I want meat! (Lostariel)

Det var stadigvæk dag, det kunne man sagtens skimte igennem bladenes tætte dækning for oven. Man kunne næsten mærke hvordan skovens vilde liv greb i ens dyriske forhistoriske instinkter, og gav følelsen af frihed.
Men det var nu ikke hvad halv orken Warlii følte efter han havde gået ind i skoven, han havde nu gået i skoven i hele 5 dage. Han var ikke bare faret vild, han havde gået i ring og i ring og i ring i alle 5 dage og var ved at være ret så træt af at gå i ring så mange gange.
"hvorfor tror du at skoven ikke lader mig mere ind i skoven???? jeg har jo prøvet at være sød og ond men uanset hvad jeg prøver kommer jeg af en eller anden grund ikke videre" grøntede han let imens han satte sig ned på sin bagende og surmulede lidt.
*men du kan jo ikke engang komme ud, vi er fanget her til du dør din tumpe!* sagde kappen til Warlii hvilket fik ham til at skule mod kappen og trække en pose fra hans bælte ud og åbnede den op, hvor han så trak et kylling ben op og brød. Han sad lidt og gloede på maden, og tog så en stor luns af kødet og gnaskede det.
"det her kød er godt nok tørt... og det er det sidste jeg har" sagde han og savnede nu virkelig meget at spise noget saftigt ny stegt kød som han kunne sætte sine store hugtænder i.

Det havde været en god kilometer siden hun første gang havde fanget færten af noget ork agtigt, og som elver Og en del af vagtkorpset for Forestina, ville hun tjekke denne eventuelle trussel ud. Lydløs sprang hun fra træ til træ. Grenene var enorme i disse ældgamle træer, og hun kendte dem alle.. Hver og en.
Lydløs og adræt nærmede hun sig målet, hun kun se det. Hun havde allerede trukket en pil og spændt den for buen, men noget virkede anderledes ved denne ork, og snigende begyndte hun at gå mod dette væsen, hun endnu ikke var 100% sikker på var for en race.
Lostariel, som denne skovelver var navngivet, var nødt til at finde ud af hvilken race hun havde med at gøre. Havde det været en ork ville hun såre og simpelt have dræbt ham flere meter derfra, men han havde skilt sig meget ud fra det normale ork udseende, og det havde netop fået hende til at tvivle på hans herkomst.
Hun stod kun få skridt bag ham, parat til at skyde hvis han skulle angribe hende. Selv frygtede hun ikke for sit liv.
"Hvem er du og af hvilken race kommer du fra?" Hendes stemme var tryllende som en her elvers, men alligevel havde den et snert af noget som var hårdt som granit.

Han sad og gumlede da en person med en meget syngende og let stemme snakkede til ham bag fra. Ørerne vrikkede let af lyden og gjorde ham let misfornøjet for den lød meget i hans øre som et meget arrogant væsen som nu befalede ham at sige hvem han var. Warlii tog kyllingebenets knogle i munden og rejste sig op i sin fulde højde før han vendte sig om mod dette mystiske irriterende væsen. Hans øjne blev ret overrasket, hun havde ret så spidse øre af et væsen af værre syntes han.
"jeg kunne sige det samme til dig.. spidsøre" sagde han og løftede sit pjuskede øjenbryn, og lod sin kappe falde tilbage og viste sin brede krop frem for at hun kunne vide hvem hun havde med at gøre.
"jeg er en race, men jeg er også en anden, så jeg er ingen race, kan du gætte hvad?" spurgte han hende og syntes hans gåde var ret godt fundet på.
Han smilte overlegent men stadigvæk med en følelse i sin næve at han havde lyst til at tæske dette besynderlige væsen i ansigtet, men på den anden side kunne han heller ikke lade være med at se hende lidt som en venlig race, en race han burde være venner med. Han havde dog valgt at gå med sit ork instinkt indtil videre, indtil at hun havde vist ham det modsatte.

Hun kiggede på ham. Han var i det mindste pænere at se på end de normale orkere.. Men var orkere virkelig begyndt at parre sig med mennesker? Og for hvilken grund!? Dette skulle helt klart rapporteres og undersøges."Halv ork, spar din hjerne for gåder, og fortæl mig, hvad du laver på elver jord. Halvdelen af dig er ikke velkommen her, men jeg kan heller ikke slå dig ihjel. Fortæl mig hvad der bringer dig her til." Hendes stemme var rolig, ikke angribende, men den rungede af autoritet.
Dette væsen påvirkede allerede skoven, træerne brød sig ikke om ham pga. hans ork gener. Hun kunne høre dem hviske ophidsede til hinanden. For en hver anden der ikke var elver, lød det bare som at træerne knagede hist og her.
Lostariel var klædt i vagtkorpsets uniform, det var en smidig rustning, hvor der kun var metal, siddende tæt på overkroppen, med læder ærmer. Hun bar en grøn kjole under, og havde lange læderskinds støvler som gik helt op til over knæet, bundet tæt med snører fra anklen til knæet så det ikke skulle give problemer på et problematisk tidspunkt. Det lange mørke hår var løst, men alt håret der normalt hang tættest på ansigtet, var flettet sammen i baghovedet, så det ikke var i vejen.
hun var høj, næsten 180 cm, helt præcis var hun 178 cm.
"Hvad er dit navn halv ork?"

Han gloede på hende med et løftet øjenbryn, hvad var det her for et helt utroligt og igennem trælst væsen???
"halvdelen? hvilken halvdel er det af mig som ikke velkommen? navlen ned, eller splitter vi midt over så min ene side er velkommen men min anden er ikke??" spurgte han hende dumt og syntes det var ret så ufedt at bare fordi han var halv ork så kunne han ikke få lov til at være der. Han knyttede sin næve hårdt og kunne mærke tydeligt hvordan det snurrede i hånden efter at give hende det slag i ansigtet *lad vær din tumpe ellers pudser hun hele elver herren efter dig klaptorsk* sagde kappen så til ham hvilket virkelig fik Warlii's blod i kog.
"JAMEN hun står og direkte provokere mig!! Bare fordi man er halv race og den ene del åbenbart ikke virker så skal man åbenbart ikke behandles normalt!?" råbte han til sin kappe hvilket nok kunne se lidt underligt ud, ved at kappen jo hang på ham, så han måtte se bagud på hættedelen af kappen.
"Jeg har ikke engang nogen anelse om hvad hun er! alt jeg ved er at hun er et hunkøn på grund af de to buler der og jeg har en indre lyst til at give hende en næve i fjæset uden overhovedet at kende hende!!!" råbte han til kappen igen og måtte stampe let i jorden før han vente sin opmærksomhed til hende igen.
"mit navn er Warlii og jeg er vandre, det vil sige jeg går over det hele, og nu er jeg nået til den her forbandede skov" grøntede han muggent og slog armene over kors.
"man kan jo ikke engang komme ud om man så ville, det her har været de værste 5 dage i mit liv" mumlede han og gav en spytklat ned i jorden for at vise sin utilfredshed. *Død tumpe* var det eneste som kappen svarede også ellers var helt stille.