Zero!!! HELP ME!!! //Render//

S: Gågaden i Doomsville
T: aften
V: mørkt og kølligt
O: huse og sidegader

Rafaela gik rundt i gågaderne og ser ind ad de forskellige butiker og ser hvad de har af spændende ting og sager til salg. Der var næsten ingen folk og alle butikkerne var lukkede. Hun havde en sort kappe over sig og en mørkeblå kjole på der gik ned til hendes knæ. Hun havde flettet sit hår i en hestehale. Hun havde spekuleret over hvornår og hvordan hun skulle snakke med sin biologiske far. Hun var næsten lige kommet hjem fra en tur til dragonspeak hvor hun besøgte sin biologiskemor Luce, hvor hun havde mødt sin fyr Zero. Faderen til det barn hun bære i maven. Hun elskede den fyr af hele sit hjerte.

Svage skridt kom der langsomt lidt bag hende. En fyr gik bag hende. Mørkebrunt hår. Og et fint jakkesæt på. Tydeligvis en eller anden rigmand med dyrt tøj. Skræddersyet selvfølgelig. Manden gik med rolige skridt og kiggede ind imod ruderne på butikkerne. De smaragd grønne øjne gled rundt omkring på de forskellige ting der var i ruderne. Mens han selv gik langsomt fremad. Før han vendte blikket fremad. Og blikket faldt på kvinden der gik lidt foran ham. Han smilede svagt. Og begyndte roligt at gå lidt hurtigere. Før han prikkede hende på skulderen. ”Undskyld frøken det er ikke for at forstyrre. Men de kunne ikke fortælle mig hvor der var et sted man kunne nyde en kølig øl vel? Jeg er ny her i byen kom kun for et par dage siden. Så jeg har ikke helt fundet ud af hvor al ting er.” Sagde han blidt og smilede roligt og svagt til hende. Og rakte hånden frem roligt. ”Undskyld hvor er mine manere. Render Doble.” Han ventede på at hun skulle give ham hånden. Lige nu ville han bare se om han kunne lukke fælden. Så han kunne bortføre hende uden at hun ville gøre den største modstand.

Hun gik roligt rundt i gågaderne og overvejede bare og tage hjem, men hun ville lige sikre sig om Zero var på kroen det vilde svin. Det var blevet deres faste mødested for lang tid siden og man vidste aldrig med den fyr. Hun gik derfor hen imod kroen da hun mærkede nogen prikke hende på skulderen. Hun fik et mindre chok og vendte sig hurtigt rundt så hendes hale slog imod fyren. Hun trak vejret dybt nogle gange og smilede venligt til fyren og lyttede stille til det manden spurgte hende om. Hun pegede hen imod kroen det vilde svin og fortalte ham vejen. Hun grinede stille og nejede lidt for manden istedet for og tage fat i hans hånd "Glæder mig, at møde dem. Hedder Rafaela Zain Dreadheart" hendes stemme var sød og venlig. Nærmest uskyldigt. Hun virkede overhoved ikke til, at være en kvinde der dræbte mænd i sin fritid. Er pænt opdraget. Har lært og neje for folk istedet for og give hånd. Håber det er ok med dem" hun lød til og være en af dem der var blevet opdraget til og tage i dis med mænd. Men hun måtte jo passe på sin identitet så de forskellige folk i byen havde mange forskellige syn på hende. Nogle var hun en snop, andre en uskyldig sød pige og for nogle andre en dæmon i en forkert krop og så var der dem der frygtede hende pga hendes status i klanen og i byen.

Da halen fløj imod ham. Så han kort imod halen. En blid rolig og indøvet bevægelse gjorde at halen fløj direkte forbi ham med mindre end en centimeters forskel. Det skulle heller ikke se for let ud. Men uden følelser så var det så meget nemmere at se ting logisk. Så det logiske var at undgå. Dog var det logiske også at ikke gøre det for voldsomt. Han kunne nemt ha flyttet sig noget før. Men han tænkte at det ville være for mistænksomt. Han åndede lettet ud og lod sin hånd glide hen over panden som havde han fået et chok. Dog var det ikke sagen. Men folk havde en vane med at hvis de snakkede med en følelsesløs person at de blev usikre. Han smilede roligt til hende. Og bukkede kort for hende. ”Render Safani Elliot Doble.” Sagde han blidt og rettede sig op. ”Beklager mine manglende manere frøken. Det er de færreste der er opdraget i den respektfulde kunst af takt og tone. Så jeg beklager meget at de måtte lide under min moderniserede sprog.” Han rettede hovedet ned mod jorden kort. Før han rettede sig op. ”Må man tage den smukke ungmø’s hånd og placere et respektfuldt kys på den?” Spurgte han med en blid forførende med et snert af respekt og takt og tone. Mens han løftede hånden så hun kunne placere sin hånd i hans. Hvis hun gjorde det ville han hæve den op til sine læber og placere et enkelt kys på hendes langefinger’s knor. Placering for kysset betød forskellige ting. På ringe betød jeg respektere dig. På fingrene betyder jeg synes du er en god person. Men på knorene betød det du er virkelig smuk. Hvorefter han rettede sig op og så på hende svagt. ”Tusind tak frøken for deres hjælp. Jeg ville aldrig personligt ha fundet det. Undskyld men det er ikke for at være respektløs men jeg er lige kommet til byen og de er den eneste jeg har mødt endnu. Så jeg foreslår at som undskyld for min respektløshed før vil jeg tilbyde dig en drink. Dog kan jeg se på deres situation at de nok hellere vil ha noget vand.” Hans smil virkede ægte og venligt. Og hans øjne bakkede den historie op. Men det var alt en facade. En perfekt indøvet facade. ”Måske de ville ha lyst til lidt selvskab i det mindste?” Spurgte han blidt og så på hende med et venligt og afventende smil.

Hun smilede undskyldende da hun så hans hale var fløjet imod ham "undskyld min hale den er lidt livlig når jeg er i chok" hun grinte lidt med en sød klang og kiggede på ham. Noget i hans navn virkede bekendt. Elliot. Hvor havde hun hørt det før? Hun stor lidt og tænkte over det. "Det glæder mig, at møde dem. Det er min fader der mener jeg skal være en fin dame og ikke være som mine søstre og broder" hendes stemme var sød og venlig og havde en klang af respekt over sig. Hun spekulerede stadigvæk over hvem hun kendte der havde Elliot som efternavn eller mellemnavn. Hun havde haft Zero i tankerne, men troede ikke helt på det, men hun tænkte hele tiden på ham for og huske hele hans efternavn. Hun smilede venligt til ham og lagde sin hånd på hans. Hun trak sin hånd til sig efter han havde kysset den og lod den hænge ned af sin side "Det er mig en glæde at kunne hjælpe dem på deres søgen. Håber de finder dem til rette i denne by" hun stod lidt og tænkte over hans tilbud. Hun viste Zeros folk holdt øje med hende, men det var nok en god ide på dette tidspunkt. Hun smilede venligt til ham og nikkede "Det vil være mig en glæde at drikke et glas vand sammen med dem på kroen. Så kan jeg fortælle dem om denne specielle by og dens befolkning" hun smilede venligt til ham og gik roligt hen imod kroen det vilde svin og holdt øje med om han fulgte efter hende eller ej.

Han smilede roligt med en venlig og respektfuld fremtoning. Før han roligt lagde hænderne på ryggen med foldede hænder deromme så han stod med rettet ryg. Og hans højde var fremme. Omkring de 1,85. Hans isblå øjne faldt ind i hendes for at opretholde en øjenkontakt mens de snakkede. ”Det skal de ikke være ked af det over. Der skete jo intet.” Sagde han roligt med en blid tone og en svag bukken med hovedet så det så ud til at han mente det. En svag latter med en venlig og rolig klang fulgtes hendes kort. Før han stoppede igen og så på hende roligt. ”Deres fader lyder som en respektfuld mand. Jeg beklager at du har nogle skammelige søskende og broder. ” Han smilede fortsat. Hvorefter han roligt hævede hånden hen imod hvor hun havde peget imod kroen. Som et tegn på han gerne ville følges med hende derhen. ”Jeg er glædeligt overrasket over at de er så respektfuld at de vil hjælpe en fremmed. Specielt når man tænker på hvor meget der sker her i byen. Allerede i går blev jeg røvet. Og i forgårs så jeg en gruppe blufærme en kvinde imod hendes vilje. Så at de stadig har plads i deres hjerte til at hjælpe en fremmed gør mig glædeligt overrasket.” Sagde han roligt med en respektfuld tone. Før han blidt begyndte at gå imod kroen. Og fulgte hende roligt. ”At de vil gøre mig selvskab gør mig glad og høre. For jeg troede ærlig talt at jeg skulle sidde alene igen.” Sagde han roligt og smilede til hende kort.

Hun smilede stille til ham og kiggede rundt. Hun vidste ikke helt, hvor meget hun kunne stole på denne fyr. Der var noget over ham som hun overhoved ikke brød sg om, hvad det så var vidste hun overhoved ikke. Hun nikkede stille til det han sagde "De skulle bare vide, hvor respektfuld han er. Men mine søskende er han heller ikke så stolte af når de er så skamløse. Det går udover mig" hun trak let på skuldrene som om det var noget hun var van til. Hun var van til og spille mange forskellige facader af sig selv. Hun gik hen imod kroen imens hun snakkede med ham "Det gør mig ikke så meget. Jeg har boet her hele mit liv og man oplever et og andet her, men det betyder ikke, at de er som alle de andre mænd i denne by" de kom tæt på kroen. Hun smilede venligt til ham. Hun havde på fornemmelse, at hun ikke helt kunne stole på denne fyr, men det var alt for tidligt og vise den mistillid. Hun var nød til og holde facaden og selv hvis det værste skulle ske måtte hun ikke bruge den morderiske og klan leder facaden overfor denne fyr. Han skulle fortsat ro, at hun var en fin og respektfuld pige og samtidig ikke kunne forsvare sig selv. Hun vidste også, at hun ville råbe efter hjælp hvis det var nødvendigt. Hun stoppede udenfor kroen, hvor der hørtes larm, grinen og høj snak helt ud til gaden.

Han smilede roligt og så på hende mens han fulgte hende. ”Det lyder som en mand man kan få en anstændig samtale med.” Sagde han svagt med et roligt smil. Han grinte svagt over hendes træk på skulderen. ”Det lyder som om de ikke helt er glad for at han er sådan. Men en fader elsker sin datter højere end noget andet.” Sagde han roligt og smilede svagt til hende. Han stoppede op udenfor kroen sammen med hende og så imod den kort. Før han vendte blikket imod hende. ”Jeg er glad for at have mødt en som virkelig kan sætte mig ind i denne nye by. Jeg håber at dette vil sprede sig og springe ud som et godt venskab. Ligesom de er sprunget ud til at være en smuk ung frøken med en respektfuld tone.” Sagde han roligt. Roligt åbnede han døren så hun kunne komme ind. Efter de var kommet ind førte han hende hen til et tomt bord hvor han trak stolen ud for hende. Og gik så op imod baren for at hente 2 glas vand. Hvor han roligt så på begge glas. Og fandt i sin lomme. Et form for tyndt film plast i en lille cirkel. Som han lagde ned langs kanten af det ene glas. Og gentagede det andet ved det andet glas. Så man på den måde ville få det bedøvelsesmiddel det var lavet af ned i kroppen ligemeget hvordan man drak af glasset og hvilket glas det var. Roligt hævede han begge glas vand og bar det hen til dem. Fordi det var så tyndt og gennemsigtigt kunne man ikke se det medmindre man vidste det var der. Roligt stillede han det ene glas foran hende. Og hævede sit glas op imod hans mund. Hvorefter han kort åndede på glasset. Hans evne til at skabe is frøs plasten til is så det ikke smittede af når han tog en tår. Før han fjernede glasset fra munden og trak isen til sig igen. Så man ikke kunne se at der var spor efter det. Hvorefter han roligt satte sig ned foran hende på en stol. Og så på hende svagt. ”Igen tusind tak frøken for at ville gøre mig den ære og beære med deres selvskab.” Sagde han roligt og smilede blidt til hende.

Hun trak let på skuldrende "Det kan man sikkert godt. Det kommer selvfølgelig an på en helt del" hun smilede venligt til ham selvom noget indeni hende sagde hende, at hun burde passe på, hvor meget hun egentlig ville stole på denne fyr. "Det er ikke altid lige sjovt og blive opdraget til og være en fin dame. Der findes mange regler for mig som de nok ikke ville kunne forstå" hun vidste godt selv hvad hun hentydet til med sin opdragelse, men hun havde en helt anden ide om, hvad hun ville svare hvis han spurgte hendeom, hvad hun mente "Jeg ved, at min fader elsker mig, men streng er han ligesom alle andre fædre" Hun kiggede på kroen, hvor hun havde mødt Zero. Hu mærkede nogle øjne kigge på hende, men hun kunne ikke helt sætte finger på, hvad det var. Det var som om nogen holdt øje med, hver en bevægelse hun foretog sig. Hun rødmede kort over hans kompliment og nejede som tak. Hun fulgte med ham ind i kroen. Der var mange der kiggede på hende og sagde hej til hende. Hun var jo en pæn dame og så fin ud så dem sagde man normalt hej til. Hun var nu også en prinsesse, men en normal prinsesse måtte hun indrømme hun langt fra var. Hun nikkede blot som hej til dem og smilede venligt imens hun gik hen til bordet han førte hende hen til. Hun takkede ham da han trak en stol ud til hende og satte sig på den. Hun kiggede efter ham. Hun kiggede rundt og lagde mærke til en fyr der så meget bekendt ud. En af Zeros mænd som hun havde set kort efter et besøg hos Zero. Det var i starten af deres møde. Hun holdt øje med ham indtil Render kom tilbage til hende med glassene. Hun smilede venligt til ham og nikkede som tak da han stilte glasset overfor hende. Hun holdt bare fast i glasset hun havde ikke taget en tår. Der var noget i hende der gjorde, at det der foregik var en meget dårlig ide. Hvilket kunne hun bare ikke pege fingre på. "Det er så lidt. Nye folk skal have en chance i denne by" hendes stemme var sød og blid. Hun kiggede hen på fyren hun havde holdt øje med for kort tid siden. Hun kiggede rundt i lokalet og lagde mærke til en masse fyre hun kendte en helt del til. Hun vidste godt, at mange af dem sikkert havde en forretning med Zero eller var købere hos ham så hun havde ikke kunnet straffe dem som hun inderst inde ville, men hun kunne holde øje med dem.
Hun kiggede på Render igen efter kort tid "Hvad laver de egentlig af arbejde?" hendes stemme var rolig og mild. Hun slap glasset og fumlede lidt med sine fingre.

//OUT//