Mentally exhausted - Lilith

Påklædning [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] + [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

"Please vis nåde" klynkede han, samtidig med at han forsøgte desperat at komme væk fra hende. Hvis folk så hende, så ville de næppe tro at kvinden på de 1,60 på nogle måder var særlig skræmmende...men det var selvfølgelig også før folk fik et ordentlig kig på hende. Manden var i utrolig dårlig stand, både med en brækket ben, en manglende hånd også en masse snitsår omkring på hans krop. Denne mand havde ellers haft en helt normal dag, indtil han valgte at kommentere på den forkerte kvindes udseende. Hun havde været lille af udseende, med en fin rød kjole på, en kjole som faktisk kunne anses for flot...havde det ikke været for det gamle blod der var på også det faktum den var godt ødelagt. Hendes hud var helt bleg og ansigtet gråligt. Overalt på hendes krop var der store plamager af blod, alt sammen noget der ikke tilhørte hende. det sorte hår hang ned over ansigtet og øjnene havde en direkte unaturlig farve. Bare et kig på dem og man ville vide at hun ikke var menneskelig. I sin ene hånd havde hun en stor kniv og det var den hun hurtig havde angrebet ham med.
ganske vidst havde hun en ide om, at hun ikke var verdens kønneste kvinde, men derfor ragede det da ikke ham! Han behøvede da ikke komme med den slags kommentarer. Dog kunne man vel godt sige, at han efter 20 minutter hvor hun havde jagtet ham og skåret i ham, fortrudt de ord han brugte imod hende. Hun grinede direkte sindssygt, som hun bevægede sig hen imod ham. Da hun endelig nåede ham, gjorde hun nåede han aldrig havde forventet. Hun skar sig hen over håndfladen, hvorpå hun lagde den hen over hans mund. Hun holde om hans næse og tvang ham derfor til at drikke sit blod, blod der var kendt for at gøre folk sindssyge og få dem til at begå selvmord. Hun satte sig derpå ned i skrædderstilling foran ham, så på ham alt i mens han betragtede hende med forvirring i øjnene. Dog gik der godt vel 4 minutter før virkningen slog ind. Hans øjne skiftede farve og fik samme farve som hendes egne. Han stønnede i smerte og i de næste 10 minutter var det udelukkende kun hallucinationer der fik ham til dumme ting, som f. eks at banke hoved ind i muren osv. Han afsluttede dog til sidst sit liv, da ham flåede halsen ud på sig selv.

Tilfreds med resultatet rejste hun sig op og gik videre. Hun vandrede ned af gaden, dog da hun med et hørte lyden af nogle stemmer kom det nysgerrige op i hende. Med et dødt blik i de unaturlige øjne, vendte hun om og gik imod stemmerne. Da hun nåede frem, betragtede hun blot hvordan manden havde den anden mand holdt oppe imod muren. Der var en tredje mand med dem, men han så ud til ikke at være så meget med i det. Hun stod der i lang tid og stirrede blot, hvilket ende ud i at den mand som intet lavede vendte ansigtet imod hende "fis af grimme, det her er.." mere nåede han ikke at sige, før den store kniv kom susende igennem luften og ramte ham i halsen. Hun knurrede og sprang op på ryggen af den mands, som havde den unge mand op i imod væggen. Hun stak begge tommelfingre ind i hver hans øje, alt i mens hun med benene holde fast om hans liv. Da han stak et hyl i sig, gav slip på den anden fyr også med den modsatte væg forsøgte at masse hende, valgte hun at bide en stor stykke af huden omkring hans hals af. Hun spyttede det blodige stykke kød ud på jorden, hvorpå hun knækkede nakken på ham. Hun trak kniven ud af mandens hals og kravlede hen til den sidste levende mand "hvem er du?" knurrede hun med en så hæs stemme, at det tydede på at hun ikke havde brugt den i lang tid til andet end dyrelyde, som knurren og hvæsen.

Hun rynkede brynet af hans måde, at klemme sig op imod muren. Hun havde troet han ville være lidt mere mand end det. Hun lagde kniven fra sig "Aar-ron" hun forsøgte at udtale hans navn, men hun havde ikke just brugt sin stemme besynderligt meget...så det var ikke just nemt for hende at tale. Hun kravlede hen imod ham og snusede til hans hals og hans hår. Med nysgerrighed i de underlige øjne, tog hun fat om hans briller og fjernede dem. Hun satte sig på hug foran ham og viftede hånden foran hans øjne "du ikke se?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå. Hun havde aldrig mødt en der ikke kunne se, så dette var helt klart noget nyt for hende. Dette betød så også, at han faktisk ikke ville være i stand til at se hende og derved heller ikke komme med normale kommentarer.
hendes kolde næse kørte hen af hans kind, alt i mens hun pillede ved hans hår "hvad er du?" spurgte hun efter noget tids stilhed. Hun rejste sig stille op og greb fat i hans hånd, hvorpå hun fik ham op og stå...eller mere tvang ham op og stå. Hun havde hørt om blinde før, men aldrig selv set en med sine egne øjne.

//meget kort...sorry!

Hun så forvirret på ham, dog da han svarede fnyste hun "så du ikke som de andre...du leve" sagde hun og lagde derpå opmærksomheden hen imod brillerne. Hun grinede og det var nok her man ville blive overrasket over at finde ud af, at hun rent faktisk havde en ganske pæn latter. Den var blid og måske endda smittende, hvis man hørte hendes latter, ville man aldrig tro den kom fra hende. For modsat alt andet ved hende, så var den ren, blid og mindede om noget fra en uskyldig person. Hun tog nysgerrigt brillerne på og kunne faktisk næsten intet se. Hun viftede foran sine øjne og legede med dem som et lille barn.
Hun grinede og gik rundt med de mørke briller, dog da han spurgte om at få dem igen knurrede hun og vidste tænder. Hun var ikke glad for at folk fortalte hende hvad hun skulle eller for den sags skyld prøvede at tage de ting fra hende hun kunne lide. Hun havde med andre ord nok på nogle punkter en forstand som et barn. Hun var også relativ barnlig, men på mange måder også født som en morder. Hun sukkede dog efter lidt tid og gik lydløst hen til ham, hvorpå hun tog brillerne af og lagde dem forsigtigt på plads igen. Hun tog kniven og legede i stedet lidt med den

Hun bevægede sig rundt i gyden, mest af alt fordi hun ikke vidste hvad pokker hun skulle lave. Hun plejede normalt blot at rende rundt i gaderne, finde noget at spise også dræbe nogle mennesker. Men lige nu og her, så kede hun sig ufattelig meget og denne engel her, han var nok det mest spændende hun havde set hele aftnen. Hun havde ikke altid så meget at lave. Dog da han med et takkede hende for at redde sig, så hun forvirret på ham "jeg ikke redde dig, manden kaldte mig grim...så jeg dræbte ham, du blind og kan ikke se mig, så du kan ikke kalde mig grim" brummede hun og trak på skulderne. Dog gik det hurtigt op for hende, at han nok var den første som rent faktisk havde takket hende for noget, så der kom rent faktisk et smil frem på hendes læber "men...øhm det var...så lidt" sagde hun og lød forlegen. Hun var ikke vant til folk rent faktisk kunne takke hende, de fleste kaldte hende øgenavne eller tiggede om nåde. Dog havde der endnu ikke været en som havde takket hende og dette kom virkeligsom en stor overraskelse.
Med et bevægede manden på sig, ham hun havde ramt i halsen. Der var åbenbart stadigvæk lidt liv i ham, så hurtigt løb hun hen til ham og skar hele halsen over på ham. At sige hun var fredelig, det ville være en stor løgn...hun var skam det stik modsatte af dette. Vold og mord, det lå i hendes blod og det var alt hvad hun kendte til

Hun rettede hurtigt blikket tilbage imod Aaron "måske, men han rørte sig...altid være sikker" hun trak på skulderne og smed kniven fra sig. Nu var den vidst heller ikke sjov mere. Hun gik stille hen imod ham "jeg hedder forresten Lilith" nu havde han jo været så fin at fortælle sit eget navn, så kunne hun vel også præsentere sig. Ganske vidst var hun ikke helt normal, men dette betød vel ikke at hun ikke kunne finde ud af noget. Hun var faktisk overraskende intelligent og mere end hvad folk troede af hende. Hun gemte mere på sig end hvad man skulle tro.
Hun kløede sig i det sorte hår og brummede, hun kunne ikke rigtig sige hun kede sig...selvom hun rent faktisk gjorde det. Dette kunne hun ikke af den grund, han nok ville være ligeglad. Hvorfor skulle han bekymre sig om hende, en sindssyg ung pige, hvis liv havde været omkring at slå folk ihjel. Hun gabte og strakte sig, før hun bevægede sig imod udgangen af gyden. Hun måtte vel hellere finde sig et fint lille sted, et sted hvor hun kunne sove igennem natten

Han rettede hurtigt hoved mod hende som hun løb, han kunne så høre lyden at en knivblad skære i en hals, hvilket foruroligede ham, skar hun igen i en af de fyre som havde overfaldt ham, hvad var der tilbage i de kroppe, nerver? Han gøs. "Der er vist ikke meget mere liv tilbage i dem er der?" spurgte han lidt nyserrigt og rynkede på næsen.[/quote]

Hun trak på skulderne "hellere være på den sikre side" pointerede hun stille. Hun vidste skam godt hvornår folk var døde og hvornår de ikke var, og den mand havde stadig lidt liv i sig...eller ikke længere, for nu var han da helt sikkert død. Hun kneb øjnene sammen, da han udtalte det var hyggeligt at møde hende, hun blev hurtigt mistroisk, specielt fordi ingen ville sige det var hyggeligt at møde hende...set bort fra dem der var mindst ligeså sindssyge som hende selv "aha.." hun trak ordet ud og så stille på ham, uden at sige noget. Hun var ikke sikker på om han talte sandt eller ej.
Hun så hen imod ham da han spurgte ind til hvor hun boede "jeg har ikke noget hjem...så jeg bor overalt" svarede hun med et skuldertræk. Dette var nok også grunden til at hun ikke just så så godt ud, netop fordi bad ikke var en mulighed for en som hende. Hun lagde armene om sig selv og følte sig med et utrolig lille...hvilket hun egentlig også var. Med sine små sølle 160 cm så var hun ikke blandt de høje personer i denne verden.

Hun havde mere eller mindre forventet han ville trække på skulderne af hendes ord, også gå sin egen vej. Dog havde hun på ingen måde set det næste komme. Hun havde ikke i sit liv forestillet sig, at han ville tilbyde hende det. Bare tilbudet i sig selv, fik hende først til at være mistroisk, men som hun betragtede ham, kunne hun godt se at det nok mere var ham der skulle være bange for hende og ikke omvendt. Hun rødmede svagt og fik faktisk et smil på læberne "mange tak...det vil jeg gerne, hvis det heller ikke er til ulejlighed, kan jeg så låne et bad" spurgte hun og lagde hovedet på skrå.
Hun kløede sine barer tær op langs hendes ben, nok havde hun sig en kjole...men sko, det var ikke just noget hun havde sig af. Derudover havde hun også en tyk hud under tærende, så det var ikke just noget problem at gå rundt uden sko, dog skete det at det kunne være lidt koldt.
Hun bed sig i læben, og gik stille hen til ham, hvorpå hun forsigtigt tog hans hånd i sin egen kolde. Hun lagde den om den på sin skulder, således at hun ville kunne hjælpe ham med at bevæge sig rundt "hvor bor du henne?" spurgte hun efter lidt tid