So.. This is, that? - Geralt ( Rich )

Jazmin åbnede døren foran sig. Hun var blevet kontaktet for et par dage siden, om at de havde fundet en hvis mand, de gerne ville af med.
I starten havde hun været meget afvisende overfor det, men hun måtte jo give det en chance.
Hun ventede egentlig bare på herren, og den såkaldte person hun skulle glo på kom. Håbet var egentlig bare at det var en hun kunne bruge til noget.
Hun kiggede blot på de to herre der kom gående imod hende. Jo tættere på de kom, jo mere fortrød hun at have sagt ja til dette.
Da de var kommet helt tæt på, sukkede hun lavt for sig selv.
Hvad var dette for en omgang pis? Manden så engang specielt stærk ud, eller noget.
Hun bevægede sig tættere på ham, helt ansigt til ansigt. Hun kunne se et par træk, hun kendte et andet sted fra. Men hun kunne ikke huske præcis hvor.
Hurtigt tog hun fat i hagen på ham. '' Smil. Så jeg kan se dine tænder. '' Hendes blik var boret ind i ham, som en ond svigermor.

//spiller som min gamle Karakter Richard, hvis nogen skulle undre sig Richards udsend . [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //

Richard blive skubbet hårdt frem af, mens ha kigget sig omkring. Hvorfor gjorde de dette, hans liv havde været så fint han klaret sig fint og kæmpet for livet hver dag og nu var han blivet jagtet ned og taget til Fange, det var lidt som sidste gang han havde mødt kat som menneske den gang han var meget mere svag. Men det, havde ikke hjulpet her, hvorfor det ikke havde gjorde det var fordi denne gang var det dæmoner som havde taget ham med sig. Han var os blive solgt, så nu skulle han ud til denne person, han kunne jo altid tag livet af sig selv, men han mente nu at livet stadig var værd at leve. "Så er vi her knægt, åben øjne og hils på din nye herskerinde." Lød det fra den ene mand, som var gået med ham der op og havde kaste ham frem til hende. Richard kiggede på ham og fnøs kort, da han hørte hendes stemme hende de havde sat ham hen til. Holde han hans mund lukkede, hun kunne godt glemme at han, ville lytte til hvad hun sagde. "Go to hell," fik han ud af hans lukkede mund hvorefter han kiggede hende i øjne, hans stædighed var altid god nok at pisse folk af, men nogen gange virket det knap så godt. Mere fordi nogen ikke fandt sig selv i, at blive mod sagte som han gjorde nu. Han var dog ikke en normal varulv, hans evne, havde gjorde at han var stærkere end andre normale Varulve.
//heller ikke så lang, skal lige ind i hans karakter igen.//

Jazmin kunne se ham lukke munden. Et flabet svar til hende. Hun så ham blot direkte i øjne.
Dog, rettede hun blikket over på herren, der var kommet med ham. '' Er det her, virkeligt det i vælger at give mig? En flabet møgkøter? ''
Hun så herren direkte i øjne, med et blik der sagde; Gå, eller jeg dræber ham.
Hun rettede blikket ned Richard igen. '' Du minder meget om din bror. '' Hun vidste udmærket godt at Rowan og ham var søskende. Rowan havde før fortalt om sin bror, men aldrig ret meget andet, end hans navn var Richard og de begge var vareulve.
Man kunne samtidigt se de tydelige ansigtstræk de begge havde.
'' Hvad mon han ville sige til dette? '' Jazmin så ham direkte i øjne, med et hade blik. Hun var hverken glad, eller vred. Nærmere irriteret over hans sprog overfor hende.
Da han ikke selv gad åbne munden, åbnede satte hun pænt en negl i tandkødet på ham. I håbet om, han i så fald åbnede munden, så hun kunne se hvilket tænder han havde.

Richard kiggede bare på hende, da hun nævnte ham som en møgkøter til manden, valgte han ikke at svare.  Manden begynde dog og smutte væk, da hun så på ham med det blik. Richard kiggede på hende og da hun nævnte hans bror fnøs han kort. Han kiggede op på hende, hvor han prøvet og finde de rigtig ord, for det "jeg har ingen bror." lød det ganske svagt fra Richard af, han prøvet nemlig og ha munden så meget lukket som muligt. Men inden han nået at lukke den helt, denne gang mærket han en negel i hans tandkød, den smerte der kom ud af det, var sindsyg, hvorfor havde hun så lange negle. "Kan du så holde dine finger, til dig selv," og i det han sagde det bed han fast i hendes finger og negl.  Richard kigget med et mere dyrerisk udtryk på hende, hun kunne brænde i helvede med Rowan for alt hvad han mente.  Richard kiggede på hende og bakkede så væk fra hende, "ved du hvad lad mig gå og vi lade som om dette aldrig er sket." Sagde Richard, mens han stod og kiggede på hende, han spytte dog blodet ud, efter som han havde bidt hendes fingerer.

Jazmin fnøs af 'dyret.' Richard så ikke ud til at være særlig begrejsteret for hende, men det var heller ej gengældt.
Hun så ham direkte i øjne. Da hendes finger blev bidt, viste hun stadig det samme ansigt. Selvom smerter var der, viste hun aldrig at hun havde smerten. Hun forsøgte at holde det så meget skjult som muligt, men hev finger til sig, da hun havde muligheden.
Blodet, han havde spyttet i hovedet, tørrede hun blot væk.
'' Hør. Ud anset hvor meget du tigger, giver jeg ikke slip på dig. Jeg gør det her af en grund. Rowan. '' Hendes blik, var nærmest boret ind i sjællen på ham. Hun hev ham hurtigt med sig, i armene, og plantet ham i en stol. Hun stillede sig foran ham, og så ham direkte i hovedet.
'' Hvad er der sket med jer to? ''

Hun gjorde det for Rowan right, "yeah så han ved godt at du har købt hans bror, hvor bliver det dog så skønt tror dog ikke de skal regne, med at det falder i god jord ved ham." Lød det kort fra Richard da hun begynde, at hive ham med ind i huset gjorde han ikke modstand der var ingen grund til det.  Richard kiggede på hende da hun sætte ham i en stol, og spurgte om, hvad der var med dem to. "Det kommer ikke dig ved, det er mellem brødre kun." Nu var det sagt, Richard kiggede over på hende med øjne som nærmest sagde det hele. Han ville ikke lade hende, få nogen ting at vide som kun var mellem hans bror og ham.  Richard rejste sig op i sin fulde højde, hvorefter han kigede på hende han var lidt højre end hende, hans bror var dog dem af deres familien der var lidt højre end ham selv. Richard så på hende, "jeg er lidt ligeglad med hvem du er, som sagt det er mellem brødre intet andet." Så var det sagt Richard kiggede kort på hende, først nu fik han set ordenligt på hende. Hun var en ung kvinde, men der var noget over hende som han ikke forstod, hvorfor hans bro, havde noget med hende og gøre. Richard skubbet kort til hende, så hun blive skubbede tilbage, hans styrke havde han lærte og kontrollere, da det var en styrke der gjorde at han kunne tag kampen om mod sådan nogen som hende her. Generelt bare dæmoner, så nu var han færdig med hende, Richard begynde og bevæge sig over mod døren. "Jeg går nu, hils min bror eller lad vær, jeg er forbandet ligeglad."

Jazmin noget at hive fat i Richard, inden han forlod hendes hus. For det første, var det ikke et hus, men nærmere et meget stort palæ. Hun havde fået det foræret af Andrea, dronningen af Sunfury. Jazmin sukkede en anelse, hun hav ham tilbage imod ham.
'' Hør fister. Jeg er ligeglad hvad Rowan siger til at jeg har dig nu. Du er hverken en slave, eller en fri mand. Du er en tjeneste mand, der bor hos mig så længe jeg siger det. Forstået? '' Hendes blik var plantet direkte i sjælen på ham. Han ville naturligt føle en stor frygt for hende, grundet hendes manipulation med folk.
Hun var ret glad for at kunne manipulerer så meget med folk, det gjorde en del nemmere men også svære.
'' Jeg ved godt, dig og Rowan, ikke er på talefod. Men hvis du bliver ved med at gemme dig, så bliver intet godt. Så ender i med at må æde hinanden til sidst. Ønsker du det? Næppe. '' Jazmin svingede ham tilbage ned og sidde i stolen.
Et pift, og en anden tjeneste herre kom løbende. Han hed James, en af hendes ynglings tjenere. Han var flink, og ikke mindst den fornuftige af dem alle.
'' Kan du skaffe noget tøj til ham? '' James nikkede, og skyndte sig afsted igen.
'' Og jo. Det der er sket mellem jer to, er nemlig noget jeg skal vide. I er i mit hus, ergo. Desuden, ejer jeg dig lille ven. Du skal fortælle mig det. '' Et smil dukkede op på hendes kind. Hverken ondt, eller noget andet.