I drink to make other people more interesting. Tag: Oscar

Årstid: Sommer
Dag: Lørdag aften
Vejr: Lunt
Sted: Parken
Tid: Efter 8
Omgivelser: Folk sidder i grupper og hyggedrikker
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

I modsætning til de mange andre mennesker, var Reid ikke en del af en gruppe. Han havde formået, at score sig en af de få bænke, der var i parken, hvilket han til at begynde med havde set sig heldig over. Dog var der ikke gået længe før det havde slået ham, hvor usselt det måtte se ud for udefrakommende. Han lignede nok mest af alt en dranker, sådan som han sad alene på en bænk, i mørkt tøj og med alkohol som sit eneste selskab. Han havde trukket benene op under sig, så han sad halvt i skrædderstilling, - så godt som det nu kunne lade sig gøre på en smal parkbænk. Han havde hænderne i skødet, hvor han legede lidt med sin flaske. Han havde brugt det meste af tiden på at sidde og betragte folkene omkring sig. Leget med tanken om hvem de mon var og hvordan de havde mødt hinanden. En del af dem havde han opfundet historier til. Nu havde en anden gruppe fanget hans interesse, de sad langt nok fra ham til, at han ikke kunne høre hvad de snakkede om, så han var i fuld gang med at opfinde sine egne stemmer til dem. Godt nok lød pigernes stemmer noget maskuline, men det gjorde det blot sjovere for ham. Han var måske lidt fuldere end han havde troet.

Oscar svingede armene frem og tilbage, da han trådte ind i parken i Doomsville Angerforge District. Hans øjne flakkede rundt som for at se, om det han kunne genkende nogle. Men nej, der var ingen, som han lige kendte. I hvert fald ikke i nærheden af ham. Så lige så roligt luntede han videre ind i parken og dens omgivelser.

Ingen. Han genkendte ingen. En lille surmulen dukkede op på de let lyserøde læber, men det kunne han jo intet gøre ved. Så han måtte tilbringe turen alene rundt i parken. Men det kunne han også sagtens, og ville han også sagtens gøre! Det var nu altid hyggeligt med lidt tid alene. Så kunne man rigtigt tænke, eller noget lignende.

Da Oscar trådte længere ind i parken og imod et par grupper mennesker, der sad rundt omkring, fik han øje på en, der sad alene på en bænk. Snart den eneste bænk, der ikke var fyldt op. Drengen, eller den unge mand, der sad derpå, så ikke særlig gammel ud. Måske omkring Oscars egen alder. Dog sad han med en flaske alkohol i hånden, men det generede ham ikke. Så Oscar fik et smil på læberne og gik smilende hen imod den unge mand.

"Ej, det sagde han bare ikke," grinede Reid for sig selv i sin pigestemme, der mest af alt lød som om han havde fået noget galt i halsen. "Jo han gjorde så! Hvad giver du mig?!" Den anden stemme var lysere og mere skinger, den lød ikke rigtigt som om den kom fra Reid, men det gjorde den altså. De var ikke så spændende, de piger han sad og betragtede. Der skete ikke så meget i gruppen og de sad allesammen med neutrale ansigtsudtryk. Reids hjemmelavede dialog passede ikke helt ind, hvilket ødelagde lidt af det sjove. Det var nok også derfor Reid valgte, at se sig omkring efter noget nyt at underholde sig selv med.

Hans blik faldt hurtigt på en fyr Reid ikke mente, at han havde set før. Hvis Reid ikke vidste bedre, ville han næsten tro at fyren var på vej hen mod ham. Selvom det måske ville virke underligt, flyttede han ikke blikket fra fyren. Han tog en tår af sin flaske, langsomt, fordi det var svært at finde munden, når han skulle glo imens. Da han igen sænkede flasken, sendte han fyren et skævt smil, en smule smørret og lidt selvtilfredst, - bare fordi han kunne.

Oscars venlige smil forblev på de let lyserøde læber. Han traskede let imod den unge mand på bænken. Han var godt nok klædt i sort. Men igen, det generede ikke Oscar. Han ville bare gerne sidde ned i et øjeblik, og eftersom den bænk snart var den eneste frie bænk, så måtte det vel være bænken. Og det at møde nye mennesker, det var da altid sjovt!

"Hej, må jeg sidde her?" Spurgte Oscar smilende og stoppede op ved siden af bænken. Han havde godt bemærket, at den unge mand havde stirret en anelse på ham, alt imens han havde gået hen imod bænken, men det var lige meget. Måske var han ikke vant til selskab? Eller måske led han af noget social angst? Det kunne man jo ikke vide, før man lærte dem at kende.

Reid kradsede sig let i nakken, hvilket fik hans tykke krøller til at stritte ud i luften. "Ja, selvfølgelig," sagde han med et smil, "jeg har ikke skrevet navn på endnu, så kan ikke påstå at jeg ejer den." Han vendte blikket fremad, så han ikke bare sad og gloede dumt på fyren. Det var et stykke tid siden, at han havde ført en normal samtale med en anden person. Han havde lidt svært ved at finde rytmen igen, men prøvede at skubbe den tanke væk. Der var ingen grund til, at han gjorde det værre for sig selv, ved at overanalysere ting. Det gik aldrig godt.

"Jeg hedder Reid," præsenterede han sig selv. Han hev sit ene ben op, så han kunne læne sin hage mod sit knæ. Han drejede hovedet en smule, så han kiggede på fyren. Reid sendte ham et let smil og krydsede mentalt fingre for, at han ikke virkede alt for faretruende i sit mørke, halv-fulde stadie.

Oscar kunne ikke lade være med at grine over den unge mands kommentar. Et kommentar, som han nemt selv kunne have fundet på, at slynge ud i luften. "Tak!" Smilede han og satte sig ned ved siden af den unge mand med det ene ben over det andet.

Reid? Det var lidt af et specielt navn, men et pænt navn! Oscar smilede til ham, idet han lænede sig tilbage imod ryglænet og rakte sin hånd ud til ham. Nogle dage kunne han da godt være høflig. "Mit navn er Oscar Moore," Præsenterede han sig selv efter at Reid havde præsenteret sig. Se, det gik allerede godt og allerede nu, så virkede det ikke til, at Reid havde angst eller noget lignende!

"Venter du på nogen, eller?" Spurgte Oscar så og nikkede kort imod alkohol flasken. Det kunne jo godt være, at Reid ventede på nogle og de skulle sidde og drikke sammen. Det kunne Oscar jo ikke vide og eftersom han var dårlig til at holde på sine spørgsmål, så spurgte han bare altid, når der var noget, der faldt ham ind.

Reid kunne ikke holde sit smil tilbage, da fyren grinede ad hans kommentar. Så var han måske ikke helt så rusten alligevel, eller også var han bare så heldig, at være løbet ind i en med samme humor som han selv. Det var dog stadig lige tidligt nok at vide om det var det ene eller det andet, det kunne jo også være noget helt tredje, nemlig at fyren blot var venlig.
Han tog Oscars hånd og gav den et let tryk. Burde han også have sagt sit efternavn? Det var ikke faldet ham ind at gøre det, men nu kunne han ikke lade være med at tænke, at han skulle have gjort det. "Oscar Moore," gentog han, mest for sin egen skyld, så han var sikker på. at han ville kunne huske det. Han huskede altid ting bedre, når han sagde dem højt.

"Ah, øhm.." mumlede han og skævede ned til sin flaske. Han lavede en let akavet grimasse, inden han rystede kort på hovedet. [b]"Nej, jeg... Venter ikke på nogen." Han grinede lavmælt over sig selv. Halvt over at sidde alene og drikke en lørdag aften, halvt over at have indrømmet det, overfor en han lige havde mødt. Han kunne vel dårligt virke mere sølle end han gjorde nu.

Oscar lænede sig i stedet en anelse forover og krydsende hvilede armene på sit lår. Han betragtede Reid ved sin side, og tiltede let hovedet til den ene side. Der var et eller andet over denne unge mand. Eller måske var Reid en anelse fuld? Han sad jo, trods alt, og drak alkohol, og flasken så ikke helt fyldt ud.

Så nikkede Oscar, da Reid gentog hans navn. Et smil dukkede op på hans læber og han rettede sig op. Han kunne ikke helt finde den ordentlige siddeplads.

"Nej?" Smilede han, da han tog Reids svar som et nej. Helt sikkert et nej, "Det er da også hyggeligt, at sidde ogd drikke for sig selv!" Tilføjede han og gav Reid et nik. Han ville ikke gøre det mere akavet for ham, som han kunne se, at det muligvis var tæt på at blive. Og man kunne jo sagtens sidde og drikke for sig selv! Uden man direkte behøvede at være en dranker. Lidt ligesom chokolade. Når Oscar var ked af det, så fandt han oftest sig selv sidde og tygge i en plade chokolade. Måske var Reid bare ked af det?

"Sidder du dårligt?" spurgte Reid med et smil. Han havde for vane at påpege det indlysende. Noget de fleste fandt irriterende, hvis det blev ved i længere tid. Det kunne godt blive lidt trivielt, hvis Reid virkelig manglede noget at snakke om. Så kunne han finde på at påpege de mest ligegyldige ting. Og i sådanne tilfælde hjalp det bestemt ikke, hvis han havde drukket lidt.

Reid vendte sig om på bænken, så han sad med ryggen mod armlænet og benene trukket så langt ind til kroppen som han kunne. Han var ikke slangemenneske nok til at folde sig helt sammen, men han ville ikke fylde hele bænken. Han kunne godt lide Oscars selskab.

Reid grinede højt, og virrede let med hovedet, "nu skal du ikke give mig mere credit end jeg fortjener." Han tog en tår af flasken, inden han viftede lidt med den i luften. "Jeg sidder alene og drikker, det er da ikke ligefrem noget man blærer sig med," sagde han leende. Han rynkede med øjenbrynene, som om han tænkte over noget svært. "Hvilken historie ville overbevise dig om, at jeg ikke er sølle?" spurgte han efter en par sekunders tænkning. Han kiggede på Oscar, uden nogen form for useriøsitet at finde i hans ansigtsudtryk.