trouble and its my fault don´t come after me fenris del 3

Tid: 23:30
Sted: kroen
vejr: skyet
omgivelser: masse folk, der forskellige folk som hjælper til med forskelligt og nogen er hjemløse.

_____________________


Panthea stammede grebet om Claras hånd da de nærmede sig kroen, folk var stadig kede af det på grund af jodskælvet som havde ødelagt manges hjem. Panthea bed blikkene i sig som mødte dem da de var på vej imod døren, blikkene var enten triste, vrede eller kolde. Hun anede ikke hvorfor det var sådan at der var vrede og kolde blikke, det var ligesom ikke hendes skyld at jordskælvet havde ramt byen. Hun åbnede døren og der var en masse mennesker og væsner, nogen af dem hjalp de andre og de andre var hjemløse. Hun mærkede nogen små ryk i hendes hænder og hun kiggede ned på Clara og rystede på hovedet de blev nød til at vente. Hun begyndte at gå med lette og elegante skridt hen til et bord i hjørnet, det var en smule mørkere og der var udsyn, hun satte Clara sådan hun kunne holde øje med hende, men Clara virkede rolig. Dog fangede Panthea hurtigt at hun var sulten. Der var selvfølgelig den skiftende øjenfarve, men Panthea fangede det på hendes kropssbygning hun lignede lidt rovdyr der var ved at vælge sit bytte og hun havde svært ved at sidde stille, et anstrengt smil ramte Clara da en tjener kom forbi. Tjeneren var ung, han havde brunt hår og brune øjne. Hun rystede svagt på hovedet de skulle ikke have noget lige nu, hun lod svagt en hånd glide hen over bordets overflade og henover Claras hånd, så hun havde Claras opmærksomhed. Panthea gjorde tegn til at Clara hun skulle slappe en smule af.
Panthea vendte sit blik imod døren i håb om at Fenris snart ville komme, hun kunne ikke jage og holde øje med Clara på samme tid, hun var en som jagede alene det ville hun blive ved med, men hun skulle stadig lærer hende hvordan man jagede. Hun sukkede svagt og en smule lettet det lykkedes hende at holde Clara tilbage endnu en gang. Hun vidste at Clara kæmpede, men de måtte vente lidt endnu og hun skulle tænke lidt over hvordan en pige som Clara kunne logge og jage. Panthea syntes i hvert fald ikke hun kunne lærer hendes måde, som var mere flirtende. Somtider spillede hun svag, Det kom and situationen, men hun var god, synes hun selv. Måske skulle lærer Clara at virke svag.
Panthea var ved blive utålmodig hendes hals brændte, men hun kunne heller ikke lade Clara være alene og hun kunne ikke tage hende med, men hun kunne snart ikke trække den længere selv. Panthea bed sig svagt i læben og håbede at Fenris snart ville komme. Tjeneren kom igen, denne gang var der en mand som ville give hende noget drikke, men hun havde ikke lyst til noget at drikke. Hun havde fået rigeligt med mænd som ville kontakt med hende, for sidste gang var hun jo blevet kidnappet og havde bragt Fenris i fare og havde været nød til at forvandle en pige for at redde hende. Manden tog dog ikke nej for et svar og rejste sig for at gå hen imod dem.

Manden lignede en der ikke manglede noget, han havde fint tøj på og var kugle rund, hans hår sad i sider og gjorde at han havde en kæmpe måne i toppen. Hun greb hurtigt Claras hånd for at få hende til at sidde stille og ikke gøre noget de begge ville fortryde. Panthea vendte sit blik imod manden og sørgede for have meget respekt i hendes øjne og lod ham tro at hun var den lavere stående af de to. Hun havde normalt snakket med og lokket ham i fælde, men nu hvor hun havde Clara med ville hun bare havde ham til at forsvinde. Så hun kunne få fred.
Manden havde fået masse drikke kunne Panthea lugte og han var bare et menneske, hun bed sig svagt i læben imens hun tænkte over hvad hun skulle sige. Stilheden blev kvælende imellem hende og manden og hun havde slet ikke lyst til sige noget, men hun blev nød til det ” ser de jeg venter på min mand sammen med min steddatter” sagde hun og håbede at manden ville købe den, men det gjorde han vidst ikke for han gjorde ingen mine til at ville flytte sig. Pantheas greb om Claras finger blev en smule hårde jo mere han irriterede hende. Manden gik sidst hen og satte sig ved siden af hende hun kiggede på hans hånd som den gled ned af hendes lår ” min mand kan altså være meget jaloux ” sagde hun og kunne godt tænke sig Fenris gik ind af den dør meget snart.

Fenris stormede i retningen af kroen. Han roddet i sin taske mens han løb og havde et par hvidløj i hånden. Et lettere smil faldt over dem og tænkte at hans tjeneste folk var lidt for bekymret. Han takkede dem dog for at være søde. Han puttede den ene i sin lomme og fortsatte videre. Et blik rettede sig fra gyden af hvor han hoppede over et mindre forfaldet hus for at storme videre i retningen af Kroen. Hans sprang næsten fra ruin til ruin for at finde den pokkers kro. Han havde forfulgt det forkert par og stormede nu i retningen af Det Vilde Svin. Hans blik faldt på folk og tiggere der lå og bedte om assyl og penge. Et ømt punkt, som fenris ikke havde tid til. En lille pige havde gået i vejen for Fenris's rute for at løbe.

Hendes tøj var beskidt og nedslidt. Fenris sprang over hende og lavede et rullefald med ryggen over gågaden. Han fortsatte med samme fart, mens den stakkels pige stirrede med større overraskelse da hun skulle til at tigge manden for mad. Fenris fortsatte videre og drejede fra gågades korridor til korridor. Han så skilted for 'Det Vilde Svin' og skyndte sig. Hans ben løb så hurtigt de kunne. Han håbede lidt at han ikke var for sent. Der var ingen tegn om at de var ude foran Kroen så han gik indenfor. Hans blik søgte rundt i Kroen, mens folk vendte sig hurtigt rundt og så en hætte klædt fyr, med en rejse taske og et sværd spændt fast til hans venstre side. Fenris fandt Clara siddende sammen med Panthea og en anden herre? Fenris gik roligt over til Panthea og smilede varmt. Han lod mærke til hvordan Panthea ofte så ud når hun var aller mest iriterret. Fenris stille kiggede på hende og smilet stille fjernet sig.

Hans øjne faldt der efter på manden, mens sætningen slynget sig ud. ''Så der var du kære. Jeg ser at du allerede har fået selskab af Clara, men.. må jeg spørge hvem du er? '' Fenris blik lagde sig på manden's hånd og et lettere smil lagde sig på hans hænder. Før manden kunne nå at svare tog fenris kort fat i kraven på ham og løftede ham op. ''Min kære. Ynkelig. Svage mand. Jeg beder dem pænt om ikke at befamle hende. Hun er en jeg nære store følelser for, men siden du er interesseret i at lege med hende. Så skal jeg da med glæde være den første der river dem rundt før de river hende rundt i sengen.'' Et lettere smil faldt på hans læber, mens hans hovede faldt lidt på skrå. Hans muskler var særdeles anspændt og hans hænder havde viklet sig rundt omkring mandens krave tøj, så det var rigtig uglet. Fenris kunne dufte at dette var et menneske og et let smil lagde sig lidt på hans læber. ''Min kære Panthea. Ville du havde noget imod at bestille et værelse. Så vi kan more os med denne her herre. Han lader til at være ganske interesseret og havde lyst til større kødlige omgange. Og jeg skal med største fornøjelse gøre det samme imod dem, som de havde intentioner at gøre imod min kære Panthea.'' Hans øjne var bestemt på den stakkels runde mand, mens han nærmest havde blevet lagt flere cm op fra gulvet.

Manden var ved at irritere Panthea så meget at hun snart brækkede Claras finger og derfor slap hun dem, men vis ikke snart Fenris kom, ville hun nok blive nød til at give manden en røvfuld. Hun nikkede svagt når han hviskede noget i hendes øre, men for hende personligt var det ligegyldigt ” jeg bliver nok nød til at vente på min mand” sagde hun og fik færten af Fenris og ånede lettet op, men hun kunne ikke lade være lugte hvidløg, men det var nok for en sikkerheds skyld at han gjorde det, men han skulle ikke regne hende for en trussel. Hun rejste sig op med en smule besvær vinkede til ham ” der har vi min mand” sagde hun og lød kærlig. Hun kiggede på manden som blev overrasket da Fenris nærmede sig. Panthea kunne ikke lade være med at grine indvendig. Hun så hvordan manden blev mere og mere flov hun gik hen til baren, men inden hun gik tog hun Clara med. Hun kiggede på pigen som så ud som om hun slugte alt det hende og Fenris havde gang med. Panthea kunne ikke lade Clara være alene, men hun vidste ikke helt om hun kunne tage hende med sig ind rummet sammen Fenris og manden. Panthea havde en svag fornemmelse at Fenris ville lege og normalt ville hun nok havde hoppet på. Hun kiggede på bartenderen som smilede en smule anstrengt til hende ” jeg vil gerne bede om et værelse” sagde hun og manden bag baren fandt en nøgle til dem. Der var ikke mange nøgler tilbage så hun regnede ikke med at få det bedste værelse, men det gjorde ikke hende noget det var jo ikke som om de skulle overnatte her flere dage.
Panthea gik imod dem igen og et svagt smil bredte sig over hendes læber inden længe ville hun få blod, men manden var fuld og hun brød sig om at drikke af fulde mænd, men en gang skulle vel være den første hun kunne ligesom ikke være kræsen og vidste ikke hvornår hun ville få chancen igen. Panthea gav Fenris nøglerne og hun betragtede manden ” jeg skal nok lade jer være, det var en fejl jeg troede hun var alene sammen med pigen” sagde manden tydeligvis trykket af situationen og havde slet ikke lyst til at skulle med dem op på et værelse. Panthea havde dog sat sig for at han skulle med dem der op lige meget hvad. For en gangs skyld var der intet der kunne ødelægge det hun lod svagt en hånd glide over mandens skaldede isse inden hun drillende lod sine læber finde hans øre ” sagde det jo, han bliver meget jaloux ” hendes stemme var lav, men ikke lavere end folk eller væsner med en god hørelse kunne høre hvad hun sagde. Derefter trak hun sig væk. Begyndte gå imod værelserne.

Fenris mærkede hvordan manden's puls hamret igennem tøjet og næsten små bøljer af tryk fra manden's hjerte kunne fenris ane svagt i hans tøj. Et let smil faldt på hans læber da han hørte hvordan manden prøvede desperat at undgå situationen. ''Jamen, du har jo allerede mærket varen. Du skal jo nyde hele turen. Bare rolig. Jeg skal personligt nok være blid imod dig. Det er min kære hustro der har sit kærlige kram på folk. Hun elsker at nappe i dem. Hun finder det... Erotisk...'' Fenris talte lavt, mens hans ansigt var få centimeter fra mandens ansigt. Hans blik gled ned på Clara efter at han også bed mærke til at manden troede at Clara og Panthea var alene. ''Nå. Skal vi komme afsted. Du kan jo blot slappe af og nyde showet.'' sagde han høfligt og så over skuldren for at se på Panthea, hvor efter han lagde den runde mand over skuldren og gik efter Panthea.

Folk's ansigt gloede bestemt, mens de med øjnene fulgte Panthea. Hans øjne faldt tilbage imod Clara. ''Kom kære Clara. Jeg vil fortrække at sikre du ikke er alene. Bare rolig.. Jeg har din Saftige bog du altid elsker at falde kødet på. '' Et lettere smil faldt på hans læber, mens han ragte ud til Clara med hånden. Høfligt for at se om hun kunne holde sig i skindet, samt også at give hende mulighed for at Panthea og Clara ville kunne nyde denne her snack for sig. Fenris vidste at han ikke var her for at spise, men for at hjælpe Clara med jagt. Hans ene lomme havde hvidløj, men han håbede blot det var rigeligt til at holde Clara på en sikret afstad fra hans hals og større blod fokuseret områder end at holde hende på større afstand.

Panthea mærkede folks blikke og rettede med det samme i ryggen så hendes holdning blev mere rank, hun elskede at virke mægtig, dog kunne hun ikke være mere ligeglad med dem, men alligevel lod drillende en hånd glide i gennem håret, inden hun forsvandt ind af døren. Folk virkede så nysrrig og normalt ville hun aldrig vælge en kro at skabe en scene, der mange mennesker og især nu hvilket for hende fik hende til føle sig sårbar. Men så snart de havde forladt det område hvor flest folk var åndede hun lettet op sidst hun havde været her havde hun haft en fornemmelse af at noget holdte øje med hende. Men denne gang vidste hun at hun var sikker. Det var gået op for hende at Fenris ikke ville lade hende stikken, hvilket hun aldrig havde haft før. Ikke at der ikke havde været nogen, men hun stolede bare ikke på dem nok på dem til at hun ville kalde dem for venner. Fenris var den hun efter mange år søgen ville kalde en rigtig ven og en hun stolede på. Hun fandt deres værelse og ganske rigtigt det var ikke det største værelse, men det var vel stort nok til det de skulle bruge det til. Manden irriterede hende med hans undskyldninger som han havde fyret af siden Fenris kom normalt skulle der meget til, men nu på grund af den brændende hals og sulten skulle der ikke meget til. Hun vendte sig og lukkede døren da alle var inde.
Hun gik hen imod sengen og klappede på den ” du kan ligge vores tudemarie her” sagde hun og hendes øjne skiftet farve til sult farve. Det kom bag på hende hvor sulten hun var, sulten styrrede hende mere end den plejede, sikkert fordi hun ikke havde spist længe dog havde hun troet at det ville gå, men man kunne aldrig vide med vampyrer de nok de mest utilregnelige skabninger der fandtes. Panthea så ikke sig selv helt som sådan, men der så mange muligheder og hun kunne ikke benægte at være det. Panthea havde glemt sin omgivelser en smule og hun havde ændret væremåde. Panthea var ikke verdens mest åbnede person og kunne til tider virke kold, men det var en hel del værre nu. Hun vikrede kold og arrogant ” vores gæst har måske fået kolde fødder?” spurgte hun med en smule fjern stemme det tydeligt at hun gerne ville have dette overstået så hun kunne hjælpe Clara med at blive bedre.
Panthea ville normalt aldrig drikke fra en mand der var fuld, hun havde aldrig gjort det fordi hun havde hørt at det kunne påvirke vampyrer, men en gang skulle jo være den første og sulten var værre end lade ham slippe, men hun bestemt at Clara ikke skulle drikke af hvorfor vidste hun ikke helt, måske den mulighed for at hun kunne blive fuld, det kunne ikke byde Clara.

Fenris fulgte Panthea. Hans hjerte bankede en smugle hurtigere af, at være spændt. Hans blik lagde sig kort på Clara, som virkede til at følge med. Han gik ind i rummet og trådte til side. Da Clara kom ind og lukkede døren efter sig. Han gik der efter over og satte manden på sengen, som hans kære 'hustro' havde bedt pænt om.

''Jamen kære, hvis du er så ivrig må du da gerne starte første runde. Jeg tror nok at jeg sider og nyder showet. Han er helt og adeles din. Denne nat.'' sagde han drillende, hvor efter han gik over til døren og lænede sig op af den og observerede 'underholdningen' Han så dog et par få gange over til Clara.

Både for at tjekke op på hende, men også for at vudere og lære alt hvad hun ville gøre. Hun virkede overraskende rolig omkring at murde en person. Men måske var det på grund af at hendes første offer var en hun hadet. Dog ville han være nysgerrig for at se hvad Clara ville gøre i sådan situation som denne. Fenris havde lagt den ene hånd i lommen. For at sikre at han havde hvidløg klar i tilfælde at Clara blev løsrævet af stemningen og ville prøve sig på Fenris.

//beklager for det korte svar :l //

Panthea smilede svagt til manden som vidste hvad hun var og havde bestemt ikke lyst til at være her, men Panthea havde ikke tid til lege for meget. Hun gik hen imod sengen og væltede ham ned i den imens hun satte sig ovenpå ham. Hendes blik ændrede sig til smule trist ” vil du slet ikke lege?” spurgte hun manden imens hendes ene hånd gled henover han bare isse ” du virkede ellers som om du gerne ville lege” sagde hun og en kold latter ramte hendes læber, manden var bange og Panthea kunne lide at han var bange for hende. Den svage og underdanig pige var forsvundet og rovdyret kommet frem. Næste gang skulle nok vælge sine piger med mere omhu, der blev dog ingen næste gang. Hun havde tænkt sig at drikke vær eneste dråbe, men inden kunne hun vel godt lege. Hun lagde hovedet anelse på skrå inden svagt bed ham i læben så det begyndte at bløde, manden lignede en som snart ville begynde at græde hvilket bare gjorde Panthea vred. Hun betragtede ham, tårende begyndte trille ned af hans kinder. Han undskyldte stadig til hendes irration hun havde lyst til at stoppe noget ned i hans mund for at få ham til at holde op.
Panthea lod svagt sin tunge glide ned af hans hals inden hun lod sine læber kærtegne den i et stykke tid inden hun borede tænderne i hans hals og manden begyndte at klynke endnu mere. Hun stoppede da hun havde drukket i et stykke tid og lod Clara komme til. Panthea var blevet normal igen ikke drevet af sulten, men det var vigtigt at Clara fik noget så det blev nemmere for hende at holde sulten tilbage. Panthea sad stadig på ham, så han ikke løb nogen steder, men det ville ikke vare længe før han mistede bevidstheden og hun kunne rejse sig. Panthea lod svagt sine finger glide ned af mundvigen. Panthea kunne tydeligt mærke at han havde haft alkohol i blodet og hun vidste at det ville Clara også, men Panthea sagde ikke noget, men satte sig i en stol betragtede hende. Hvordan kunne Clara overhovedet lærer noget af hende, hun var ikke særlig god til lærer fra sig.

Fenris fandt en stol frem og stille sad og nyd showet. Han så blot på hvordan Panthea reageret og handlet. Han så op på Clara og roligt talte til hende. Ikke at han forvented at hun lyttede, men måske give et par nemme trick. ''Dette offer var dog nem. Mænd er et dyr der er nemme og jage. Deres lyster og begær er til en ung kvinde krops fordel. Clara. Brug ligesom Panthea jeres yndefuldhed. Eleganse og tanke handling til at lokke et hvert bytte i jeres klør. At lege med maden får smagen mere saftigere.. i hvert fald fra min side finder jeg sjæle bedre smagfulde ved at lege med dem. Så det samme forventer jeg ved vampyere. En jager er toldmodig når han eller hun jager. Få dit bytte til at føle en mindre tryghed nær dig og du kan nemmere spide personens hjerte. Jeg fortæller dig dette for at du kan jage. Mig og Panthea. Nok mest Panthea. Regner også med at du vil blive sammen. En slags familie, men jeg er her kun for at give dig metoder for jagt. særdeles vampyr ting er Panthea's område'' Hans øjne gled tilbage til Panthea, som han spottede hun var færdig og han stille smilede svagt. Fenris rejste sig op og koldblodigt gik roligt over og så på manden, som så ud til at være færdig. Han så tilbage op på Clara.

''Et hvert bytte vil prøve at bruge medmenneskelighed. Du skal sikre at når du jager giver du ikke ind for dit bytte, medmindre du altid kan sikre din ryg. Her mener jeg på hvert et enkelt tidspunkt. Ellers vil og det kan byttet. Skade dig om du ønsker eller ej. '' Fenris hånd havde stadig været i lommen, da han ville være sikker på at han havde muligheden for at holde Clara tilbage. Specielt når han gav hende tips og tricks. Hans blik stille gled over til Panthea og han smilede lidt for at lade hende tag ordet hvis hun ønskede. Fenris var jo blot med for at hjælpe Clara med jagt, som hans egen fader lærte ham. Det var sjældent, at en kronprins for alle dæmoner ville lære en ung vampyr op, sammen med hendes skaber.

Panthea nikkede, men hun brugte ikke bare yndefuldhed hun brugte også sin sunde fornuft ved at finde ud af hvad de ville have for det kunne være forskelligt, hun betragtede Clara og nikkede ” derudover kan du virke svag, det plejer at virke for mig” sagde hun og anede ikke om hun skulle rejse sig eller blive siddende også måske sende Fenris og Clara ud for at jage. Panthea ville ikke være nærheden når Clara skulle jage, hun ville bare være i vejen og hun lagde hovedet kort på skrå imens hun kiggede tænksomt på dem. Hun ville dog holde sig nærheden af dem, men hun ville ikke bare være lige ved siden af Clara, når hendes prøve skulle stå, men hun blev nød til snakke med Fenris alene inden de tog en beslutning Panthea ville gerne prøve Clara af inden hun tog en beslutning om hvad der skulle trænes. Desuden havde Clara holdt sig tilbage og havde på en måde bevidst at hun godt kunne, Panthea så i hvert fald potentiale og vidste at Clara kunne vis bare hun lagde sig i selen. Panthea sikker på at hun bedre end hende den gang hun blev forvandlet. Et svagt smil bredte sig over hendes læber da hun rejste sig. Panthea blev nød til prøve hende af, for de kunne ikke altid jage sammen. Clara blev nød til at bevise at hun selv kunne. Panthea kunne dog havde sine tvivl om Clara var klar, men de ville aldrig finde ud af det vis hun ikke fik lov til at prøve, dog vidste hun at vis det gik galt ville det måske også for konsekvenser for Fenris og hende. Panthea var i syv sind, men valgte alligevel til sidst at rejse sig op.
Hun kiggede på Clara og derefter på Fenris hun gik imod Fenris og åbnede døren ” jeg bliver nød til at snakke med dig” sagde hun og man kunne svagt ane tvivlen i hendes stemme, men det var ikke fordi hun ville tvivle på Clara, men følte lidt at de måske kunne vente til hun havde vænnet sig noget mere til sit nye liv, men der også del af der sagde jo hurtigere Clara kunne lærer det jo hurtigere kunne hun jage alene. Panthea brød sig ikke om jage sammen med nogen og ville det helst alene. Hun havde ikke jaget sammen nogen længe og desuden fandt hun det irriterende og træls. Dog ville hun bare have hans mening. Hun kunne sagtens dele et par måltider med denne unge vampyr, men det betød at hun nok skulle jage noget mere hvilket Clara også kunne lærer noget af, men i sidste ende skulle Clara kunne selv. Hun kunne ikke være afhængig Panthea resten af hende unaturlige liv.

Fenris observerede blot, mens et blik lagde sig på Panthea. Han fulgte med hende til døren, mens han så på hende. Da hun nævnte omkring at hun ville tale med Fenris alene så han over på Clara. ''Clara, mens vi taler kan du eventuelt finde små ideer til jagt metoder. Det vare ikke lang tid. '' Fenris fulgte med Panthea ude for døren og lukkede den bag efter dem. Han lagde hovedet på skrå og så undrende på hende. ''Hvad der galt? '' Hans stemme var rolig, men bestemt.

Fenris tanker faldt omkring, om Panthea mon havde fået kolde føder? eller om det var fordi hun var en 'solo' spiller. Fenris vidste jo ofte at hun jagtede alene. Så måske var dette, som tryggede hende? Han afventede høfligt hvad hun ville sige, mens han så ind imod døren til værelset. ''Mine tanker omkring Clara er, at hun virker rolig. Kølig. Eller er det noget andet som præger dig?'' Han så tilbage på hende fra døren. Toldmodigt for at se hvad hun ville sige.

Panthea kiggede på ham og ventede udenfor, da han lukkede døren vendte hun sig om imod ham ” hvor længe tror du hun skal jage sammen med mig?” spurgte hun det var ikke fordi hun ikke kunne lide Clara, men hun var ikke vant til at skulle jage med nogen og slet ikke en ung vampyr, det hele forvirrede hende at skulle holde øje med hende. Clara var som et barn som skulle til at lærer at tale og gå. Hun nikkede kort hun virkede til have styr på det, men Panthea vidste også at det kunne ændre sig, hun vidste hvordan det var ikke at kunne styrrer sig. Hun betragtede svagt en familie som var på vej op på deres værelse og hun kunne ikke se sig selv som forældre det virkede så forkert ” hun bliver nød til at kunne selv, vi bliver nød til teste hende” sagde hun forsigtigt så familien ikke kunne høre hende.
Panthea ville gerne beholde Clara og Melia, men de blev nød til at lærer at klare sig selv, for Panthea kunne ikke passe dem hele tiden og lysten til bare smutte havde hun heller ikke, det hele var forvirrende hun kunne ikke sætte en bestemt følelse på hvad hun følte for hun følte så meget. Hvilket var en smule nyt for hende og derfor også forvirrende ” jeg mener bare at jeg ikke kan være der altid” sagde hun vidste ikke rigtigt om det var den rigtige måde at forklare på det på, men nu var det sagt.

Panthea sukkede svagt ” jeg er ikke vant til at jage sammen med nogen, derfor vil jeg gerne at Clara kan selv. Misforstå mig ikke jeg vil gerne beholde dem så jeg er sikker på der ikke sker dem noget, men jeg gør ikke i at være forældre” sagde hun sukkede svagt hun var sikker på at hun ville blive en dårlig forældre. Hun havde aldrig i sit liv regnet med skulle være forældre for noget. Hun havdeheller ikke tænkt sig at få et kæledyr. Det varr for besværligt og måske hun var ved at få kolde fødder, men på den anden side ville hun ikke skuffe dem. Hun hadede selv at blive skuffet og at nogen så unge som Melia og Clara som havde været så meget igemmen skulle blive skuffet ville hun ikke være skyld i. Det tydeligt at se Panthea ikke gjorde sig i rollen som forsørger, hun var vant til at være alene og ikke have ansvar for andre end sig selv.

Fenris så blot på hende, mens han lyttede til hende. Han smil faldt dog på hans læber, mens han lyttede. Hans tanker faldt dog på om Panthea mon havde fået kolde fødder? At hun mon fortrød? eller var det blot Fenris, som fik den forståelse? Han lagde hænderne over kors og blot observerede Panthea. Hans blik lagde sig dog kort på den familie der passerede Fenris og Panthea. Han gav korte observationer omkring Panthea's tale, mens hans tanker lagde sig halvt omkring hvorfor hun fortalte Fenris dette. Måske for at høre hans mening og holdning?

Da hun talte færdig, mens fenris blot nikkede og lyttede toldmodigt. Han ville lade hende tale helt færdig, mens et mindre smil stille lagde sig på hans læber. ''En test for Calara lyder godt. Dog skal du.'' Han lagde hånden under hendes hage, mens han nussede den blidt og fortsatte med at tale. ''unge dame. Skal få styr på det. Du valgte at redde hende og derved må du lære hende at jage. Lad hende vise sit værd. Give hende råd under jagt og lad hende stille få flere og flere tøjler. Hun har allerede kunne følges med os her op. Istedet for at gå i kødet på den første nær sig. Hun kan godt, men hun har brug for din støtte. Hvis du går ud og jager. Vil jeg finde et passende bytte for Clara, som hun kan bide i. Hun er jo kun 1 dag gammel, som vampyr. Det tager tid. Tror jeg.''

Han smilede blot roligt, mens et mindre latter prøvede Fenris desperat at holde nede. Han fandt bestemt dette underholdende. Han fjernede sin hånd fra hendes hage og lod der efter en anden hånd på dør håndtaget. ''Det skal nok gå. Tro lidt på hende og tro på din egne evner, som vampyr. Trods alt er du den ældste af os to.'' Han blinkede med det ene øje og der efter åbnede øjnene for at træde ind i rummet til Clara.

Panthea vidste at han havde ret hun blev nød til mande sig op hun kunne ikke svigte en ung vampyr hvad ville det ikke sige om hende, hun blev smule overrasket over hans berøring af hendes hage. Hun vidste godt at han prøvede at forsikre hende om det nok skulle gå, men følelsen af ikke at være tilstræklig var der stadig, men hun blev nød til at bide det i sig. Hun flyttede sig ikke da han nussede hendes hage det var yderst behagelig og betrykkende ” du har ret jeg kan ikke bare forlade hende” sagde hun og sukkede let. Hun havde forvandlet Clara så Clara var hendes ansvar. Hun kunne ikke tillade sig at være en dem som havde sat en vampyr i verden og forlod den bare fordi hun ikke finde ud af at samarbejde med andre. Desuden var det vel god ting at lærer, men det ville blive lige så svært for hende som det ville for Clara. Den eneste Panthea nød at jage med var hendes skaber, men også det, var lang tid siden. Hun lagde hovedet en anelse på skrå da han nævnte at hun kunne tage ud og jage han skulle nok finde noget til Clara. Hun smilede svagt. Hun kiggede ned i jorden og sukkede svagt næsten lydløst da han stoppede berøringen. Hun nikkede, hun var stadig sulten, men vis hun skulle jage for dem begge gjorde det vel heller ikke noget. Panthea kiggede svagt hen på døren ” skal Clara så blive der inde?” spurgte hun eller ville han tage Clara med sig ud for at finde et bytte. Hun stod lidt tænkte, men hun var parat hun kunne hjælpe det var hende der havde ansvaret for Clara.
Panthea smilede endnu bredre ” jeg kan godt klare det her, jeg bliver nød til det” sagde hun nikkede kort hun ville ikke være sådan en vampyr der bare forlod sin nye vampyr til sig selv. Så snart Clara kunne selv kunne Clara også se Melia og det vidste Panthea at Clara ville blive glad for.

Hvad havde hun gjort vis ikke Fenris var der til at få hende på ret køl. Så havde hun nok endt med at forlade Clara til sig selv. Hun sukkede igen smilede til Fenris. Det havde ikke gået som hun havde planlagt, men man blev nød til at få det bedste ud af situationen. Hun havde bare aldrig skulle lære nogen noget faktisk så var Clara den første hun nogensinde havde forvandlet også selvom hun var så gammel som hun var. Panthea havde ikke det behov for at forvandle folk, man kunne godt sige at hun var alene og havde bedst sådan, men hun når skulle være sammen med andre fandt hun det bedst vis det var hendes skabers vampyrer, hvorfor kunne sætte finger på måske fordi hun stolede på dem. Hun kiggede på ham smilede igen han havde ret, hun skulle vis tro noget mere på sig selv, for hun stolede på at Clara ville klare det. Panthea vidste også at det var svært, men med den rette træning kunne Clara klare det ” hey jeg er da ikke gammel” sagde hun og puffede til ham for sjov, han havde ret hun var gammel og hun blev nød til at opføre sig som sådan hun rettede i ryggen og rettede hagen imens hendes blik ramte ham og drillende udtryk mødte ham ” vent du bare, jeg skal nok få min hævn” sagde og smilede lumsk.

Hun betragtede ham kort inden hun satte kursen imod bar området hvor mange måske stadig ville være finde, men hun ville ikke være finde der inde. Hun bestemt sig jage udenfor, desuden havde brug for luften og hun kunne tænke, hun havde ikke rigtigt været alene siden den dag hvor alle de ting skete. Hun følte sig mere fri og mindre bundet af presset af tanken om ikke at være god nok. Hun lod svagt sin tunge fugtede sine læber da færten af blod ramte hendes næse og på ren automatik gik imod den. Hun kunne lugte blodet kom fra et ungt menneske, men kunne skelne den fra om den kom fra en mand eller kvinde. Derefter fik færten af en anden, færten var heldigvis ikke vampyr, men hun kunne ikke gætte racen lugten var ikke en hun havde duftet før. Jo tættere hun kom kunne lugte at den sårede var en engel. Hun stod i skyggerene så at mand staffe en slave gættede hun han havde givet hende næse blod.

Den lyshåret engel med de blå øjne og krøller som omkransede hendes blege hoved kiggede over imod hende og det samme gjorde manden som hun fik færten af. Hun kunne se på spidse øre at han vis var en form for elver, lige som en vampyr var hans hud bleg næsten hvid. Hun trådte ud af skyggere der var ingen grund til at gemme sig. Hun stirrede stift på elveren, men sagde ikke noget. Hun forsatte langsomt hen imod ham og greb ham om halsen hendes øjne blev hvide og elvers værste frygt vidste sig for hende. Hun fik næsten ondt af ham. De billeder hun fik som også han fik  var af hans forældre, de staffede den lille elver dreng ved at slå ham. Elveren stod stille da hun satte ham på jorden ” hvad laver du?” hendes stemme kold og advarende og elveren vidste ikke han skulle svare så hun tvang ham op af væggen og borede sine tænder ind i hans hals. Hun drak til han mistede bevidstheden og ventede sig om imod engelen. Englen var allerede på vej væk. Hvilket var okay, man kunne vel godt kalde hende en form for helt, hun havde reddet to slaver den ene fra være slave mere og den fra døden. Hun havde nu reddet denne engel fra døden. Hun vendte sig om imod elveren og et svagt smil bredte sig på hendes læber og hun borede igen sin tænder ned i den bløde hud. Hun lod ham falde til jorden da han var tømt.
Panthea smilede satte sig ved siden af den døde fyr, hun havde valgt blive udenfor stykke tid, men  hvorfor vidste hun ikke hun havde vel bare brug for at få det hele lidt på afstand og her virkede der til at være ro så hun kunne tænke.

Fenris smilede svagt og lyttede til hendes ord. Hun havde ganske vist ret. Hun kunne jo ikke forlade Clara. Så på det punkt havde fenris vel ret? Hans øjne lod dog mærke til Panthea's drillende udtryk da hun nævnte at hun hverken var så gammel eller at ville tag hævn. Han grinte lidt og gik ind til Clara. Han så kort tilbage i retningen og der efter lukkede døren efter sig. Hans blik vente sig hurtigt i retningen af Clara. Både for at tjekke op på hvor hun var. Samt at sikre at hun ikke kom, som en overraskelse.

Efter at han havde sikret at Panthea ikke kunne høre ham. Både ved at lytte omkring lyden af fodtrin gå i retningen af baren så han over på Clara.''Gør dig klar Clara. Tid til at se mor vampyr i aktion. MEN hold dig i skyggerne og tæt ved mig.'' Et mindre smil lagde sig på hans læber og han så kort rundt. Han gik over til den stakkels mand og puttede ham i sengen, hvor efter han lagde dynen over ham og der efter vendte blikket på hende. ''Bare rolig. Ham her ofte 'forsvinder' da et par tjeneste folk er blevet hyret til at skille sig af med sådan nogle. Dog skal du stadig være forsigtig. Sikre dit bytte er alene. Men det finder du snart ud af. Kom med.'' Fenris stemme var lidt hurtigt og hans krop bevægelse var ligeledes. Hans hånd rakte ud til Clara, mens den anden var i lommen. Han ville stadig sikre at Clara ikke blev alt FOR agressiv, men hid til har hun vist sig at være toldmodig.

Hvis Clara tog imod hans hånd og gik med ham. Fulgte Fenris hende med i skyggerne. Både for at observere og studere hvordan Panthea jagede. Han vidste godt at Panthea var ikke glad for at jage sammen, men Fenris blev nød til at sikre sit bytte. Da han så at pigen var ved at stikke af, så han på Clara. ''Du kan drikke hende, men tag ikke livet af hende. Dette vil blive en test for at se om du kan holde sulten i skak. Sikre at du kan holde dit ofre i live. Og lad pigen ikke se dit ansigt. Hvis nødvendigt, brug dette.'' Fenris trak en maske frem. Det var dog en man ofte brugte til bal, men det sikret at hun ikke blev spotted. De dækkede kun fra øjne og over næsen. Men det var bedre end ingen ting. Masken var indlagt af læder stropper, som fenris havde indlagt på den. Han hadet at skulle holde dem oppe selv. Selve designet var af mørke hærded læder, med små celtiske udsmykninger.

Masken's Design::

Panthea havde været for optaget til lugte at de havde fulgt efter hende, men det gjorde ikke så meget faktisk måtte han selv om det, men nu hvor hendes mørke øjne søgte ud i rummet mærkede hun hans tilstedeværelse og desuden stank hvildløget langt væk, kunne hun ikke få lov til at være alene? men det kunne hun selvfølgelig ikke og måske han havde haft en plan med at skulle følge hende. Hun fulgte færten hen til Fenris og et nærmest bredt smil kom over hendes læber. Sulten var slukket og hun kunne fokusere  bedre, nu hvor den brændende fornemelse var væk ” jeg troede jeg skulle jage alene” sagde hun og stod et stykke fra ham det havde overrasket hende, hun trak vejret igen englen hun havde ladet gå fik hun færten af, den var der stadig og og lidt efter kom Claras fært også kom hun til  syne, hun var  smule stolt over at Clara havde klaret fange sit eget måltid. Han havde haft ret, Clara var ret stærk og hun kunne se noget i hende som hun følte at hun kunne få til at spirre. Hun kørte svagt sin håndryg over sit blodige ansigt hun følte sig bedre tilpas, men hvem gjorde ikke også det efter et måltid.
Clara var endelig kommet helt til dem og Panthea tog hendes hånd og gav den et klem, masken kældte hende og på den måde kunne hun være skjult ” du klare det flot” sagde hun og hun var stolt af sin nye vampyr ikke mange kunne gøre det Clara gjorde, det med sulten kunne være et helvede og sometider var det svært holde sig tilbage, det var det sometider stadig for Panthea også. Men man lærte at leve med den evige trøst. Hun stod lidt med Claras hånd før hun slap. Hun følte ikke klar til opgaven, men som forældre kunne hun som Claras skaber også vænne sig til nyfødt vampyr og Clara og Panthea havde meget tilfælles, ikke bare det faktum at de var vampyrer, men også Panthea havde nær endt sin dage i hænderne på en slavehandler.  Clara kunne være stolt hun var god til at  styrrer sig.

Fenris lagde blikket på Panthea da hun nærmede sig. Han smilede svagt over at Clara havde taget imod hans tilbud om masken og forsvundet til at jage englen. Hans blik drejede sig der efter i retningen af Panthea da hun nærmede sig. Han begyndte svagt at grine lidt da hun nævnte at hun troede at hun kunne jage alene.

''Clara havde brug for at se hvordan vampyrer jager i ren og skær praktisk og alene, samt allerede nu er hun..'' Fenris drejde blikket i retningen af Clara, da han kunne endelig formå at høre og lugte hende. ''Ehm.. Allerede har jagtet sit første bytte. Behold masken, den klær dig. Dog skal du vide at jeg forventer af jer begge to at vi kan arbejde tæt sammen. '' Hans blik lagde sig der efter over på Panthea. ''Når jeg mener at arbejde tæt sammen Panthea. Så vil jeg havde dig og Clara, som mine personlige øjne og øre i vampyr verden. Jeg vil sikre til gengæld at Melia vile være i sikre og trykke hænder. Hun vil arbejde hjemme hos mig. Og ja. Jeg sikre hendes beskyttelse. Hun bliver lagt, som en del af min personlig tjenere, som jeg holder meget. Meget tætte. '' Fenris drejde blikket i retningen af Clara og smilede svagt og halv stolt, mens han lyttede til Panthea, som også roste hende. ''Clara. Du kan nu vide, blandt de få jeg har fortalt ude for verden. Panthea ved det allerede. Mit navn er Vánagandr Lawless. Kronprins til alle dæmoner. Jeg har brug for vampyrer jeg kan stole på. '' Hans blik drejede sig der efter både på Panthea og Clara. ''Så her er hvad jeg forslår. Jeg sikre Melia og hendes opvækst. Jeg kan prøve så godt, som muligt. At lære Clara op i jagt hvis det bliver nødvendigt, men jeg forventer også at til gengæld at vi begge af os dækker hinnandens ryg. I bliver blandt de få non-dæmoner jeg ren faktisk stoler på.'' Fenris så på Panthea og clara og ventede lidt på at høre deres svar. Fenris havde overvejet tanken bestemt, men ville ikke nævne noget. Han vidste at Panthea var en nær ven og hun kunne give perfekt information om vampyrer. Dette var hendes område hun havde viden om, som fenris bestemt kunne bruge. Og clara var en nyfødt Vampyr. Nem at over se og praktisk, som ny arbejdende hos ældre vampyrer.

Panthea nikkede imponeret over Clara, mem vendte sig om imod Fenris da han begyndte at tale igen, Panthea var allerede villig til at hjælpe ham ham med at være øjne og øre, faktisk ville hun gøre alt for denne dæmon fordi han befandt sig på hendes venneliste og havde faktisk en stor plads i hendes hjerte selvom de forlængest havde stoppet deres forhold. Hun kunne måske ikke benægte at hun havde følelser for ham, men de var måske ikke så store og de havde jo prøvet, men det virkede ikke. Hun kunnne ikke svare på Claras vejene, men troede ihvetfald på at hun havde bevidst at  hun var til at stole på den dag hvor de mørk klædte havde kidnappet hende, faktisk var hun sikker på at Clara også ville. Clara kiggede på dem og man kunne se tivilen i hendes øjne og idet Panthea smilede op munterne til nikkede hun. Panthea vendte sig igen om imod Fenris ” jeg vil hjælpe dig så godt jeg kan, men der er en ting du skal vide” sagde hun og trådte tættere på ” min mor er vampyrernes leder og kan ikke skuffe hende, men jeg vil gøre mit bedste” sagde hun halvt hviskende. Hun havde dog tænkte sig skuffe hendes skaber, fordi hun havde gjort Panthea til den hun var, men vidste også at det gjorde hende til værdigfuld spiller for Fenris. Panthea kunne komme i klemme, men hun gjorde det gerne for Fenris.

Fenris lyttede til begge kvinders svag. Et svagt smil dannede sig på hans læber. '' Jeg forventer ikke at det skulle påvirke Vampyrer så meget. Det eneste jeg ønsker er forståelse på jer. Kende jeres traditioner. Derved kan jeg bedre til dele mit synspunkt på jer, som jagere frem for individuelle, som er retfuldt til at tales, som jagere. Der i blandt dig Panthea. '' Fenris drejede sit blik to Clara. ''Du er stadig nyfødt Clara, men fortsætter du og finpuser din indfødte jagt metoder, så vil jeg med glæde ligge dig en del af mine med jagere. '' Et svagt smil dannede sig på hans læber. Det var langt tid siden han havde snakket sammen med sit hold af jagere. Specielt nogle af dem han fortrak.

Hans øjne gled kort rundt for at studere området. Hans blik lagde sig tilbage på Panthea. Han var en andelse overrasket over at hun var vampyr dronningens datter, men dette betød blot at det var prins og prinsesse af dæmoner og vampyrer der arbejdet sammen. Dette ville blot ligge sig bedre for hans egen fader's side. Så måske kunne han give dette støre grundlage til at Panthea og Clara får lov til at besøge dem? Ren og skær forbedringer af relationer, mellem Vampyrene og Dæmonerne.

Et svagt smil dannede sig på hans læber. ''Skal vi kalde dette for aftens jagt? eller er i stadig sulten?'' Fenris øjne gled på begge kvinder. Han var usikker på om Panthea stadig var sulten eller ej. Eller Clara til den sags skyld.

Panthea nikkede, hun vidste at vis det kom til at vælge side måtte hun vælge vampyrerens side, Panthea var ikke blodbeslægtet med hendes leder, men da Carmilla skabte hende havde hun taget Panthea til sig da ingen andre ville. Hun havde altid følt at Carmilla fyldte et tomrum, hvilket også var derfor at hun ikke ville skuffe hende. Panthea var blevet givet styrke, ynde og magt og derfor var hun taknemlig for at hendes skaber havde fundet hende i tide inden hun døde af sine sår. Panthea smilede og nikkede ” vis det er det du ønsker hjælper gerne, men kommer det til at vælge side så vide at jeg altid vil vælge min skabers” sagde hun og hendes stemme blev en smule lav. Hun var en af de ældre vampyrer, men faktisk var hun ikke den som var værnede mest om traditionerne, men hun kendte dem. Hun bed sig svagt i læben da hun så hans overrasket udtryk kneb svagt øjnene sammen ” vi du være sød ikke at sige det til nogen, det med at være datter af vampyrerns leder?” spurgte hun, Panthea ville helst ikke skilte med det, da hun mente at det kunne gøre hende til et mål for hvem end der nu ville bruge det imod vampyrerne. Hvilket hun ikke havde lyst til. Hun håbede at han ville holde det hemligt, men hun havde fortudt en smule at sagt det, men der var ingen vej tilbage. Panthea stolede også på ham, hvilket gjorde ham speciel fordi hun ikke var den der åbende op før der var skabt en form for tillid som ikke kom nemt.

Fenris observerede hendes reaktion og smilede svagt over det. Da hun nævnte at når det kom til at vælge side ville hun selvfølgelig vælge hendes race. Dette var fuldt ud forstående og fenris nikkede blot anerkende. Han så der efter over på Clara og smilede lidt. ''Jeg tænker at hvis folk er færdig med jagt for aftens underholdning. Planlægger jeg at vi kan tag Clara og Melia med ud på en månestrandtur? Dette giver mulighed for at nyde vandet lidt. Også selv om det måske er lidt koldt.'' Hans øjne gled over på Panthea og smilede halv drillent. ''Så kan du også vise lidt hud Panthea'' Hans stemme var halv drillende og et større smil lagde sig svagt på hans læber. Han håbede ikke at Panthea ville blive fornærmet ved dette, men han tænkte at det måske ville hjælpe lidt på stemningen, samt at more sig lidt.

Han lyttede der efter da Panthea nævnte at hun ville fortrække dette skulle være mellem dem. ''Selvfølgelig.'' Hans svar var kort og precis. Han ville sikre at Panthea så dette, som en af de seriøse svar, fra Fenris. Hans øjne gled rundt omkring dem. Både for at sikre at nogle af de underlige væsner fra jordskælvet ikke skulle dukke op. Hans øjne gled der efter i retningen af Panthea og hentydet med en hurtig håndbevægelse om at fortsætte i retningen af huset. ''Hvis Melia stadig er vågen, så kan du se hende Clara'' Fenris fortsatte i en gående retning imod hans hjem. Han ville væk fra dette sted. Han fandt det ikke særligt sikkert. Både fordi situationen med kidnapningen og generelt. Måske fordi Fenris indre så lidt bekymrende på Clara og Panthea? Mon de havde formået at ligge sig et ømt punkt på Fenris?

Han fortsatte videre og regnet lidt med at Panthea og Clara fulgte med. Hans ville blot hjem og nyde et varmt bad. Måske en snack? Hans øjne gled rundt for at sikre sine omgivelser. Der var stille, måske lidt for stille. Hans øjne gled omkring og han syntes at spotte 'noget' der gemte sig i mørket, som blot fik ham til at ligge hånden på sit sølvbelagte våben.

Panthea kiggede på ham og et drilsk grin kom til syne da sagde at så kunne hun vise noget skin ” ja det ville du kunne lide” sagde hun drillende, men hun havde nu ikke tænkt sig at vise skin, men det mere fordi vis Melia og Clara skulle med. Hun havde formået at skræmme Melia med sin nøgenhed. Clara ville hun skåne synet af hendes krop, men det behøvede han jo ikke at vide. Clara så ud til at blive glad for hans forslag, hun havde savnet Melia sådan det kunne ikke beskrives. Dog vidste hun godt at de beskyttede Melia fra hende, men vidste at skulle hun blive sulten så var både Fenris og Panthea der til stoppe hende. Panthea grinede svagt da han sagde at vandet kunne være koldt. Havde han mærket hendes krop fornylig? Panthea og Clara var lige så kolde som vandet vis ikke koldere.
Hun mærkede godt at han måske virkede en smule nervøs ved at være her, men hvem kunne også bearbejde ham. Det var jo her omkring at hun var blevet kidnappet sidst de var sammen, men det virkede som om hun og børnene måske alligevel betød mere for ham end bare bytte. Da han begyndte at gå sendte hun Clara med ham.


Panthea blev gyden i et stykke tid, hun havde stadig brug for tænke, men når hun havde en ven i Fenris som gerne ville hjælpe med Clara virkede det ikke så slemt, til med havde Fenris og hende fundet hjem til Melia. Ja selv Clara kunne bo hos hende i huset ved parken. Hun havde et tomt værelse som Clara kunne få. Hun stod lidt i gyden og lyttede, det hele skulle nok blive godt det vidste hun. Panthea havde aldrig rigtigt haft en hun stolede på, men hun stolede så meget på Fenris at hun ville ligge sit liv i hans hænder.
Panthea havde taget fejl af ham, hun havde lært en anden side at kende af ham som hun ikke troede eksisterede og det havde gjort at hun stolede på ham, men også det at han kommet efter hende. Hun kunne ikke lade være med at tænke at det de havde set at hun måske betød noget for Fenris havde gjort hende til et mål for dem i den gruppe af kappeklædte, men det gjorde hende ikke noget og hun ville gerne hjælpe ham med at holde hans familie sikker. Hun vidste hvor meget det betød for ham.


Panthea fulgte hans fært og med sin vampyrfart indhentede hun, Clara og Fenris. Hun følte sig godt tilpas, måske var det fordi hun langt om længe havde fået noget spise, hun havde brugt det meste af tiden inden Clara vågnede med gå frem og tilbage imellem Melia og Clara. Hun vidste hvor svært det kunne være at være ny, hun huskede sine dage som ny vampyr som var de i går og selvom hun kunne få det med at være vampyr til ligne barnemad nu, havde hun også haft det svært. Hun kunne godt klare at være der for Clara.

Fenris grinte lidt over Panthea's kommentar og fortsatte videre. Hun havde lidt ret. Det ville være noget Fenris måtte indrømme at kunne li. Panthea var en yndefuld, køn og kærlig pige. Dog var begge af deres liv afslutted. Ingen grund til at puste liv i en død flamme, samt asken allerede nu var ved at blive insamlet for at placeres på hyden af gode og værdi minder.

Hans øjne gled på Clara, som gik med ham. Et svagt smil dannede sig på hans læber. ''Du har gjort et fremragende arbejde Clara. Jeg er stolt af dig. Du skal vide nogle få ting. Familie er vigtig. Jeg siger det måske mange gange, men uden familie har du ingen at stole på. Dem du ofte udvikler til at stole på, kan senere forråde dig. Sikre dine venner og hold din familie nær dig. Mig og Panthea er Din familie. Panthea er din moder og de kan nemt se mig, som den skøre og måske overbeskyttende uncle.'' En svag latter gled over Fenris, mens han gik med Clara. Hun virkede meget, som en stille pige. Mon hun var den stille, men 'morderiske' jager? Stilhed var ofte tegn på morder eller spekulation.

Han fortsatte videre og kunne høre nogle nærme sig. Hans øjne gled om bag sig og spottede det blot var Panthea. Et svagt anerkende nikken dukkede sig op og han løsnede grebet om sit våben. Hans blik gled frem af. Måske var Fenris på vej til at blive alt for paronoid? Men det var det der holdte hans familie sikret. Han valgte dog at stole på Panthea. Så han håbede det ville fungere.

Fenris lagde blikket på Panthea. ''Jeg tænker vi kan mødes igen om en uge. Der er et par ting jeg skal få ordnet. Både.. Kedsomlig ting, men også andet.. skravl.. I er begge velkommen til at besøge Melia, men i skal nok først snakke med hende privat. Jeg har også talt med min fader før vi tog her til. Han har tænkt sig at give mig fuldmagt omkring Melia. Så min fader har ikke det største at sige omkring hende. Så hun bliver placeret, som min personlig husholdning.'' Fenris tænkte kort omkring dette, han var usikker på om han havde nævnt dette til Panthea og Clara eller ej. Han kløede sig lidt i nakken og så på dem. ''Vent.. havde jeg ikke nævnt dette?'' Fenris tanker gled lidt omkring dette, som han kørte igennem sinde minder og tanker.

Panthea kiggede på ham og svagt smil bredte sig over hendes  læber, han var ikke den hun troede han var, men hun sikker på at de som venner ville være mere magtfulde sammen, end de nogensinde havde været i deres forhold. Panthea kunne ikke benægte at der ikke var følelser for ham som gerne ville ønske at de kunne havde været mere, men den anden del vidste også hvor det ville ende, hun ville føle sig som nummer to altid og så ville de sikkert bare blive uvenner. Han havde allerede bevidst for hende at han var en bedre en ven og hun stolede på ham og ville ham kun det bedste, selvom hun nok ikke ville sige det havde han sneget sig ind i hendes hjerte og låst sig fast han var en af de få som betød noget for hende dem havde hun ikke mange af selvom deres forhold for længest var slut så vidste hun at de ville havde det bedre som venner. Hun smilede svagt og det vidste sig at hun alligevel kendte ham en smule. Panthea kiggede op på ham nikkede hun var taknemlig. Panthea ville ikke kunne se efter dem begge to og fordi Melia var levende var hun konstant i fare for at få sit blod drukket af Clara. Panthea kunne ikke lave andet end at skulle beskytte hende. Hun smilede svagt idet han sagde at de skulle mødes om en uge nikkede hun ” så ses vi og tak fordi du gør det du gør for Melia” sagde hun og smilede, hun vidste at hende og Clara havde en masse træning der skulle klares inden de kunne se Melia, men hun kunne se at bare tanken om at Clara kunne se Melia varmede Clara. De havde heller ikke set hinanden siden den dag hun havde forvandlet Clara og skræmt Melia fra vid og sans fordi hun havde glemt at tøre blodet væk fra hendes ansigt.

Panthea vidste ikke hvordan deres fremtid så ud, men hun vidste at vis han havde brug for hjælp med beskytte sin familie hjalp hun gerne, hun ville gerne stille sig til rådighed også vis det betød at hun gjorde sig selv til et mål. Panthea trængte til at komme hjem i sit lille hus. Hun havde ikke været hjemme ved sig selv i hvad der føltes som evigheder. Det hele der var sket på disse dage havde forvirret hende, men det gjorde de ikke mere. Faktisk var hun glad for at det var sket. Hun var måske blevet en smule blød, men hun havde gjort det fordi situationen mindede hende om hende selv. Clara var desværre fanget i yngre krop end hun var og det var det eneste hun fortrød. Det var Claras alder. Vis andre fandt hende svag var det deres problem og hun kunne sagtens vise dem andet. Panthea følte hun havde gjort det rigtige på det givende tidspunkt.

Fenris øjne gled på Panthea. Det var måske en smugle tydeligt at Fenris var lidt glad for denne situation. Hans øjne gled i retningen af hjemmet, som de roligt nærmede sig. ''Clara, hvis Melia stadig er vågen, tænker jeg at efter en uges trænning hos Panthea kan du med glæde dukke op også før, men sulten lyder, som jeg kan forstå på jer. Noget vi skal trænne os klar til. Du har gjort bedre end mine forventninger, for dette vil jeg med glæde se at vi ses. '' Fenris øjne gled over i retningen af hjemmet, som hans stemme var rolig og halv glad. Han lyd mere 'faderlig' end Fenris, hvilket han ikke havde tænkt så meget over. Hans øjne gled over på Panthea og smilede varmt, mens han lagde hånden på hendes skuldre og gav det et blidt klem. ''så lad os mødes igen om en uge.. Min far har sikkert masser af papir arbejde, men Melia er enten på værelset eller i køkkenet. I kan finde mig på værelset. Beklager jeg ikke kan tale og lege så meget mere.'' Fenris åbnede hoved døren og så ind i retningen af tjeneste folk, som holdte et brev frem til Fenris. Han læste det kort og sukkede kort. ''Satans..'' mumblede han kort og så op på Panthea. '' Jeg bliver nød til at gå, papir og brev arbejde kalder. '' Fenris vendte rundt på hælen og stormede i en overnaturlig hastighed ned af gangen. Hans benmuskler spændte.

Brevet forklarede Fenris at han skulle mødes med noget politisk omkring nogle af deres aftaler. Dette havde Fenris fuldtstændig glemt og han havde ventet 10 minutter på at Fenris skulle dukke op. Jagten havde taget længere tid end han havde forvented. Fenris stormede ned af en korridor og drejet videre.

Tjeneste personalet så over på Panthea og Clara. ''Ehm.. I må være Panthea og Clara. Melia er i øjeblikket igang med at lave det sidste af maden, men jeg kan eskotere jer til badekammeret, hvis i ønsker? Eller vil i fortrække forfriskninger?'' Han bukkede kort og var klar til at skaffe hvad end de havde brug for.

Melia drejde om hjørnet, som hun syntes at høre Fenris's stemme. Hun så over på Clara og tårene stille lagde sig over hendes kinder. Hun tog nogle skridt imod Clara og begyndte at løbe imod hende for at omfagne hende i et større kram. Medmindre hun blev stoppet, ville hun holde Clara tæt ind hos sig, mens hendes tåre fra øjnene ville glide ned over hendes kind og ned på Clara. ''Clara! Jeg har været så bekymret! Jeg troede jeg skulle miste dig?!'' Hendes hænder ville bestemt holde Clara tæt imod hende.

Panthea og Clara var trådt ind hun kiggede på Fenris og et svagt smil bredte sig på hendes læber, men hun nåede ikke sige ret meget før han fik et brev og havde efterladt dem alene med en tjener. Panthea var tydeligvis ikke vant til at blive betjent og det kunne ses ved at hun ikke vidste hvad skulle sige. Det var ikke fordi hun ikke havde oplevet tjenstefolk før, men hu vidste bare hvordan hun skulle reagere når nogen ville betjene hende, men hun nåede ikke sige meget før Melia havde fået øje på dem. Et svag smil bredte sig på hendes læber, men hun havde stadig rimlig godt fast i Claras hånd. Hun ville nødig at Melia blev Claras næste måltid, men hun da hun betragtede Clara ændrede hendes øjne sig ikke og for hende var det et tegn til at hun kunne slippe Claras hånd og lade dem snakke. Hun vendte sit blik imod tjeneren ” jeg tror vi har det fint” sagde hun og sendte ham videre til hvad end hans opgaver måtte være.
Clara stod stille, men lod alligevel Melia kramme sig hendes blik var fast rettet lige ud, Clara vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige og det tog noget tid før hun omfavnede sin veninde ” hvor har jeg savnet dig” sagde hun lavt. Hun kunne ikke græde, men hendes stemme bar en en vis glæde over at se Melia igen. Da hun havde stået i omfavnelsen et stykke tid trak hun sig væk for se på Melia ” du ser virkelig godt ud” sagde hun mente at hun kunne se på hende at hun havde det godt hvor hun var. Clara havde været i gennem en del træning og hun havde været sammen med Panthea aftalt at det var i dag de skulle over at se Melia, men alligevel følte Clara at hun måtte holde afstand fordi hun var bange for at såre Melia.
Clara var ikke den hjælpeløse pige som Melia sidst havde set, Panthea havde forvandlet hende til hvad hun selv så som et monster og en fare for Melia, men Clara vidste at for at overleve var Panthea blevet nød til at forvandlet hende. Hun var blevet meget blegere end hun før havde været, men det gav vel sig selv for hun var jo død. Panthea havde gjort hvad hun skulle og kunne når det var sagt kunne hun godt lide sit nye liv som vampyr og hendes skaber vidste hun ville være der for hende. Clara havde været bekymret over hvad der skulle blive af Melia, men ikke mere hun vidste at hun ville få det godt her og at Clara når hun var klar kunne hun komme og besøge Melia så tit hun havde lyst. Hun vidste at for Melia var sikker kunne de ikke bo sammen, selv hvor meget hun vidste at det ville såre Melia var hun nød til at tage dette forbehold og Panthea havde lovet hende at hun kunne bo sammen med hende. Clara virkede måske en smule kold, men det var fordi hun bange for at såre Melia.

Panthea kiggede på pigerne Clara virkede kold og hun tog afstand et svagt smil bredte sig over Panthea læber det hun rakte hånden frem imod Melia ” hvordan har du det?” spurgte hun for at løfte stemningen en smule. Melia og hende havde haft en god aften hvor de snakket og hun havde følt at hun havde fået pigens tillid. Havde hun misforstået Clara? Clara havde virket til at havde glædet sig, men nu virkede hun kold og fjern over for Melia. Hun bed sig svagt i læben og vendte sig imod Melia ” har du ikke noget du skal lave, jeg tager lige en snak med Clara” sagde hun hendes stemme bar en varme og viste at hun brød sig om begge piger som var de hendes engene.