Blind date -Eva & Stella-

Hun havde overnattet på i et værelse i kvaterets bedste område. Nervøs var hun da lidt. Hun havde klædt sig på af blandet form, ikke for pænt og ikke for afslappet. For pænt var de kæmpe gallakjoler hun hoppede rundt i på slottet, nu var hun i byen og det skulle nok blive hyggeligt. Hendes kære veninde Stella havde sat en blind date på benene til hende for at få hende til at komme videre i livet. Hvilket jo sandt nok også var en god ting. Hun havde ikke hørt fra andre end Stella og Rowan det seneste, hvilket var ret trist, måske hendes bror var blevet træt af hende og skredet. Andrea slog tanken ud af hovedet og puffede lidt op i håret som sidste krone på værket. Selv synes hun at hun var en ret køn kvinde, men hun havde også lært at uden selvtillid kom man ikke langt i denne verden. Andrea trådte ud af døren og sank så en klump. Stella havde givet hende en adresse på kroen, eller rettere en seddel som hun skulle give til kroejeren for at blive vist vej til, hvor hun skulle mødes med sin blind date. Spændende skulle det jo være. Andrea vidste at Stella selv ville være der, om det var en god eller dårlig ting ville jo vise sig hen af vejen. Solen skinnede her ved middagstid, selvom efteråret snart ville slå hårdt til. Andrea kom ind i den varme kro stue og viste sedlen, hvorefter kroejeren viste hende ind i et lukket rum, hvor der var plads til tre, med stearinlys, en bedre luft og duft end den stinkende krostue. Andrea nikkede og satte sig så hen for at vente på de andre. Hun sank kort en klump. Hun håbede det skulle gå godt, alt andet ville jo være skidt så.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det havde været en mere eller mindre overraskelse da Stella med et havde udbrudt hun skulle på en blind date. Selv følte hun ikke det største behov for dette, men om ikke andet kunne det vel være spændende at prøve noget nyt. Hun havde hele dagen spurgt ind til hvem pokker det enlig var hun var blevet sat op med, men det eneste hun fik af vide var hun skulle få noget pænere tøj på også være klar til de skulle af sted. På trods af den korte tid hun havde kendt Stella, så havde de alligevel smedet et stærkt bånd, selv med Matt som normalt ikke var at se, men om ikke andet så var de familie og familie holde sammen ligegyldig hvad.
Som tingene så ud nu, sad hun på en stol på kroen, mens hun ventede spændt på sin date ville komme. Hun havde ingen ide om hvad pokker hun skulle forvente, eller hvordan det ville gå. Dog håbede hun på det bedste og selvom hun ikke ville have noget imod det, håbede hun bare ikke på hendes date ville være af det mandelige køn. Ganske vidst var der gået lang tid siden hun var blevet bortført, voldtaget, tortureret og holdt fanget af sin daværende kæreste, men minderne var der stadig.
Det sekund døren gik op, var hun straks på fødderne, og betragtede døren med nysgerrighed og man kunne kun sige at synet ikke just skuffede hende...hvilket også var tydeligt at ane på hendes ansigt. Hele hendes form eller blot udstråling ændrede sig og et smil dannede sig på hendes læber, alt i mens de blå øjne betragtede hende nysgerrigt. Hvem end denne varulv var, så var hun mere end bare smuk, hun var nærmest guddommeligt. Hun så mod Stella, næsten som om hun spurgte til hjælps til hvad pokker hun skulle gøre. Det havde været lidt mere end 50 år siden hun sidst havde været på en date, så at sige hun var ude af træning var en underdrivelse.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Stella havde det som om, at hun var mere nervøs end Andrea og Eva måtte være tilsammen. Det var hendes halvsøster og bedste veninde hun prøvede at smede sammen. Hvor mange andre var ikke imod den slags. Stella derimod, synes de kunne passe godt sammen. Hun elskede at se den måde, at Eva nærmest eksploderede på, over at hun ikke vidste rigtig noget om Andrea, ikke engang navn. Stella kendte Andrea nok til at vide, at hun vidste med sikkerhed det tøj der passede hende bedst til sådanne lejligheder. Stella gik med Eva ind da døren blev åbnet for dem og Andrea sad og ventede på dem. Elegant og smuk som altid. Stella fugtede en enkelt gang hendes læber inden hun så døren gå i og de var alene, maden ville snart blive serveret, noget ret enkelt da Eva på trods af alt var bloddæmon som hende selv. Andrea spiste kun kød. Det var en ret enkelt menu. "Eva mød Andrea. Andrea mød Eva." Smilede hun og præsenterede dem for hinanden med et smil på læben. Evas ansigt strålede nærmest over, at hun var tilfreds med Stellas fund. Hvilket næsten var at Stella havde sit job udført.

Så snart døren gik op rejste Andrea sig og kiggede nysgerrigt på Stella og kvinden der fulgte hende. Ansigtet virkede så varmt, så smukt. Øjnene lyste op som havet. Hun blev kort åndeløs. Stella havde virkelig været kreativ med at finde en, som hun ville regne med gik i Andreas smag. Selvom Andrea ikke havde datet kvinder før, så havde hun haft snakket med Stella omkring at være biseksuel og ja, den vej fandt hun frem til svaret om sig selv. Det var en skam at de fleste kvinder aldrig lærte hvad de mest var til før det var forsent. Nogle ja var jo til mænd, og nogle også til kvinder - andre begge dele. Andrea havde for et par månder siden åbnet den side op for Stella. Det havde været sjovt men også grænse overskridende. Og nu stod hun her, og kunne mærke hvordan, at hun ikke havde taget fejl af sig selv. Hun vidste, at hun også var til kvinder. Ellers ville un ikke have den ubeskrivelige nervøse følese i kroppen lige nu. Stella præsentrede dem. "Rart at møde dig. Eva." Sagde Andrea med en flydende musikalsk dragende tone, og smilede så stort til hende med et varmt blik i øjnene. Så tog hun et glas champagne og rakte det til Eva med et indbydende smil på læben. Normalt kom hun ikke så godt ud af det med nogle kvinder, men det var ofte jaloux - Jazmin for et eksempel. Andre ville bare ikke lære hende at kende, men det var deres tab. Andrea tog sig selv et glas og lod det løfte op til læberne, for at lade den søde væske danse på hendes smagsløg.

Hun skulle helt klart huske at sige tak til sin søster når hun igen havde tid, for den kvinde foran hende var direkte gudeskøn. Selvom hun var biseksuel, havde det være længe siden hun havde været sammen med nogen. Mest fordi hun simpelthen ikke kunne få sig selv til at stole på nogen, og selvom hun stadig havde disse tanker, så var der et lille håb i hende der håbede at dette gik godt. Bare at se på kvinden foran sig, var nok til at gøre hende blød i knæende, og hun var normalt ikke nem at få ned, specielt ikke når det kom til et emne som dette. Hun kunne dog ikke stoppe sig selv i at betragte den smukke kvinde foran sig, hvordan det mørke hår bølgede perfekt og indrammede et endnu smukkere ansigt.
Da hun med et blev snakket til, blinkede hun og en svag rødmen spredte sig på hendes kinder, næsten som om hun blev taget i at stirre direkte på kvinden, hun hurtigt lærte hed Andrea. Hun nikkede og tog imod glasset med et smil "jeg kan kun sige i ligemåde Andrea" hun hævede øjenbrynet og bed sig ubevidst i læben. I det øjeblik glemte hun alt om hendes søster der var sammen med dem, hun havde kun sine øjne på Andrea "Skal vi sætte os" spurgte hun og pegede mod bordet der var pyntet så fint op til dem. Den sædvanlige lugt af sved og øl var overraskende nok ikke til stede i lokalet, derimod var der en blidere og mere behagelig duft fra de smukke lys der beklædte bordet. Hun satte sig selv ned, hvorpå hun stillede glasset på bordet, dog var hendes blå øjne stadig kun på Andrea

Stella smilede af at se, at det så ud til at det gik som det skulle. Derfor satte hun sig hen ved en lille skillevæg for sig selv med en flaske champange for sig selv. Hun ville lade dem tale lidt for sig selv, men stadigvæk sidde nær dem, hvis samtalen skulle gå tør i det eller andet skulle ske. Hun havde lige fundet sin søster, hun havde ikke tænkt sig at miste hende. Andrea var hendes bedste veninde, hende havde hun heller ikke tænkt sig at gå af med frivilligt. Så hun var vel på samme tid også deres bodyguard. Stella åndede dog let ud og smilede for sig selv. Det var godt de kom ud af det med hinanden, nu måtte hun jo se, hvad der ville ske. Stella kastede sit lysebrune hår lidt tilbage og lagde det over den ene skulder. Tænkte på, hvad Matt mon lavdede, og hvorfor han ikke var nem at tage kontakt til. Det var ikke nemt disse dage, for hun ville gerne fortælle ham omkring hendes forlovelse med Nora. Alt om Nora... men han var som sunket i jorden.

Det var en underlig følelse, og alligevel var den rar. Det var sådan, at hun vidste, at det var det rigtige at gøre. At hun burde gå videre med det. De virkede til at have en god kemi. Hun holdt sin øjne klistret på de krystalklare iskrystaller som Eva havde som øjne. Andrea gav et nik fra sig til Evas spørgsmål og gik hen og satte sig. Lysene på bordet gjorde stemningen mere romantiskagtig, end man måske havde troet. Andrea kunne ikke stoppe med at smile af Eva. Hun havde en lyst til at lade sine fingre kærtegne de blonde lokker der så noget så dejlig bløde ud. Andrea fik tankerne tilbage på Evas øjne som var ved at fører hende ind i en endeløs labyrint.
En tjener kom frem og serverede nogle kød retter for dem. Bloddæmoner spiste jo også kød, måske var det ikke rådt, men det kunne da lige gå. Andrea greb om bestikket, heldigivs ikke rigtig sølv, og gav sig selv at smage på maden. Kort efter tog hun glasset op for at ville skåle med Eva. "Skål." Smilede hun kært og tog derefter en slurk af væsken. Det var nu dejigt med Eva som selskab, hun virkede som en virkelig flink person.

Hun var fuldkommen fanget i Andreas brune øjne, men hvem ville ikke det, de øjne var nærmest bundløse og på trods af faren af at kunne fore vild i dem, blev hun ved med at betragte dem. Var det muligt at have så smukke øjne, det burde nærmest være ulovligt at være så smuk! Hun havde mødt mange kvinder igennem sit liv på 150 år, men aldrig havde hun mødt en så smuk som Andrea og det sagde meget, specielt fordi hun skam havde delt sin seng med mange kvinde i de første par år. Dog var det som om alle kvinderne var luft i forhold til den kvinde foran hende.
Hun smilede kort til tjeneren, men dog var hendes øjne igen tilbage på Andrea. Hun havde ofte i sine unge år fået af vide hun kunne være en kælling at have med ude og spise, specielt hvis det var lagt an som en date, da hun havde det med at betragte andre under selve middagen. Men her til aften havde hun kun sin opmærksomhed rettet mod kvinden foran hende. Det var sjovt, hun havde altid fået så mange fordomme af vide omkring varulve, og selv som yngre var hun tæt på at begynde at tro på dem, dog som tingene så ud nu var det alt sammen glemt.
Hun klukkede og skålede sit glas mod Andreas, før hun selv begyndte at spise fra den mad der var stillet foran hende "Så fortæl mig lidt om dig selv" hun lagde hovedet på skrå, og førte samtidig alt sit hår om på den ene side af halsen, hvilket efterlod hele hendes højre side af nakken nøgent og bart. Hun så stille på maden, ikke just hvad hun havde forventet, men om ikke andet var det da spiseligt, hun fik hurtigt et billedet af en hun hellere ville sætte tænderne i, uden selvfølgelig at gøre skade på vedkommende. Hun bed sig i læben og betragtede Andrea som et par billeder dukkede op

Hun skulle have inviteret Nora, de kunne have haft en dobbeltdate, hvis denne med Andrea og Eva gik godt kunne de jo tage en dobbeldate en anden dag. Det kunne være mega hyggeligt, også for Nora at møde nogle som stod Stella meget tæt. Det lød nu til at gå godt. Der havde ikke virket til at være nogle utøjer på vej imod de to. Twin flames. Eller i Stellas hoved var de det. Mod hun kendte Andrea ret godt, også Eva som hun næsten lige havde mødt, men allerede havde smedet et stærkere bånd med. Det var næsten for godt til at være sandt, men familie hjælper familie - medmindre det var hendes forældre der spurgte hende om hjælp - så takkede hun nej. Men hvor ærgeligt det end var havde hun desvæære ikke fået inviteret Nora. Hun havde vel også brug for lidt plads engang imellem, frihed til at være sig selv uden de behøvede at klinge op af hinaden, det elskede hun ved deres forhold. De var ikke svage bare fordi de ikke var op af hinanden.

Andrea følte sig oppe på en sky og betragtede blot den smukke kvinde foran hendes øjne. Hun blinkede et par gange da Eva slog hendes tanker tillbage fra virkeligheden og over på at hun faktisk lige havde stillet hende et spørgsmål. Ville at fortælle at hun egentlig var dronning skræmme hende væk? Hun bed sig kort i underlæben, og sank så en klump. Hun bevarede roen og lagde hovedet lidt på skrå. "Yeah, du har sikkert regnet ud at jeg er varulv." Grinnede hun kort af sig selv, og samlede så læberne i en smal streg inden hun foldede dem ud for at lukke flere ord ud. "Øhm ja. Jeg elsker kunst, blandt andet. Også at være ude i det fri." Sagde hun med et smil på læben og slog atter blikket op i Evas smukke blå øjne. "Desuden... så er jeg dronning af Sunfury City. Ved ikke, om du har været der fornyligt eller noget. Mine forældre tvangsgiftede mig for over et år siden, så ja. Kongen faldt for et halv år siden i kamp, så det er bare mig tilbage på borgen." Tilføjede hun så og bed nervøst sammen. Det var måske ikke det bedste at skyde afsted med, men det var et tegn på, at hun ikke ønskede at lyve. Rettere sagt man kunne derved regne ud at hun var typen som sagde sandheden. Andrea sank en klump. Hun håbede på, at det ikke ville trække ned på indtrykket af hende. Men hvorfor skulle det også det? Det var ikke hverdag man sad til middag med en kongelig, selvom Andrea betragtede sig selv som alle andre, så ja. Var hun jo royal. "Så. Eva, fortæl mig lidt om dig. Jeg er ret nysgerrig. Og hvis der er andet du vil vide, så spørger du skam bare løs." Smilede Andrea kært og bed sig kort i læben.

Hun blev straks bekymret da Andrea i stedet for at svarer, eller skyde det hen mod noget andet rent faktisk så nervøs ud, synet af hende der sank en klump, fik blot bekymringen til at rejse sig mere. Hvad end det var som Andrea ikke fortalte, så måtte det være stort. Hun smilede dog da hun igen begyndte at snakke, og en blid latter forlod hendes læber "ja det har jeg" på trods af det var en sød kommentar, så kunne Eva godt fornemme der måske lå lidt mere gemt inde i denne smukke varulv.
Hun lagde hovedet på skrå, og betragtede Andrea med et nysgerrigt blik. Da det så endelig kom frem, stivnede hun. Hun havde ikke just været der, og hun havde måske pænt meget levet under en sten i lang tid nu, så hun havde heller ikke hørt omkring dette tvangsægteskab. Hun sænkede blikket og vidste ikke helt hvad hun skulle sige. Hun fandt virkelig Andrea smuk og ganske blid at være sammen med, men på samme tid frygtede hun at virke for glad for denne date, specielt fordi det blot kunne virke som om Eva ønskede magt selv. Hun sukkede og vendte igen blikket op mod hende "det...forventede jeg vidst ikke" sagde hun stille og sendte hende et halvhjertet smil "jeg har faktisk ingen ide om hvad jeg skal sige nu, jeg frygter at hvis jeg lyder for entusiastisk så vil du tro jeg kun siger det fordi jeg nu ved du er royal, men jeg vil heller ikke lyve...for jeg er faktisk virkelig glad for at kunne komme på denne blind date med dig" hun kørte noget hår om bag øret.

Hun klukkede "der er virkelig intet interessant omkring mig...jeg er jo ikke ligefrem en royal eller noget" hun klukkede kort og pustede en lok hår væk, der var faldet ned foran hendes øjne "men ja, mit fulde navn er Evangeline Nádia Khariskówa, jeg er halvsøster til Stella, datter af en bloddæmon og incubus" hun trak på skulderne "jeg ved virkelig ikke hvad jeg ellers skal sige...jeg holder af lange turer, udendørs livet ja også elsker jeg faktisk også kunst" hun rakte ubevidst hånden frem mod Andrea og greb blidt fat i hendes hånd "også, syntes jeg, hvor klassisk det nu end lyder, at du er den smukkeste kvinde jeg nogensinde har set" hun rødmede svagt og gav hendes hånd et klem

Kort blev stemningen nervøs, og Stella klemte sine hænder sammen, og det ene øje. Specielt da Andrea så sagde det med at hun var kongelig. Stella vidste det selvfølgelig godt, men hun vidste også, at Andrea var en yderst klog ung dame som vidste, hvad hun ville have og tog det. Hun levede i nuet. Og hvis hun stolede på Eva så stolede hun på Eva, ligesom hun stolede på Stella og omvendt. Andrea var alt andet end en kvinde klædt i kjoler tæt indtil huden blot for at blive vist frem. Det vidste hun også, at Andrea selv på et tidspunkt ville afløre helt ubevidst. Stella smilede dog blot da Eva blødte stemningen op igen, og det fik hende til at slappe af i musklerne. DEt var fordelen ved hun kendte dem begge to, at hun vidste, at på trods af nogle få forskelligheder, så var de tvunget til næsten at se en version af dem selv i vedkommende foran dem.

Andrea tog en dyb indånding og ventede på, hvordan Eva ville reagere på nyheden. Det var en farlig ide at lege med ilden, og ofte brændte man sig, men det så vidst ud som om, at hun slap uden om, uden diverse skader. Hun slog dog blikket ned da Eva lod luft glide imellem åbningen i sine læber, selvfølgelig forventede man ikke lige at ens date var kongelig. Hun ville selv have fået et chok. Så snart hun var færdig med at tale lod Andrea sit blik glide op på Eva igen, og blinkede et par gange ganske blidt. Et smil dansede op på hendes læber igen. "Jeg forstår. Hvis jeg havde fået den nyhed ville jeg nok være blevet blæst omkuld. Jeg ville bare ikke holde det hemmeligt, sådan noget fortjener du ikke at få at vide senere." Senere... ja det betød jo allerede der, at Andrea håbede på, at de ville se hinanden igen. "Stellas halvsøster. I see." Smilede hun blot større. Så vidste hun allerede der, at hun kunne stole på Eva. "Jeg er meget gode veninder med Stella, så nu forstår jeg lige pludselig hvorfor hun har planlagt dette." Tilføjede Andrea med et smil. "Måske vi skulle gå en dejlig langtur en dag?" Spurgte Andrea med et glimt i øjet. Så rakte Eva om hendes hånd og det gav et par gnister i Andreas krop, også at hun sank en klump. Hendes ord gav Andrea varmen i hendes kinder, og de blev hurtigt lidt rosafarvet. Hun kunne ikke stoppe med at smile, og kigge Eva i øjnene. "Det ikke klassisk. Det er sødt. Det er der alligevel ikke nogle der ordret har sagt til mig før." Smilede hun. "Du er også virkelig smuk." Tilføjede hun og bemærkede den lette glød i Evas kinder samt det lille klem om hendes hånd. Andrea lagde sin anden hånd over Evas og smilede. Andrea betragtede Eva. Og i et længere øjeblik havde hun et fast blik, næsten tryllebundet på hendes læber, lysten til at prøve at mærke dem imod hendes egen. Billeder. Tanker. Fantasier, var begyndt at danse rundt i hendes hoved. Andrea opdagede dog lidt efter at hun blot sad og nærmst stirrede på hende, og derpå slog hun næsten blikket dramatisk op, og lod hendes dragende øjne klinge sig helt fast til Evas.

Hun forstod hende skam godt, de grunde til at fortælle det så hurtigt, det gav god mening. Dog var der et ord der slog ved hende: senere, som om Andrea rent faktisk havde lyst til at se hende igen. Bare tanken fik smilet frem på hendes læber og glæden frem i hende. Der var intet hun hellere ville end at tilbringe flere dates med Andrea, hvor klassisk eller mærkeligt det nu end måtte lyde, så var det sandheden. Hun trak på skulderne, men smilede dog stadig. Det gav med et mere mening, hvorfor Stella ville sætte denne blind date sammen, specielt når man tænkte på situationen.
Hun klukkede "det ville jeg skam elske at gøre med dig" hun lagde igen hovedet på skrå. Hvorfor hun gjorde det, havde hun aldrig vidst. Et par af hendes bekendte sagde hun ofte gjorde det, hvis hun nu enten betragtede noget, var nysgerrig eller virkelig betaget af det foran hende. Hun kunne allerede se det for sig, stjernerne og en klar nattehimmel, mens de to gik side om side med hænderne flettet ind i hinanden. Hun rødmede svagt af hendes ord "mange tak" den sidste der havde sagt hun var smuk, havde været hendes daværende psykotiske kæreste, der mere eller mindre voldtog hende og værre. Hun skulle netop til at sige noget, da hun opdagede Andreas blik ikke længere var på hendes øjne, men snarere længere ned, blot dette fik hende til at smile og bevidst bide sig i læben. Dog kunne hun ikke selv holde tankerne væk fra hvordan det ville føles at trykke sine læber mod Andreas

//UHHH i'm so happy!!!

//Springer bare lige Stella over i dette svar

Andrea smilede for det meste med sine tænder, hvilket kunne gå fra at hendes ansigt kunne ligne is til en anden lille cupcake ret hurtigt. Andrea så nærmest dragende på Eva, og det var hun. Hun var yderst tiltrukket af kvinden foran hendes øjne. Skønheden både udefra, men skam også den indenfra. Andrea var ret hurtigt til at læse mennesker, og ekstremt god til det - så hun havde regnede ikke med at Eva var noget falsk, for hun virkede så ærlig, bare med et par rifter inderst inde. Men dem havde alle. Alle var forfærdelige, men de stærkeste overlevede trods alt. "Det vil jeg glæde mig meget til my Lady." Smilede hun en anelse flirtende. Der skulle ikke skrues for meget på, men hvis hun ikke virkede mere interesseret - så ville det give det forkerte indtryk. Derfor gav hun charmen en tak op, selvom den tydligvis ikke behøvede det - men lidt mere skadede jo ikke nogle. Andrea lagde hovedet en tak på skrå og lod derefter sine albuer hvile på bordetoverflade, med hendes hoved hvilende på hendes sammenflettede fingre. Hun betragtede virkelig Eva og lagde ikke spor skjul på hendes interesse.

Da hun med et hvilede hovedet mod sine arme, hvis albuer var fint plantet i bordet, kunne Eva ikke lade hver med at gøre det samme. Hun sukkede og stirrede direkte ind i de smukkeste brune øjne, ejet af den smukkeste kvinde. Ligesom Andrea ikke lagde skjul på sin interesse, kunne man tydeligt se, at Eva heller ikke selv lagde skjul på sin tydelige interesse for varulven foran sig. Hun sad helt inde ved bordet, således at der måske ikke var så langt imellem de to kvinde, som der havde været før. Uden rigtig at tænke over det, rakte hun hånden frem, og strøg fingrene blidt hen over hendes arm, hvis hun var som hun havde forventet... silkeblød.
Hun sank en klump og betragtede stille Andrea, dog kunne man se hvordan hendes blik skiftende gled fra de brune øjne, ned til hvad der lignede et par fyldige læber. Hun bed sig i læben, da lysten til at smide bordet til side, sætte sig på Andreas skød også bare trykke sine læber mod hendes dukkede op. Dog i stedet for dette, lænede hun sig ubevidst frem mod kvinden foran sig, stadig med sine øjne rettet mod hendes læber, dog med jævne mellemrum så hun op mod hendes øjne

Stella kunne fornemme at det måske var på tide at hun lod dem være alene og listede sig ud af en dør som ikke var til syne for dem, men de ville kunne mærke på omgivelserne at de nu var alene. Stella satte sig ud i krostuen, og ville vente og se til når daten var færdig, om hun skulle blive her længe. Eller måske hente Nora og tage en drink med hende - det kunne også være en ide. Måske skulle hun gøre det, Stella satte sig ned og bed sammen ved den tanke. De var jo forlovede, hun burde ikke være nervøs over om Nora ville med hende, men det kunne trods alt være hun havde noget bedre at lave end lige at tage et smut på kroen, men man kunne jo altid hører hende også ja, tage tilbage? Stella blev siddende med sin champage og overlevede mulighederne kraftigt.

Evas berøring henover hendes arm slog gnister inden i Andrea. Hun sank en klump, men var ikke nervøs. Hun kunne mærke, hvordan fornuften prøvede at kæmpe imod hendes lyster. Hvilket kunne være svært for en varulv sommetider. Bloddæmonen lænede sig tættere ind imod hende. Tingene gik i slowmotion for Andrea, hvordan hun kunne mærke hendes hjerte banke og hører lyden af det slå imod hendes bryst. Hun kiggede på Evas læber inden hun valgte at slå fornuften fra der holdte hende tilbage for at gøre det hun lige nu bare havde lyst til. Andrea lænede sig tættere ind imod Eva og lod hendes læber ramme bloddæmonens. Hun kunne mærke, hvordan hendes muskler slappede af ved berørelsen, bare Eva havde den samme fornemmelse af det som hun havde. Andrea havde lyst til at rejse sig op og stå tættere så hun kunne mærke kropsvarmen fra Eva, og hun gik med en dyrisk kattelignende bevægelse også rundt om bordet og stod hurtigt foran Eva og havde ikke ladet hendes ansigt være i fred mere end med få centimeter. Hun lagde et par fingre let under Evas hage for at håbe hun ville rejse sig op, Andrea havde et dragende blik imod hende, og kiggede på hende som om hun var den eneste tilbage i hendes verden.

Hun sukkede det sekund Andreas læber ramte mod hende. Imens hun havde haft bevæget sig mod Andrea havde hun samtidig frygtet at hun ville trække sig tilbage. Heldigt for hende selv, var det snarer det modsatte der skete. Hun sukkede, lukkede øjnene og nød kysset, på trods af det ikke just varede så lang tid. Hun betragtede Andrea forvirret, da kvinden med et rejste sig op og gik hen mod hende, men da et par fingre blev lagt under hendes hage, rejste hun sig hurtigt op. Fra hun havde rejst sig, gik der ikke lang tid før hun blidt strøg hende ned af kinden "wow" hviskede hun åndeløst. Hun strøg sine fingre igennem Andreas hår, før hun til sidst lagde en hånd mod hendes nakke og igen trykkede sine læber mod hendes, denne gang med lidt mere kræft end ved det sidste kys der netop lige var hændt for et par sekunder siden.
Det var underligt, hun havde på ingen måde forventet at komme til at have det på denne måde. Da hun havde sagt ja til denne Blind date, havde hun ikke forventet at møde en som Andrea, smukke smukke Andrea. Hun havde forventet at møde en idiot, eller værre. Dog vidste det sig helt omvendt og her stod hun med sine læber presset mod en utrolig kvinde

//Og ja springer Stella over igen xD

DEt var som om, at lynet slog ned i hende da Evas hånd strøg henover hendes kind. Den silkebløde hånd. Andrea nød da Eva lod sine fingre glide igennem hendes mørkebrune lokker, og da hun greb fast om hendes nakke nåede Andrea lige at smile til hende, da hun så fik sine læber presset imod Evas igen. Mere kræft på, mere intimt. Hun gav kysset tilbage med samme styrke. Andrea havde intet imod den lidt kræftigere udgave af kys og andre ting. Hun elskede suset i og lidenskaben i det. Hun greb om Evas liv og trak hende helt indtil sig for at mærke Evas kropsvarme imod hendes egen. Hun var overraskende ikke nervøs overhovedet. Faktisk havde hun blot lige nu lyst til at mærke mere af bloddæmonens hud imod hendes, men prøvede dog alligevel at beherske sig. Lyster og fantasierne kørte dog non stop i hendes hoved og havde ikke ligefrem tænkt sig at stoppe. Andrea lod den anden hånd glide henover ryggen på Eva for at holde hende tættere op af sig. Det var som om, at hun ikke kunne komme tæt nok på Eva lige nu. Om det var et ulve instinkt, eller om det virkelig bare var hende som var besat lige nu - ja det var så det.

Hun stønnede svagt mod hendes læber og ligesom Andrea greb hende om livet, lagde hun selv sine arme rundt om hendes hals, blot for selv at trykke sig imod hende. Hun kunne mærke elektriciteten strømme igennem hende, næsten som var hun et batteri der blev ladt. Det var sjovt, hun havde engang hørt et par venner snakke om hvordan det var at kysse, at man næsten kunne se fyrværkeriet i baggrunden og dette måtte hun være enig i, der var skam i den grad fyrværkeri som de kyssede hinanden. Hvis det var sådan at kysse Andrea, så ville hun i den grad aldrig nogensinde stoppe igen.
Hun stoppede kysset og smilede mystisk til Andrea, hvorpå hun greb fat om hendes skulder og fik hende skubbet ned i en stol, derpå gik der ikke lang tid før hun satte sig ovenpå hendes skød og endnu engang trykkede sine læber direkte mod Andrea. Hun lagde sine hænder i hendes hår, så hun lod fingrene flette ind i de bløde lokker, alt i mens hendes læber bevægede sig imod hendes

//Atter engang springer jeg Stella over ^^

//Svare lige som Andrea i dette indlæg, da min computer irritere mig en del lige nu..

Hun havde da kysset en anden kvinde før. Men ikke, hvor det gav den samme flammende følelse i hendes krop. Stella havde haft hende igennem en lille test for at være sikker på, om hun faktisk også var til kvinder, og ja. I sidste ende blev den sag jo afklaret helt af sig selv. Andrea ønskede ikke at stoppe igen nu. Ulven i hende ville ikke stoppe, erko skulle hun virkelig genvinde kontrollen over sig selv. Hun elskede da Eva dominierede hende ned på stolen og satte sig på hendes skød. Hun nød hvordan Eva lød sine fingre køre rundt i hendes brune lokker. Andrea sukkede nydende da Evas læber ramte hendes igen, og Andrea lod sine hænder køre fast henover Evas lår, og et lille stykke under kjolens fine stof for at mærke den varme hud. Ulve var vilde dyr og de dyriske instinkter lagde i Andrea, og hun vidste udmærket hvordan de skulle bruges. Hun kyssede de perfekte læber, og lod hendes hænder glide længere op af Evas lår helt ubevist, hun havde fokus på smagen af hendes læber. Den fantastiske smag, den uforglemmelige følelse der opstod i hele hendes krop. I forhold til et forhold imellem en mand og en kvinde, så kunne kvinder og kvinder meget lettere gøre ting ved hinanden uden det rigtig blev opdaget eller noget af nogle. Som det de lavede lige nu det var virkelig noget hun sent ville glemme. Hun ønskede ikke at stoppe det. Gnisterne i hende var tændt på det vildeste, og hun ønskede mere af det. Flere kys imod hendes læber. Lige nu ønskede hun bare at Eva ville sidde på hendes skød forevigt.