Shadow Play - Nemisis

Sted : Det Vilde Svin
Tid: 19:12
Vejre : Åben natte himmel. Dog et par små vandpytter udenfor.
Omgivelser: Kroen er stille og roligt igang med forretning, nogle går rundt og nyder deres drinks mens andre er stille på vej til at blive små fuld. Det plejer jo for det meste være de nye i baren som ville drikke sig fulde før natten er omme også fortsætte videre.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -


Mika gik igennem sine ting i værelset. Det hele så ud til at være der, hans krop blev stille belyst af månens natte himmel, da han nu slog skåderne for til at blokke dagliglyset ude. Månen nu lagde sit blik på hans bar overkrop som blev belyst og han selv lod sig dreje på den unge mand, som nu lå i hans seng. Han havde godt nok suget efter lidt blod, men hvem sagde man ikke kunne havde lidt sjov først?

Hans beklædning var dog kun et par løse morgen bukser. Det var jo altid behageligt. Han lagde sig ved siden af fyren og lod sig suge et par ekstra dråber fra ham, hvor efter han slikkede blodet fra halsen så han ikke skulle vågne for tidligt og any uråd. Men i det bidet lagde sig på ham slog han armene rundt om mika og hviskede ''S.. stop.. i.. ikke mere..'' Mika fortsatte, mens hans nu tog fat i hans arme og lagde dem på hver sin side. Det lød en stønnen fra knægten hvor efter Mika forlod sengen for at hente et håndklæd og placeret det på sengen.

''Der er et varmt bad, hvis du får brug for det. ''  Hans blik lod sig selv mod sit tøj som lå spredt på gulvet, blandet med knægtens. Han kløede sig lidt i nakken og tænkte at han nok burde stå op og fortsætte sin rejse måske. Så han lod sig nu begive sig ned i baren for at få lidt 'oficielle morgenmad' for ikke at se ud som om at han faktisk var vampyr. Så han gik ned i baren og bestilte et krus mjød. Et par blik lod på ham og nogle spurgte om han havde bidt sig i læben. Han gøs i et kort stund og smilede roligt ''ja.. jeg var lidt for rå med knægten der oppe'' sagde han med et let smil på læben.

''Det kan vi se. Hvor er dit tøj knægt?'' sagde de og grinte lidt.

Han tørrede blodet fra læben og tog en klud for at fjerne det, for ikke at ligge mistanke. Han tog sit krus efter at havde bestilt det og placeret sig i sin bås i en af hjørnerne. De plejer jo altid at være så hyggelige. Oppe imod vægen med et cirkle bord i midten og man kan spotte hvis nogle ønskede at opsøge en. Så dettte var jo perfect for ham. Pluds han kunne altid sikre i tilfælde fjendtlige folk skulle komme efterham havde han sikret at baghold ikke var en mulighed. Han var stadig ikke vant til at vågne om natten, selv efter 2.000 år og du kan stadig lave et bummert i at gå ned i en bar i bar overkrop og nat bukser.

P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Nemesis havde igennem en længere periode holdt sig for sig selv på værelset.
Mest af alt, fordi hun ikke orkede forklarer sig selv over for dem hun normalt drak med ved kroen.
I en uge have hun undgået krofatter, som ellers plejede at tale med hende hver aften. Nysgerrigheden havde bredt sig mellem stamkunderne - hvor blev hun af?
Hun havde nu besluttet sig for, at hun ville ned og få sig et krus blodøl - alle vidste at hun var vampyr og de havde tilsyneladende ikke noget imod det.
Iført en hudfarvet trøje og et par meget små shorts samt stiletter, gik hun ned af trapppen fra værelserne og direkte hen til krofatter hvor hun ikke engang behøvede at sige hvad hun skulle have - han kendte hende efter seks år.
Hun så sig derefter rundt - hvem var der af nye ansigter? En.. en vampyr mere?
Hun løftede et øjenbryn og tog sin blodøl med sig og begyndte at gå direkte hen mod Mika, fast besluttet.
''Ny her?'' Hun stod der lidt inden hun satte sig ned over for ham, og tog en tår af sin øl - som efterlod et tydeligt spor af blod efter sig på hendes overlæbe.
Hun så roligt på ham, inden hun så lidt ned på hans mjød. Underligt valg for en vampyr - ikke?

Mika's øjne faldt på kvinden. Næsten nær studerede før han svarede. Selvfølgelig så diskret som muligt, men stadig forundret at kvinden med små shorts of en løs bluse opsøger ham. med sætningen 'ny her?' Hans tanker om dette skulle være et kneb for at få ham til at løsne sig lidt op virkede til at blive lidt paranoia, så han kiggede et par gange rundt og smilede venligt og varmt til hende.

''Ser ud til at jeg lige er vågnet. Så jo, men jeg er ikke så ny som fyren med det store krus øl og tømmere mænd der overe'' sagde han og nikkede med hovedet over til en ung knægt på 19 år som blev hivet med af en ældre ven som sikkert nok bare ville drikke ham pløre fuld og der efter lade ham blive revet rundt af den største gut der fandt hans mindre krop interessant at pløje.

imens have Mika brugt den sjove fantasi tid på at tag en slurk af sin ellers rest mjød som var ved at være tom. Han kiggede lidt skuffende ned i kruset med blikket der ville skrige 'var det det? måske skulle jeg hente en mere.' Han kiggede op på hende med et venligt varmt smil og afventede hendes responds på hans ellers så venlige og charmerende svar. I hvertfald i følge ham selv.

//kom hjem med frozen fingere, beklager for det korte svar xD //

Hun smilede, da han valgte at svare hende i stedet for at rejse sig og gå - et respons hun var blevet vant til de sidste par år.
''Alle er jo nye i faget på et tidspunkt. Jeg har bare ondt af knægten - det lader ikke til at han har meget at skulle have sagt.'' sagde hun roligt, inden hun bemærkede hans blik på hans nu tomme krus. Hun piftede kort, uden at fjerne blikket fra Mika, hvorefter krofatter kom med et krus mjød til Mika og endnu en blodig øl til Nemesis. Hun nikkede til krofatter med et varmt smil, inden hun så på Mika igen.
''og så er der os der er groet fast her.'' smilede hun rolig.
''Navnet er Nemesis.'' sagde hun roligt, mens hun gjorde an til at færdiggøre sin første øl.
En ung elver kom luskende hen til der hvor de sad, og så på Nemesis med store øjne.
''Hvad..?'' hun stirrede blot på elveren, mens han prøvede at famle med at få et lille brev op af sin lomme.
Hun læste hurtigt det falmede brev, inden hun skulede til elveren.
''Tredobbelt, eller ingen ting. Han kender reglerne.'' sagde hun inden hun blottede tænder lidt.
''Skrid så..!'' den unge elvermand skuttede sig og skyndte sig ud af kroen efter at have set på Mika lidt.
''Beklager, arbejdet sover aldrig.'' grinte hun roligt, med et smil.

//Det går nok //

Mika kiggede på de to havde deres samtale, mens han kiggede på kruset med mjødet serveret af krofatter. Han undred sig lidt, men nu er der ingen tvivl. Denne kvinde som stod overfor ham havde større indflydelse i forhold til de fleste væsner. Hans tanker lagde sig på om denne elver kendte ham, eller også om han var nysgerrig på hvem denne fremmed som Nemisis talte med. Før han lod tankerne fylde ud svarede han på hendes egen præsentation og smilede lidt.

''Mit navn er Mika. De ser ud til ofte arbejde?'' hans øjne flakkede lidt rundt for at se om der skulle ligge et baghold klar. Mordere ofte gjorde sig klar til at tag folk på de meste dummeste tidspunkter. Hans blik lagde sig tilbage på hende og endnu en sætning forlod hans læber. ''Må jeg spørge hvilket arbejde?'' han var stadig lidt paranoia over faktumet af at en fremmed dukker op med et brev og hun siger tredobbelt. måske tror hun at han allerede er fanget af hendes charme. ordet 'ynkeligt' dukkede op i hans sind, hvor efter han stadig endnu ikke tog og smagte mjøden. Hvem ved, måske var det forgifted.

Hvorfor ville hun servere gratis mjød til ham? hvad var hendes formål? fordi han var ny vampyr? var det hendes årsag? eller var det fordi hun ved hvem han var og hvilke magtfulde folk som ønsker at få deres klo i hans blod og skind.

''En glæde at møde dig, Mika.'' sagde hun roligt inden hun smilede roligt.
''Jeg er sygeplejer for det meste.'' sagde hun roligt, inden hun endnu en tår af sin øl. ''Men når det er tider som disse, og kun småskrammer plager folket, så arbejder jeg med forskellige småting. Jeg skaffer hvad andre vil have, skaffer ad vejen hvad andre ikke ønsker skal være til stede.'' hun trak på skuldrene.
''jeg er hende man går til, når manden har været hustruen utro, når sønnen har vanæret familien og når kvinden har lagt sig et uægte barn til.'' sagde hun med et smil. Kort sagt, hun var til salg - på mere end et punkt. Hendes tavshed, loyalitet og affektion var derimod meget dyr - tilnærmelsesvis ikke til salg.
Farlig kunne man kalde hende, uden tvivl. Betydningsfuld, ja. Hun var startet ved bunden, og nu var hun i familie med dronningen af Sunfury City. Ingen rørte Nemesis uden at fortryde det.
''Du kan roligt drikke den, det var ikke dit hoved prisen var sat på.'' sagde hun og lænede sig lidt frem over bordet og så kort med dybt i hans øjne.
''Man må gøre sig urørelig i denne verden, Mika. Noget jeg antager - på din kropssprog - at du endnu ikke har gjort dig.'' sagde hun roligt med et svagt sensuelt smil.
Hun vidste dog, at der ikke var noget mellem de to - Nemesis og Mika. Hun var for det første ikke interesseret i en ny vampyr til samlingen af mislykkede forhold, og så lyste det jo langt ud af ham at han var til de små uskyldige knægte som ikke vidste at de skulle være bange for ham. Tanken fik hende til at smile slesk. Det var længe siden hun havde haft en god jagt - en rigtig jagt.

Mika's blik forblev på hende, mens hun talte hvor efter i det hun nævnte at han ikke havde gjort sig urørlig måtte være en fejl fra disse to. Dog dukkede der et let smil på hans læber i det hun virkede sensuelt.

''Jamen, siden de antager at jeg ikke har gjort mig urørlig, må de da være mere end velkommen. Lad mig sige dem en ting, kan de få deres finger på min pande giver jeg denne omgang øl. Er de ikke istand til det alene må de nu ligge en tjeneste som ligger næsten på grænsen med deres liv. Dog skal jeg advare dem. Denne tjeneste involvere aldrig at forråde nogle af deres kontakter eller allierede som de er loyal overfor. '' hans blik forblev på hendes øjne, klar til at springe fælden og bruge sin eneste fremragende evne.

Han afventede hendes svar, om hun turde at svare ja og der efter paralysere hende med hans øjne, sikre at hun ikke kunne rokke sig, dette var den eneste måde mika sikred sine jager i ikke at dræbe ham. Ved at paralysere dem når de så ind i hans øjne. Da ofte har dødelige såvel som alle væsner en vane til at kigge ind i folks øjne for at få øjenkontakt. I sandheden et dyrebar gave, som han er glad for at beside. Dette ofte resulterede at mika altid sikred øjenkontakt og havde talt lavmældt så ingen kunne blande sig.

Nemesis smilede lidt drilsk til ham.
''en leg - spændende.'' sagde hun - og allerede nu kunne hun fornemme at han havde et es i ærmet. Men at snyde lå ikke til hende, derefter nikkede hun kort inden hun gjorde an til at række ud efter hans pande, mens hendes øjne forblev fæstnet mod hans blik.
Hun var forstenet. Ingen muskel i hendes krop rørte sig, men det var ikke ensbetydende med at hun lod ham slippe. At forstene hende var smart - men ikke smart nok.
*tror du virkelig, at blot fordi jeg ikke kan bruge stemmen, så kan du slippe for at blive rørt?* Hendes stemme var silkeblød og kælen, alligevel truende, da den lød i hans sind. Hendes pupiller trak sig sammen på et splitsekund og formede sig derefter til øjnene fra en drage.
Foran dem, i midten mellem deres to ansigter, kom en flamme til syne, som formede sig til en hånd. Hånden rakte ud mod ham og strejfede kort hans pande inden den forsvandt og Nemesis vendte det hvide ud af øjnene. Når han igen ville slippe hende af sin paralyse, ville hun glide udmattet sammen og hvile ind over bordet.

Mika lod blikket forblive på hende. Men i det hendes øjne ændret sig og stemmen i hende havde lyt ændret hans ansigts udtryk. Da ilden dukkede frem gav det ham et lille gys og han greb hurtigt fat i mjøden, mens øjenkontakten forblev mellem dem.

''ooh.. dette burde ikke være der.'' sagde han og hældte mjøden på bordet for at slukke ilden. Blot for at sikre at brand ikke opstod i bordet. ''meget bedre.'' hans øjne forblev stadig på hende, da han havde et par år lært at forholde øjenkontakt hvor efter han lod hende ud fra hans greb, da han antog at ilden måtte kræve stor energi at frem mane.
Han gjorde sine hænder klar til at støtte hende for at hun ikke hamred ned i bordet.

Han smilede lidt selv tilfreds med at nu eje et stk. tjeneste fra en som virkede magtfuld.
''De er virkelig specielt frøken'' sagde han i en rolig tone, mens øjnene flakkede rundt omkring sig for at sikre at ingen havde opdaget deres lille lej, hvor efter han gik over mod baren for at tag en klud for at tørre mjøden op.

Stille støttede hun sig til bordet og fulgte ham med øjnene da ahn gik op for at hente en klud.
Speciel... Frøken... Hun ville ryste på hovedet hvis hun ikke var for træt.
Havde han regnet med, at hun bare var en vampyr? Stakkels lille mand, han ville få et føl på tværs når det gik op for ham at han lige har tjent en tjeneste af dronningens søster.
Stille kradsede hun ned i bordpladen, med sin ene lange fingernegl. Våbenskjoldet for Targaryen-familien. Kendte han noget som helst til Sunfury City og Underworld ville han vide hvad det våbenskjold var.
''Nu da jeg skylder dig en tjeneste - så må jeg nok hellere sige at jeg bor i værelset ved siden af det en stakkels ung mand stønnede stop i tidligere. Jeg går ud fra at du hvilke jeg taler om.'' sagde hun stille, en smule udmattet.

Hans øjne spottede at hun ingraveret et symbol i bordet, ikke lige frem noget han kendte. Han tørrede stille bordet af og lagde kluden forblive på bordet hvor efter han satte sig overfor hende. Hun nævnte at hun kunne høre ham sidste aften, hvilket blot fik ham til at små grine og sætningen udbrød fra hans læber ''beklager, heh jeg skal nok huske at binde tungen så det ikke larmer så meget næste gang'' hvor efter han smilte varmt og venligt.

Hans blik faldt dog på symbolet og sætningen forlod nu hans læber ''må jeg spørge hvad dette betyder?'' stemmen lød nysgerrig, som i at han fuldt ud havde ingen ide om hvem eller hvad det var. Hans blik faldt tilbage på hende, hvor efter han kiggede lidt skævt på hende og tanken kom fra hans sind *gad vide om hun klare sig? vent.. hun kan høre mine tanker.. FUCK!* hans ansigt var stadig smilende, indtil han for et kort sekundt havde glemt hun kunne telepati og ansigtet blev kort seriøst og hans inderside af sindet lavet et inder facepalm for blot at føle sig en smugle dum.

Knægten som sov inde på mika's soveværelse stille kom ned af trapperne, iført et par cowboy bukser og var ved at påklæde sig sin hvide tanktop. Hans grå øjne kiggede rundt i rummet og han spottede mika, hvor efter han satte sig ved siden af ham. Hans venstre arm havde et par forskellige tattos. nogle af religøse af slagsen. Hans stemme var halv dyb og fremragende som bas. dog var der noget anderledes ved ham. En slags aura af artig og sød. en hver vampyr kunne dufte at han først og fremmest havde mærket af at han er ejet af en anden vampyr via duften, men også at han virker uskyldig, måske lidt for uskyldig.

''Så.. hva siger du til noget aftensmad Mika? noget ordenligt, jeg er hunde sulten.'' - lød det fra den fremmede mand som nu sad ved siden af mika og startede ud med at tag en slurk af mika's mjød.

Billede af ham:

Mika grinte lidt og drejede sit blik på ham. ''Tja. du kan da godt spise noget, jeg er ikke ligefrem sulten i øjeblikket. men du er velkommen til at blive til imorgen. oh yeah den unge frue foran os er vores nabo. Hun sover inde ved siden af og hun ville elske hvis du kunne være lidt stille. Du tilsyndeladende larmer meget om natten Jack'' Mika grintle lavmeldt med det største smil på læben.

Efter at Jack hørte dette, blev han ild rød i ansigtet og drejede sit ansigt og så på Nemisis ''Mange gange undskyld, vi skal nok prøve at dæmpe os, håber ikke vi har holdt dem vågen i alt for langt tid. ''

Nemesis så lidt undret på ham - kendte han intet til denne verden.
''Targaryen... Det er familien Targaryens våbenskjold. Nærmere betegnet dronningen af Sunfury City. Andrea Targaryen.'' sagde hun inden hun bed sig i læben.
''jeg klarer mig fint tak.'' sagde hun med et lille smil, men stivnede lidt da der kom en ung mand hen og satte sig ved siden af Mika.
''Mad lyder godt. Hvis i vil have mig undskyldt, så vil jeg finde mig noget som ikke er reserveret.'' sagde hun med et lille smil, da hun så kort på Mika. Han burde fatte hentydningen. Hun havde aldrig brudt sig om store muskuløse brød. Hun så kort på den unge mand, inden hun så rejste sig og støttede sig lidt svimmelt til bordet. Mangel på blod, samt mangel på energi efter brugen af sine evner... Hun bed lidt sammen, og hendes øjne skiftede fra grålige til at ligne flydende sølv nærmest.
''I må have en god dag..'' sagde hun med et lille smil.

Han så lidt undrende på hende og der efter på knægten. Han undred sig stadig angående det med monaki, det sagde ham intet. Specielt fordi han flygtede til underworld for at undgå sin egen skaber, så der var ikke så meget tid til reseach når man prøver at slette sine spor. Dog inde sikre standart. Jack kiggede på pigen og nikkede kort, hvor efter han så lidt undrende på mika ''hvis det er, kan hun da godt få noget fra min side, jeg skal dog først havde noget væske så det ikke er mig som er den der tørster. '' sagde han med et venligt blik og så på mika, med et afvented accept fra hans side, om han overhovedet ønsket at dele?

Mika nikkede blot, han skyldte hende det lidt, efter at havde lagt hende ud i at teste hendes evner, samt flabbet slukket det med den mjød han fik fra hende. så han mente at det ville være fair spil at tilbyde hende lidt at drikke, for at sikre hun kunne i det mindste være i nok stand til at jage videre i natten. Han så på hende og der efter kiggede efter noget som kunne dække dem. blot så folk ikke skulle se det søde ansigt Jack plejede at lave når man sugede fra ham. Det ofte var grundlaget til at Mika havde ham som sin farvorrit. Ansigtet og et af grundende at det så lidt sexet ud fra hans holdning virkede han som det perfekte lam at suge fra i ny og næ. Men han var stadig lidt bekymret for om jack kunne selv holde til det. siden at mika gik lidt rå for sig sidste nat, da han for det meste ikke gav Jack lov til at hvile sig.

Ved accept fra Mika. Jack lagde armen på bordet og så på hende, afventende om hun ville tag imod tilbudet om at få lidt blod til at holde sig nok kørende til at jage, med et klart syn. Et sløret blik ville jo trods alt aldrig helt fungere, så han tog glasset med mjøden i den anden hånd og drak. Blot for at få sit blod til at blive lidt produceret, samt den ekstace han fik når nogle bed ham, dog plejede det kun at være Mika, samt dette var første gang han tillod andre at smage hans 'lam' eller hans 'fyr' som nogle kaldte det. Jack knugede hånden og åbnede den og gentog den process et par gange så blodårene var lidt mere synlige, for hende til at få hurtig adgang til blodet. Han fortrak at få dette overstået, da han ellers plejede kun at blive suget af når det involverede sex. Da det ofte tændte ham forfængeligt meget.

Nemesis bed sammen og støttede sig forsat til bordet.
''Jeg kan ikke drikke fra ham, Mika..'' sagde hun undskyldende. Det var ikke løgn - udover at hun ikke kunne lide tanken om at drikke fra Mikas sexlegetøj, så var hun desværre typen der ikke kunne have 'lam' selv. Hun myrdede under jagten - som hun altid havde gjort.
Nemesis så derefter undskyldende på Jack.
''Det er ikke fordi jeg ikke vil - tro mig. Men ikke alle er så... kærlige, som Mika, når det kommer til at spise.'' sagde hun og fik rejst sig ordenligt op.
''Vi... ses nok på et tidspunkt..'' sagde hun og begyndte at gå, tilbage mod sit værelse, hvor hun ville klæde om til sit jagtudstyr.


//lidt kort, ordner lejligheden til i aften..//

Mika kiggede på Jack og grinte lidt. ''Hvad siger du til at vi få hoppet i noget klunds? bedre sagt, at du får mig i noget også at vi rejser ud og nyder noget teater? blot for at more os lidt?'' Hans blik var nu fuldt ud lagt på Jack som nikkede stille og tog hans hånd i den ene hånd og der efter tog kruset med mjøden.

De begge bevægede sig op mod værelset, da de passeret knægten puffede Mika til ham og smilede lidt ''Hvis du vil more dig, så er der en sød tøz klar til dig på værelse (navnet på værelset Nemisis sover på). Bare husk at sig at Mika har sendt dig i retning af en sød tøz som er god til at tage sig en energisk knægt som dig'' han smilede varmt og knægten så lidt undrende på ham, men blev interesseret i at vide hvem tøzen var, så af ren fuldskab lunted han Mika og Jack i forvejen og begyndte at banke på døren til Nemisis.

Mika og Jack var stille på vej op af trapperne og åbnede døren. Mike lagde sit blik i retningen af knægten med en tommel finger up til ham som i 'enjoy kid' hvor efter han lod sig selv og Jack gå ind i rummet og låste døren bagefter, hvor et par 'festlige lyde' kom fra jack, som hurtigt blev til mumblen og hylen efter at Mika havde bundet hans mund til så han ikke skreg af nydelse.