Hvem er du og hvad har du gjort [Render]

Tid:20:40
Sted: hjemme ved Fru braum
vejr: skyet og solen er forlængest gået ned
Omgivelser: Sylvia og hendes buthler udover Thea

Thea havde siddet der hjemme det meste af dagen, hendes mor kom sent om eftermiddagen og fortalte hende at hun skulle tegne nogen og at de ville betale Thea krassede med sirlige bogstaver ned på blokken imens hendes mor fortalte hende adressen på vedkommende og tiden hun skulle tage af sted. Hun nikkede gav sig til læse om vampyre, en bog hun havde lånt af sin far imens hun læste tegnede hun hvad der for hende måtte være en vampyr. Hun fnes kort hendes vampyr var kommet til ligne en halv flagermus halv menneske, hun vidste godt at det ikke var rigtigt. Klokken var mange der hun bevægede sig ned af trappen, hendes mor havde klædt hende i laksefarvet kjole som passede til hendes former. Hendes mor var begyndt at tvinge hende til at tage kjole på så så hun mere aceptabel ud. Thea var en drenge pige og da hendes mor var kommet med kjolen fnøs hun kort, men tog den modvilligt på. Hendes fødder skulle også være i høje hæle sko som for hende ikke var til at gå med. Thea var så lidt en pige som vis hendes mor havde tvunget hendes bror Lyle til tage kjole på. Da hun endelig var færdig var solen på vej ned.

Thea ånede lettet op da hun kommet par gader væk gik hun ind i en gyde og skiftede til en løs siddende skjorte i farven hvid og et par sorte jeans hun havde ikke rigtigt nået få nogle flade sko med så de røde hæle måtte hun have på. Hun havde gemt sine ting i en taske og forsatte, hun bed sig svagt i læben imens hun fandt adressen. Hun kiggede på huset som var stort og prægtigt, hun roede forsigtigt i sin taske og fandt blokken hun bankede på døren inden nogen svarede havde hun med sine sirlige bogstaver skevet goddag og om hun kunne komme til snakke med Fru Braun. Da manden havde læst det nikkede han og vidste hende ind i rum hvor de skulle sidde. Rummet var fyldt med bøger det eneste andet der var udover døren var et kæmpe vindue ud imod deres have. Hun kiggede på den ældre kvinde som kom ind, det var tydeligt at se at hun ingen penge manglede for hun havde kroppen fyldt med smykker og dyre kjoler som hendes mor ville dåne over mit navn er Thea  skev hun på blokken raktede den frem imod kvinden. Thea havde altid blok med udover den hun tegnede i for ellers kunne hun ikke snakke med folk hun var stum det sagde de i hvert fald et svagt smil bredte sig på hendes læber da kvinden sagde at hun kunne kalde hende for Sylvia.


Thea gav sig til tegne når hun  tegnede var det for hende som om hun trådte ind i en anden verden, en verden der gjorde hende tryk og der rart at være. Hun betragtede svagt Sylvia denne kvinde måtte havde oplevet en masse, men mere nåede hun ikke at tænke før hun mærkede en trang som gjorde at hun måtte holde pause. Hun skev i den anden blok om hun måtte rejse sig tegningen var langt fra færdig og hun bed sig svagt læben da en tjener eller buthler kom vidste hende hvor det var. Hun kiggede sig selv i spejlet rystede svagt på hovedet inden hun med noget vådt papir tog det makeup af hun ikke brød sig om det læbenstiften først og da den var væk ordenede hun håret fik den i løs knold i stedet for den stramme.

Det var sent da en skikkelse kom gående imod det store palæ. Men det var ubetydeligt. For denne mand havde ingen grænser for sit arbejde. Hvis prisen var rigtig ville han endda give et forsøg mod ejeren af tronen. Han bevægede sig svagt hen imod nogle vagter der stod udenfor. De valgte at hæve sin hånd for at stoppe ham. Men hans bevægelser stoppede ikke. Så de valgte at gå ned imod ham for at stoppe ham. Deres første fejl. For i næste øjeblik faldt de begge til jorden med en hvid gennemsigtig pil i brystet hver. Mens de lå på jorden begyndte den hvide pil at smelte. Den var lavet af is. Manden smed roligt buen som han havde haft i hånden. Og den begyndte også at smelte. Der var ikke varmt nok til at den ville smelte hurtigt. Men alligevel smeltede den ret så hurtigt. Han gik op til døren og bankede svagt på den. Butleren åbnede døren. Og spurgte hvem det var. Manden smilede kort. ”Render Safaní jeg er her for at dræbe ejeren af huset.” Sagde han kort. Før en kniv lavet af is blev presset op igennem butlerens hals. Så han ikke kunne nå at råbe efter hjælp. Samt blev kvalt i sit eget blod. Render skubbede roligt butleren væk fra døren så han faldt. Hvorefter han gemte liget.

Render gik roligt ind af døren. Og med rolige skridt bevægede han sig igennem huset. Han stoppede op lige udenfor døren af hvor kvinden var. Han vidste hun havde en aftale med en tegner. Og havde tænkt sig at vente til den tegner var væk. Men han åbnede døren lydløst og kiggede ind. Tegneren var en ung kvinde kunne han se. Og efter lugten at dømme var det en engel. Englen skrev noget på en blok og viste til kvinden. Hvorefter hun rejste sig og blev ført væk af en anden butler. Render smilede roligt. Det var nu eller aldrig. Han havde ikke tid til at vente. For han kunne allerede høre at vagterne havde opdaget ligene udenfor. Så Render fremmanede en bue som han spændte. Og sparkede så døren op. Hvorefter pilen fløj igennem rummet. Og ramte ind i skulderen på kvinden. Hun skreg af smerter men blev kylet ind i den stol hun sad på som pilen borede sig igennem så hun sad fast. Hvorefter endnu en pil fløj og borede sig igennem den anden skulder samt stolen. Vagter kom styrtende. Og Render vendte sig og skød flere pile af sted. Som borede sig igennem brystet på den ene vagt. En vagt kom bagfra af Render. Og Render sparkede ham i maven før han vendte sig og skød en pil der borede sig igennem toppen af hovedet på ham. Før han bevægede sig imod kvinden. Og stoppede op foran hende. Kvinden begyndte at bønfalde om at han kunne tage hvad han ville så længe han lod hende gå. Render grinte kort. ”Jeg er sendt afsted af en anden. Til at dræbe dig.” Sagde han kort. Før han skød den næste pil igennem halsen på hende som også borede sig fast til stolen. Så hun hang der. Og langsomt blev kvalt i sit eget blod. Render smed buen som begyndte at smelte og sukkede kort. Før han smilede og vendte sig rundt. For at begynde at bevæge sig mod døren ud. Men hørte nogle komme ind. Og skabte en ny bue samt pil og sigtede imod døren hvor han hørte lyden fra.

Thea kom tilbage og åbende døren, det hun så kunne hun ikke beskrive med ord, først fik hun det dårligt af synet, men mere nåede hun ikke tænke før hun så bevæbnet mand. Eller hun troede det en mand hans kropsbygning sagde hende at det var mand. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre da hun ikke vant til mord og døde mennesker. Hun så igen på ham og skulle lige til at vende sig for at hente hjælp da hun kom tanke om hendes blokke lagde der hvor hun havde lagt den da hun gik så hun kunne ikke andet end overgive sig så hun løftede afværgende hånder op i luften for at vise ham at hun ingen fare udgjorde. Hun kunne dog ikke styre sine evner og fordi hun blev følesmæssigtigt stresset begyndte det slå gnister fra hendes hænder. Hun hadede at hun ikke kunne styre den, men hun var bange rigtigt bange. Hun lagde hænderne ned til siden og pegede forsigtigt over på sin blok så hun kunne fortælle ham at hun ingen fare udgjorde og at hun nok skulle holde sin mund. Det blev som sagt ikke svært for da hun ikke talte. Hun kæmpede med bevare roen så hun kunne få styr på sin evne, men det lykkedes hende ikke ret godt. Hun vidste ikke om skulle gå hen og hente blokken eller blive stående. Hun gjorde op med sig selv at det var bedst at blive stående hvor hun var. Heller stå stille end at få pil boret ind i sig. Hun vendte til sidst sit blik underdanigt ned i jorden. Hun ventede bare på at den fremmede ville gøre det af med hende. Hun var sikker på at det var det han ville.

Vreden bredte sig smule hvordan kunne han få sig selv til dræbe, hun regnede med at der penge involveret det var som oftes det gjorde forskellen. Thea havde lyst til løbe, men hun vidste at vis hun gjorde ville hun være død. Thea havde ikke løst til at død der var så mange ting hun ikke havde nået. Normalt brugte hun ikke sin stemme, men denne gang var der alt muligt grund for at bruge den. Hun sukkede kort ” jeg er ikke til fare for dig, jeg lover at vis får lov til at gå skal nok holde min mund” sagde hun stemme knækkede flere gange end den normalt gjorde og hun skød på at det var fordi hun var bange for den fremmede. Hendes blik var stadig stift rettet på jorden for ikke provokere den fremmede. Hun ret sikker på at han lige om lidt ville dræbe hende. For hvorfor skulle han lade hende leve for hun havde jo noget på ham.
De bøger hun læst som sådan noget her, overlevede den havde noget på en aldrig, tiden føles ulidlig kunne han ikke bare få det overstået. Hun nåede ikke tænke det igemmen, men hun gik til sidst hen kvinden. Hun kunne lade værre velvidende at den fremmede når som helst kunne ende hendes dage. Hun kunne bare ikke lade være hun måtte hjælpe vis hun kunne.
Thea nærmede sig den fremmede forsifgtigt og vis ikke greb fat hende skød hende ville forsætte forbi ham så han nu var det op til ham hvad han ville hun parat hun sikker på at hun ville død lige meget hvad hun gjorde og Thea ville heller hjælpe og død end slet ikke at have gjort noget.