktionen.
Vetis tømte sit glas og gik med alle de andre gæster mod det store auditorium, som kunne husere flere hundrede personer. De var alle blevet udleveret med en seddel som meddelte deres siddepladser derinde. Vetis selv havde fået et balkonnummer og sammen med hans ekskort gik han derhen. Det var ikke fordi at Vetis selv skulle købe noget i dag. Nej, ville han have en slave kunne han skam selv have beholdt én. Han var blot her for at opservere og lade sig underholde.
Han var spændt på at se hvem som der ville byde på hans indfangede væsner. Selv havde han en idé om de nok skulle blive solgt, men han ville gerne se hvem af dem som gik for den højeste pris. På nuværende havde han allerede en ide om hvem der ville sælge for mest… men, man kunne trods alt tage fejl.
Auktionen ville ikke begynde før alle havde taget plads, men det ville nok ikke tage så langt tid igen. Folk var trods alt ret ivrige. Hvem vi ellers ikke være det? Foruden lige dem som var nede i kælderen og alle ventede på at auktionens-mesteren trådte ind på den store scene nede på gulvet, og gav sin velkomst.
På en mørk og lunefuld aften, hvor frosten havde lagt et fint dække over byen og planter, og tågen var så tyk an man knap nok kunne se en hånd for sig, var det blevet tid til en meget speciel aften.
Forberedelserne havde været længe undervejs.
Alt skulle være perfekt, men ikke mindst så havde timingen havde været uhyrlig vigtig for denne begivenhed. Auktionen... Men ikke en hvilke som helst auktion. Nej, denne auktion var i en særklasse for sig selv og fandt kun sted en enkelt gang om året. Slaveauktionen i Doomsville. Et sted hvorved kun få som havde fået en særlig invitation var ment adgang til denne særlige begivenhed. Havde man derimod ikke en invitation, så var det bare ærgerligt. Man kom ikke ind uden... med lige én undtagelse. Slaver som skulle sælges til denne auktion behøvede skam ingen særlig invitation. De deltog om de så ville det eller ej. For en slaveauktion havde det med at runge lidt hult uden nogle slaver til at sælge til folket. Dog blev der skam også solgt andet end lige slaver, men det var helt klart dem som var hovedattraktionen og som folk kom langs vejs fra for at købe. Især når det var at denne auktion tilbød et lidt mere, eksotisk udvalg.
Det var lige før at der ikke var noget som de ikke havde, eller solgte. De havde trods alt ikke den store morale når det kom til andre liv. For disse væsner, tja, så var andet liv end ikke andet end noget som de kunne udnytte og bruge til egen fordel. Slaver var ikke andet end objekter samt genstande. De havde ikke deres egen vilje… og hvis de stadigvæk havde en vilje, så var der heldigvis mange som yndede at knuse den. Der kunne ligefrem gå sport i sådan noget. Der var skam mange som købte slaver som de anså for at have en stærk vilje, blot for at se hvor hurtigt de kunne knække den.
Der var så meget som slaverne kunne bruges til her. Der var ingen grænser hvad disse folk af mørke sind kunne finde på idet de fik fingrene i et andet levende. Derfor var auktionen hemmelig. Selv end ikke dens lokation var nævnt i invitationen. I stedet var et andet sted og et tidspunkt blevet oplyst hvorved at folk skulle møde op. Derved ville der blive sendt en ekskort ud for at hente dem, men de blev ikke bragt videre før at deres syn, lugt og høresans var blevet taget fra dem, enten med en evne eller med andre midler. Det var heller ikke tilladt at have bodyguards eller lignende med sig. Det var der skam sørget for fra auktionens side af. De havde folk til at agere vagter, ekskort og bodyguards for deres særlige gæster. Alle fik én hver, hvis opgave var at passe på én og dø om nødvendigt for gæsten.
En person som dog ikke behøvede nogen ekskort til stedet var én som allerede havde været der i et par dage. Han var én af dem som var specielt værdsat af auktionens vært siden at denne mand havde været med til at anskaffe nogen af varerne, men heller ikke hvilket som helst vare. Det som denne person havde været anskaffet var diverse væsner samt vigtige oplysninger som også blev solgt denne aften. Udover det havde denne person også været en bekendt af værten, og havde endda været med til at etablere auktionen i sin tid. Denne person var ingen ringere end; The Mad Hatter, eller som han nu oprindeligt hed, Vetis. Ikke at der var mange som var bekendt med hans navn. I alt fald ikke dem som ikke havde nogen særlig interesse for Vetis, eller nogen som han syntes fortjente at vide det.
Nok om det...
Vetis havde været med til at få styr på nogen af de sidste ting og havde set til at de varer han havde medbragt var placeret ordentligt og havde gode tilstande. Han skulle jo nødigt risikere at hans varer var skadet og dermed være med til at nedsænke deres værdi. Ikke at det var en stor bekymring. De var i gode hænder her, hvorved auktionen fandt sted. Deres burer, var udstyret med hvad end de skulle bruge. Et sted hvorved de kunne sove samt et sted at fordrive deres nødtørft. Derudover havde alle forskellige væsner et bur som passede til deres race. De fik også mad til at opretholde deres helbred samt der var nogen til konstant at holde øje med dem så de ikke gjorde skade på dem selv.
De blev holdt alle sammen nede i en kælder, hvorved de var blevet undersøgt og deres diverse informationer var blevet noteret og kommet på et skilt ude foran buret. Selv deres særlige evner som nogen af dem havde, var kommet på. Dette var med til at sætte deres startpris samt deres estimerede værdi. De potentielle købere kunne så gå nede mellem burene og kigge på varende. De var dog stærkt anbefalet om ikke at røre ved dem eller tale til slaverne, hvilket var noget som de fleste rettede sig ind efter. Dem som ikke gjorde kunne risikere at blive eskorteret ovenpå igen til alle festlighederne var i gang. Det gjaldt dog også for dem som passede dem, at de ikke skulle røre dem mere end nødvendigt, og under ingen omstændigheder måtte skade dem. De indfangede var trods alt deres mest dyrebare varer, og en skade kunne nedsætte deres pris gevaldigt. Så, var man skødesløs og forvoldte varene skade, tja, så kunne man fortsat leve sit liv uden hænder...
Ovenpå var der nemlig ret godt gang i den. Folk var troppet op i festligt samt prangende tøj. Mange, eller stort set de fleste, bar masker som dækkede deres ansigt. Det var ikke noget som var påkrævet, men det gjorde det svære for andre at genkende dem. Dette var skam heller ikke stedet hvorved at man ønskede at blive genkendt af en rival. Især ikke når det kunne bringe én i store problemer blot at blive set til sådan et arrangement, men i alt fald så var der påbegyndt en ”lille” velkomst til gæsterne. Der blev uddelegeret vin af alle farve, champagne og andre drinks som folk end måtte begære. Der var også blevet klargjort og forberedt føde til dem som fandt næring i andre substanser. Til dem var der blevet uddelegeret og informeret om specielle føde-lokaler hvorved de kunne finde næring. Nogen af dem var fælleslokaler hvorved at andre var mere private. Var man i tvivl hvorved man kunne finde disse, skulle man ikke andet end blot at spørge sin aftens ekskort.
Allerede nu havde en lille auktion været i gang i det store auditorium for diverse andre ting. Det var mere værktøjer, magiske genstande, samle objekter, informationer af alle arter samt maskiner som var blevet solgt derinde. Ikke noget af det helt store… men, det var også noget som skulle gøres plads til inden at aftnen helt blev skudt i gang. Dette var også et godt tidspunkt at få kigget på flere af varerne og mænge sig med de forskellige gæster… måske endda få udset sig nogle rivaler og estimere hvor meget mere man selv kunne betale i forhold til dem. De fleste her til aften var folk med utallige formuer, men det bedste var at ikke alt kom an på pengemængden. Der var så meget mere man kunne betale med hvis det var at man var desperat nok. Alt gjaldt… så længe at man kunne betale i sidste ende. Vetis havde skam været med til at se nogen love bort et af deres egne børn for at få fingrene i en slave. Det havde været noget så underholdende, især da de ingen tåre havde fældet da de gav bort deres barn.
Det var vidunderligt hvor koldblodige og følelseskolde folk kunne være til sådan nogle ting her… Folk havde det med at vise deres sande natur under ekstreme og dystre forhold… og det var sådan noget Vetis levede for.
Pludselig lød en smuk klang af diverse klokker… Vetis smilede stort og kunne se det samme smil brede sig på de fleste af gæsternes læber.
Det var tid, og de blev nu alle hidkaldt til aftnens største begivenhed… Slaveauktionen.
Vetis tømte sit glas og gik med alle de andre gæster mod det store auditorium, som kunne husere flere hundrede personer. De var alle blevet udleveret med en seddel som meddelte deres siddepladser derinde. Vetis selv havde fået et balkonnummer og sammen med hans ekskort gik han derhen. Det var ikke fordi at Vetis selv skulle købe noget i dag. Nej, ville han have en slave kunne han skam selv have beholdt én. Han var blot her for at opservere og lade sig underholde.
Han var spændt på at se hvem som der ville byde på hans indfangede væsner. Selv havde han en idé om de nok skulle blive solgt, men han ville gerne se hvem af dem som gik for den højeste pris. På nuværende havde han allerede en ide om hvem der ville sælge for mest… men, man kunne trods alt tage fejl.
Auktionen ville ikke begynde før alle havde taget plads, men det ville nok ikke tage så langt tid igen. Folk var trods alt ret ivrige. Hvem vi ellers ikke være det? Foruden lige dem som var nede i kælderen og alle ventede på at auktionens-mesteren trådte ind på den store scene nede på gulvet, og gav sin velkomst.
Sidst rettet af Vetis Man 4 Feb 2019 - 12:17, rettet i alt 2 gange
Vetis- Antal indlæg : 350
Reputation : 26
Bosted : Doomsville Rotten Root District, for det meste
Evner/magibøger : Gendermorphing
Sv: The Grand Slaveauction - Tilmeldte
af Gæst Søn 20 Jan 2019 - 14:52
Håret hænger løst som på profilbilledet.
Kjole: https://i.imgur.com/LN8Ldc6.jpg
Mel var ankommet til Doomsville et par dage tidligere for at overdrage nøglen på hendes tidligere hus i Rotten Root District. Derefter gik hun på opdagelse i de forskellige områder, hvor hun viste at der var slaverhandler. Hun var på udkik efter om der var nogle som kunne passe godt ind i det partnerskab som hun havde startet sammen med Arthur, eller om der var nogle som kunne trænes op, så de kunne overdrages til Zero som hun jo enlig arbejde for. Da det var overstået, uden held, begyndte hun på sin egen lille efterforskning: at finde en som viste mere om den særlige aktion hun havde hørt lidt rygter om.
Sølv og guld velv skiftede hænder og sikrede hende en invitation, samt en guid hen til samlingsstedet hvor hvor hun så mange fornemme folk af blandet racer, dog mest af de mørke. Hun smilede skælmsk og tænkte lidt over hvordan hun nemmest kunne komme med ind.
Mel smilede henrykt og nød at hun nu havde muligheden for at se en af de helt særlige slaveaktioner, som hun forstod at dette ville være.
Hun havde intet problem med ikke at vide hvor hun var, da de ankom til stedet hvor aktionen skulle afholdes. Tvært imod, så fandt hun det spændende og fascinerende at der blev taget så omhyggelige foranstaltninger i brug. Hun slikkede sig forventnings fuldt om læberne og smilede letter skummelt. Både Arthur og Zero ville nok brokke sig over at hun ikke havde indreaget dem i dette, men så igen, der havde jo ikke ligefrem været tid til det. Kræ, som var den eneste slave hun havde med, havde lovet at vente pænt ved opsamlingsstedet til hun kom tilbage. Han havde også fået lov til at gå lidt rundt på egen hånd, så frem at han ikke skabte problemer for hende eller ødelagde sig selv.
Selv om hun havde mulighed for at gå rundt mellem slaverne og se dem an, så havde det været en hurtig tur. Der var kun én som havde hendes interesse og hun håbede bare at hun havde nok penge med. Ellers måtte hun jo eventuelt tage en snak med den som vandt slaget bagefter. Men nok om de tanker.. Hun nikkede smilende til sin eskorte, der kom med et glas champagne til hende. Hun så godt at de fleste havde masker på, men selv havde hun ingen og var enlig også ligeglad med det. Hun kendte ikke ret mange her i byen og tvivlede på at det ville blive et problem senere hen.
Da lyden af nogle klokker lød, så Mel godt at folk begyndte at gå mod et bestemt rum og hun fuldte roligt med uden en eneste bekymring. Hun satte sig roligt på den plads hendes eskorte viste hende hen til og så nysgerrigt ud over lokalet. Hun havde været heldig at få en af de bagerste pladser, så hun havde nemt ved at se det meste.
Kjole: https://i.imgur.com/LN8Ldc6.jpg
Mel var ankommet til Doomsville et par dage tidligere for at overdrage nøglen på hendes tidligere hus i Rotten Root District. Derefter gik hun på opdagelse i de forskellige områder, hvor hun viste at der var slaverhandler. Hun var på udkik efter om der var nogle som kunne passe godt ind i det partnerskab som hun havde startet sammen med Arthur, eller om der var nogle som kunne trænes op, så de kunne overdrages til Zero som hun jo enlig arbejde for. Da det var overstået, uden held, begyndte hun på sin egen lille efterforskning: at finde en som viste mere om den særlige aktion hun havde hørt lidt rygter om.
Sølv og guld velv skiftede hænder og sikrede hende en invitation, samt en guid hen til samlingsstedet hvor hvor hun så mange fornemme folk af blandet racer, dog mest af de mørke. Hun smilede skælmsk og tænkte lidt over hvordan hun nemmest kunne komme med ind.
Mel smilede henrykt og nød at hun nu havde muligheden for at se en af de helt særlige slaveaktioner, som hun forstod at dette ville være.
Hun havde intet problem med ikke at vide hvor hun var, da de ankom til stedet hvor aktionen skulle afholdes. Tvært imod, så fandt hun det spændende og fascinerende at der blev taget så omhyggelige foranstaltninger i brug. Hun slikkede sig forventnings fuldt om læberne og smilede letter skummelt. Både Arthur og Zero ville nok brokke sig over at hun ikke havde indreaget dem i dette, men så igen, der havde jo ikke ligefrem været tid til det. Kræ, som var den eneste slave hun havde med, havde lovet at vente pænt ved opsamlingsstedet til hun kom tilbage. Han havde også fået lov til at gå lidt rundt på egen hånd, så frem at han ikke skabte problemer for hende eller ødelagde sig selv.
Selv om hun havde mulighed for at gå rundt mellem slaverne og se dem an, så havde det været en hurtig tur. Der var kun én som havde hendes interesse og hun håbede bare at hun havde nok penge med. Ellers måtte hun jo eventuelt tage en snak med den som vandt slaget bagefter. Men nok om de tanker.. Hun nikkede smilende til sin eskorte, der kom med et glas champagne til hende. Hun så godt at de fleste havde masker på, men selv havde hun ingen og var enlig også ligeglad med det. Hun kendte ikke ret mange her i byen og tvivlede på at det ville blive et problem senere hen.
Da lyden af nogle klokker lød, så Mel godt at folk begyndte at gå mod et bestemt rum og hun fuldte roligt med uden en eneste bekymring. Hun satte sig roligt på den plads hendes eskorte viste hende hen til og så nysgerrigt ud over lokalet. Hun havde været heldig at få en af de bagerste pladser, så hun havde nemt ved at se det meste.
Gæst- Gæst
Sv: The Grand Slaveauction - Tilmeldte
af Gæst Ons 23 Jan 2019 - 14:33
Det havde været lidt undervejs det her, men siden Gale nu engang kendte Love, og han vidste at Gale var interesseret i snart at begynde at have slaver - så havde han måske ikke haft ligeså svært ved at få adgang til stedet som mange andre ville. Det, plus der var ikke mange der havde lyst til at nægte 'Bonecrusher' noget han gerne ville have. Ikke med de rygter de havde hørt om ham.
Han forstod godt nødvendigheden, men hadede nu stadig selv at skulle have en bodyguard rendende. Hvis der endelig skete noget ville han nok alligevel ikke kunne styre sig og selv gå ind i kampen, trods alt. Det lå alt for dybt i ham til at han kunne sige nej til en kamp. Men han var som de andre blevet ekskorteret hen til stedet for auktionen, og havde også taget sig tiden til at se varerne lidt an. Der var ikke så mange af dem han reelt var interesseret i... Udover sirenen han så. Han kunne nok være meget nyttig... I de rette situationer. Ikke at han havde den allerstørste sum penge, i forhold til andre, men man kunne vel altid indgå en aftale med hvemend der så endte med at få den lille lækkerbidsken.
I alt fald ringede klokken snart, og han fulgte roligt med de andre ind i lokalet hvor selve auktionen skulle til at foregå. Han nikkede i høflig hilsen til kvinden i rødt, som han var blevet placeret i umiddelbar nærhed af.
// Outfit + maske - og ja, længere end det her bliver mine svar ikke når jeg har hele 3 figurer i det her emne xD
Han forstod godt nødvendigheden, men hadede nu stadig selv at skulle have en bodyguard rendende. Hvis der endelig skete noget ville han nok alligevel ikke kunne styre sig og selv gå ind i kampen, trods alt. Det lå alt for dybt i ham til at han kunne sige nej til en kamp. Men han var som de andre blevet ekskorteret hen til stedet for auktionen, og havde også taget sig tiden til at se varerne lidt an. Der var ikke så mange af dem han reelt var interesseret i... Udover sirenen han så. Han kunne nok være meget nyttig... I de rette situationer. Ikke at han havde den allerstørste sum penge, i forhold til andre, men man kunne vel altid indgå en aftale med hvemend der så endte med at få den lille lækkerbidsken.
I alt fald ringede klokken snart, og han fulgte roligt med de andre ind i lokalet hvor selve auktionen skulle til at foregå. Han nikkede i høflig hilsen til kvinden i rødt, som han var blevet placeret i umiddelbar nærhed af.
// Outfit + maske - og ja, længere end det her bliver mine svar ikke når jeg har hele 3 figurer i det her emne xD
Sidst rettet af Gale Man 4 Feb 2019 - 12:17, rettet 1 gang
Gæst- Gæst
Sv: The Grand Slaveauction - Tilmeldte
af Glorfindel Ons 23 Jan 2019 - 16:54
Outfit: https://data.whicdn.com/images/275364078/large.jpg
At være låst inde, var noget han ikke havde håbet skulle ske igen. Han havde svømmet rundt og se på de mange fremmede, som tjekkede de andre slaver ud. De havde ikke bundet ham op, men vagterne var også meget opmærksomme, nu hvor den store salgsdag var oprundet. Matthias stoppede op og så ud.Folk begyndte at forlade deres rum for at gå et andet sted hen. En hånd lå mod glasset og de blå øjnene så søgende omkring. Mange af slaverne var klædt pænt på. Vasket og renset. Det gjaldt jo om at gøre det bedste indtryk. Han vendte sig om og svømmede ned på bunden. Han lagde sig ned og rullede sig lidt sammen.
Han havde set to par købere kigge på ham. Han genkendte dog kun den ene. Had og frygt vældede op i ham. Han havde undsluppet hende, men nu var hun tilbage. Han rejste sig hoved og så rundt. Andre væsner var i panik eller i tårer. Vagterne, eller hvad man nu kunne kalde dem, gik rundt mellem dem. Matthias lagde sit hoved ned på armene og så tavst ud fra bag glasset. Han kastede blikket hen mod en kvinde og hendes baby. Det måtte være frygteligt for dem. "Gør dem klar." sagde en af de ældre mænd og slog ud med hånden. De yngre rynkede brynene. Bure blev skubbet rundt. Dem som ikke var i bure, blev bedt om at komme på benene og flytte sig. Han lukkede øjnene i, om et øjeblik vil hans liv ændre sig igen.
At være låst inde, var noget han ikke havde håbet skulle ske igen. Han havde svømmet rundt og se på de mange fremmede, som tjekkede de andre slaver ud. De havde ikke bundet ham op, men vagterne var også meget opmærksomme, nu hvor den store salgsdag var oprundet. Matthias stoppede op og så ud.Folk begyndte at forlade deres rum for at gå et andet sted hen. En hånd lå mod glasset og de blå øjnene så søgende omkring. Mange af slaverne var klædt pænt på. Vasket og renset. Det gjaldt jo om at gøre det bedste indtryk. Han vendte sig om og svømmede ned på bunden. Han lagde sig ned og rullede sig lidt sammen.
Han havde set to par købere kigge på ham. Han genkendte dog kun den ene. Had og frygt vældede op i ham. Han havde undsluppet hende, men nu var hun tilbage. Han rejste sig hoved og så rundt. Andre væsner var i panik eller i tårer. Vagterne, eller hvad man nu kunne kalde dem, gik rundt mellem dem. Matthias lagde sit hoved ned på armene og så tavst ud fra bag glasset. Han kastede blikket hen mod en kvinde og hendes baby. Det måtte være frygteligt for dem. "Gør dem klar." sagde en af de ældre mænd og slog ud med hånden. De yngre rynkede brynene. Bure blev skubbet rundt. Dem som ikke var i bure, blev bedt om at komme på benene og flytte sig. Han lukkede øjnene i, om et øjeblik vil hans liv ændre sig igen.
_________________
You could go the distance,
You could run the mile,
You could walk straight through Hell with a smile.
Glorfindel- Antal indlæg : 137
Reputation : 0
Bosted : Silvanesti
Evner/magibøger : Kommer
Sv: The Grand Slaveauction - Tilmeldte
af Natalie Søn 27 Jan 2019 - 20:36
Maske + Outfit
Slaveauktioner var ikke altid velset. Underworld levede i en tidsperiode, hvor der i stigende grad voksede en idé om, at man ikke nødvendigvis burde eje en slave. Konceptet var nyt og heldigvis ikke frygteligt udbredt endnu, men alligevel nok til, at væsner med en lidt ældre - lidt mørkere - form for smag, hvad angik den slags, efterhånden måtte trække sig til skyggerne. Natalie var ikke ubekendt med aftenens auktion. Hun havde hørt om den før hendes tid som leder, men med titlen fulgte åbenbart visse privilegier - såsom en invitation. Brevet bød op til festlig udklædning, og Natalie var lige den rette til at inviterer til den slags. Derfor var hendes bodyguard muligvis også blevet en kende overrasket over synet der ventede ham, men han formåede trods alt at holde masken temmelig godt.
Senere den aften kunne man opleve en lille skikkelse bevæge sig ned foran de mange fyldte bure. Pigeskikkelens kridhvide kjole og matchende laksko stod i høj kontrast til de fleste ældre væsners mørke klæder, men den plysede kaninmaske lod ikke til at lægge meget mærke til sine omgivelser. I stedet lod hun de store glasøjne stirre længe på bur efter bur, imens hun lavede mentale noter. Der var mange fine eksemplarer her på stedet i bedre stand end man kunne forvente på gaden, men hun vidste udmærket, at hun ikke ønskede slaver som kun var pæne. Afbrudt af det smukke klokkespil, fandt hun atter sin bodyguard, som hun hurtigt sendte afsted efter lidt forfriskninger. Efter et glas frugtjuice lod hun vagten eskorterer hende til sin plads, hvilket til hendes store fornøjelse viste sig at være på balkonen. Den lille skikkelse landede på et blødt sæde med fin udsigt over scenen, som hun iagttog kort inden, at hun vendte det maskerede ansigt imod sin knogle-beklædte sidemand.
"Good evening, sir."
Stemmen var ikke videre genkendelig, men et lille smil i stemmen kunne måske fornemmes. Natalie nød virkelig denne aften allerede. Selv bodyguarden som flere måtte finde irriterende, så hun kun som værende en fordel.
Slaveauktioner var ikke altid velset. Underworld levede i en tidsperiode, hvor der i stigende grad voksede en idé om, at man ikke nødvendigvis burde eje en slave. Konceptet var nyt og heldigvis ikke frygteligt udbredt endnu, men alligevel nok til, at væsner med en lidt ældre - lidt mørkere - form for smag, hvad angik den slags, efterhånden måtte trække sig til skyggerne. Natalie var ikke ubekendt med aftenens auktion. Hun havde hørt om den før hendes tid som leder, men med titlen fulgte åbenbart visse privilegier - såsom en invitation. Brevet bød op til festlig udklædning, og Natalie var lige den rette til at inviterer til den slags. Derfor var hendes bodyguard muligvis også blevet en kende overrasket over synet der ventede ham, men han formåede trods alt at holde masken temmelig godt.
Senere den aften kunne man opleve en lille skikkelse bevæge sig ned foran de mange fyldte bure. Pigeskikkelens kridhvide kjole og matchende laksko stod i høj kontrast til de fleste ældre væsners mørke klæder, men den plysede kaninmaske lod ikke til at lægge meget mærke til sine omgivelser. I stedet lod hun de store glasøjne stirre længe på bur efter bur, imens hun lavede mentale noter. Der var mange fine eksemplarer her på stedet i bedre stand end man kunne forvente på gaden, men hun vidste udmærket, at hun ikke ønskede slaver som kun var pæne. Afbrudt af det smukke klokkespil, fandt hun atter sin bodyguard, som hun hurtigt sendte afsted efter lidt forfriskninger. Efter et glas frugtjuice lod hun vagten eskorterer hende til sin plads, hvilket til hendes store fornøjelse viste sig at være på balkonen. Den lille skikkelse landede på et blødt sæde med fin udsigt over scenen, som hun iagttog kort inden, at hun vendte det maskerede ansigt imod sin knogle-beklædte sidemand.
"Good evening, sir."
Stemmen var ikke videre genkendelig, men et lille smil i stemmen kunne måske fornemmes. Natalie nød virkelig denne aften allerede. Selv bodyguarden som flere måtte finde irriterende, så hun kun som værende en fordel.
_________________
Natalie- Raceleder
- Antal indlæg : 169
Reputation : 5
Bosted : Terrorville District – Et mægtig palæ.
Evner/magibøger : Nightmare Fuel & Demonic Transformation.
Sv: The Grand Slaveauction - Tilmeldte
af Micah Tors 31 Jan 2019 - 14:59
I aften var så natten hvor det skulle foregå... Det var godt at Jozaf endelig var blevet lidt mere medgørlig, såde andre slaver derhjemme rent faktisk kunne holde styr på ham mens Micah var ude af huset. Kun godt - for ellers havde han ikke kunnet være her denne aften, og hvilken aften det allerede tegnede til at være. Han havde absolut intet problem med hvor hemmeligt det hele blev holdt, han forstod skam godt nødvendigheden i det - og nødvendigheden i bodyguardsene, selvom han næsten var sikker på at han alligevel var stærkere end den bodyguard han havde fået.
Men som de andre, havde han taget en stille og rolig gåtur blandt de slaver der jo så åbenbart var til salg i aften. En del forskellige racer, det var nu meget interessant - men af dem alle var der dog en formskifter kvinde, med barn, som han fandt meget mere interessant end alle de andre. Barnet var han umiddelbart rimelig ligeglad med... Men det var nok tydeligt for kvinden, med den måde han virkelig studerede hende på, hvor interesseret han var i hende. Han så nærmest ud til at æde hende med øjnene - inden han endelig gik videre, og blev vist hen til sin egen plads, ikke langt fra den lille dæmon pige... Som han nikkede høfligt til, inden han satte sig ned, og nu blot ventede på at 'showet' ville gå igang for alvor.
// Makeup, hår og piercinger + outfit +maske
Men som de andre, havde han taget en stille og rolig gåtur blandt de slaver der jo så åbenbart var til salg i aften. En del forskellige racer, det var nu meget interessant - men af dem alle var der dog en formskifter kvinde, med barn, som han fandt meget mere interessant end alle de andre. Barnet var han umiddelbart rimelig ligeglad med... Men det var nok tydeligt for kvinden, med den måde han virkelig studerede hende på, hvor interesseret han var i hende. Han så nærmest ud til at æde hende med øjnene - inden han endelig gik videre, og blev vist hen til sin egen plads, ikke langt fra den lille dæmon pige... Som han nikkede høfligt til, inden han satte sig ned, og nu blot ventede på at 'showet' ville gå igang for alvor.
// Makeup, hår og piercinger + outfit +maske
Sidst rettet af Micah Man 4 Feb 2019 - 12:24, rettet i alt 2 gange
Micah- Antal indlæg : 203
Reputation : 7
Bosted : Doomsville, Angerforge district, i et større hus.
Evner/magibøger : Blood Manipulation
Sv: The Grand Slaveauction - Tilmeldte
af Gæst Man 4 Feb 2019 - 10:11
Kira havde mistet alt tidsfornemmelse kort tid efter at hun var blevet fanget. Hendes tanker fokuserede på at gøre det så godt som muligt for sin søn Theo. Så derfor havde hun også været ret medgørlig, uanset hvad hun var blevet beordret til. Hun havde også hurtigt fundet ud af at det bedste hun kunne gøre for sin søn var at være så rolig som muligt selv om hele hendes sind og krop skreg efter frihed. Jo mere rolig hun selv viste sig at være, jo mere rolig var han også. Dog havde han ingen skubler med at skifte form, når noget ikke passede ham. Hvilket vagterne i staten ikke havde været hurtige nok til at reagere på. De lod det dog gå ud over hende, når Theo rev eller bed dem. Og Kira havde derfor i en tid flere blå mærker i ansigtet og på kroppen, til Theo sammenbandt sine handlinger med sin mors mærker og skader. Noget Kira også svagt huskede var at vagterne som havde afreageret på hende frem for hendes søn, var blevet udskiftet da det var gået op for lederne hvad der var skyld i de blå mærker på kvinden.
Theo, som nu var omkring syv måneder gammel, ikke en hel lille unge længere. Han var også en del længere fremme i sin udvikling end de fleste børn, hvilket Kira gættede på skyldtes hans dyreform. Normalt var børn først begyndte at lære at kravle omkring denne alder, men Theo udforskede nærmest alt på alle fire i menneskeskikkelse. Hvis han fik lov tog det ham ikke mange minutter at kravle fem meter eller mere.
Denne aften var de begge klædt i en hvid kåbe, som blev holdt sammen af et hvidt skærf. De sad sammen i et bur der nok målte en gang to meter, så Theo havde lidt plads til når han skiftede form. Theo havde en rimelig god forståelse af at han skulle af sit tøj før han skiftede form, men det skete stadig at han ødelagde tøjet når han blev for ivrig. Mens folkene havde gået rundt og set på dem, havde Kira fornemmet Theos iver og taget kåben af ham, hvorefter han forvandlede sig og gik lidt frem og tilbage inden han igen vente tilbage til sin mor for at putte og søge trykhed. Da havde hun nøjedes med at ligge kåben omkring ham som en kappe.
Hun bad til at de ville blive solgt sammen og til en god ejer.
//Videoer af hvor stor Theo er, kan ses på profilen.
Theo, som nu var omkring syv måneder gammel, ikke en hel lille unge længere. Han var også en del længere fremme i sin udvikling end de fleste børn, hvilket Kira gættede på skyldtes hans dyreform. Normalt var børn først begyndte at lære at kravle omkring denne alder, men Theo udforskede nærmest alt på alle fire i menneskeskikkelse. Hvis han fik lov tog det ham ikke mange minutter at kravle fem meter eller mere.
Denne aften var de begge klædt i en hvid kåbe, som blev holdt sammen af et hvidt skærf. De sad sammen i et bur der nok målte en gang to meter, så Theo havde lidt plads til når han skiftede form. Theo havde en rimelig god forståelse af at han skulle af sit tøj før han skiftede form, men det skete stadig at han ødelagde tøjet når han blev for ivrig. Mens folkene havde gået rundt og set på dem, havde Kira fornemmet Theos iver og taget kåben af ham, hvorefter han forvandlede sig og gik lidt frem og tilbage inden han igen vente tilbage til sin mor for at putte og søge trykhed. Da havde hun nøjedes med at ligge kåben omkring ham som en kappe.
Hun bad til at de ville blive solgt sammen og til en god ejer.
//Videoer af hvor stor Theo er, kan ses på profilen.
Gæst- Gæst
Sv: The Grand Slaveauction - Tilmeldte
af Gabriello Man 4 Feb 2019 - 16:41
Gabriello bar en maske. Små fjer prydede siderne og kappen omkring ham var en hvid med røde kanter. Han havde stået og set på en person, som han var yderst interesseret i. De røde øjne hvilede på figuren og et smalt smil om hans læber. Han snurrede rundt på hælen og fulgte efter andre købere. Han var den eneste som havde få invitationen, og ingen af hans brødre måtte komme med. Ikke ligefrem tilfreds med det, men regler var regler. Han fik op på en af balkonerne, hans lånte bodyguard dulgte hurtigt med. Han satte sig ned så udover salen. En god udsigt og en masse folk. Lænede sig tilbage og mærkede posen med guldmønter. Posen var bundet om bæltet og skjult under kappen. Han var kommet så langt og han ville hellere dø, end at miste chancen. Hænderne folede sig og hagen kom ned og hvilede på dem. Blikketveg ikke et sekund fra scenen. Dette kunne begynde når som helst nu. Et lille smil var om hans læber. Den unge albino, ifølge hans race, vidste hvordan han skulle spille denne sag. Han havde snakket med sine søskende og hørt deres råd, angående auktioner. Nu skulle det bare spille over i hans hånd.
Han satsede på at han havde penge nok, men om nødvendigt måtte han snakker med køberen. Han havde skrabet så mange penge sammen på kort tid.
Han satsede på at han havde penge nok, men om nødvendigt måtte han snakker med køberen. Han havde skrabet så mange penge sammen på kort tid.
Gabriello- Antal indlæg : 108
Reputation : 0
Bosted : Aquener mellem sine to herregårde
Evner/magibøger : Bird of War
Sv: The Grand Slaveauction - Tilmeldte
af Gæst Tirs 5 Feb 2019 - 2:33
Emerson var absolut ikke glad for denne situation. Det havde han ikke været lige siden dæmonen havde fået fat på dem i Rotten Root - han skulel aldrig være gået tilbage der, det havde Remy haft ret i. Apropos Remy, så havde de heldigvis ikke skilt dem ad - men igen, en santuine havde vel heller ikke megen interesse uden man havde begge tvillingerne, vel? Det var vel nok derfor de havde ladet dem blive sammen. Han hadede at det var årsagen til det - men var stadig meget glad for at de var sammen. Som det var, var han selv blevet klædt i noget simpelt, beige tøj. Hvid havde de holdt sig fra - måske fordi Remy tit hoppede op på ham og derved tog støv og skidt med, der nemt kunne ses på hvidt tøj? Who knew.
I alt fald sad han på gulvet i det bur de havde fået, med Remy i skødet, godt puttet ind mod sig. Den eneste trøst de havde lige u var trods alt hinanden, og de håbede da også at de ville blive solgt sammen - men regnede også med det. Jo mere man tænkte over det, jo flere minusser ville der jo være for en eventuel ejer ved kun at købe den ene. Så horribelt som det var, at blive solgt som slave... Så ville de dog stadig have hinanden. Ingen af dem så op på nogen af de potentielle købere der kom forbi, for hvorfor... De ville alligevel kun skulle lære én af dem at kende, så ingen grund til at se dem alle.
I alt fald sad han på gulvet i det bur de havde fået, med Remy i skødet, godt puttet ind mod sig. Den eneste trøst de havde lige u var trods alt hinanden, og de håbede da også at de ville blive solgt sammen - men regnede også med det. Jo mere man tænkte over det, jo flere minusser ville der jo være for en eventuel ejer ved kun at købe den ene. Så horribelt som det var, at blive solgt som slave... Så ville de dog stadig have hinanden. Ingen af dem så op på nogen af de potentielle købere der kom forbi, for hvorfor... De ville alligevel kun skulle lære én af dem at kende, så ingen grund til at se dem alle.
Gæst- Gæst
Sv: The Grand Slaveauction - Tilmeldte
af Vetis Tors 14 Feb 2019 - 22:22
Det store auditorium var ved at være godt fyldt med folk, men, der var trods alt en plads til alle, så ingen panik der. Det var heller ikke så svært igen at finde sin plads når stedet var inddelt, og når man havde ens ekskort til at hjælpe sig. De var trods alt andet end til pynt, siden at de havde flere funktioner. Der var dog visse begrænsninger. Selv var man under ingen omstændigheder tilladt at skade sin ekskort. De lod sig gerne skade af andre, men det var ikke ens betydning med at man kunne ligge hånd på dem... eller spise dem. Det var trods alt hvad spise kamrene var til for
Nok om det dog, folk havde strømmet ind i et par minutter nu, og det så ud til at de sidste plader var ved at blive indtaget. Klokkerne var også stilnet stille og roligt af. Når de engang stoppede ville dørene blive lukket og auktions-mesteren ville træde ind på scenen forneden.
Lige nu holdt Vetis øje med de forskellige som satte sig i nærheden af ham. Da han blev hilst på vendte han sig mod den lille skikkelse som havde indtaget pladsen ved siden af ham.
"And a good evening to you, M'lady" sagde han høfligt og bukkede let hovedet i en hilsen. Hans stemme havde han bevidst ændret til at den var dybere. Den lille skikkelse var fint klædt på og iført en hvid kaninmaske, som matchede hendes kjole. Jessie havde elsket at gå i sådan noget da hun havde været noget yngre. Vetis, som far, havde endda fået anskaffet hende en del af sådan nogle kjoler, blot for at se hendes smile og stråle imens hun rendte rundt med Sir Bearington, hendes kælebjørn. Aiden havde ikke haft den store interesse for fine kjoler og tøj, men han havde alligevel bedt sin far om diverse sæt tøj som havde matchet hans søsters. Mest af alt havde det været Vetis' egen børn som havde været opsat på at ligne hinanden, siden at de var tvillinger. Det havde ikke været det store problem siden at han selv havde haft alle midlerne for at give dem hvad de havde ønsket sig... Hvad man ikke gjorde for sine børn...
Apropos børn, så mindes Vetis at der var en særlig yndig lille frøken som havde stået på invitationslisten. Om det så var hende her, var vel aldrig helt til at finde ud af, men det kunne der vel findes en løsning på i løbet af aftnen. Kort tid efter kom der dog én til, men ham bad Vetis ikke meget mærke i, da klokkerne stoppede.
Dørene inde til det store lokale lukkede i og folk begyndte lige så stille at dæmpe sig. Scenen blev oplyst og ind trådte auktions-mesteren. Han var klædt farverigt i alverdens farver og havde en hvid maske på, hvis smil var bredt og mindede om en maske som gøglere bar. Han havde en høj sort tophat på, med farverige blomster, som stak ud til alle sider. Han havde en stok med et forgyldt håndtag som var formet som et ravnekranie. Han stødte stokken tre gange mod gulvet og alle blev stille. Han slog derefter ud med arme og sagde med en kraftfuld og fast stemme.
"Ladies! Gentlemen! To those in between and to those beyond! Welcome to this year's auction!" Folk småklappede og mesteren bukkede kort før han fortsatte. "I'm most delighted to see all of you gathered here on this fine evening. Old faces as well as new..." Han kiggede søgende rundt omkring, men i dette lys var det de færreste som ville kunne se noget, men, det skulle man ikke lade sig snyde af.
"As always, this specific auction is held only once a year." Til dette var der nogle som sukkede og beklagede sig en smule. "Sad, I know, and I hear you... but, that's how it is, and that's how it'll stay." Selv havde mesteren lydt bedrøvet men det sidste havde han sagt med en fast tone. De fleste vidste også godt at det intet nyttede, men man kunne vel ikke bebrejde dem for at prøve.
"Don't be sad though my dearies! The night is still young and we've provided all that you could ever need on this special evening. So I compell you! Make most of this night and enjoy yourselves to your heart's content!" sagde han opløftende og teatralsk kastede ud med armene mod dem alle.
På få sekunder havde han formået at løfte stemningen igen og havde endda fået smilet bragt på en del læber. Han vidste hvilken virkning han havde på folk, især når det var ham som alle så frem til at se. Især taget i betragtning af hvad hans tilstedeværelse betød.
"Now... I know what you're all here for... so I shan't keep you from it any longer. You're all here for our most wonderful wares... wares that you can't just get anywhere, other than here, that is." Han svælgede i spændingen som var steget i auditoriet, men han lod den ikke stige alt for længe inden at han fortsatte med sin præsentation. "This year, we've got a very speciel selection for you, as you might already have seen, and if you haven't, then shame on you. Our trusted associates and hunters have been all over the place for you, to ensure your wares quality, so before we get any wares on stage I'd like for you all to give our friends a round of applause." Der var en kort klapsalve, startet af mesteren før stilhed atter faldt over mængden.
"And with that, on the behalf of our most beloved host, I'll once again bid you welcome... and let the auction begin! Bring out the first product!"
Og med det var auktionen skudt i gang.
Én efter én ville varerne blive bragt ind på scenen i deres forskellige bure eller på gåben så folk kunne se dem. Mesteren ville introducere dem for varen og forklare om deres forskellige mål af størrelser samt deres evner. Han ville prøve så vidt som muligt at prislønne varerne og få folk til at kæmpe om dem. Varen ville gå til bedst betalende og varen ville derefter blive eskorteret ud af scenen igen, og den næste vare ville blive bragt ind på scenen.
Køberne skulle helst betale før at de ville kunne få varen, medmindre at de kunne give et løfte om at betale hurtigst muligt. Det gjaldt dog kun vis det var at man betalte med andet end penge. Det kunne være et løfte om en gerning eller det at afgive noget som havde en høj værdig som auktionen havde syntes værdig. Dette blev afgjort af de få personer som i skyggen af scenen kunne ses bag et forhæng bag scenen. Kun deres skikkelser kunne anes, og de var godt beskyttet med vagter omkring dem. Der var i alt fem af dem.
Ville man byde på noget skulle man løfte sit skilt som lå på sæderne, med ens nummer på. Der var to sider af skiltet. Den ene indikerede om man bød penge den anden side indikerede at man bød noget andet som var mere værd.
Når man så havde betalt, hvilket man kunne gøre efter man havde vundet varen, kunne man bede om at få varen bragt til et værelse til nærmere inspektion. I ens private værelse kunne man så gøre med varen som man lystede. Man kunne også vælge at få dem bragt hjem til én selv, men selv blev man bedt om at blive på auktions stedet, indtil det hele var overstået. Det var af sikkerhedsmæssige årsager, og på den anden side så var der en kæmpe efterfest bagefter som var værd at blive hængende til.
Selv ville Vetis være deltagende til festen, af interessante årsager...
//Sig endelig til hvis det er at jeg skal oversætte nogen af de ting som står på engelsk//
Nok om det dog, folk havde strømmet ind i et par minutter nu, og det så ud til at de sidste plader var ved at blive indtaget. Klokkerne var også stilnet stille og roligt af. Når de engang stoppede ville dørene blive lukket og auktions-mesteren ville træde ind på scenen forneden.
Lige nu holdt Vetis øje med de forskellige som satte sig i nærheden af ham. Da han blev hilst på vendte han sig mod den lille skikkelse som havde indtaget pladsen ved siden af ham.
"And a good evening to you, M'lady" sagde han høfligt og bukkede let hovedet i en hilsen. Hans stemme havde han bevidst ændret til at den var dybere. Den lille skikkelse var fint klædt på og iført en hvid kaninmaske, som matchede hendes kjole. Jessie havde elsket at gå i sådan noget da hun havde været noget yngre. Vetis, som far, havde endda fået anskaffet hende en del af sådan nogle kjoler, blot for at se hendes smile og stråle imens hun rendte rundt med Sir Bearington, hendes kælebjørn. Aiden havde ikke haft den store interesse for fine kjoler og tøj, men han havde alligevel bedt sin far om diverse sæt tøj som havde matchet hans søsters. Mest af alt havde det været Vetis' egen børn som havde været opsat på at ligne hinanden, siden at de var tvillinger. Det havde ikke været det store problem siden at han selv havde haft alle midlerne for at give dem hvad de havde ønsket sig... Hvad man ikke gjorde for sine børn...
Apropos børn, så mindes Vetis at der var en særlig yndig lille frøken som havde stået på invitationslisten. Om det så var hende her, var vel aldrig helt til at finde ud af, men det kunne der vel findes en løsning på i løbet af aftnen. Kort tid efter kom der dog én til, men ham bad Vetis ikke meget mærke i, da klokkerne stoppede.
Dørene inde til det store lokale lukkede i og folk begyndte lige så stille at dæmpe sig. Scenen blev oplyst og ind trådte auktions-mesteren. Han var klædt farverigt i alverdens farver og havde en hvid maske på, hvis smil var bredt og mindede om en maske som gøglere bar. Han havde en høj sort tophat på, med farverige blomster, som stak ud til alle sider. Han havde en stok med et forgyldt håndtag som var formet som et ravnekranie. Han stødte stokken tre gange mod gulvet og alle blev stille. Han slog derefter ud med arme og sagde med en kraftfuld og fast stemme.
"Ladies! Gentlemen! To those in between and to those beyond! Welcome to this year's auction!" Folk småklappede og mesteren bukkede kort før han fortsatte. "I'm most delighted to see all of you gathered here on this fine evening. Old faces as well as new..." Han kiggede søgende rundt omkring, men i dette lys var det de færreste som ville kunne se noget, men, det skulle man ikke lade sig snyde af.
"As always, this specific auction is held only once a year." Til dette var der nogle som sukkede og beklagede sig en smule. "Sad, I know, and I hear you... but, that's how it is, and that's how it'll stay." Selv havde mesteren lydt bedrøvet men det sidste havde han sagt med en fast tone. De fleste vidste også godt at det intet nyttede, men man kunne vel ikke bebrejde dem for at prøve.
"Don't be sad though my dearies! The night is still young and we've provided all that you could ever need on this special evening. So I compell you! Make most of this night and enjoy yourselves to your heart's content!" sagde han opløftende og teatralsk kastede ud med armene mod dem alle.
På få sekunder havde han formået at løfte stemningen igen og havde endda fået smilet bragt på en del læber. Han vidste hvilken virkning han havde på folk, især når det var ham som alle så frem til at se. Især taget i betragtning af hvad hans tilstedeværelse betød.
"Now... I know what you're all here for... so I shan't keep you from it any longer. You're all here for our most wonderful wares... wares that you can't just get anywhere, other than here, that is." Han svælgede i spændingen som var steget i auditoriet, men han lod den ikke stige alt for længe inden at han fortsatte med sin præsentation. "This year, we've got a very speciel selection for you, as you might already have seen, and if you haven't, then shame on you. Our trusted associates and hunters have been all over the place for you, to ensure your wares quality, so before we get any wares on stage I'd like for you all to give our friends a round of applause." Der var en kort klapsalve, startet af mesteren før stilhed atter faldt over mængden.
"And with that, on the behalf of our most beloved host, I'll once again bid you welcome... and let the auction begin! Bring out the first product!"
Og med det var auktionen skudt i gang.
Én efter én ville varerne blive bragt ind på scenen i deres forskellige bure eller på gåben så folk kunne se dem. Mesteren ville introducere dem for varen og forklare om deres forskellige mål af størrelser samt deres evner. Han ville prøve så vidt som muligt at prislønne varerne og få folk til at kæmpe om dem. Varen ville gå til bedst betalende og varen ville derefter blive eskorteret ud af scenen igen, og den næste vare ville blive bragt ind på scenen.
Køberne skulle helst betale før at de ville kunne få varen, medmindre at de kunne give et løfte om at betale hurtigst muligt. Det gjaldt dog kun vis det var at man betalte med andet end penge. Det kunne være et løfte om en gerning eller det at afgive noget som havde en høj værdig som auktionen havde syntes værdig. Dette blev afgjort af de få personer som i skyggen af scenen kunne ses bag et forhæng bag scenen. Kun deres skikkelser kunne anes, og de var godt beskyttet med vagter omkring dem. Der var i alt fem af dem.
Ville man byde på noget skulle man løfte sit skilt som lå på sæderne, med ens nummer på. Der var to sider af skiltet. Den ene indikerede om man bød penge den anden side indikerede at man bød noget andet som var mere værd.
Når man så havde betalt, hvilket man kunne gøre efter man havde vundet varen, kunne man bede om at få varen bragt til et værelse til nærmere inspektion. I ens private værelse kunne man så gøre med varen som man lystede. Man kunne også vælge at få dem bragt hjem til én selv, men selv blev man bedt om at blive på auktions stedet, indtil det hele var overstået. Det var af sikkerhedsmæssige årsager, og på den anden side så var der en kæmpe efterfest bagefter som var værd at blive hængende til.
Selv ville Vetis være deltagende til festen, af interessante årsager...
//Sig endelig til hvis det er at jeg skal oversætte nogen af de ting som står på engelsk//
Sidst rettet af Vetis Tors 7 Nov 2019 - 15:49, rettet 1 gang
Vetis- Antal indlæg : 350
Reputation : 26
Bosted : Doomsville Rotten Root District, for det meste
Evner/magibøger : Gendermorphing
Sv: The Grand Slaveauction - Tilmeldte
af Gæst Fre 15 Feb 2019 - 20:30
Mel nikkede venligt til manden som hilste på hende. Hun så lidt nysgerrigt på ham og snuste forsigtigt ind. Der var et eller andet instinkt i hende som sagde hende at han var dæmon, men hvilken, kunne hun ikke sige. Hun skyndte sig dog at få hendes eskorte til at hente et glas frisk draconianerblod, hvis det var muligt. Ellers skulle det være engle eller shapeshifterblod.
Eskorten var hurtigt tilbage og gav hende glasset. Bare duften af det fik hende til at smile bredt. Hun havde været heldig. Det var draconianerblod, lidt afkølet, men stadig med en god varme. Hun drak lidt og en svag spinden forlod hende kort. Hun var i utroligt godt humør lige nu.
Så da sirenen blev vist frem, brugte hun flittigt sit lille skilt, mens hun bød penge for sirenen. Han var sluppet fra hende én gang, og hun havde ikke i sinde at det skulle ske igen. Hun kendte hans lille hemmelighed og det så også ud til at slavehandlerne havde fundet frem til den. Hun så lidt rundt på de forskellige som bød på sirenen og forsøgte at indprente sig hvem de var, selv om det var svært med de masker.
Noget sagde hende at sirenen så ud til at være virkelig populær mellem folkene i salen.
Eskorten var hurtigt tilbage og gav hende glasset. Bare duften af det fik hende til at smile bredt. Hun havde været heldig. Det var draconianerblod, lidt afkølet, men stadig med en god varme. Hun drak lidt og en svag spinden forlod hende kort. Hun var i utroligt godt humør lige nu.
Så da sirenen blev vist frem, brugte hun flittigt sit lille skilt, mens hun bød penge for sirenen. Han var sluppet fra hende én gang, og hun havde ikke i sinde at det skulle ske igen. Hun kendte hans lille hemmelighed og det så også ud til at slavehandlerne havde fundet frem til den. Hun så lidt rundt på de forskellige som bød på sirenen og forsøgte at indprente sig hvem de var, selv om det var svært med de masker.
Noget sagde hende at sirenen så ud til at være virkelig populær mellem folkene i salen.
Gæst- Gæst
Sv: The Grand Slaveauction - Tilmeldte
af Gæst Søn 17 Feb 2019 - 20:55
Et svagt smil var at spore på Gale's læber som hun nikkede tilbage til ham, idet han fik sat sig. Efter en smule diskret sniffen ud i luften, syntes han at fornemme noget dæmon fra hende... Men også noget andet, han ikke lige kunne sætte fingeren på nu. En blanding? Interessante folk man altid mødte til de mere skjulte ting som dette, måtte han indrømme.
Da sirenen kom frem, bød han også selv ivrigt med. Det var dog ikke penge han selv bød ind med, men tjenester - helt specifikt arbejde som lejemorder, tæskehold eller hvad folk nu end ellers kunne bruge Bonecrusher til. Endda at tage nogle af undergrundskampene uden betaling, kunne også være en mulighed. Men han lagde snart mærke til at da tingene spidsede til, var det kun ham selv og kvinden ved siden af ham, der bød, og der var en grænse for hvor mange penge de ville lade hans arbejde udgøre. Så måske skulle han hellere slå en handel af med kvinden ved siden af sig? Han kiggede over på hende, og bedømte om det var noget der kunne lade sig gøre. Hvis han fik øjenkontakt med hende, og hun ville tage sig sekundet til at lytte efter, ville han i lav, diskret stemme tilbyde hende at de måske kunne få en aftale på plads - nu de begge lod til at ville have det samme.
Da sirenen kom frem, bød han også selv ivrigt med. Det var dog ikke penge han selv bød ind med, men tjenester - helt specifikt arbejde som lejemorder, tæskehold eller hvad folk nu end ellers kunne bruge Bonecrusher til. Endda at tage nogle af undergrundskampene uden betaling, kunne også være en mulighed. Men han lagde snart mærke til at da tingene spidsede til, var det kun ham selv og kvinden ved siden af ham, der bød, og der var en grænse for hvor mange penge de ville lade hans arbejde udgøre. Så måske skulle han hellere slå en handel af med kvinden ved siden af sig? Han kiggede over på hende, og bedømte om det var noget der kunne lade sig gøre. Hvis han fik øjenkontakt med hende, og hun ville tage sig sekundet til at lytte efter, ville han i lav, diskret stemme tilbyde hende at de måske kunne få en aftale på plads - nu de begge lod til at ville have det samme.
Gæst- Gæst
Sv: The Grand Slaveauction - Tilmeldte
af Glorfindel Søn 17 Feb 2019 - 22:06
Matthias så ud gennem glasset på de mange folk som var kommet. Hans hjerne arbejde på at finde ud af hvem der kunne købe ham. Han håbede virkelig ikke at hans tidligere frue gjorde det. Han vil kæmpe hvert skridt af vejen. Det havde nær kostet ham livet for at slippe fri. Tænderne blev blottet da de blå øjne faldt på hende. En hvilsen kom fra struben og kløerne borede sig ind i hans håndflader. Han løftede sig op fra bunden af bassinet og svømmede rundt i cirkler. Søgende efter en vej ud af dette fangeskab. Han vidste også at det var forgævs. Hvor mange gange havde han ikke undersøgt bassinet. Han gav op og svømmede hen til glasset ud mod de mange folk. En hånd presset mod glasset og den anden hængende ned langs hans side.
Hvorfor bliver jeg ved med at finde problemer, tænkte han og så rundt. Tænk at blive budt på, som et andet dyr. Hans blik gled hen til de mange andre væsner. Han vidste ikke om han var den yngste, men var det forkert af ham at håbe at han ikke var? Han så kort på folket igen før han fjernede sit blik. Det var afskyeligt dette som skete.
Hvorfor bliver jeg ved med at finde problemer, tænkte han og så rundt. Tænk at blive budt på, som et andet dyr. Hans blik gled hen til de mange andre væsner. Han vidste ikke om han var den yngste, men var det forkert af ham at håbe at han ikke var? Han så kort på folket igen før han fjernede sit blik. Det var afskyeligt dette som skete.
_________________
You could go the distance,
You could run the mile,
You could walk straight through Hell with a smile.
Glorfindel- Antal indlæg : 137
Reputation : 0
Bosted : Silvanesti
Evner/magibøger : Kommer
Sv: The Grand Slaveauction - Tilmeldte
af Natalie Lør 30 Mar 2019 - 22:32
//Jeg beklager VIRKELIG, at jeg har været så lang tid om at svare... Jeg håber desuden, at svaret kan bruges, og ellers skal I være velkommen til at skrive :3 //
Natalie smilte bag masken, da manden høfligt gengældte hendes hilsen. Hun havde egentlig lyst til at fortsætte samtalen, da mandens omhyggelige påklædning fortalte om en kreativ sjæl – hvis manden da ejede en sjæl – og så kunne hun ikke sige sig fri fra, at et eller andet rumsterede i baghovedet ved lyden af stemmen selvom, at hun ikke kunne sige hvorfor. Alt dette måtte dog vente til efter selve auktionen for pludselig blev dørene lukket og scenen oplyst. Som showet skred frem, fandt Natalie sig selv underholdt af mesteren. Hans lettere teatralske og farverige udseende, samt evnen til at inddrage publikummet i hans lille ’fortælling’ fortalte om en personlighed, som elskede scenen – og en som havde prøvet det et par gange før. Alligevel var det først, da han sluttede sin introduktion, at det rigtig spændende skete. Auktionen.
Natalie observerede, lyttede og noterede grundigt, som de forskellige slaver kom på scenen. Én ting var at se dem sidde der i burene for sig selv, men noget helt andet var at se dem i action. Natalie havde dog allerede set sig varm på et helt bestemt sæt, og selvom mange af slaverne bar imponerende kvaliteter, så fornemmede hun bedst fremtidig brug af den lille familie. Barnet helt bestemt. Derfor – da mor og søn kom på scenen – rakte hun omsider skiltet i vejret. Skiltet havde hun fjernet inden, at hun satte sig, og havde under showets intro snurret det distræt mellem fingrene imens, at hun nu og da nød små sip af sin drink. Natalie følte sig ikke bekymret omkring midler. Udover de penge hun havde skrabet sammen i sine aktive år, så kom hun fra en kløgtig familie smag for forretning. Og med begge hendes forældre i graven betød det, at hun havde haft rigeligt med guld i en ganske ung alder. Nysgerrig rettede den lille dæmon opmærksomheden rundt mod de andre tilskuere. Mon andre ville forsøge at byde hende op? I så fald ville hun ikke tøve med at øge indsatsen. Skulle det komme til stykket bar hun en ekstra genstand, som kunne forhøje satsen en smule.
Natalie smilte bag masken, da manden høfligt gengældte hendes hilsen. Hun havde egentlig lyst til at fortsætte samtalen, da mandens omhyggelige påklædning fortalte om en kreativ sjæl – hvis manden da ejede en sjæl – og så kunne hun ikke sige sig fri fra, at et eller andet rumsterede i baghovedet ved lyden af stemmen selvom, at hun ikke kunne sige hvorfor. Alt dette måtte dog vente til efter selve auktionen for pludselig blev dørene lukket og scenen oplyst. Som showet skred frem, fandt Natalie sig selv underholdt af mesteren. Hans lettere teatralske og farverige udseende, samt evnen til at inddrage publikummet i hans lille ’fortælling’ fortalte om en personlighed, som elskede scenen – og en som havde prøvet det et par gange før. Alligevel var det først, da han sluttede sin introduktion, at det rigtig spændende skete. Auktionen.
Natalie observerede, lyttede og noterede grundigt, som de forskellige slaver kom på scenen. Én ting var at se dem sidde der i burene for sig selv, men noget helt andet var at se dem i action. Natalie havde dog allerede set sig varm på et helt bestemt sæt, og selvom mange af slaverne bar imponerende kvaliteter, så fornemmede hun bedst fremtidig brug af den lille familie. Barnet helt bestemt. Derfor – da mor og søn kom på scenen – rakte hun omsider skiltet i vejret. Skiltet havde hun fjernet inden, at hun satte sig, og havde under showets intro snurret det distræt mellem fingrene imens, at hun nu og da nød små sip af sin drink. Natalie følte sig ikke bekymret omkring midler. Udover de penge hun havde skrabet sammen i sine aktive år, så kom hun fra en kløgtig familie smag for forretning. Og med begge hendes forældre i graven betød det, at hun havde haft rigeligt med guld i en ganske ung alder. Nysgerrig rettede den lille dæmon opmærksomheden rundt mod de andre tilskuere. Mon andre ville forsøge at byde hende op? I så fald ville hun ikke tøve med at øge indsatsen. Skulle det komme til stykket bar hun en ekstra genstand, som kunne forhøje satsen en smule.
_________________
Natalie- Raceleder
- Antal indlæg : 169
Reputation : 5
Bosted : Terrorville District – Et mægtig palæ.
Evner/magibøger : Nightmare Fuel & Demonic Transformation.
Sv: The Grand Slaveauction - Tilmeldte
af Micah Tirs 2 Apr 2019 - 12:05
Micah forholdt sig rimelig roligt den næste rumme tid, så blot stille rundt på de mange der var dukket op til denne auktion. Han forstod det nu også sagtens - så mange gode varer, udstillet på denne måde... Så mange unikke personer... Det gav sig selv at det ville tiltrække mange folk, og af flere forskellige racer. Det var nærmest et helt stort virvar i hans næse med de mange forskellige dufte folk havde, både race mæssigt, men også af forskellige parfumer og lignende... Næsten lidt overvældende for de forhøjede sanser han havde, men med tiden var han trods alt blevet vandt til det. Hans fokus røg hurtigt tilbage på scenen, da de forskellige slaver blev trukket frem.
De første var han rimelig ligeglad med, han havde udset sig sit bytte... Og da den lille familie kom frem, blev det også tydeligt at han ikke var den eneste. Han rakte roligt sit skilt op, og så diskret rundt efter hvem der var den anden der var opsat på at få fat i dette par - og fik her øje på den mindre skikkelse. Han forholdte sit ansigt i de rolige, næsten udtryksløse folder under sin maske, og så blot tilbage ned på de to, som han fortsat bød personen op - han fortsatte en rum tid, indtil han selv måtte erkende at det lod til, at den anden havde flere midler end ham selv, og han derfor måtte give op. Det betød vel bare en snak senere... Om de eventuelt kunne lave en handel. Det kunne jo være, at personen, ligesom ham selv, kun rigtigt var interesseret i den ene af parret?
De første var han rimelig ligeglad med, han havde udset sig sit bytte... Og da den lille familie kom frem, blev det også tydeligt at han ikke var den eneste. Han rakte roligt sit skilt op, og så diskret rundt efter hvem der var den anden der var opsat på at få fat i dette par - og fik her øje på den mindre skikkelse. Han forholdte sit ansigt i de rolige, næsten udtryksløse folder under sin maske, og så blot tilbage ned på de to, som han fortsat bød personen op - han fortsatte en rum tid, indtil han selv måtte erkende at det lod til, at den anden havde flere midler end ham selv, og han derfor måtte give op. Det betød vel bare en snak senere... Om de eventuelt kunne lave en handel. Det kunne jo være, at personen, ligesom ham selv, kun rigtigt var interesseret i den ene af parret?
Micah- Antal indlæg : 203
Reputation : 7
Bosted : Doomsville, Angerforge district, i et større hus.
Evner/magibøger : Blood Manipulation
Sv: The Grand Slaveauction - Tilmeldte
af Gæst Ons 3 Apr 2019 - 16:47
Mens der blev gjort klar til at slaverne kunne komme op på senen, hviskede Kira til sin søn.
"Vær en god dreng og gøre som de beder om. Heller det end risikoen for at blive slået." Hun havde godt på fornemmelsen at risikoen var meget lille, men hun turde ikke tage nogle chancer. Theo så på sin mor og nikkede med et lidt stædigt udtryk i ansigtet. Han var ikke meget for at blive kommanderet rundt, men han ønskede heller ikke at der skulle ske hans mor noget, fordi han ikke kunne styre sig.
Så da de blev genet ind på senen og bedt om at forvandle sig kort, gjorde de begge det uden et kny. Kira lettede kort fra senen og fløj en gang rundt indenfor senens område, inden hun landede igen og forvandlede sig tilbage, samt tog kåben på. Da Theo havde forvandlet sig tilbage til dreng, trykkede han sig nervøst ind til hendes ben og hun løftede ham op, for at berolige ham så meget som hun nu kunne.
I sit stille sind bad hun til at de blev solgt sammen og til en venligsindet herre eller frue. Kort gled tankerne hen på Claan, som hun huskede havde været igennem noget lignende og havde overlevet, selv om det havde givet ham ar på sjælen. Hun spekulerede på hvor han var og hvordan han havde det, mens de blev genet tilbage til buret igen.
"Vær en god dreng og gøre som de beder om. Heller det end risikoen for at blive slået." Hun havde godt på fornemmelsen at risikoen var meget lille, men hun turde ikke tage nogle chancer. Theo så på sin mor og nikkede med et lidt stædigt udtryk i ansigtet. Han var ikke meget for at blive kommanderet rundt, men han ønskede heller ikke at der skulle ske hans mor noget, fordi han ikke kunne styre sig.
Så da de blev genet ind på senen og bedt om at forvandle sig kort, gjorde de begge det uden et kny. Kira lettede kort fra senen og fløj en gang rundt indenfor senens område, inden hun landede igen og forvandlede sig tilbage, samt tog kåben på. Da Theo havde forvandlet sig tilbage til dreng, trykkede han sig nervøst ind til hendes ben og hun løftede ham op, for at berolige ham så meget som hun nu kunne.
I sit stille sind bad hun til at de blev solgt sammen og til en venligsindet herre eller frue. Kort gled tankerne hen på Claan, som hun huskede havde været igennem noget lignende og havde overlevet, selv om det havde givet ham ar på sjælen. Hun spekulerede på hvor han var og hvordan han havde det, mens de blev genet tilbage til buret igen.
Gæst- Gæst
Sv: The Grand Slaveauction - Tilmeldte
af Gabriello Tors 18 Apr 2019 - 18:09
Gabriello lænede sig frem og havde hovedet tippet. Der var mange interessante måtte han indrømme. Sirenen så ung ud. Ikke mere end en teenager. Han havde ondt af moderen og hendes søn. Var nok også fordi han havde en enorm familie med forskellige blondlinjer indover. Adopteret og beslægtet. Brynene rynkes da han så sig om. Han ville indrømme, at bare fordi han var her, gjorde ham ikke til et godt menneske, Dæmon, nærmere. Et suk kom fra hans læber, men hans blik kom til at hvile på dem han gerne ville have. En ung mand og hans bror. 'Gad vide hvor mange der vil have ham' tænkte den unge hersker og lænede sig tilbage igen. Han bad til at sirenen og moderen fik et godt hjem. At moderen i det mindste fik lov til at blive med hendes søn.
Gabriello- Antal indlæg : 108
Reputation : 0
Bosted : Aquener mellem sine to herregårde
Evner/magibøger : Bird of War
Sv: The Grand Slaveauction - Tilmeldte
af Gæst Fre 19 Apr 2019 - 10:40
Det varvirkelig en lorte situation det her...Emerson hadede det som pesten, at være fanget på denne måde, uden at vide noget som helst om hvordan han og Remy's fremtid ville være. Det eneste de begge håbede på var, at de som absolut minimum ville blive solgt sammen. Men andet gav jo heller ikke mening... For så kunne eventuelle ejere jo aldrig vide om den de havde pludselig ville falde død om fordi den anden havde, på den anden side af Underworld.
Da det blev deres tur til at blive vist frem og solgt, sank Emerson en lille klump og så ned på sin bror. Kort efter blev han skubbet let i ryggen, og gik lettere modvilligt frem og ud på midten af scenen, med Remy tæt ved sin side, halen konstant rørende ved Emerson's ene ankel, så de mærkede ikke kun den psykiske komfort ved nærværet af hinandens sind, men også det fysiske nærvær. Han kiggede ikke op på nogen af de mange der var dukket op til auktionen - ingen grund til det når han kunne nøjes med at kigge på én, efter de var blevet købt. Så istedet så han ned i jorden, indtil der igen blev prikket til ham, og de bad ham fremvise sin magi, så det måske kunne presse prisen op. Han sank en lille klump, men satte sig derpå ned på knæ, lagde hænderne på jorden, og mumlede en formular så nogle rødder med det samme groede op fra jorden, og fremviste naturmagien han besad. Derefter blev de ledt tilbage igen, da det endelige bud var blevet givet, tilbage til deres bur.
Da det blev deres tur til at blive vist frem og solgt, sank Emerson en lille klump og så ned på sin bror. Kort efter blev han skubbet let i ryggen, og gik lettere modvilligt frem og ud på midten af scenen, med Remy tæt ved sin side, halen konstant rørende ved Emerson's ene ankel, så de mærkede ikke kun den psykiske komfort ved nærværet af hinandens sind, men også det fysiske nærvær. Han kiggede ikke op på nogen af de mange der var dukket op til auktionen - ingen grund til det når han kunne nøjes med at kigge på én, efter de var blevet købt. Så istedet så han ned i jorden, indtil der igen blev prikket til ham, og de bad ham fremvise sin magi, så det måske kunne presse prisen op. Han sank en lille klump, men satte sig derpå ned på knæ, lagde hænderne på jorden, og mumlede en formular så nogle rødder med det samme groede op fra jorden, og fremviste naturmagien han besad. Derefter blev de ledt tilbage igen, da det endelige bud var blevet givet, tilbage til deres bur.
Gæst- Gæst
Sv: The Grand Slaveauction - Tilmeldte
af Vetis Tors 23 Jan 2020 - 21:09
Auktions-mesteren var én af de få som kendte til alle gæsterne og hvorved de sad. Han havde en ufejlbarlig hukommelse, og det var ham som udgjorde om hvad folks tjenester var værd. Det var hans vigtigste job at sørge for at få en god handl i hus, udover at introducere alle de forskellige væsner, samt få dem til at vise nogle af de ting som de kunne. Enlig havde auktions-mesteren mange jobfunktioner, og var derved meget essentiel for auktionen samt auktionshuset. Derfor var der ingen som rigtig vidste hvem han var... end ikke Vetis selv... ikke at det ikke gjorde ham mere nysgerrig, men af respekt for ejeren undlod Vetis at undersøge det yderligere.
Under auktionen blev der solgt forskellige væsner til højre og til venstre. Der var mere kamp om nogle væsner end andre og nogen virkede endda klar til at bryde ud i kamp, for at få hvad de ville have. Dette blev der hurtigt rettet op på, og ingen kampe opstod... nemlig fordi at det kunne resultere i udelukkelse af auktionen... i al evighed. Det var der ikke særlig mange som ønskede... Derudover var der intet som sagde at man ikke kunne finde frem til hinanden senere... og nedlægge dem udenfor auktionens grund. Dermed var de ikke længere under auktionens beskyttelse, og alt var tilladt. Så derfor var der også mange som ikke bød, men i stedet for havde udset sig et offer til efter auktionen. Derudover var det heller ikke så underligt at man i stedet valgte at gøre en handel af med dem som bød på det samme som en selv... nemlig vis man ikke selv havde midlerne til at byde videre. Alt det tog man sig dog af senere efter at byderunden var færdig, og man alligevel skulle betale.
Af hvad Vetis kunne se så var hans egne varer meget eftertragtet, og gik til nogen høje priser. Han tillod sig at smile tilfreds over dette, og holdt øje med hvem som bød på dem. Han smilede stort da han så pigen i kaninmasken, byde på nogle af hans varer. Der var ingen tvivl nu om hun havde god smag. Ikke at der havde været tvivl om det før... han havde trods alt en god ide om hvem hun var. Han havde selv sørget for at hun var sikret en invitation... Det var trods alt kun fair siden at hun havde været så venlig at være vært for en noget så berigende og smukt et bal.
Alle Vetis varer var blevet solgt nu, og han tog derved en tår af sin drink for at fejre det. Det var nogle interessante personer som de var gået til, og han havde husket deres numre. Nu var det bare om hvad de havde tænkt sig at bruge hans varer til. Han kiggede dermed rundt for at se hvad de ville gøre.
Køberne begyndte alle sammen nu at meddele til deres ekskort om hvad deres plan for deres vare var på nuværende tidspunkt og sørge for at der ville blive betalt. Enten betaling i form for værdier eller en tjeneste. En tjeneste blev normalt udgjort i en kontrakt, som man så var bundet til.
Nogle købere valgte at få deres vare klargjort og sendt til et privat værelse, hvorved de selv kunne gøre med dem hvad de lystede. Nogen ville have deres gjort klar og sendt hjem til dem selv, hvorved at nogen ville lade dem bevogtes inden i et privatrum imens ejeren nød resten af deres aften. De ville alle blive bevogtet og overvåget så der ikke skete noget med de værdifulde varer. Vetis lagde også mærke til at nogen endda valgte at drive handel med de andre deltagere som havde købt noget.
Alt i alt var der godt gang i den nu, og det var tydeligt at se hvordan diverse folk var i færd med at lægge deres skumle planer for aftnen... og de næste kommende dage...
Vetis sad og svælgede i øjeblikket... Han havde savnet denne auktion og alt det som den havde at byde på. Det var træls at man skulle vente et helt år... men, sådan var det nogen gange med ting som var gode. Det tog tid at klargøre, men i sidste ende var det altid det hele værd.
Vetis's ekskort satte sig i skødet på ham og lagde armene rundt om ham. Han lænede sig ind mod Vetis' øre og viskede "Was everything to your expectation, Sir?" spurgte han lavmælt og med en flirtende tone. Vetis blot stillede sit glas fra sig og så sig omkring... Han smilede skævt og viskede tilbage, "We'll see... the night is still young... and far from over..."
Med de sidste ord lo hans ekskort, og de begge fik bevæget sig ud af audiotoriet og tilbage ind i den kæmpestore balsal.
/Så er der endelig svar folkens! Beklager ventetiden -_- Men i alt fald, så er handlen overstået og i har hermed jeres skønne slaver. I bestemmer selv hvad i gør ved dem og med hvad i betaler med ;3 Er der spørgsmål så spørg mig gerne over PM <3 //
Under auktionen blev der solgt forskellige væsner til højre og til venstre. Der var mere kamp om nogle væsner end andre og nogen virkede endda klar til at bryde ud i kamp, for at få hvad de ville have. Dette blev der hurtigt rettet op på, og ingen kampe opstod... nemlig fordi at det kunne resultere i udelukkelse af auktionen... i al evighed. Det var der ikke særlig mange som ønskede... Derudover var der intet som sagde at man ikke kunne finde frem til hinanden senere... og nedlægge dem udenfor auktionens grund. Dermed var de ikke længere under auktionens beskyttelse, og alt var tilladt. Så derfor var der også mange som ikke bød, men i stedet for havde udset sig et offer til efter auktionen. Derudover var det heller ikke så underligt at man i stedet valgte at gøre en handel af med dem som bød på det samme som en selv... nemlig vis man ikke selv havde midlerne til at byde videre. Alt det tog man sig dog af senere efter at byderunden var færdig, og man alligevel skulle betale.
Af hvad Vetis kunne se så var hans egne varer meget eftertragtet, og gik til nogen høje priser. Han tillod sig at smile tilfreds over dette, og holdt øje med hvem som bød på dem. Han smilede stort da han så pigen i kaninmasken, byde på nogle af hans varer. Der var ingen tvivl nu om hun havde god smag. Ikke at der havde været tvivl om det før... han havde trods alt en god ide om hvem hun var. Han havde selv sørget for at hun var sikret en invitation... Det var trods alt kun fair siden at hun havde været så venlig at være vært for en noget så berigende og smukt et bal.
Alle Vetis varer var blevet solgt nu, og han tog derved en tår af sin drink for at fejre det. Det var nogle interessante personer som de var gået til, og han havde husket deres numre. Nu var det bare om hvad de havde tænkt sig at bruge hans varer til. Han kiggede dermed rundt for at se hvad de ville gøre.
Køberne begyndte alle sammen nu at meddele til deres ekskort om hvad deres plan for deres vare var på nuværende tidspunkt og sørge for at der ville blive betalt. Enten betaling i form for værdier eller en tjeneste. En tjeneste blev normalt udgjort i en kontrakt, som man så var bundet til.
Nogle købere valgte at få deres vare klargjort og sendt til et privat værelse, hvorved de selv kunne gøre med dem hvad de lystede. Nogen ville have deres gjort klar og sendt hjem til dem selv, hvorved at nogen ville lade dem bevogtes inden i et privatrum imens ejeren nød resten af deres aften. De ville alle blive bevogtet og overvåget så der ikke skete noget med de værdifulde varer. Vetis lagde også mærke til at nogen endda valgte at drive handel med de andre deltagere som havde købt noget.
Alt i alt var der godt gang i den nu, og det var tydeligt at se hvordan diverse folk var i færd med at lægge deres skumle planer for aftnen... og de næste kommende dage...
Vetis sad og svælgede i øjeblikket... Han havde savnet denne auktion og alt det som den havde at byde på. Det var træls at man skulle vente et helt år... men, sådan var det nogen gange med ting som var gode. Det tog tid at klargøre, men i sidste ende var det altid det hele værd.
Vetis's ekskort satte sig i skødet på ham og lagde armene rundt om ham. Han lænede sig ind mod Vetis' øre og viskede "Was everything to your expectation, Sir?" spurgte han lavmælt og med en flirtende tone. Vetis blot stillede sit glas fra sig og så sig omkring... Han smilede skævt og viskede tilbage, "We'll see... the night is still young... and far from over..."
Med de sidste ord lo hans ekskort, og de begge fik bevæget sig ud af audiotoriet og tilbage ind i den kæmpestore balsal.
/Så er der endelig svar folkens! Beklager ventetiden -_- Men i alt fald, så er handlen overstået og i har hermed jeres skønne slaver. I bestemmer selv hvad i gør ved dem og med hvad i betaler med ;3 Er der spørgsmål så spørg mig gerne over PM <3 //
_________________
"Everybody's got their monsters... I chose to become one, so I didn't have to fear my own..."
Vetis- Antal indlæg : 350
Reputation : 26
Bosted : Doomsville Rotten Root District, for det meste
Evner/magibøger : Gendermorphing
Sv: The Grand Slaveauction - Tilmeldte
af Vetis Fre 24 Jan 2020 - 20:33
//Melisandre, springes over og er som sådan ikke længere med i emnet. Hendes karakter bliver sidst set imens at hun bliver slæbt ud af auktionen af sin ekskorte og nogle vagter. Dette er af ukendte årsager... men derved går turen til @Gale//
_________________
"Everybody's got their monsters... I chose to become one, so I didn't have to fear my own..."
Vetis- Antal indlæg : 350
Reputation : 26
Bosted : Doomsville Rotten Root District, for det meste
Evner/magibøger : Gendermorphing
Sv: The Grand Slaveauction - Tilmeldte
af Vetis Man 20 Apr 2020 - 15:55
//Gale er vinderen i auktionen for ejerskabet over Matthias. Han ønsker at springes over, så derfor går turen videre til @Matthias i emnet//
_________________
"Everybody's got their monsters... I chose to become one, so I didn't have to fear my own..."
Vetis- Antal indlæg : 350
Reputation : 26
Bosted : Doomsville Rotten Root District, for det meste
Evner/magibøger : Gendermorphing
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
» Your new home, my little sweetheart
» please safe me - Savas
» The Fever Called Living ~ Dr. Trott
» As if anything would change (Valentine)
» Aften a long time - Sean
» Oh what a circus -Natalie
» Who am I now?? //Jake//
» A royal search for knowledge