too late - Jazmin

Påklædning

---

Beth var på besøg på slottet. Dronningen var ude med Kai, som hun synes at have hørt så meget nu. Men hun valgte ikke at sige eller gøre noget omkring det, hun havde brug for pengene. Og den kære lille datter dronningen havde, hende kunne Beth ikke holde fingrene fra, hun var nået at det sødeste. Mange ville sikkert undre sig over, hvorfor der ikke var vagter på ved den lille solstråle, men Beth vidste, at Andrea havde en drage ved navn Lockheart som fungerede bedre end en vagt. Beth skulle dog blot tjekke til Elena idag. Der havde været en smule sygdom, som Andrea havde været bekymret for, men med lidt få af de rette urter - og Elena ville være på dupperne igen om få dage. Beth havde lagt Elena i seng som aftalt med Andrea, og bevægede sig ned langs de lange smukke gange, og da hun nåede til stuen stoppede hun op, da hun hørte en bekendt stemme komme imod stuen. Først undrede hun sig en smule, men stoppede dog op. Det kunne da umuligt?
Beth rystede på hovedet. Hun regnede ikke med hendes familie ville flytte til Sunfury. En masse overraskelser skete ofte på engang.

//Sorry det er så kort..

Påklædning: http://pmchollywoodlife.files.wordpress.com/2013/02/nina-dobrev-lead8.jpg?w=600

Jazmin var for ikke ret lang tid siden, flyttet til Sunfury, for at bo sammen med hendes bedste ven Noah. Noah var en stor del af hendes liv, og ikke mindst en person, der altid ville betyde meget for hende.
Elena og Andrea, samt Andreas nye elsker, var tæt på hende. De boede overfor hinanden, sådan at Noah havde muligheden for at se sin datter hver dag, hvilket ofte betød meget for ham. Dog, havde han ikke tid til at se til hende i dag, så Jazmin havde pænt sagt, at hun gerne ville gøre det for ham, så kunne hun også snakke ud med Andrea.
Langs gangende på slottet, gik hun. Hun vidste udmærket godt deres system, med hendes kæledrage. Egentlig brød Jazmin sig ikke om drager, men Lockheart havde ændret meget i hendes hovedet. Den kære lille drage, havde et kærligheds instinkt, hvilket hun ikke havde set andre drager have igennem sin tid.
Jazmin smilede en anelse, for første gang i et stykke tid. Caden, var blevet sur på hende, og Rowan troede hun havde været ham utro, selvom hun aldrig ville være sin elskede utro. Hun havde givet sit liv til den mand.
Jazmin kunne høre en anden person gå hen af gangen, og strak så hun hvem. Beth. Fay havde fået en barn, som Jazmin aldrig rigtigt havde kendt til, ud over hun vidste hun havde været i huset. Jazmin var ikke meget for små børn, ud over Elena.
'' Så.. Hvad laver du her, unge dame? '' Jazmin kiggede på hende, hendes blik kunne ikke helt findes ud af.

Jazmin. Selvfølgelig. Modsat mange andre der ville tøve i et øjeblik, vidste Beth fra et øjekast hvem der var Fay og hvem der var Jazmin. Det kunne have noget at gøre med, at hun var hendes mors datter. De havde forskelligt kropssprog, hvilket var noget af det første hun havde lært omkring dem. Beth frøs kort og sank en klump, derfor kløede hun sig kort i nakken og åndede så let ud.
"Jeg er på vej hjem fra arbejde. Hvad laver du selv her?" Spurgte hun igen og lagde let sine arme over kors. De dage, hvor hun tænkte meget over, hvad folk tænkte om hende, de var ovre. Hun var ikke ude på lave strid mellem hende og Jazmin, men hun ville heller ikke være bange for sin moster. "Jeg vidste ikke du var flyttet til Sunfury City." Tilføjede hun kort efter og kørte en hånd igennem sit hår. Hun skulle hjem til Geralt og Ari. Ari var Geralts bror, og Geralt - ingen ringere end hendes kæreste. "Andrea er her ikke, hvis det er hende du søger." Kom det lidt efter.

Jazmin så blot på pigebarnet. Fay havde tydeligt vist at hun ikke havde evnen til at tage sig af børn. Beth var et godt eksempel af det. Hun smilede en anelse langsomt for sig selv.
'' Det behøver de skam ikke at vide, unge dame. '' Et irriteret smil, kørte hurtigt over munden på hende. Mest af alt, burde Beth frygte Jazmin. Hun kunne gøre livet surt for hende, og alle andre hurtigere end de anede, desuden var Jazmin langt ældre end hende, så hendes flabenhed irriterede hende kun mere og mere efter hånden.
'' Jeg flyttede sammen med Noah. Du ved, Elenas rigtige fader? ''
Stemmen var hverken kold, eller rar, mere midt i mellem. Neutral. Hun forsøgte ikke at skade Beth, mere end hun i virkeligheden havde lyst til. Hun havde altid råbt som lille, hvilket havde gjort Jazmin havde forladt huset mere end hun havde haft lyst til. Et forkælet barn. Jazmin og Fay havde intet alene tid haft efter, Beth var kommet til.
'' Jeg er ligeglad med Andrea. Hvad jeg laver her, skal du ikke bruge din lille hjerne, til at tænke over. '' Et venligt smil, kom rent faktisk frem på hendes læber.
'' Meeeen, jeg har hørt du har fået en lille kæreste? '' Fay havde ikke holdt sin mund lukkede angående netop den ting. Hun var stolt over, sin datter kunne score en anden person. Ikke at det var ret svært for hende selv. Hun var jo gude skøn.

Beth sank stille en klump. "Hør her Jazmin. Jeg er ikke ude på at skabe problemer. Jeg er bare på vej hjem fra arbejde." Sagde hun lidt tid efter. Jazmins manipolerende opførsel, gjorde det ret svært for Beth at holde sig i sit gode skind. Efter hun havde opdaget at hun var shapeshifter, så havde hendes indre ulv, tja - været lidt lettere tilbøjelig overfor vrede. Men en ting hun ikke ønskede, var ufred i familien. Det var ikke ligefrem fordi, at hun ikke vidste, at Jazmin ikke ligefrem kunne lide hende. Kropssprog og ordvalg -udtrykte sig klart - havde altid gjort.
Beth havde altid blevet set på som en forkælet unge, kommet ind på de gode skoler på grund af sin mors penge. Fået en uddannelse, hvor mange slet ikke kunne. Det var først da hun var bestået, at hun havde taget sit liv i sine egne hænder, betalte for de ting hun havde behov for. Det ville overraske folk at finde ud af, at Beth faktisk inderstinde ikke var så forkælet som det så ud til. Men selvfølgelig. Når man havde dannet sig et blik af en, så var det svært at få det billed til at se anderledes ud.
"Ja det har jeg. Men bare rolig, jeg skal spare dig fra detaljerne, du jo ikke ligefrem den person som gider at tale med mig alligevel." På de ord passerede Beth Jazmin og gik imod døren. "Du behøver ikke at spilde energi på at lade som om, jeg ved du ikke kan fordrage mig." Beth vendte sig om mod Jazmin og sank en klump. Hvis nogle vidste, hvor meget Beth havde haft problem med at sige det. Men det var hvad hun følte, og ærlighed var ikke ligefrem noget man burde holde tilbage på. Også selvom, at hun vidste at Jazmin ikke ligefrem var et søllemenneske. Beth var blot en shapeshifter. Men Jazmin burde være klogere end at gør skade på sin egen søsters datter. Hvis Jazmin virkelig ikke ønskede at miste sin egen familie.

Egentlig havde det ikke helt været Jazmins hentydning at være ubehøvlet overfor Beth, det var bare en naturlig del af hende, der altid sagde, hun ikke måtte vise sig som en svag person. Inden Beth nået rigtigt at svare mere, smilede hun bare.
'' Jeg ved det godt. Jeg savner bare, din mor utroligt meget. At se dig, bringer mange minder op, jeg egentlig ikke vil tænke på. '' Jazmin og Fay havde været udsat for mange ting igennem deres barndom. Dog havde Jazmin været udsat for en del flere ting hendes søster. De var opvokset i en familie, hvor det var forventet man var en rigtig dæmon. En luskede, og ondskabsfuld en. Fay var aldrig blevet sådan, men Jazmin var blevet sådan i rædsel for hendes fader. Moderen var død nogle år efter de var blevet 21. Deres familie havde været en magtfuld dæmon familie, der styrede en del. Nær slægtning til Lucifer.
Jazmin så en anelse, på Beth, da hun mente at Jazmin ikke havde lyst til at bruge tid med hende. Hvis hun ikke havde haft lyst til, havde hun for det første ikke haft talt til hende. Så havde hun bare gået videre uden at svare hende på noget som helst.
'' Kære barn. Du kender mig ikke rigtigt. '' Jazmin greb hurtigt fat i hendes hånd, og trak hende tilbage.

Det havde altid undret Beth, hvorfor hun ikke var dæmon som sin mor og moster. Det havde nogle gange gjort hende ret så ked af det, derfor havde hun også i starten på sine teenage år været mere buttet end hun var nu. Nu var Beth slank og havde en utrolig femininkrop- som hun havde hørt mange snakke om. Dog ville hun aldrig sælge sig selv for den. Det ville blive over hendes lig. Beth kiggede på Jazmin da hun sagde hun savnede Fay. Det gjorde de begge. Beth var dog ikke så afhæning af sin mor som mange unge var. Beth havde efter hun var færdig med sin uddanelse taget livet i egne hænder.
Beth stoppede op da Jazmin greb fast i hendes hånd og trak hende tilbage. "Jeg savner hende også. Og jeg ved hun savner dig." Svarede hun hurtigt og kiggede på Jazmin. "Du har ret. Jeg har aldrig haft chancen for at lære dig at kende. Den går lige over." Svarede hun med et svagt smil. Der var intet ondt ment i den sætning. Det var blot sandheden. Beth kørte sin frie hånd igennem sit hår og lagde hovedet lidt på skrå, imens hun lod sin hånd falde ned langs siden.
"Hvis du vil forsætte samtalen, skal vi så ikke finde et andet sted end slottet?" Spurgte hun med et lidt venligere smil. Det ville være rart hvis de for engangsskyld kunne tage en samtale sammen - af egen frivilje.

Jazmin så blot på hende, da hun mente at hendes moder savnede hende. Hvis Fay havde savnet hende, havde hun været over for at besøge hende i hendes nye bolig. Oven i købet, havde Jazmin tilbudt at hun kunne komme med over for at bo sammen med hende, men Fay havde pænt takkede nej.
Jazmin havde set hele Beth opdragelse igennem. Hun havde været der og observeret det hele. Hun havde bare aldrig været en del af det. Hun havde altid gemt sig i rædsel for at gøre noget forkert. Jazmin var kendt som den onde. En folk ikke brød sig om pga hendes personligheds spaltning. Hun havde ofte ment at hun var ustabil fordi hun tit ændrede sig. Jazmin havde aldrig rigtigt selv tænkt over det og havde mere handlet ud for hvem hun var sammen med. Det samme havde Jamie og Jazz.
Hun rystede på hovedet og smilede.
'' Jo lad os det. '' Jazmin fulgte blot efter Beth.

Det var ikke fordi at Fay besøgte Beth heller. Hun så ikke rigtig sin mor mere. Måske havde det været meningen, at adskille sig lidt for familien? Dog syntes de folk hun burde omgåes med at holde kontakten. James. Jazmin ville sikkert huske den rige unge dreng som Beth havde omgåes med siden hun var lille. De havde været de bedste venner til hun faldt for ham, og han ikke gengaldte hendes følelser. Hun var trods alt kommet videre og mødt Geralt. Som var meget bedre for hende. Beth nikkede til Jazmin og tog hende med hen til kroen. Lige nu var det blandt andet også her hun boede til hun fik sparet lidt flere penge sammen. Beth bestilte hurtigt et bord til dem og satte sig hen. Hun tog jakken af og kørte hånden igennem det blonde hår. En tjener kom hen til dem. "Hvad skulle det være?" Sprugte han og kiggede på dem.

Jazmin fulgte blot efter Beth. Egentlig generede det hende ikke, at hun havde forladt James. Den dreng havde Jazmin aldrig rigtigt brudt sig om. En forkælet dreng, der forventede for meget af hende.
Jazmin holdte af Beth i smug. Hun viste for det meste aldrig rigtigt følelser overfor folk, da hun ofte var blevet såret over følelser selv. Hendes forældre havde været hårde ved hende, men blød ved Fay.
Jazmin havde været født med flere personer inde i hendes hovedet, hvilket blev fortolket som en sindsygtilstand i deres familie. Jazmin havde altid forsøgt at vise at de tog fejl. At hun var sin egen person, men hendes fader havde en helt anden opfattelse, og ikke mindst det, havde han en vis forelskelse i Lucifer, der gjorde at hvis Jazmin var med ham, skulle hun opføre sig som en normal dæmon.
Jazmin satte sig ved bordet med Beth. Hun så blot på hende, da tjeneren kom over og spurgte hvad de skulle have.
'' Altså først kan du starte med at give mig dit liv? Lidt blod kunne være ret godt. '' Et kækt smil voksede hurtigt på hendes læber. Egentlig var det for at joke, men ofte tog mennesker det seriøst, trods de boede blandt de forskellige skabninger.