Why are you following me? ~ Razion

Sted: Gågaden i Terrorville.
Tid: Henad aften.
Omgivelser: Væsner, butikker, caféer og restauranter.
Vejr: Overskyet, men lunt.
Årstid: Sommer-tid.
Dag: Fredag.
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] .

Det var en lettere overskyet fredag, henad aften. Dog var der lunt, da det var sommer og selvom det var overskyet, så havde det ikke regnet i løbet af dagen, overhovedet. Der var alligevel mange i gågaden i Terrorville den fredag aften. Butikkerne var åbne, ligeledes var restauranter og caféerne. Lyden af snak, råben og grin kunne høres igennem gågaden og var tegn på, at der helt sikkert var liv den aften.

Kaitlin havde bevæget sig til gågaden den aften. Hun gad ikke være alene derhjemme og ville hellere ud. Selvom hun var en meget kold og lettere ligeglad person, så ville hun hellere ud. Det kunne jo være der var nogle uskyldige mennesker eller nogle væsner, der var oppe at toppes, som hun kunne blande sig i. Det fandt hun ret så morsomt.
Hun gik i egne tanker, da hun bevægede sig ned af gågaden. Det lange og gennemsigtige sorte skørt på hendes kjole blafrede efter hende og det lange mørke hår bølgede let ned af hendes ryg. Hun havde et selvsikkert smil på sine læber. Det havde ikke været så længe siden, at hun havde spist. Faktisk fik hun et godt måltid til morgen. Og glæden over dette måltid sad stadig i hende.

Kaitlin trådte ind i en lille butik, hvor man kunne købe alverdens brugskunst og småting. Hun kunne godt lide sådanne butikker, da hun ofte fandt mange interessante ting inde i sådanne butikker. Så man kunne sige, at hun var en god kunde i denne butik med brugskunst og småting. Men sådanne butikker havde hun altid godt kunnet lide. Selvom hun ikke ville indrømme det, så havde hun det nok efter sin mor.

Razion havde endnu engang bevæget sig hen af gågaden i terrorville i den by som han nu selv boede i og alt det, og roligt kom han gående i det han ser en som han har haft lidt, hvad kunne man kalde det et lidt mærkeligt fjendskab med, og roligt fulde han efter hende, men dog på afstand og alt det, så han jo ikke blev opdaget i det af hende.
Han gik stille og roligt og så på hende fra en afstand selvom det var lidt svært for mennesker og den slags, som ellers var på gågaden, da der var et nogenlunde vejr og alt det.

Han stoppede roligt op efter hun gjorde det og så hun gik ind i og han så på butikken udefra og besluttede sig for og liste sig ind, og håbede på at hun ikke opdagede ham, og roligt stod han bare der inde og kiggede sig omkring, og lod som om han slet ikke havde set hende på nogen måder, og stod bare der og kiggede.
Dog selvom om han stod der og alt det, kunne han godt se hende ud af øjenkrogen, og alt det men han var jo bare som han var, og det kunne ikke laves om på eller noget.