Hvor er jeg henne og hvem er du?! ~ Rahan

Sted: Valley of a Thousand Winters.
Tid: Aner det ikke, om dagen i hvert fald.
Vejr: Efter en voldsom snestorm.
Omgivelser: Folk rundt omkring i sneen, begravede telte osv.
Dag: Aner det ikke.
Årstid: ?
Påklædning/Form: Nøgen i menneskeform, men nu i ræveform.

Kibum lå begravet en svag snedynge. Der var ikke så meget sne, men nok til at hans ræveform følte sig begravet godt og grundigt. Desuden, så var han en ørkenræv og han hadede derfor kulde. Specielt snevejr, som ligeledes også var vådt. Han hadede det! Men han var blevet kidnappet fra sit hjem i Terrorville, en aften han var ude og snuse rundt i sin ræveform. Han vidste ikke, hvor mange dage, der var gået, men i hvert fald et par dage, gættede han på. Og han havde ingen idé om, hvorhenne han befandt sig. I hvert fald et meget koldt sted.
Pludseligt havde der været snestorm og den lille camp lå nu dækket i sne. Nogle mænd og kvinder lå besvimet, nogle var døde og andre var allerede oppe igen for at se, hvor meget de kunne redde af deres ting og sager. Kibum var ikke den eneste shapeshifter, som de havde bragt med dem. Men han var én af dem og det var forfærdeligt nok.
Kibum rynkede næsen og kom langsomt til bevidstheden igen. Hans krop rystede og han peb lavmælt under sneen. Kunne han overhovedet godt selv komme op igen eller ville han få brug for hjælp? For han var usikker på, hvor meget sne der egentlig lå over ham. Og om han overhovedet ville overleve dette.
Han huskede ikke ret meget fra før snestormen. Det sidste han kunne huske var, at han var et mere varmt sted. Inde i et telt. Under en nøgen mand og han var ligeledes nøgen. Så kunne han ikke huske mere. Han måtte have forvandlet sig, da han besvimede, for han var i sin menneskeform, som mændene havde lokket ham ud i, før han besvimede og blev dækket til af voldsomt meget sne.
Så nu lå Kibum her, begravet i sne og ventede egentlig bare på, at mændene ville finde ham og få ham ud i varmen igen.

Rahan havde begivet sig ud i sneen. Stormen racerede mens han jagtede. Han havde været i sin anden form, mens stormen dansede omkring ham. Han elskede hvordan vinden sang for ham i sin nye form. Det var selvfølgelig hårdt og ofte tog meget på hans energi, men han hørte hvordan vinden sang og hylede under stormen, mens han dansede på sneen.

Hans blik faldt på en lejre, som han observerede på afstand. Han så hvordan mændene skreg. Hvordan dyrene skreg efter hjælp fra deres onde onde 'herre' Han spottede dog mange af dem blev begravet i sneen. Tåber. En hver burde vide at man bør grave sig ned under sneen? eller var det kun Rahan der havde levet så langt tid her ude? Han spottede at sneen omkring sig blev tykkere og tykkere, så han valgte ofte at danse rundt om lejren. Folk skreg og efter flere timer blev det stille. Rahan havde takket være sin evne holdt varmen og sikret at kulden ikke bed i ham. Da stormen raceret færdig, nærmede Rahan sig lejren i sin ræve form. Takket være hans hvide pels gjorde det næmmere for ham at skjule sig. Han så på de forskellige folk der desperat forsøgte at kravle op af sneen. en af menneskene var blåe på deres læber, som ofte betød at de ikke var til at redde.

Hans blik rettede sig mod en dynge da han syntes at høre en pibben. En af samme slags, som ham selv!? Rahan stormede over og troede fuldt ud at det måske var en af hans forsvundne søskende han mistede under storm for 14 år siden. Hans potter var vant til isen, så han hurtigt skubbede og gravet sneen til siden. Dog til hans overraskelse var det ikke en sneræv, men det var en ræv. Han lagde hovedet på skrå og stille talte i samme sprog, som de fleste ræve nu talte. ''En ikke isvandre bør ikke være her ude. Kom. Hule ikke langt væk.'' Han stille prøvede at begrave sin snude ned for at skubbe sneen til side og få fat i ræven's nakke skind og få ham op af sneen. Han trådte et par skridt tilbage og satte sig med på bagpoterne og så på ham, mens hans ene øre lyttede rundt. Hans blik faldt på ræven, som rystede. Dette var bestemt ikke en isvandre. Slet ikke en isvandre. Han begyndte at gå et par skridt forud, men så tilbage på ham. ''De andre er ikke isvandre. Kom. Hule ikke langt væk og varme har du brug for.''