Er det virkelig ham? - Alian.

Han gengældte kysset men stoppede det igen.
"Er du frisk nok til det her?" spurgte han med lidt omsorg i stemmen.
Godt nok havde han virkelig lyst til hende men han ville ikke hvis hun var trist.

Blair så kort ned men så op p å ham igen og kyssede ham igen. Hun ville hellere vise det end at sige det. Blair flyttede hånden på hans lår længere op af og førte kysset ud mod hans kind og så ned på hans hals. Hun ville det rigtig gerne.

Alian kunne godt lide hendes måde at sige ja på.
Så han valgte ikke at spekulere på det andet mere.
Han lod sine hænder kærtegne hendes mave og lod den ene bevæge sig ned i hendes trusser.
Han smilede frækt til hende og kyssede hende nu lige under halsen mens han tog fat i skulderen på hende med den anden hånd.

Blair fortsatte de blide kys på hans hals og førte dem ned til hans brystkasse. Hun lod hendes finger krype op under hans boksershorts og lagde den anden op i hans nakke. Det var rart at være sammen med ham igen, hun havde manglet det, rigtig meget.

Han lod hånden på hendes skuldre falde om på hendes ryg og knappede hendes BH op.
Mens han med den anden hånd lod sine fingre glide forsigtigt ind og ud af hende.
De sidste ni måneder havde været en plage af en grund... At han ikke havde kunne være sammen med hende.
Så lige nu ville han hellere end gerne.

Blair kyssede ham fortsat på den øverste del af hans overkrop. Hun stoppede kort da han lod hans fingre glide ind og ud af hende. Hun trak hånden væk fra hans lår og tog den i stedet op til boksershortsernes kant og lod den glide ned der. Hun tog fat om ham og trak sin hånd frem og tilbage i rolige bevægelser. Blair kyssede ham igen på halsen.

Alian tog nu hendes trusser helt af med den ene hånd og hendes BH af med den anden.
Hendes krop var perfekt ifølge ham.
Og han ville ikke kunne finde nogen fejl.
"Jeg elsker dig" sagde han roligt inden han tog hendes hoved væk fra hans overkrop så han kunne kysse hende på munden.

Blair gengædte kysset og trak sig væk. "Jeg elsker også dig." Sagde hun blidt og en anelse forførende. Hun havde ventet på det så længe at det var det bedste hun havde prøvet. Alian var den bedste hun havde haft, men det virkede bare endnu bedre efter så lang tid. Blair fortsatte hendes bevægelser med hånden i hans boksershorts.

Alian trak vejret lidt dybere nu.
Han tog nu boksershortsende helt af.
Men for at være lidt dominerende lagde han en hånd på hendes hoved og førte hende nedad hans krop.

Blair lod ham være dominerende overfor hende, det var ophisende. Hun lod hendes tunge føre rundt på det yderste af hans penis og lod stadig hånden køre frem og tilbage. Hun flettede den ene af hendes hånd ind i hans.

Alian lagde sig svagt ned og lod hende gøre hvad hun ville.
Han stønnede svagt ved hendes berøringer og havde fået sin erektion.
Hun gjorde det godt som han huskede.

Blair fortsatte lidt med de samme bevægelser inden hun satte sig op på ham og førte sig op og ned i rolige bevægelser. Hun elskede Alian højere end nogen anden, det gjorde det bare endnu bedre. Hun var tryg med ham, så lige meget hvad der skete ville hun stole på ham.

Alian stønnede lidt da hun begyndte på det hele.
Men hun skulle ikke være den dominerende.
Så han tog fat om hendes hofter og satte sig op igen.
Han bed hende blidt på halsen og fik hende lagt ned.
Hvorefter han lagde sig øverst og kørte sig ind og ud af hende.

Blair ville ikke have noget imod at han var dominerende, hun var selv dominerende nogle gange men der skulle være plads til dem begge. Forsigtige støn gled over hendes læber, hun ville helst ikke have alle vide hvad hun lavede og så var det alt for længe siden hun havde været sammen med Alian så det var næsten som noget nyt. Blair knugede lagnet ind i hendes hånd.

Alian bevægede sig roligt ind og ud af hende.
Da det var længe siden så ville han ikke bare have det overstået.
Han kikkede lidt ned af hende.
Hvad hun end sagde så syndes han nu at hun så godt ud.
Hun var stadig lidt for tynd men det var jo ikke så stort et problem.
Han begyndte langsomt at øge tempoet og lagde sit hoved ned til hendes øre.
"Hvor har jeg savnet dig Blair" hviskede han stille til hende.

Blair havde savnet det, ikke så meget det de lavede, men mere følelsen af at have Alian tæt på hende igen. Det havde ikke været på samme måde da hun var gravid. Et støn blev til flere da han øgede farten, han vidste stadig hvordan han skulle gøre for at tilfredstille hende. Hun var nervøs for han havde glemt det. "Jeg har også savnet dig." Hviskede hun og knugede lagnet hårdere i hendes hånd. Hun havde måske ikke savnet ham på samme måde som han havde savnet hende. Hun havde jo trods alt ikke helt været sig selv i noget af gradvititeten. Hormornerne var jo langt mere tilstedeværende.

Alian fortsatte i det rolige tempo og kikkede intenst i hendes øjne.
Han lagde hånden på hendes lår og holdte hende tæt ind til sig.
Der var et lille mellemrum imellem dem så han ikke lå direkte på hende.
"Blair du må undskylde at jeg har været så fjern de sidste par måneder..." sagde han og lagde sin pande på hendes kraveben.
"Alting har været så forvirrende..." sagde han stille.
Det var nok ikke lige nu han skulle sige den slags men han havde vist behov for at sige det.
Han havde ikke stoppet det, han kørte bar lidt roligere end normalt.

Blair lagde sig indtil ham da han holdte hende tæt. Det var anerledes end normalt. Han virkede ikke så ivrig, han virkede til at nyde det mere end sædvanligt. "Jeg ved det godt. Der er sket meget på det sidste og jeg forstår dig godt." Hviskede hun i hans øre og lagde sig en smule tilbage igen, dog ikke så meget af det lille mellemrum blev mere end et par centimeter længere. Blair elskede Alian lige så højt som hun elskede Lucy, hun ville altid elske ham lige meget hvad der skete, lige meget hvad han eller hun gjorde. Det ville ikke ændre på noget. Hun ville altid være hans, også hvis han ikke ville det. "Jeg elsker dig." Hviskede hun, lidt højere end det hun havde sagt før.

"Jeg elsker også dig" hviskede han og lagde sine læber på hendes i et kys.
Kysset lod han var ved mens han satte tempoet lidt op.
Han lavede nogle dybe vejtrækninger ind imellem men fortsatte med at kysse hende.
Hans ene hånd holdte om hendes lår mens han brugte den anden til at stødte på sengen så han ikke lå deciderede over hende.

Blair gengældte kysset og udstødte små støn ind i mellem.. Hun lagde sin hånd på hans der lå på hendes lår. Hun havde aldrig troet hun ville finde en hun kunne forelske sig så meget i. Hun troede at Connor var hendes store kærlighed, men Alian havde vist hende at det var forkert. Hun knugede stadig lagnet i hendes ene hånd, det var en vane hun havde fået efter hun havde fundet sammen med Alian.

Alian stoppede kysset og trak sig lidt væk fra hende men holdte øjenkontakten.
Hendes blå øjne han altid kunne forsvinde i.
Han trak været lidt dybere da han øgede tempoet.
Øjenkontakten blev holdt, tempoet blev langsomt øget og han holdte lidt bedre ved hendes lår.

Blair holdte øjenkontakten med ham. Hun kunne ikke forstille sig en hverdag uden ham. Når først de var blevet så tætte var det som om intet kunne bryde deres forhold. Hun knugede lagnet endnu hårdere så hun svag kunne mærke neglerne igennem det. Hun fjernede sin ene hånd fra hans og lagde den i stedet på hendes mave.

Alian lukkede kort øjnene i nydelse hvorefter han kørte lidt hurtigere.
Han ville gerne give nydelse til hende men hun havde ikke stønnet så meget som hun plejede så han prøvede at gøre det bedre end normalt.
Han lagde sig nu helt over hende og kyssede hendes hals mens han kærtegnede hendes overkrop med den anden hånd.
"Blair jeg vil altid elske dig" hviskede han stille mens han fortsatte det hele.

Blair stønnede mere da han øgede tempoet. Hun havde manglet det, rigtig meget. Der var flere gange hun blev nød til at beherske sig da hun var gravid, hvis hun ikke gjorde det havde hun sprunget på ham. Hun kyssede hans hals, kindben og hvor hun ellers lige kunne nå fra den stilling. "Jeg vil også altid elske dig. Lige meget hvad." Sagde hun lavmælt.

Alian kørte hurtigere og hurtigere.
Hans vejrtrækninger blev dybere og mere kraftige.
"Blair..." stønnede han let i det han holdte rytmen.
Der ville ikke gå lang tid inden han var ved sit klimaks.