Mit barn ~Render~

Sted:: Ude i skoven....
Tid:: Eftermiddag omkring 14:35
Vejr:: Sådan et okay vejr.
Omgivelser:: Det er træer og græs....

Dagen var kommet, og Rebekah var lige opover, hun havde gået rundt med et barn i sin mave i meget langt tid, hun havde dårligt nok tænkt over at hun snart skulle havde det ud, og hun glædet sig utroligt meget til at slippe for det, men alligevel ville hun heller ikke havde det ud, hvad ville barnes far mund sige til det, hun havde ikke set ham længe om hun savnede ham måske en lille smule, hun havde altid været vandt til at nogen var omkring hende.
Nu var hun taget ud i skoven med det mest dårligste tøj man kunne havde på når man skulle sætte et nyt liv til verden, hun havde valgt at tage en hvis kjole på som gik hende lige under knæet, og hendes sorte hår lå stille ned over hendes bryster og ryg, hun tog sig til maven hele tiden, det gjord ondt hver gang hun prøvede at komme frem til et sted hvor hun kunne være sig selv, tilsidst kunne hun ikke klare det længer hun satte sig ned og skrig alt hvad hun kunne, hun kunne ikke længer klare denne smerte og hun glædet sig til at dette var over....

Et par blide skridt kom fra imellem træerne. I takt med at en ung mand kom gående. Iført en form for grøn dragt. Med hætten slået ned dog. På ryggen havde han et pilkoger med pile i. Og en bue som sad i kogeret også. Den unge mand så rundt med de isblå kolde øjne. Og hans blik faldt i retning af et sted hvor han hørte et skrig. Langsomt begyndte han roligt at gå imod den retning skriget kom fra. Og stoppede op i skyggen af nogle træer. Og så en gravid kvinde sidde op af et træ i smerter. Et svagt og halvondt smil kom over læberne på ham. Det ville være alt for nemt det der. Roligt tog han sin bue frem. Og trak 3 pile. Han lagde de 3 pile i samme hånd som med buen. Hvorefter han roligt drejede en af pilene så den lå klar til at blive skudt af. Langsomt og lydløst spændte han buen. Og slap den så. Så pilen fløj direkte hen og satte sig i træet som hun sad af. Ved siden af hendes hoved. Hvorefter han hurtigt spændte den næste pil. Som han skød af og landede i træet på den anden side af hendes hoved. Og så den tredje pil der fløj ned imellem hendes ben og borede sig igennem hendes kjole samt jorden så hun sad fast. Derefter kom han roligt frem fra skyggerne. Og trak den fjedre pil fra pilkogeret. Og sigtede imod hende. ”Sid stille.” Sagde den iskolde hårde og dominerende stemme mens han fortsat sigtede på hende. "En bevægelse og jeg lader den her pil bore sig lige igennem din mave." Han smilede roligt. Utroligt nok så ville det være et bluff fra næsten alle. Men Render mente det. Render havde ingen følelser. Så hvorfor skulle det rage ham hvis et barn døde?

Rebekah fik et chok over at der kom nogen pile imod hende, den første ramte ligeved siden af hendes hovede, og den den anden på den anden side og den sidste imellem hendes ben, hun træk vejret hurtig, hun var lykkelig over at pilen ikke var kommet for tæt på hendes mave, hun lukkede øjne og prøvede at holde smerten inde, men det var snart umuligt, hun kiggede på manden som var kommet hen til hende og sagde at hun skulle sidde stille, hun sagde roligt men alligevel kunne man hører på hendes stemme at hun havde smerter "Hvorfro gør du dette imod mig?" hun så spørgerne på ham, men hørte alligvel hvad han sagde, hun var bange for at miste sit barn, hun ville gøre alt for at det ville overleve.
Hun holdte vejert da han sagde at hvis hun ikke sad stille vil pilen imellem hende ben, gå igennem hendes mave og igennem barnet i hendes mave, det kunne hun ikke tillave,den person som ville skade hendes barn ville blive dræbt med det samme....

Han grinte svagt over hendes spørgsmål. Hvorfor? Hvorfor ikke? Det var da logisk. Jo flere han bestemte over desto mere magt havde han. Det var ren logik. Han så på hende lidt. ”Jeg vil ikke høre nogle spørgsmål om hvorfor? Eller hvordan? Men hvad. Jeg vil kun høre fra dig. Hvad kan jeg gøre for dig. Hvad vil du gøre imod mig. Du er min slave nu forstået?” Spurgte han svagt og sigtede videre på hende. ”Den mindste fejl og dit barn vil dø. Og tro mig. Jeg ved nok om alle væsners krop til at vide. Hvor jeg skal skyde så barnet dør. Men du ikke risikere at forbløde ihjel.” Sagde han med en blid og rolig stemme. Hvorefter han roligt sigtede mere præcist imod hendes mave. ”Der er et fint lille hul cirka der. Hvor hvis jeg skyder rigtigt nok. Pilen vil gå direkte igennem og skære ilttilførelsen over. Men der er ikke andet end modervæske og moderkage ellers i det lille spot. Så du ville ikke kunne dø af det.” Sagde han roligt og så på hende svagt. ”Så havde du et spørgsmål?” Spurgte han svagt og så afventende på hende. Med et roligt koldt og logisk smil.

Rebekah høret hvad han havde at sige, og hun måtte dog indrømme at det ikke kom bag på hende at dette vil ske, alle dem som kom i nærheden af hende ville havde hende som slave, måske skulle hun lave sig om, men alligevel ville hun ikke, det var jo ikke alle som ville havde en tøs som slave, folk vil jo gerne hvade at det var nogen tøser som er lækker og ikke lide frem en fed en.
hun kiggede på ham og himlede med øjne imens hun nikkede med hovedet, hun viste at hun måtte gøre hvad han sagde hvis hun ville havde sit barn i live, hun bidt sig i læben og sagde ingen ting, selvom hun gerne ville, hvorfor brugte hun ikke bare sin evne på hende, men hun valgte dog at holde evnen for sig selv.
Hun rystedepå hovedet da han spurgte om hun havde nogen spørgsmål, hvis hun skulle indrømme det så havde hun en masse, hvor hun dog ønskede at hun ikke var gået ind i skoven, men det er forsendt at lave det om nu...

Render smilede roligt da han så på hende svagt. Før han roligt lod pilen løsnes på buen og placerede den i kogeret på hans ryg. Og placerede så buen der også. Han gik ned på hug foran hende og så på hende roligt. Drejede hovedet svagt mens han så på hende. Før han knækkede sin nakke. 3 knæk til højre og derefter 3 knæk til venstre. Før han placerede sin hånd på hendes mave kort. Lod den være der et par sekunder og fjernede den så igen. ”Jeg advare dig. Lige nu er der et fint lille lag is indeni barnets hjerte. Og det forbliver frossent så læge jeg fokusere. Men første gang du laver et eneste nummer. Og det is vil smelte hurtigere end du kan sige Render. Derefter vil det is glide rundt i barnet’s blod. Og ved du hvad der sker med et menneske hvis de får vand i blodet? De dør. Børn skal der meget mindre vand til. Et par dråber er nok specielt for et ikke født barn.” Han rettede sig roligt op. Og smilede svagt. ”Kom op og stå nu. Og begynd at gå.” Han pegede imod centrum af Terrorville hvor hans hjem var. Og så afventende på hende.

Rebekah så hvordan han lade sit våben væk og det var han pænt meget glad for, hun havde ikkelyst til at miste sit barn, og slet ikke til denne mand, bare vent til barns far hørte om dette her, så skulle han nok komme efter denne mand som troede han bestemme alt ved hende, hun mærkede hvordan han lade hånden på hendes mave, hun havde allermest lyst til at tage hans hånd og flytte den, men gjord det ikke for ellers ville han bare dræbe hendes elskede barn, hun viste endnu ikke om det var en dreng eller en pige, hun håbede lidt på det ville være en dreng, hun havde altid ønskede sig at få en dreng hvorfor viste hun ikke.
hun høste hans knæk i natten og måske blev hun en smule bange, hvad havde denne mand dog tænkt sig at gøre ved hende? en gravid mor som skulle til at føde var ikke være meget værd, han kunne ligeså godt finde en anden tøs at lege med inde i byen, som hverken havde et barn som de skulle gå rundt med eller en herre som ikke var meget for at andre mænd legede med hans legetøj, selvom at hendes herre ikke viste at han skulle være far, hun havde ikke set ham i meget langt tid, og det gjord ondt at hun ikke viste hvor han var henne.
Hun hørte på hans ond og rørte sig dårligt nok for ikke at gøre ham mere sur end han nok allerede var, hun nikkede og prøvede at stille sig op, efter5 minutter kom hun op at stå, men hendes hænder kom hurtig hen på hendes mave fordi det gjord så ondt, hun gik den vej som manden sagde hun skulle gøre, hun tog det stille og roligt for ikke at få for mange smerter...

Han så lidt på hende utålmodigt da hun var længe om at rejse sig op. Og sukkede kort. Før han greb hårdt fat i hendes arm og nærmest svang hende op og stå. Og skubbede hende så i den retning hun skulle gå. Ikke hårdt nok til hun ville falde men hårdt nok til hun nok ville være lidt mere villig til at gå. Hvorefter han fulgte hende af sted. Han guidede hende af sted igennem skoven og byen. For at føre hende hen til et forladt hus. Det var her han boede indtil videre. Fordi han ikke rigtig havde fundet noget andet. Han skubbede hende hen imod døren roligt. Som tegn på hun skulle åbne den. Hvorefter han så skubbede hende indenfor. Derefter vendte han sig imod døren. Render var besat af at sørge for ingen havde mulighed for hverken at komme ind eller komme ud. Så han havde en stor barrikadepæl som han lod glide hen over døren efter han havde lukket den. Og låste en stor hængelås fast i den. Det specielle ved denne lås var at der var ingen nøgle til den. Det var en 3 dimensionel nøgle. Hvilket betød den havde en mærkelig form som ikke passede i selve nøglehulet. Men det var også meningen. Kun Render vidste hvordan nøglen skulle formes. Og kun Renders isevne kunne forme den rigtige nøgleform. Hvilket betød at han heller ikke havde nogen nøgle til nøglehulet. Kun sin is. Hvilket jo også var al den nøgle han kunne ha brug for. Udover det var der store ståltremmer boltret fast til væggene hen over vinduerne. Samt hele huset var lavet af tunge sten som gjorde at det ikke ligefrem var nemt at bryde ned. Udover det havde han også boltret et gitter fast så man heller ikke kunne komme op på første hvor der var huller i tagene. Han pegede imod en trappe der førte ned i kælderen. Og enhver fornuftig person vidste hvad der var dernede. Et torturkammer.

Render fulgte roligt Rebekah derned. Før han stod lidt og lænede sig op af en væg. Der var forskellige torturredskaber over alt. Men det som han havde tænkt sig havde ikke brug for noget. Han tog roligt noget snor frem. Og så på hende roligt. ”Stil dig i midten af rummet.” sagde han roligt. Hvorefter han også fandt en form for stang med lænker på hver ende. Han gik roligt hen til hende. ”Spred benene.” Da hun havde gjort det eftersom hun ikke havde et valg. Ellers ville han jo dræbe hendes barn. Gik han ned på hug og satte lænkerne fast i hver af hendes ankler så hun ikke kunne samle benene. Hvorefter han gik om bag hende. ”Hænderne på ryggen.” Da hun så havde lagt hænderne på hendes ryg. Bandt han hendes arme fast. Efterfulgt af at han hev en stol hen. Og stillede sig op på den. Så han kunne tage spidsen af snoren og stikke igennem en ring der hang i loftet. Og tog så snoren hen til en ring mere i den ene ende af rummet. Som han satte den igennem. Og så ned til en håndrulle som hang i væggen cirka i håndhøjde. Hvorefter han så gik tilbage til hende. Og spændte stålpælen imellem hendes ben fast til gulvet. Og gik så tilbage til rullen. Hvorefter han begyndte at dreje på rullen. Så hendes arme blev tvunget opad. Og hendes overkrop blev tvunget fremover. Hvilket efterlod hende i en både blottende position men nok også en smule smertefuld position. Hvorefter han roligt gik hen til hende. Og fremmanede en kniv som han så skar hendes tøj lidt op med. Ikke alt hendes tøj. Men sådan at hendes krop var blottet. Og hendes tøj hang i lasser.

//Denne position: Pas på kan være mildt stødende rent seksuelt.
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]