(XXX)No interferences...(Vanagandr)

Vejret var ikke blevet bedre i løbet af dagen. Faktisk havde det været ganske dunkelt hele dagen og Sean havde nær blot sovet hele dagen væk, snydt af den manglende søvn og med den tro det endnu var nat. Selvfølgelig hjalp hans mørke gardiner derhjemme heller ikke på det. Til sidst var han endelig kommet op, mere fordi han ikke kunne sove længere. Da hans tanker, som så ofte, var gået i selvsving, var han endelig trådt ud af sengen og gået i gang med dagens opgaver. Breve var blevet læst, breve var blevet sendt. Han havde været et smut nede i kloakkerne og besøge sin klan, rådgive Xander yderligere i forsøget på at overtage det nederste af Doomsville, nu hvor det hele lå i ruiner og Sakref ikke virkede interesseret i at hjælpe til. Faktisk mente Sean han helt var fraværende. Luces ansigt lurede i baghovedet på ham. Han havde haft besøg af hende, selv efter han havde gjort hende klart at han ikke behøvede nogen som helst. Hun havde påstået han skulle lytte mere til sine følelser og...På en måde komme overens med dem. Han sukkede svagt. Når det kom til stykket, var det jo netop hvad det hele gik ud på. Hvis der var en opgave, han aldrig magtede eller mestrede, var det ham selv. Det ene øjeblik lod han folk flytte ind, det næste skubbede han dem brutalt fra sig og det var kun de færreste der kunne tåle den behandling og stadig ville kalde sig hans ven bagefter. På sin vis beviste det jo bare hvem man kunne samle på og hvem der ikke var det værd.
Hånden gled igennem det mørkebrune hår, der blot strittede til alle sider, med undtagelsen af det, der gled ned over panden på ham. glatbarberet. De mørkegrå øjne, der hvilede på omgivelserne. Omgivelserne af nedtrykte folk, der næsten ikke turde se sig omkring længere, men som blot skyndte sig fra A til B. Så frygtsomme og fortvivlede folk endnu var, hvor upåvirket han selv virkede af det hele. Endnu en gang viste det blot han var et overmenneske, mere end dem alle. En tanke han følte sig godt tilpas ved.
Den mørke kappe hvilede om hans bredde skuldre og skjulte hans krop. En krop, der var iklædt lige så mørkt tøj. Nogle sorte bukser, en sort trøje. I bæltet hang hans sværd, hans trofaste følgesvend. Støvlerne, der plaskede i de små vandpytter. Støvregnen havde gjort hans skuldre og hår fugtigt, men ikke drivvåd.

Jorden var mudret og der stank både af folk og af regnvejr. En tyk lugt, som kradsede ham en anelse i halsen. Fenris. En mand han ikke havde set siden deres tur i skoven, som havde vist sig uden frugt. Da det kom til stykket, var væsenet stukket af. Det var efterhånden et stykke tid siden nu. Han havde haft travlt med flere ting og uden tvivl måtte Fenris også have sit at se til. Men nu, med adressen indprentet i hukommelsen, der jo intet fejlede, havde han besluttet sig for at opsøge ham i hans eget hjem. Han frygtede ikke at blive opdaget. Når det kom til stykket, var de jo mere eller mindre enige om at Sean blot arbejdede for ham. Han havde brug for Fenris' selskab. Brug for at mærke mandens nærhed, om så bare for et øjeblik. Han havde brug for at slappe af. Fenris var god til den slags. Den slags, som ofte betød sex i rigelige mængder. Et lille smil gled over ham. Nåe ja, når ingen af hans andre, fåtallige venner var i nærheden og arbejdet godt kunne vente lidt, havde han altid sin lille Fenris.
Huset passede til de beskrivelser, han havde fået. Uden videre tøven gik han op til døren og bankede på. Bestemt. Hans blik gled kortvarig op til himlen. Ville det snart begynde at regne endnu mere? Det tvivlede han ikke på. Det trak op.

Fenris havde efter skov turen fokuserede på trænning. Efter flere ugers sulte stræken, som 'straf' for sig selv og trænning. Han havde lagt sig et større 'overlevelses' udfordring for sig. Hans havde i mellem tiden givet sig til at trænne sin krop og sind. I det større trænnings rum, som var lukket og låst. Ikke engang hans personlige tjener Melia, fik lov til at gå ind i rummet. Hun var oven i købet hans personlige tjeneste pige. Hun havde sikret at føden var klar, det sekund, som Fenris ville træde ud havde han rigeligt at føde klar. 4 prægtfulde mandlige slaver, stod på redder række. Alle fire af dem, vidste at de skulle være beæret til en større 'velsignelse'. Hvad det helt bestod, vidste de ikke. Da de blev behandlet den tid, som de ventede med godt selskab. Rigelig mængder af kvinder havde ikke, som sådan noget at brokke sig over. Da døren blev åbnet havde de et nærmest overrraskende og skræmt ansigts udtryk. Fenris' tøj bestod af intetheden. Han stod komplet splitter ravne nøgen og stirrede blot på de fire mænd. Et svagt smil dannede sig på hans læber. ''Mhmm.. Smid tøjet og kom ind til trænning. Jeg skal personligt trænne med jer fire!'' Melia stod klar og lod sig kort ind uden at fortage en mine. Hun stilte kanden med kold mjød, tørt kød og et rent frisk rødt æble, plukket kun inde for to minutter siden. Hun var i sandheden heldig, men efter at havde fået af vide af Fenris at hun skulle være klar inde for 1 time, havde hun forberedt sig grundigt.

Hun skyndte sig der efter ud, mens de fire støre brød af nogle slaver trådte ind i rummet og så kort på hinnanden og der efter på Fenris, som så ud til at smile. Han slikkede sig kort over læberne og den solide dør blev smækket i. De fire mænd nikkede kort til hinnanden og trådte i en circle. Det var 1 elver, 2 mennesker og 1 shapeshifter, som hurtigt ændret sig til en bjørn. Fenris øjne gled på bjørnen og smilede kort. Hans sult havde overtaget hans sanser og gjort dem endnu skarpere.

Bjørnen kom stormende imod Fenris, som blot lod sig lettere elgant hoppe over ryggen og ligge et precis slag ind mod bag siden af nakken, på et bestemt punkt, som ofte fik bjørne til at gå ud, som et lys. Der lyd et brag da bjørnen gik i gulvet og de to mennesker stormede samtidig imod Fenris, mens elveren ventede på det rette øjeblik.

Fenris formåede ved ren held at glide mellem de to mennesker og nærmest dansede rundt om den ene, som fik det andet menneske til at stoppe op og ligge hænderne foran sig for at sikre ikke at støde for hårdt sammen med det andet menneske. Fenris havde i mellem tiden lagt begge hænder om det ene menneskets pande og pressede fingrene imod hans øjne og hovedet ned imod gulvet, som fik ham til at miste sin balance, mens hans smerte i øjenene fik hans hænder til at gribe fat i Fenris'. Fenris rykkede sig bag ud, så hurtigt som muligt, mens elveren nu stormede efter ham.

Fenris blev pressede til side og lod hænderne væk fra mennesket og lagde sig imod Elveren's underkæbe og holdte fast, mens elveren prøvede at presse Fenris' hænder på hver sin side. Et svagt grin lyd fra elveren, som den troede at den havde vundet og Fenris lod sig kysse eleverens læber og sugede sjælen ud af ham. lidt efter lidt mistede Elveren bevidstheden og faldt til jorden.

''Satans..'' mumblede Fenris kort, mens de to menneske stod tilbage og stirrede på Fenris. Både af ren frygt og vidste ikke hvad de skulle gøre. Manden overfor dem havde den hårdeste boner på, mens han nu trådte frem imod dem. Den ene prøvede at storme imod Fenris, med sætningen ''Jeg vil hellere dø i kamp end at blive spist?!'' Et svagt smil dannede sig på Fenris' læber og han lod sin dæmonisk gribe fat under mandens kæbe og jog ham ned i gulvet. ''Mit kære dødelige bytte. Du kan vælge at dø med ære i behold. Vidnet til at lade dig blive forføret af en dæmonisk prins, eller jeg skal personligt dræbe dig her og nu.'' manden skulle til at ligge et slag imod Fenris' læber, men stoppede da han mærkede Fenris jog sin anden hånd ned i brystet på ham og brækkede det ene ribben.

Manden skreg af smerte, mens han prøvede at komme væk fra Fenris. Uden held. Fenris lod sig over manden og stille lagde blikket over på det andet menneske, som havde faldet på knæ og afventede sin straf. Bjørnen var allerede gået i gulvet og havde ændret sig tilbage i sin bevidstløse krop. Så det så ud til at Fenris morede sig med ham her.

I mellem tiden havde Melia, Fenris' personlige tjeneste pige gået over imod hoved døren, mens fenris 'legede' med sit bytte. Hun åbnede døren op og så en 'ung' herre. Hun bukkede kort og så over på ham. ''vær hilset Den herre. Mit navn er Melia. Lord Vánagandr's personlig tjeneste pige. Hvad kan jeg hjælpe dem med?'' Hendes klar uskyldige øjne gled over på unge herre, som stod foran hende. Huset's støre bygning var nemt at spotte, men Fenris havde dog været heldig for nu at han havde huset indtil videre for sig selv. I hvert fald af hvad han kunne huske for en uge side. Om hans fader var hjemme havde han ingen tanker om. Han havde jo, som sådan ikke forventede gæster endnu.

Melia rettede sig op og så op på manden, som stod foran hende. Hun var usikker på hvem han helt var, men mindes at Fenris talte om at han havde fået en ny bodyguard. Mon dette var denne bodyguard eller var det nu hans House Carl? ''Omforladelse, men er de tilfældigvis Min herre's sikkerheds vagt? Sean McGivens?'' Hendes stemme var rolig og afdæmpet, men med en større duft af 'uskyldighed' kunne nemt ligge sig over hendes sjæl. Hun var Succubus, men hendes sjæl virkede mere 'ren' end de fleste. Næsten helt 'uskyldig' for det blotte øje.

Hans blik gled tilbage til døren, da den gled op og en kvinde stod der. Hans blik gled over hendes krop, mens hun præsenterede sig selv. Så hun var Fenris' egen tjenerinde? Et svagt smil gled over ham igen, da han uden tøven trådte over dørtærsklen og indenfor, før han med en bestemt bevægelse greb fat i døren og smækkede den efter sig, som han gik ud fra tjenerinden automatisk ville slippe døren og fjerne sig, så han kunne komme ind.
"Sean McGivens" svarede han, bekræftede hende i hvem han var.
"Sikkerhedsvagt eller hans personlige House Carl...Jeg ved ikke hvilken stilling han har sagt jeg skal bestride, men pointen er den samme uanset" svarede han, som han løsnede sin kappe. Normalt ville han nok selv have fundet en knage til den, men han følte sig i et djævelsk humør og kastede derfor kappen over til kvinden. Hun så uskyldig ud, men et eller andet sted tvivlede han ikke på at hun sikkert kunne en ting eller to. Eller det håbede han da, ellers ville han nok blive lidt skuffet.
Han stoppede op og lyttede, så sig omkring.
Til sidst pegede han lidt frem for sig. Som archdemon havde han bedre sanser end et gement menneske, skønt de aldrig ville blive bedre end en elvers eller vampyr. Uanset hvad, mente han at kunne høre nogle larme et sted i nærheden.
"Jeg går ud fra det er Herren i huset? Lige meget..." Han forlod hende og gik, uanset om hun fulgte med eller ej. Han var fræk, han brød alle de høflige regler, for når man bare var en gæst. Men han følte sig absolut ligeglad. Selv hvis det ikke var Fenris, kunne han altid undskylde sig og lede efter ham et andet sted. Og uanset hvad ville det også være spændende at se hvem hans partner boede sammen med.
Derfor gik han bare. Hans blik gled lidt over inventaret, mens han fulgte lydene, der blev højere og højere. Til sidst nåede han en dør...
Som han åbnede.

Scenariet der mødte ham var han ikke helt forberedt på, selv om der ikke gik lang tid før hans smil blev bredere og han lagde armene over kors, da han lænede den ene skulder mod dørkarmen og så ind i rummet. Det var rigtig hans kære Fenris, men i en noget hektisk dans med...Hvad han gik ud fra måtte være mad. Så han havde ikke lært man ikke måtte lege med maden? Lige netop dæmoner skulle lege med maden, for overhoved at få mad ud af det.
Han afbrød ikke, men blev stående der og holdt øje med hvad der skete. Sværdet hang ved hans side, hvilede mod hans ene ben.
Hans blik gled over Fenris, som han rendte rundt, lige så nøgen som han var født. En bevidstløs person, nogen der næsten kun kunne være mennesker og en elver.
Ikke et ord forlod ham. Han ville lade Fenris lege færdig først. Desuden nød han synet.

Kvinden observerede Sean og som fulgte trådte til side og lod ham smække med døren. Da han kastede kappen over skuldren, lod hun med en halv hurtig bevægelse folde den pænt sammen, som var det den skulle på en pæn hylde blandt andre fornæmme kapper. Hendes øjne gled på ham og hun vidste bestemt at dette betød at Sean forventede plig og anstændighed. Hun ændret fuldt ud hendes holdning og nikkede blot. Hendes kolde øjne gled over hendes ansigt og et høfligt smil lagde sig over hendes læber. ''Herren, er igang med at trænne. Han har ikke spist siden dagen han kom hjem fra jagten. I hvert fald ikke før idag.'' hun fulgte ham roligt ned af korridoren. Dette var ofte en 'vinge' af beboelsen, som Fenris fik lov til at møblere.

Forskellige statuer af drager, malerier af kødlige figurer fra en Tzimisché's Siege våben. Forskellige af historiske begivendheder gennem historien, som ofte præsenterede langs korridoren. Både for at give gæsten et indblik af en person, som var facinerede af historie, men også kunst.

Døren, som Sean fik uden problemet lukket op, var af solid Eg. Kvinden observerede blot, da hun vidste at hun ikke havde brudt sine regler. Hun havde ikke fået besked på at hun skulle stoppe folk fra at besøge Fenris, men blot sikre at hun ikke forstyrrede ham. At Sean ville observere var vel hans smag, men Melia lod sig blot fortsætte ned af en korridor og drejede om hjørnet.

Fenris havde imellem tiden lagt et større smil på hans læber. Mennesket, som lå under ham skreg af smerte, så han havde ingen chance for at høre døren blev åbnet, da mennesket overdøvede lyden. Fenris lod sit hovede ned ved menneskets ansigt og grinede lidt. ''Dødelig, du larmer alt alt for meget. Måske skulle jeg blot bide tungen af dig og bruge tungen til glide midle? mmhmm??'' Menneskets, som ellers tidligere skreg af smerte blev fuldt ud stille. Han var lammet af frygt og hele hans krop rystede af smerte.

Fenris lod blikket ned af den muskuløse krop og lod hånden ned af siden på mennesket. ''See.. dette er jo ganske bedre. Lyt til blot stilheden. Hvordan du er blevet-'' Fenris lod sig bevæge hånden fra menneskets side ned over hans len og mellem hans baller og fortsatte. ''bytte!'' skreg fenris op og lod 3 fingre penetrer op imod menneskets bagerste partie. Flere og flere afdæmpet skrig af smerte gled over mennesket, som lå under Fenris' nåde.

Det andet menneske, som lå med kroppen forover, drejede blikket og så over på Sean. Han stormede over og lagde sig på knæ foran Sean. ''Jeg ber dem! Nåde! Nåde! Fri os fra dette monster!'' Fenris smilede lidt og troede mennesket talte til ham, så han blot drejede blikket halv dovent imod mennesket. ''Det eneste du får af befrielse er mig, som æder din sjæl. Byt..-te'' Fenris øjne gled på Sean, som havde et menneske på knæ foran sig. Han sukkede kort og lod blikket ned på sin 'mad' der lå under ham. ''Jeg.. ehm.. trænner og æder.. Beklager for at du skulle se dette Sean.'' Fenris lod ansigtet ned imod det liggende menneske og begyndte stille at slikke dens kind og kysse dens læber, mens sjælen stille blevet suget ud af ham.

Fenris rejste sig der efter op og så imod Sean, mens hans nøgne krop og det strittende 'dyr' stod klar til aktion. Et eller andet sted var Fenris glad for at Sean var her, da han måtte indrømme at han havde savnet ham, men på den anden side. Ville Fenris nok fortrække at få et brev om det. Uanset gik Fenris tættere imod Sean, med et ganske afslappet smil på læben.

Han så afslappet på, som Fenris ikke bemærkede han havde en tilskuer. Dog måtte han indrømme at det irriterede ham grusomt, da et sølle menneske løb over til ham og tydeligvis forvekslede ham med en engel eller anden form for helt. Hans kolde blik gled ned til mennesket og blot det kolde blik fik mennesket til at synke ned i tavsheden, omend øjnene forblev desperate og bedende. Da Sean var sikker på mennesket ikke ville bevæge sig yderligere, lige med det samme, så han over på Fenris igen. Han studerede ham et øjeblik, da det slog ham at Fenris ikke virkede specielt glad for sig nye selskab. Og nu måtte man ikke engang besøge den mand, man efter sigende skulle have et forhold med, uden at der var noget galt i det? Ikke at det rigtig påvirkede ham. Hvis Fenris ikke ønskede ham der, måtte han jo sige det lige ud.
Han rettede sig op fra dørkarmen, endnu uden at sige noget til Fenris. Med en rolig bevægelse greb hans hånd fat i menneskets kæbeparti og hev manden op og stå. Ja, faktisk mere end det, som mennesket nåede at sprælle i luften, før han kastede mennesket over til Fenris. Han sigtede ikke efter Fenris, men kastede blot mennesket over til ham, som var han intet mindre end et stykke kød eller et æble, der skulle fortærres. Han var ganske ligeglad med om mennesket levede eller døde. Sandheden var at han selv var et lige så stort monster, når det kom til stykket, selv om han havde mere...Elegante...Måder at nyde et måltid på. Hver sine lyster.
"Min kronprins beklager over for mig?" Hans øjenbryn gled lidt op i panden på ham, som om dette virkelig undrede ham. Så smilte han svagt til Fenris.
"Spis nu bare op, lad dig ikke gå på af at jeg er her. Jeg skal lade dig få fred nu" Hans blik gled kortvarigt ned til mennesket, før han drejede om på hælen og forlod rummet. Døren gled i bag ham.

Han kendte ikke dette hjem, så i stedet for at gå nogle steder, lænede han sig op af væggen ved siden af døren, igen med armene over kors, og lod hovedet hvile mod væggen, mens øjnene blev lukket. Han trak vejret dybt. Han havde lyst til at føle Fenris tæt på sig, men han ville heller ikke virke desperat. Han kunne vente.

Fenris øjne gled på Sean og han lagde hovedet lidt på skrå. Virkede Fenris mon svag? eller var det fordi at han holdte Sean nok til at beklager sig overfor ham? Da Sean greb fat i mennesket og kastede det ved føderne af ham efter kommentaren omkring at Fenris kunne spise sin føde færdig. Fenris lod blikket fra mennesket op til Sean. Da han vendte ham ryggen lod blikket sig undrende på ham. Han greb fat i mennesket og nærmeste lod sig lave en 'vindmølle' oven på mennesket og slyngede ham imod døren, som den lukkede, så en stort bragh af et menneske, som ramte imod den solide dør. Fenris var lidt iriterret over at Sean valgte at vende ham ryggen, men tænkte at han blot kunne nyde ham til fulde. Han stormede der efter over til mennesket, som blot tiggede om nåde. Han brækkede nakken på ham. Sulten for sjæle var ovre. Fenris sultede nu efter Seans selskab. Dette var mere værd end et sølle måltid fra et menneske sjæl.

Fenris rev døren op og lod blikket på Sean, som så ud til at læne sig op af vægen. Han gik over til Sean og lod hånden imod hans kind. ''Du ser godt ud.'' Fenris skulle til at lade sine læber imod Sean's kind, men lod mærke til Melia stod ved hjørnet af korridoren og fortsatte videre mod hans værelse for at ordne sengen. Han drejede blikket mod Sean igen og lod læberne imod hans. Om han ville eller Ej. Fenris vidste at Melia var loyal, men om 'andre' var. Var han bestemt usikker på. Men han ville blot være nær Sean. Han lod sig bevæge imod sit værelse. Der vidste han at han var sikker. ''Denne vej. Jeg vil gerne tale med dig privat. Trænger også til et bad uanset, så vi kan tale, mens jeg får vasket mig. Hader stanken af menneske.'' Hans øjne gled mod sit værelse og han bevægede sig roligt, mens formen af hans krop bevægede sig halv forførende væk fra Sean. Noget, som Fenris gjorde bevidst, blot for at tease Sean en smugle. Medmindre han selvfølgelig stoppede Fenris i at bevæge sig mod sit værelse.

Han hørte braget og hans øjenbryn gled lidt sammen et øjeblik, da han undrede sig. De havde ikke set hinanden længe og de irriterede allerede hinanden? I et øjeblik overvejede han bare at gå. At gå og begrave sig i mere arbejde, uanset om Luce ville kræve noget andet af ham. Hvis selv Fenris ikke gad ham længere, kunne det hele sgu da også være lige meget...
Fenris kom ud til ham, men han åbnede først øjnene og så ham, da han mærkede hånden mod sin kind. Hans blik hvilede på Fenris, mens han prøvede at bedømme situationen. Han var i tvivl om hvad det hele betød.
Hans blik fulgte Fenris', som han lige så Melia forsvinde igen. Han nåede kun lige at se tilbage på manden, da han mærkede de længe savnede læber mod sine. Blot et kys var nok til at åbne sluserne for hans savn og lyster. Hvor længe siden var det ikke han havde mærket disse læber?
Automatisk gled hans ene arm ud for at stoppe Fenris, da han fornemmede manden trak sig tilbage igen, men han stoppede sig på halvvejen og smilede svagt for sig selv. Såså, nu ikke desperat! Desuden havde Melia været der for kun et øjeblik siden og han gik endnu ud fra der var brug for en hvis hemmeligholdelse omkring deres forhold.

At Fenris var nøgen ville nok for de fleste være en ganske mærkværdig ting. Sean, dog, var mere van til at se ham nøgen end med tøj på, foruden de var i hans hjem. Et ganske kulturelt hjem, havde det vist sig, med mange spændende ting. Sean kunne uden tvivl få et par timer til at gå, med blot at studerer pyntegenstandende, som var det hele et stort museum.
Hans blik gled ned over mandens muskuløse krop, som den skred af sted foran ham og han fulgte villigt med.
Sult og træning...Han havde ikke tænkt over det før, som han blot havde fokuseret på sin egen glæde ved at se Fenris igen og deres gensyn, der havde virket en smule anspændt. Men nu hvor han tænkte over det, lød det bestemt ikke som det sundeste. Og dog havde han alligevel hørt om folk der tydede til voldsomme metoder, af forskellige grunde.
Om han skulle kommenterer på det? Han tvivlede på det hjalp.
Han havde svært ved at holde hænderne for sig selv. På ingen tid gik han i hælene på Fenris, mens hans egen hænder gled ned over siderne på ham, som han nød fornemmelsen af den veltrænede krop under sine hænder. Fenris havde altid været lidt større end ham, selv om det på ingen måde gik ham på. Nogle små kys gled ned over den ene skulder.
At tale sammen lød alvorligt. Alligevel følte han sig ved godt mod.
"Det er godt at se dig igen"

Fenris smilede svagt over det. Han fortsatte videre ind i sit værelse. Melia havde lige formået at redde sengen klar og duften af starin lys og andre former for urter, som fyldte rummet. Nærmest, som om at man trådte ind i et meditations rum fyldt med en fredfuldt aroma. Hun nikkede kort til Fenris. ''Deres bad er færdigt. Jeg har taget den frihed at ligge en aroma og en var urte tea for deres helbred efter deres lange trænning herre.'' Hun så over på Sean og der efter tilbage på Fenris, hvor efter hun lod et anerkende nik og trådte hurtigt ud af rummet, som Fenris og formodenligt, Sean også trådte ind i rummet. Hun lukkede høfligt døren efter dem og smilede varmt. ''Jeg vil lade folk vide at de ikke ønsker at blive forstyrret. Grundet deres.. Møde.'' Hun nikkede kort og lukkede høfligt. Melia var en, som Fenris stolede på, men det var også på grund af at han reddet hendes liv fra slaveri og sammen med hendes bedste veninde, som nu var blevet vampyr og derved skabt større forhandels forbindelser for Fenris. Gav dette blot en bonus.

Hans øjne gled over på Sean, mens han nøgen stod i rummet. Han trådte roligt over imod Sean og lod hånden om bag hans nakke og kyssede ham blidt på kinden, mens en lettere forførende hvisken lagde sig over hans stemme. ''Et brev omkring din ankommelse ville være best. Så jeg bedre kunne forberede mig, men uanset er du savnet.'' Fenris lyd lidt mere glad end han selv havde regnet med.

Rummet var indelt i mange forskellige malerier. Både af forskellige folk, der iblandt disse følgende:
Den første, som sikkert nok var det mest 'anderledes' blandt de andre malerier, som hang over hans seng.

Billede over Seng:

Det andet maleri, som hang et stykke væk fra maleriet af 'kvinden', som blot viste to børn, som hang lidt væk. Noget, som også trådte ud fra de andre malerie i rummet. Hvis ikke for mange. af dem.
Billede:

Billede et stykke væk fra senge maleriet:

Miss Panthea:

Ellers er rummet møbleret af et mindre skrive bord, samt en reol med forskellige bøger for forskellige racer. Engle, Dæmoner, Draconic, Shapeshifters, Varulve etc. masser af forskellige legender og historier om hver af de forskellige racer og myter om dem. Både hvad de har formåede at gøre i løbet af historien og legender om storslåede 'krigere' og 'jagere' inde for hver race. Dog, ved det skarpe øje. Er der kun en bog omkring et bestemt menneske. ''Paladinen Moladin'', som overskriften lyder. Ellers var rummet oplyst er forskellige starin lys spredt rundt omkring.

Fenris lod sine læber imod Seans kind en sidste gang og trak sine hænder ind under hans overtøj. ''Vil du med i bad? eller vil du blot nyde synet af en nøgen prins? Selv om du snart burde havde vænnet dig til det'' hviskede Fenris, med en lettere forførende tone, mens han lod sig trække lidt væk fra Sean, medmindre han ville havde at Fenris skulle være tættere på ham en smugle mere.

Sean fulgte efter, omend han alligevel trak sig lidt tilbage fra Fenris, da de kom ind på værelset og Melia stod der. Måske stolte Fenris på hende, men Sean kendte hende ikke og nærede mistro til alle han ikke selv havde godkendt. Rummet var tydeligvis beregnet til at beskæftige flere sanser på en gang. Næsen, øjnene, fornemmelsen. Aromaerne hang tungt i luften og han skulle kun trække vejret dybt få gange, før han kunne mærke deres beroligende egenskaber. Måske kunne han lære noget af det, Luce ville sikkert fylde hans værelse med de samme ting, hvis han lod hende. Alligevel foretrak han at lade være, så han altid kunne have et klart hoved. Desuden var det lige i overkanten af hvad han selv ville kunne holde ud. Hans blik gled over malerierne. Enhver anden dag, alene, ville han nok havde studeret dem og gætte på deres mening, men ikke i dag. Han var ikke kommet for at kigge på kunst.
Hans blik gled ned på Fenris, som denne formåede på en gang at irettesætte ham og gøre det på en yderst forførende måde.
"Det ville ødelægge alt det sjove. Er du bange for jeg opdager alle dine hemmeligheder?" svarede han retur. Lidt i spøg, lidt i alvor. Så hvad var han overhoved for Fenris? Blot en sjov sengepartner?
Måske var det bedst for ham selv hvis han blot foreberedte sig på at være intet mindre end blot det. Det ville spare ham for fremtidige skuffelser.
Nej. Sean sendte ikke altid et brev om sine besøg. Faktisk nød han, hvis han tog folk lidt på sengen, for det gav ofte et andet billede af deres person, end den de præsenterede ham for. Flere aspekter.
Hans arme gled igen over kors, før han trådte væk fra Fenris og over mod et af malerierne, som hans blik gled ned over. Så gik han over til bøgerne, der interesserede ham tusind gange mere end lidt maling. De fleste kendte han og havde han selv læst, flere af dem ejede han. Bogen om det ene, bestemte menneske fangede hans opmærksomhed. Normalt ville han havde taget den ud af hylden og studeret den, men siden Fenris var fornærmet over han overhoved var her, ville han ikke udfordre manden yderligere på det punkt. Fenris var tydelig en ret privat mand, der elskede at holde sine ting for sig selv, gættede han på.

Nej, Fenris lød lige så glad, som når man fandt et godt stykke legetøj, man havde forlagt. Ikke mere end det. Af en eller anden grund gik det ham på, måske fordi han havde forstået det som om deres forhold var mere end det. At der havde været...Følelser. Var det skovturen, fordi den ikke blev til noget? Var det fordi manden havde pint sig selv de sidste par uger? Var det netop fordi deres kontakt til hinanden de sidste par uger havde været ikke-eksisterende, hvor den burde have eksisteret? Tankerne fløj rundt og han kunne ikke stoppe dem. Om de så destruerede selve hans væsen, ville han ikke kunne stoppe dem.

Fenris var forførende. I et øjeblik tøvede han. Hans blik studerede Fenris et øjeblik. så blev han enig med sig selv om selv hvis Fenris kun så ham som et luksuriøst sexlegetøj, var det i det mindste bedre, end slet ikke at se manden. Om det så var gengældt eller ej. Derfor lod han endelig den seriøse mine blive skiftet ud med at smil og et lille lys spillede i hans øjne, som han gik tættere på Fenris igen.
"Visse ting bliver man aldrig træt af" kommenterede han, før han løsnede sit bælte, hvori sværdet sad. Det blev smidt på gulvet, før han greb fat i sin trøje og vrængede den af i en lang, elegant bevægelse. Indenunder var han nøgen, den muskuløse omend arrede overkrop.
"Nogen må jo sikre sig du bliver vasket ordentligt?" foreslog han i en drillende tone, før han sendte Fenris et lige så forførende smil, som han selv havde sendt Sean.
"Dog må jeg først spørge...Om der er noget galt? Alt den selvpineri, nu her..." Han var frisk på lidt af hvert...Men han måtte spørge. Var det ikke kun normalt hvis han udviste en anelse...Bekymring?

Et svagt smil dannede sig på læberne. Fenris havde ingen hemmeligheder for Sean. De hemmeligheder han endelig havde for Sean var blot for ham at spørge og Fenris ville svare ærligt. Hans øjne observerede blot Sean. Det virkede som om at Sean havde noget på sinde. Mon han var overrasket over Fenris' trænning? Eller den metode, som Fenris var blevet opdraget på og trænnet på?

Han lyttede til Sean's ord og smilede svagt. ''At blive vasket ordenligt? Tja.. Det nægter jeg aldrig. Samt også så har jeg et fantastisk og sexed selskab oven i prisen.'' Fenris lod hånden glide på Sean's brystkasse, som han nu havde smidt sin trøje og den velkendte bare overkrop, som Fenris måtte indrømme at han havde savnet. Var til syne for ham.

Han lod dog blikket op på Sean, som han spurgte omkring selvpineriet. Han smilede svagt omkring det. ''Det er første gang et bytte har sluppet fra mig. Det piner mig en smugle, men det betyder blot at jeg må være ude af form og derved har brug for selvdiciplin. Ved at jeg siden jagten til nu sultede mig selv. Var både en test af udholdenhed og for at se om jeg kunne overleve længe nok.  '' Fenris stemme var rolig og han forventede intet andet fra Sean. Det var jo første gang han havde set Fenris trænne en smugle inde for udholdenhed. Fenris måtte indrømme at han var glad for at han ikke så ham trænne inde for jagt. Måske ville det syn skræmme ham. Han lod tanken glide til side og lagde sit blik på Sean.

Et svagt smil dannede sig på hans læber og han lod sine hænder omkring livet på Sean og krammede ham tæt ind til sig. ''Jeg har det fint min kære. Og tak fordi du bekymre dig for mig.'' Fenris kyssede Sean's hals og et svagt smil dannede sig på hans læber. Fenris måtte indrømme at han kunne mærke hvordan følelsen af en smugle 'glæde' spredte sig inden i ham. På en lidt underlig måde fandt han det ganske romantisk at Sean følte en smugle bekymret for ham. Næsten helt nutted. Dette var selvfølgelig en af de ting, som Fenris ikke nævnte højt. Da Sean sikkert ville pine ham i flere måneder uden sex. Måske end da århundreder. Dette var noget, som Fenris bestemt ikke ville gå glip af.

Han lod hånden glide ned over Sean's ene balle og gav den et klem før han bevægede sig imod badeværelset. ''Nå, skal vi få et bad, min lækre og sexed Arch-Demon'' Fenris fortsatte videre imod badeværelset, som blot var udsmykket af små starin lys. Det var et stort to gange to meter badekar. Fenris lod sig stille synke ned i vandet, mens blikket gled over mod indgangen til badeværelset for at se om Sean fulgte med.

På badeværelset var der malet på vægen. Det var tydeligt at det var nymalet. Med et skarpt øje fra Sean's øjne, ville han måske genkende det. Fenris havde malet hans oplevelse af at være oppe i luften med Sean. Det var et maleri, som lod Sean's dæmoniske form være mægtig og magtfuld. I hans ene hånd holdte han en sort rose, mens i den anden et bankende og blødende hjerte. På skuldren sad en dæmonisk væsen, med hale og horn. Den lænede sig op af den større dæmon, som blot stod stolt og magtfuld. Fenris havde i baggrunden malet en åben himmel og vingerne stragte sig hele vejen rundt om rummet. Nærmest som om at den omfagnede rummet i sit 'gab'. I lofted var der en klar måne, som blot belyste det restende af maleriet. I centeret var der indbygget en crystal, som også belyste badeværelset op sammen med starin lyset op.

Hvis Sean trådte ind I Rummet, ville Fenris vende sig rundt og kigge over imod ham. ''Efter min første tur med dig. Malede jeg dette. Både for at påminde mig selv om aldrig at give slip på noget, som er så værdifuldt. Sean. Jeg..'' Fenris stoppede sig selv og grinte lidt over det. Han lyd jo nærmest som en tåbe og en håbløs romantiker. Han lukkede øjnene og lænede sig tilbage i det varme vand og blot prøvede at slappe af, mens han ventede på at Sean ville gå i.

Et svagt smil gled over ham, som Fenris stod tæt på ham og lod hænderne glide over hans overkrop. Det var alt for længe siden. Han kunne nemt miste kontrollen, som hans krop ønskede Fenris mere end han nogensinde havde troet muligt. Alligevel holdt han den tilbage, som en tålmodig jæger, der ventede på dette rette tidspunkt til at nedlægge et bytte.
Et bytte var stukket af? Så vidt han erindrede var mennesket hele tiden i lokalet. Måske var det simpelthen så enkelt at manden ville have åbnet døren og stukket af, hvis Sean ikke var der?
I et øjeblik vidste han ikke hvad han skulle svare. Da han var en ung dæmon havde han også trænet, men nu følte han ingen grund til det. Han kunne altid få noget at spise og nød på ingen måde at være sulten. Hvordan skulle han kunne udføre noget som helst ordentligt uden energi? Nogen snakkede om det var sundt, ville rense systemet, men i så fald måtte de gøre det selv. Sean havde intet imod det. Faktisk var han skide ligeglad. Om han trænede ellers? Det kom automatisk med hans arbejde. Der gik næsten ikke en dag hvor han ikke torturerede en eller anden eller trænede med nogen. Hans sønner havde brug for at blive trænet og ingen kunne gøre det lige så godt som ham selv!

Han valgte slet ikke at kommenterer på Fenris' træning. De færreste dæmoner var helt normale og mange havde groteske eller voldsomme metoder til...Lidt af hvert. Så længe Fenris ikke faldt død om, var han godt tilfreds. I stedet lagde han armene om Fenris, som han blev trukket ind i et kram og kyssede manden mellem skulderen og halsen. Åh, Fenris skulle bare vide. Sean var en stor bekymring for de få personer han brød sig om. Forskellen var blot at Fenris var en mand og næppe genstand for den største bekymring, som Sean var af den mening at mænd oftere kunne beskytte sig selv end en kvinde. Til stor frustration for hans kvindelige bekendtskaber.
"I så fald vil jeg ikke kommenterer mere på det" svarede han blot.

De fandt vejen til badeværelset, hvilket næppe var den største bedrift, som Fenris gerne skulle kende vejen udenad. Dog nåede han aldrig helt over til badekarret, selv om hans fingre i et øjeblik havde leget med knapperne til hans bukser, samtidig som hans fødder havde vrænget skoene af. Barfodet stod han nu med hænderne var sine bukser...Og kiggede op på det store maleri. Han havde hurtigt opdaget hvem der skulle ligne og han var ikke sikker på om han brød sig om det. Han ville helst aldrig have nogen afbillede ham. En vane, måske, eller fordi han konstant frygtede nogle ville bruge et billede af ham, imod ham. Dog var dette i hans dæmoniske skikkelse, forvrænget, så kun få træk i ansigtet og kroppen endnu fortalte det faktisk var Sean. Kun den der kendte ham eller var nok opmærksom på disse ting, ville sikkert kunne drage ligheden mellem billede og mand. Omvendt var det så kvalmende romantisk, at Fenris lå her i sit bad og kunne kigge op på Seans skikkelse, at det næsten gjorde ondt. Det ville ikke bare minde Fenris om ikke at give slip...Det ville også konstant minde manden om hvilken magtfuld skikkelse dæmonerne var. Han så jo sig selv som et pragteksemplar på en dæmon, trods alt.
Endelig fik han åbnet bukserne og skubbede dem ned, så han selv stod nøgen. Endelig gik han over til badekarret. Om hans ene finger hvilede en ring og om det modsatte håndled et armbånd. Det var to smykker han aldrig længere tog af, men som begge indeholdte det samme symbol. Et par vinger, den ene halvdel fra en dæmon og den anden fra en engel. Ingen ville forstå betydningen, ud over ham selv og den kvinde, der havde givet ham dem.

Et lille smil hvilede på ham, da han trådte ned i det varme vand, hvis damp havde gjort lokalet lettere fugtigt. I starten måske lidt for varmt, lidt efter kun behageligt. Han satte sig hen ved siden af Fenris. Manden der formåede at bekræfte Seans ego, så det om muligt steg endnu mere. Hvad bedre end at ligge her, og nyde sig selv og sin kronprins, samtidig som han tronede over dem begge i et prægtigt maleri? Magten. Magten tiltrak ham. Da han endelig så på Fenris igen, sad manden med lukkede øjne og slappede af. Med et drillende smil bevægede han sig ind foran Fenris, med en arm og et ben på begge sider af ham, før han bukkede sig ned over ham.
"Du er heldig. Jeg kan faktisk lide billedet" svarede han roligt, som om Fenris behøvede hans tilladelse til blot at lave det og have det. Endelig kunne han glemme det hele. Krigen der herskede udenfor, om magten og om overlevelse. Om Luce, der prøvede at lege hans terapeut. Om Nephthys, der igen havde væk i lang tid uden et ord. Om hans sønner, om hans hus, der ikke helt var hans, om familien Chase, der prøvede at lægge beslag på hele hans liv og væsen...Det hele gled i baggrunden. Han var her, hos Fenris og det var hvad der betød noget. Resten var mere et evigt skuespil.
Hans læber mødte Fenris', uanset om manden ønskede det eller ej. Forførende, krævende, samtidig som han pressede sit underliv mod manden. Han følte sig sulten og han havde på ingen måde tænkt sig at lade Fenris gå herfra, uden at han var blevet bare lidt mæt.

Fenris smilede blot over Sean's kommentar omkring billedet. Han rødmede en smugle, men blot lod det være, som det var. Starin lysende, som dansede i rummet og følelsen af Sean, som han kunne mærke steg ned i vandet og havde bevæget sig over Fenris. Han åbnede roligt øjnene og lagde sit blik på Sean, med næsten et større længselsfuldt blik end noget andet. Han havde savnet at Sean var nær. Hans hænder, Hans fantastiske øjne og ikke mindst. Hans begær.

Fenris lod hænderne omkring Sean's ryg og lod hans læber og Sean's mødes. Han holdte Sean tæt ind til sig og blot mærkede den varme følelser af Sean's læber. Følelsen af 'Hans' pressede sig imod Fenris'. Noget, som blot lagde sig en brændende fornemmelse igennem hele Fenris' krop. Hans ene hånd gled ned af ryggen på ham og lyden af Fenris' hjerte banken kunne høres. Det var tydeligt at ikke kun hans sind havde savnet Sean. Hele Fenris' krop skreg efter hans nærver. Fenris forblev dog i kontrol, mens hans ene hånd gled ned over Sean's ene balle og lod sin ene finger nusse over hans bagerste hul, mens hans underliv pressede sig lystfuldt imod Sean's.

Fenris lod sin tunge imod Sean's mund, som en invitation, til at lade deres tunger 'danse', mens hans ene hånd lod sig presse Sean tættere på Fenris, så hans eget ville glide mellem hans ben og om bag Sean's bag parti. Dette betød blot at Fenris, som måske var lidt ivrig efter Sean og allerede nu havde vandet til at bruge. Prikkede sig nu en smugle imod Sean's bagerste parti. Han måtte indrømme at han savnede Sean. Følelsen af ham og følelsen af at havde kunne havde ham helt for sig selv. Uden forstyrrelser eller andre til at stoppe dem.

Han mistede mere og mere kontrollen, jo mere Fenris gengældte hans invitation til sex. Han var en person der elskede kontrol, men dette var det eneste tidspunkt han kunne accepterer at miste den. Måske fordi det ikke var noget der ville ende med nogens død eller noget i den stil. Hans tunge dansede lystigt med Fenris og små støn forlod ham, da Fenris begyndte at kærtegne hans bagerste parti. Han havde savnet det. Mere end han nogensinde havde troet han ville. Han følte sig hungrende, grådig og mere end villig. Hans "dyr" voksede hurtigt op til leg, måske endda også lidt for hurtigt, selv om Sean nu ikke følte sig det mindste ked af det, da han pressede det mod Fenris og gjorde det det mere åbenlyst. Han pressede sin krop mod Fenris. Hans ene hånd gled op over hans skulder og om i nakken på ham. Måske var han for ivrig og for hurtig, men han følte sig ligeglad. Han havde bare lyst. Og ikke bare til hvem som helst, men til Fenris. Forbandelsen ved at være en incubus, som i dette tilfælde blot understrege det hele. Fenris var en flot fyr, som alle dæmoner i den klasse var automatisk. Og ofte de bedste i sengen. Eller badekarret.
Han afbrød kysset og kyssede ham grådigt op af halsen.
"Åh...Jeg...hungre efter...dig" hviskede han i øret på ham, lavmælt, forførende, allerede småstønnende. Hans hånd gled fra nakken og ned over den muskuløse overkrop. At mærke noget prikke til ham, gjorde ham blot det mere utålmodig efter mere. En utålmodighed der viste sig i de kendetegnende, vuggende bevægelser fra hans side, da han slet ikke kunne sidde stille.

Fenris smilede lidt for sig selv, som han mærkede at Sean blev mere og mere 'lysten' til at lege. Følelsen af 'hans' der voksede og sikkert nok havde prikket imod fenris' hud ved mave skindet, gav ham blot mere lyst til Sean. Samt også gav det blot signaler om at Sean måske var lidt mere end ordinært liderlig efter Fenris, som begyndte at presse sit 'dyr' op imod Sean og lade Sean selv vælge tempoet i at trække sig over Fenris. Da han gættede på at det var længe siden at Sean havde fået den fra Fernis side. Så muligvis at han var lidt stram, noget som fenris ikke havde det største imod. Dette blev blot mere underholdende for Fenris selv.

Han mærkede Sean, som kyssede Fenris' hals og flere støn undslap hans hals. Et svagt smil formede sig på hans læber. ''mmhmm.. Så.. du sulter? Det kan.. ååårh~ Vi ikke havde.'' Fenris lod sin anden hånd ned imod Sean's 'dyr' for at give den en smugle opmærksomhed. Han kunne mærke hvordan hans egen krop nærmest mest af alt havde lyst til at hamre igennem imod Sean's krop. Selv om han tænkte at Sean nok ville fortrække at bestemme tempoet. Han lod sig nyde Sean's kys og mærke hans krop tæt hos sig. ''Jeg..Årh~ har savnet dette.'' Fenris måtte indrømme at han havde savnet følelsen af at være nær Sean. Samt også at de ikke havde taget et 'fælles' bad siden første gang Fenris besøgte Sean. Måske fordi de hver især havde deres arbejde, som de skulle sikre. Uanset følte Fenris sig ganske tilfreds i at Sean var nær. Både selskabligt og intimt.

Hvis Sean blot gav tegn på at Fenris skulle droppe 'forspillet' og gå direkte igang, ville det ikke tage mange sekunder. Han morede sig gerne i at pine Sean en smugle for at 'tease' ham lidt med at presse sig langtsomt op i ham. Medmindre Sean valgte at 'sætte' sig og derved lade Fenris, måske lidt for hurtigt presse sig op i ham.

Han mærkede hvordan den pressede mod hans bagerste parti og han var ikke sen til selv at presse sig ned over den. I starten blot langsomt. Langsomt, både for at pine Fenris lidt og for at starte roligt ud, da han hurtigt bemærkede han var lidt stram. Men da Fenris gav ham lidt opmærksomhed, følte han igen den altfortærrende lyst stige op i sig og uden videre betænksomhed valgte han at sænke sig hurtigere ned over Fenris. Når det kom til stykket ville han have Fenris, uanset om han så skulle være øm bagefter eller ej. Han spændte i ryggen, som han mærkede Fenris komme dybere og dybere ind. Det gik hverken vildt langsomt eller vildt hurtigt, som han alligevel var lidt forsigtig. Men han ønskede ikke det skulle gå langsomt. Et stort støn forlod ham, som han sænkede sig dybt over Fenris, hvis han tillod det, med en hånd på hver af hans skuldre. Han havde savnet at mærke Fenris og det var dejligt at mærke ham igen. Han ville på ingen måde stoppe Fenris, hvis denne ønskede at støde til, for at være ærlig ønskede han det faktisk. Den svage ømhed, som han endnu følte, til han havde vænnet sig bedre til Fenris igen, tændte ham faktisk kun. Samtidig vidste han også godt Fenris elskede at pine ham, en rolle de normalt skiftevis tog, drev hinanden til deres grænser. Men Sean elskede deres skiftende leg, den var spændende og når det kom til stykket, blev de begge tilfredsstillet.

Medmindre Fenris tog styringen, ville han starte i en lidt rolig rytme. Begynde at hæve og sænke sig over Fenris, mens han igen pressede resten af sin krop ind mod Fenris. Hans læber ville finde hans og han ville kysse ham begærligt. Dog følte han sig alt for liderlig til at tage det rolig og medmindre Fenris selv gjorde noget, ville han hurtigt sætte tempoet op og presse Fenris hurtigere og hårdere op i sig. Han havde savnet det og ønskede ikke at blive snydt. På nogen måde.

Fenris lagde blikket på Sean og mærkede hvordan han sank over Fenris. Følelsen af Sean var fantastisk og at mærke hvordan Sean pressede sig først roligt også der efter ind over i et lidt hurtigere tempo fik blot fenris til at stønne endnu mere og lad hånden glide op fra hans ene balle til nakken af Sean. Fenris begyndte der efter at presse sig en smugle op i Sean og begyndte at støde en smugle til. Han ville mærke Sean til fulde og havde savnet ham for meget til at begynde roligt.

Han begyndte med at presse sig dybere og der efter næsten fik trukket sig helt ud også pressede sig op i Sean igen i en næsten halv hurtig farcon, mens hans læber lagde sig imod Sean's hals og nappede ham i halsen. ''Mhmm~.. Du.. Er en smugle stram... For lang tid vi ikke har gjort det sådan?'' sagde Fenris, med nogle korte sætninger og stønnen, som afbrød hans tale evne. Hans anden hånd gled om bag Sean's ryg og forlod sin opmærsomhed fra Sean's 'dyr' til at holde omkring Sean og Fenris lænede sig der efter Frem af, så han havde Sean næsten 'siddende' på sit skød, mens han stødet sig hårdere og hårdere op i Sean. Følelsen af at havde Fenris' 'dyr' op i Sean, samt også at han ikke havde gjort det længe, fik ham måske lidt for ivrigt. Fenris planlagde at holde længe, men medmindre Sean valgte at ændre position, valgte Fenris at køre den lige på og hårdt, i denne position for godt og vel en halv time af intensiv og hård fremgang af Fenris, som stødte op i Sean, med hænderne holdende Sean tæt ind imod ham.

Sean var en ganske aktiv fyr. Der gik ikke en dag, hvor han bare blev hjemme. Jo, det kunne ske, men så var det fordi at der var noget at lave derhjemme. Han var både fysiske aktiv og seksuelt aktiv, hvilket måske også skyldtes at han spiste på den måde. Han havde fået flere folk at vælge imellem, nu hvor han var mere åbent for mandligt selskab. Han var begyndt at udvælge sig mænd, når han var rigtig sulten, men uanset hvem han valgte, var de aldrig som Fenris og derfor var størstedelen endnu kvinder.
Han havde valgt rytmen, men kunne nu mærke at Fenris også selv begyndte at støde til. Han trak vejret dybt, da han mærkede hvordan han pressede sig hårdere op i Sean. Han absolut elskede det og ville blot have mere.

Et smil gled over ham, da Fenris kommenterede det. Uanset hvornår han var sammen med Fenris, var det altid tydeligt at Fenris var mere van til mænd, end han selv var. Ikke at det gjorde noget...Men det kunne mærkes. Det var faktisk blot lidt sjovt.
"Der er kun...E-en...åh...Jeg lader komme op i...Mig" fortalte han. Og det var ikke løgn. Fenris var den eneste der nogensinde gav ham, mens han altid sørgede for at give andre. Også hvis det var en anden mand. Der var bare noget ved det. Han følte sig som den dominerende, den stærke, når han gav, men ikke helt når han modtog. Han ville aldrig påtage sig en 'svagere' stilling over for en fremmed, mens han sagtens kunne tillade sig det med Fenris. Omvendt kunne man vel sige det var hans måde at vise tillid på. Men det betød også at hvis der gik tid mellem han så Fenris, ville han til gengæld være mere stram, hvad Fenris blot måtte accepterer som det var. Ikke fordi det virkede som om han havde noget imod det, Fenris altså.
Han åbnede øjnene og maleriet af ham selv mødte ham. En lille latter gled over ham, som han bukkede sig ind over Fenris og greb hårdt fat i hans hår.
"Alt for...Langt tid...Siden" medgav han.

Der var varmt. Vandet var varmt og deres aktivitet gjorde at han selv producerede mere end rigeligt med varme. Luften var fugtig og lyden af vand der skvulpede omkring dem og deres fælles støn fyldte rummet, der var spartansk oplyst af nogle stearinlys hist og her, som blot fik det store maleri til at virke mere levende.
Hans hjerte hamrede af sted og hans vejrtrækning var stønnende.
"Åhh...Jah..." mumlede han for sig selv, da Fenris satte sig bedre til rette og stødte hårdere og hurtigere op i ham. Han hengav sig fuldstændig for følelsen. Hans ene hånd gled ned til hans eget dyr, som han lidt opmærksomhed. Med sin anden hånd slap han Fenris og greb fat i kanten af badekarret, bag Fenris og holdt godt fast. Hans klimaks, fordi det var længe siden og fordi han havde savnet det, var allerede ved at bygge sig op, så til sidst slap han sig selv og prøvede at koncentrere sig om at holde lidt længere. At Fenris virkede utrættelig og på intet tidspunkt satte farten ned, fik ham dog så tæt på, at han til sidst måtte gøre tegn til Fenris om at sætte farten lidt ned. Han kyssede ham på halsen og nappede ham let i øreflippen.
"Jeg kan slet ikke holde mig...Hvis du ikke giver mig lidt pause..." informerede han og lod det dermed være op til Fenris om han ønskede Sean skulle komme hurtigt eller ej.

Fenris kunne mærke hvordan Sean reagerede rent krop messigt. Samt også at vide at Sean ikke lod andre mænd tag ham, var blot noget, som tændte ham mere. Han mærkede hvordan han efter hånden, med tiden begyndte at nærme sig et klimax. Lyden af Sean, som også kæmpede selv med at tale. Tændte ham mere og mere og blot fik ham selv til at sætte tempoet endnu mere op.

Følelsen af Sean's stramme bagpartie og hans hænder, som greb fat i hans hår, mens Fenris stødte sig hårdere op i ham, fik blot et større smil på hans læber. Da Sean nævnte at han nærmede sig sit klimax, gav det blot et smil på Fenris' læber og han lod sig selv støde endnu hurtigere op i Sean, mens han begærigt trak sit ansigt imod Sean's læber for at næsten kræve hans læbers kys.

Følelsen af ham selv, som begyndte at presse sig på og gøre sig klar til at udløse sig selv oppe i Sean. Fenris regnede ikke med at dette var første runde, som de skulle havde. Så han valgte at ligge det første 'forspil' på deres lille leg og samtidig ligge sit begær imod Sean i et krævende kys. Lyden af hans eget hjerte, som hamrede afsted og hans stemme bånd, som stønnede lavmældt, mens Fenris prøvede begærfuldt at kysse Sean, gav blot et større smæld, mens han mærkede at Fenris inderligt udløste sig selv oppe imod Sean's indre bagparti.

Følelsen af at endelig 'løsne' sig og mærke Sean igen var noget han bestemt havde savnet. Men selv efter at han udløste sig, stoppede det ham ikke for at støde op i Sean. Han gav Sean kun 5 sekunders 'ro' til at udløse sig selv, før Fenris begyndte igen og lod sine hænder omkring hans ryg og stødte sig op i ham igen. Han havde savnet Sean alt for meget, specielt efter deres sidste gang hvor at Sean morede sig med Fenris, på en måde han aldrig kunne forstille sig på.

Halen havde allerede dukkede frem fra Fenris og nærmest allerede gnubbede sig op og ned af Sean's ben, mens han fortsatte med at støde op i Sean igen. Måske en smugle 'nådesløs' fra Fenris' side, men han ville more sig og næsten krævende om at få Sean's nervær igen. Lysten og begæret efter Sean havde taget over Fenris og allerede nu havde han kunne samle mere end rigeligt 'essens' fra Sean om hvordan han duftede til at Fenris' evne satte igang og ændret ham en smugle. Måske en smugle mere dyrisk end normalt, men intet mere end hvad Fenris regnede med at Sean måske fortrak? Eller også var det fordi han kunne li at Fenris ikke holdte sig tilbage. Uanset tændte Sean Fenris, som han tænkte kort var hovede målet, når de havde deres intime tider.

Han ville have grint, hvis ikke det var fordi han følte sig ret optaget. Han lukkede øjnene og slugte blot fornemmelsen af Fenris, den dunkede op i ham i et hurtigt tempo. Han havde efterhånden lært at mærke, hvornår Fenris nærmede sig et klimaks og han bemærkede at selv ikke denne hardcore incubus kunne holde sig meget mere. Derfor holdt han sig heller ikke tilbage, da han kom. Ubevidst stramte han i sit underliv, som hans væsker blandede sig med det varme vand, de sad i og drev væk...
Hans mund var travlt optaget af Fenris'.
Hans ene hånd havde fat i badekarrets kant igen, mens han trak vejret dybt. Det havde en hurtig og intens omgang, fra hans side i hvert fald. Han vidste godt Fenris ville have mere, han havde efterhånden erfaret at det mindst blev til et par omgange, når man var sammen med ham.
Han elskede følelsen af når han kom oppe i ham.

Efter hvad der kun lige var en pustepause, fortsatte Fenris da også, som Sean mere eller mindre havde forudset, men som han intet havde imod. Halen var kommet frem og Fenris mere dyriske side ligeså. Han kendte den, men han vidste også den betød en ting. At Fenris kun havde sin opmærksomhed på ham. Hvilket passede ham mere end fint. Sidste gang havde været sjov, været spændende. Han havde blot understreget at han sagtens kunne tage magten og bestemme hvornår de skulle hvad. Han havde udfordret Fenris og udforsket. Denne gang var det blot rent begær og ikke så meget lysten til at udforske, der overvældede ham. Dog havde det været yderst sjovt. Sjovt at se Fenris vride sig og tigge, bede, for til sidst tage, hvad han havde brug for.
Han kunne mærke han var mere udvidet nu, mere van til Fenris', der stødte op i ham. En let latter gled over ham, nu hvor han havde luft nok til det, før han drillende trak sig væk fra Fenris, så han gled ud af ham og gled baglæns ud i vandet, ud mod midten af badekarret. Hans mørke øjne hvilede på Fenris med et drillende og forførende glimt i sig. Åh, så Fenris regnede med de bare skulle sidde der og lave det samme hele tiden? Så nem var han heller ikke. Han inviterede Fenris til at komme efter ham. Ikke direkte som en fangeleg, mere en opfordring til at skifte stilling. Medmindre Fenris altså foretrak at lege?

Fenris øjne gled på Sean, som han begyndte at trække væk fra Fernis. Et svagt smil dannede sig på hans læber, mens han hviskede lavmældt. ''Nå.. Så hvor henne har du tænkt dig at tage hen?'' Da Sean havde sat sig eller i det midste placerede sig i en mere stabil position, sprang Fenris nærmest dyrisk over imod ham, så vandet fulgte og sprøjtede med. Nogle lys blev slukket af vandet og Fenris havde lagt sin krop indover Sean, med hans hale viftende fra side til side. Hans hænder placerede sig imod Sean's skuldre og hans læber lod sig imod Sean's i et kort kys.

Fenris' hofter vriklede fra side til side, med et svagt smil dannede sig på hans læber. ''Vil min store og stærke Sean lege den dominerende nu?'' Hviskede Fenris halv drillende, mens han vrikede med sit bagerste parti. Næsten teasende imod Sean's 'dyr' Hans hale lod sig glide ned og nusse Sean's inderlår, mens hans hænder gled over imod Sean's halskrave og lod hans læber kysse begærfuldt imod hans kind og videre ned af halsen.

Fenris måtte indrømme at Sean's størrelse bestemt ikke havde ændret sig. Fenris havde godt nok ikke gjort mere af sig selv, end at sikre at han ikke var 'for' stram, da han hadet et 'langtsomt' tilgang til at lege med sin partner. Dog da han kunne mærke Sean nær sine baller, lod hans sind køre fantasien videre omkring Sean og ham og han gnubbede sig selv imod Sean's 'dyr' for at drille ham en smugle.

Mon Sean havde savnet at tag Fenris? eller blive taget af ham? Uanset nød Fenris at mærke Sean nær sig. Mon han var træt af afstanden mellem dem? Eller var det fordi han blot havde brug for at stresse af? Fenris øjne gled på Sean og stille nappede ham i øreflippen. ''Mhm~ Forresten.. Hvorfor dukkede du op nu?, eller er det arbejde, som har holdt dig på afstand'' Fenris lod sine læber imod Sean's kind, da han et eller andet sted godt vidste at Sean var en travl mand, så måske at på grund af hans arbejde at han først nu havde 'fritid' til at kunne være tæt hos Fenris. Eller om det var fordi Sean oprigtigt havde savnet Fenris' selskab og at Fenris var nær hos Sean. Flere tanker gled omkring dette og Fenris stoppede for en kort stund med at gøre noget andet end at blot ligge forbøjet over Sean, medmindre Sean selvfølgelig begyndte at presse sig selv op i Fenris, ville han jo blevet slået ud af tanken. Eller så lå Fenris halvt forbøjet over Sean og nærmest i en krammende bevægelse lod sig tæt imod Sean. Blot for at mærke ham tæt på ham igen.

Han smilte og så over mod Fenris, for at se hvad manden ville gøre, da han udmærket vidste Fenris ikke var færdig endnu. Det var han heller ikke selv, for den sags skyld. At manden faktisk sprang efter var en sjov overraskelse og i et øjeblik måtte han lukke øjnene, for at undgå at få vand i øjnene, samtidig som han mærkede hvordan Fenris væltede ham yderligere bagover, dog uden at han kom med hovedet under vand. Ja, hans hoved var faktisk det eneste der var forholdsvis tørt af hele hans krop. Endnu.
Han gengældte kysset og hans ene hånd gled op af hans arm, over skulderen og ned over ryggen på Fenris.

Til tider havde Fenris en ret dårlig timing. Som nu. At spørge om noget, der kunne være et halv-alvorligt emne, midt i deres leg. Han trak vejret dybt og rystede svagt på hovedet, for sig selv, før han lagde sine hænder mod Fenris' skuldre...Og med hjælp fra benene, skubbede Fenris rundt. Vandet sprøjtede op omkring dem, da han væltede Fenris om på ryggen. Hvis det lykkedes, ville han nu være øverst, en arm og et ben på hver side af Fenris. Alt hans drilleri.
Han så på ham med et oprigtigt smil og skinnende øjne. Enhver der kendte Sean, ville vide at han i dette øjeblik var så glad, som han kunne blive. Glad og afslappet.
Hans ene hånd lagde sig mod Fenris' kæbe og ruskede blidt i den.
"Det vil du tale om nu?" spurgte han tilbage og pressede sit underliv mod Fenris, som ville han minde Fenris om at der var andre ting i Seans tanker, end at tale. Andre ting, der havde brug for opmærksomhed. Hans ene hånd greb Fenris' lem og begyndte at give den lidt opmærksomhed, mens han selv bukkede sig helt ind over Fenris.
"Hvad med...Jeg lover at fortælle dig...Hvad der har optaget mig...Hvis du giver mig en runde mere uden at spørge ind til det?" udfordrede han. Eller var emnet så vigtigt for Fenris, at han ville have et svar nu?
"Eller er du allerede færdig?" Sigende slap han dyret og lod hånden glide om mod Fenris' bagparti og masserede hans bagerste hul på en sigende måde.

Fenris så op på Sean og et svagt smil dannede sig på hans læber. Han overvejde om han skulle begyndte at grine, mens han så på Sean med det største smil, som fenris tidligere havde givet Sean den gang de var sammen anden gang intimt. Hans blik gled på Sean's brystkasse og han lod sig mærke til at han vænede Fenris om på ryggen, så Sean var over ham. Han formåede heldigvis at ligge flat i på den blade del af karet, mens han havde hovedet op over vandoverfladen, med Sean der havde pressede sit underliv imod Fenris, som blot fik ham til at stønne en smugle af nydelse. Hans øjne gled op imod Sean, med et lettere drillent smil. ''Jeg troede min kære Sean var god til at havde mange bolde rundt i luften.'' sagde fenris en smugle flabbet, mens han lod sig selv i en drillent bevægelse vrikke med hofterne imod Sean's 'dyr' så han fik gnubbede den mellem Fenris' baller. Dette fik dog blot Fenris til at stønne lidt mere lavmældt. Af ren begær efter Sean.

Hans øjne gled op på Sean, da han nævnte forslaget om at hvis Fenris var stille, ville han belønne ham med en besvarelse bag efter de havde haft deres nye runder. Fenris smilede lidt til det og kyssede Sean på kinden. ''Hm.. Er vi allerede begyndt med forhandlinger? Jeg tror blot jeg venter med mine spørgsmål og nyder min fantastiske Arch-Demon istedet. Det trods alt længe siden jeg har mærket dig helt tæt hos mig.'' Fenris talte roligt og afslappet, mens hans arme gled over Sean's ryg og nussede ham langs ryggen, mens han lod sine læber imod hans kind, som et 'accept' på at 'tie' stille.

Da Sean spurgte til om Fenris allerede var færdig med deres leg, grinte han lavmældt for sig selv og lod sine læber ligge sig imod hans skuldre og begyndte, - uden at være specielt diskret -, at lave et sugemærke på Sean. Han morede sig lidt, samt også så en smugle frem til hvad Sean mon ville gøre, hvis han lod mærke til det.

Han grinte let. Han mente selv han var god til at jonglerer, men lige med begærlig sex, som han havde med Fenris, kunne det være svært at tænke på andet end nutiden og ikke mere end få minutter frem i fremtiden. Fenris blev belønnet med et svagt støn, som Fenris vrikkede med hofterne og formåede at drille Sean. Han smilte.
"Jeg vidste du var klog" svarede han drillende tilbage, som Fenris gik med på at have mere sex. Sean mente selv han var god til forhandlinger, men måske var det også fordi han sjældent frygtede for sit liv eller noget i den stil.

Han bemærkede hurtigt at Fenris var ved at lave et sugemærke. Han brød sig faktisk ikke om dem...Men det virkede vist ganske ligegyldigt om han straffede Fenris for det eller ej. Eller måske var det netop denne straf manden prøvede at udløse. Et lille smil gled over ham, som han dirigerede sin lem ind mellem Fenris balder og lod den glide lidt frem og tilbage, for at drille ham, før han pressede på. Hans ene hånd gled ned langs Fenris overkrop, ned til hans lem og tog om den, da han begyndte at give den lidt mere opmærksomhed. Endelig, den sidste hånd, hvilede mod bunden af karret, som han holdte sig selv oppe. Det ændrede dog ikke på at han ikke var særlig sød mod Fenris, da han pressede sig ind i ham, med mindre Fenris prøvede at undgå det. Dog, hvis Fenris prøvede at stikke af fra det, ville han blot klemme lidt mere om hans lem og på den måde håbe han kunne holde manden på plads. Et lille smil hvilede på ham og hans øjne beundrede manden under sig. Jo, lidt straf var det vel. Eller også ren dril. Det var ligegyldigt, for han tvivlede ikke på Fenris kunne lide det. Og hvorfor var han så sikker? Ja, manden virkede synderlig ked af sidst de havde været sammen...

Fenris grinte lidt over hans kommentar. Han løsnede et 'greb' omkring Sean's skuldre med munden og grinte lidt. ''Jamen Sean, jeg er da altid Klo-- Årh~'' Fenris stoppede sig selv i at tale, da han mærkede Sean pressede sig op i ham og han lænede sig bag ud og buede en smugle, mens han stønnede højt. Følelsen af Sean, som pressede sig op i Fenris, var noget han havde savnet mere end noget andet.

Hans øjne gled ned imod Sean igen, mens han spredte sine ben en smugle for at give Sean mere plads at arbejde med. Det endte dog istedet at han lagde benene rundt om Livet på Sean, mens hans hænder holdte omkring ryggen på ham, så han havde bedre 'bevægelse' imod Fenris. Hans hale viftede under vandet fra side til side, som dog endte med at glide op af Sean's ene ben og der efter gnubbede sig imod Sean's bagerste parti. Blot for at drille ham en smugle.

Både følelsen af Sean's hånd på Fenris' 'dyr' og at han havde pressede sig op i Fenris, blot gav ham endnu mere lyst til blot at kjlemme sig op imod Sean for at nærmest 'presse' ham dybere op i Fenris. Næsten et rent 'barnligt' håb om at det skulle blive bedre på den måde. Han rykkede med til rytmen, som blev dannede og prøvede så vidt muligt at gøre det så godt for både Sean og Fenris. Selv om det dog var lidt svært, da Fenris næsten 'hang' ned af Seans brystkasse. Hans hale gnubbede sig dog lidt imod Sean's bagerste hul, som en slags 'anmodning' om at lege med Sean og gå igang der, mens han gav Fenris' front og bagparti opmærksomhed. Noget, som Fenris måtte indrømme og heller ikke gad at holde tilbage. Nød af hjertet kært. Han kunne i hvert fald ikke holde de større mængder stønnen og neglene fra hans næsten ned slidte fingernegle. Krassede sig ned langs ryggen af Sean, blot for at give kropslig tegn på hvor meget han nyd det.

Fenris var villig, præcis som han selv var. Han støttede sig på knæene og pressede ubarmhjertigt op i Fenris. Et stort støn forlod hans læber, som han mærkede hvordan Fenris omringende ham og hvordan han blot forsvandt ind i dybet. En svag, dyb latter, der kom fra hans strube, forlod ham. Kortvarig. Åh ja, han tvivlede ikke på Fenris nok havde hovedet med sig, men lige nu betød det ikke så meget. Måske bag efter, hvor han faktisk selv havde et vigtigt spørgsmål til Fenris. Men lige nu var det helt andre ting der talte.

Han støttede Fenris, så han kunne komme op. Selv sad han på sine ben og brugte især sine muskuløse lår til at holde sig selv og Fenris oppe. Han lod Fenris hvile mod hans lår, så vidt han kunne, mens han stødte op i ham. Han var ikke specielt sød, som han blot stødte til. Helt op, næsten helt ud, helt op igen. Så flere små.
Hans arme gled rundt om Fenris' krop, for at støtte ham og for at holde ham tæt på. Deres kroppe var fugtige. Vandet dryppede og bølgede omkring dem.
Han kunne mærke halen, der gled om bag ham, hvilket blot fik ham til at støde hårdere og hurtigere, for at drille tilbage, men også fordi han endnu følte sig ganske tændt. Det var længe siden han havde været så lysten og så drillende, at han havde følt sig så tryg i en andens tilstedeværelse, at han faktisk var i stand til at komme i det humør. Hans tunge gled op langs Fenris' brystkasse. Drillende hen over hans brystvorter, før det endte i et kys ved hans hals. Nydende lyde kom fra ham. Gid han aldrig behøvede tage hjem igen. Gid han kunne blive her, hos Fenris eller tage ham med sig hele tiden.