(XXX)No interferences...(Vanagandr)

Fenris lukkede øjnene og stille mærkede Sean's muskeløse arme og hans ryg, som havde arbejdet sig sammen, som et større maskine af en kæde reaktion. Hver en muskel, som blot arbejdet sammen i denne 'akt' eller 'leg' af intens lidenskab, fra Fenris front i hvert fald. Hans øjne gled ned på Sean, som han mærkede at Sean brugte sine lår til at holde dem oppe. Han gled sine ben med ned ved siden af Sean og var klar til at støtte sig selv en smugle, hvis det blev til at Sean ville havde at han skulle hjælpe en smugle til mod vægten.

Den tanke om at rykke sine ben blev dog fjernet, da han mærkede Sean's tunge imod sin bare hud og imod hans bryst. Følelsen af hans tunge der gled fra 'mandlige' bryst og videre op imod halsen, fik ham blot til at lade hænderne omkring Sean, mens han stønnede mere. ''Ja~.. Årh~.. Se~.. Jeg... Årh~'' Fenris kunne mærke at Sean havde allerede opbyggede endnu et klimax. Han kunne ikke holde lige så godt, som han før hen kunne. Måske fordi Fenris havde efter siden deres jagt ude i skoven ikke havde haft nogle former for sex. Udover at vedlige holde hans 'form' inde for at havde noget 'stoppet op' for at sikre at det ikke gjorde alt for ondt. Men rent sex messigt var Fenris bestemt ude af form. Han kunne mærke hvordan svedet dryppede ned af kroppen på ham. Hvodan vand dampen nærmest fik det til at se ud, som om at Fenris var på vej til at blive et ren vandfald på ryggen. Hans 'dyr' strittede imod Sean's mave skind, mens hans hale stille prikkede sig op i Sean, blot for at pire ham en smugle. Fenris brugte dog hofterne samtidig til at presse Sean op i sig, blot for at få følelsen af at få ham så langt op, som muligt. Dog hver gang Fenris fik Sean, så langt op at han ren faktisk ramte et bestemt punkt på ham, som ofte skete flere gange. Resulterede det blot at Fenris lod sig næsten synke imod Sean af ren nydelse over bølgen.

Han prøvede desperat at holde følelsen af at 'udeløse' sig selv tilbage. Han ville lade Sean først, men kunne mærke at hvis dette tempo fortsatte, ville han ikke kunne holde ret længe. Hans øjne gled imod Sean og han gispede halvt stønnende efter vejret. ''S.. Se..Sean.. Je..Jeg~ Årh~! K..K..'' Fenris opgav blot efter at prøve at forklare ham at han var så tæt på at udløse. Han lod sig bue ned imod Sean og halv krævende efter et kys, mens han mærkede at Sean fik ham snart til ikke at kunne holde sin udløsning tilbage. Hele hans krop sitrede af ren lyst til at udløse sig og oven i købet ved tanken om at det muligvis ville ramme sig imod Sean, tændte en del af Fenris lidt mere.

Det var intet problem for Sean. Han var ingen svag mand og kunne sagtens holde Fenris på denne måde det næste stykke tid, uden at føle ubehag ved det. Det hjalp også på det, når han alligevel var stærkt optaget af en helt anden ting, end ømme lårmuskler.
Hans øjne gled på klem, som han studerede Fenris. Manden var våd af vand og sved, glinsede i det svage lys fra de stearinlys, der endnu var tændte. Øjnene gled i igen, da han i stedet pressede sig så dybt, som han kunne komme. At han allerede havde haft en udløsning, gjorde blot at han kunne holde lidt bedre denne gang. Men kombinationen af at være oppe i Fenris og mærke hvordan han halespids selv gled op i ham, hjælp også til at bringe ham mod et nyt klimaks. Han kunne spise Fenris råt! Uden bogstavlig talt at æde ham. Selvfølgelig var sjælen der, lige under hans næse, men han ikke så meget som tænkte på at røre den. Ikke så meget fordi han ville blive sendt på flugt fra sin egen race, men også fordi han ikke ønskede det.

Han kunne mærke følelsen af Fenris mod sin mave. Et svagt smil gled over ham, som Fenris prøvede at fortælle ham at han var ved at komme, hvilket blot fik ham til at sætte farten yderligere op. Han pressede sine mave- og lårmuskler til det yderste, i denne stilling, og pressede både til og satte tempoet så meget op, som han kunne. Hans hænder hvilede mod ryggen af Fenris. Fenris kom først. Han kunne mærke den karakteristisk og varme væske, den smule der var efter sidst, der ramte ham op af maven. Han kunne også mærke hvordan det pressede på, da han efter endnu nogle stød, selv kom. Han klemte om Fenris, klemte ham ind til sig, næsten som i krampe, da han fik en udløsning og hans vejrtrækning i et øjeblik var ikke-eksisterende.
Der gik flere sekunder, før han endelig gav langsomt slip og trak vejret dybt. Hans balder hvilede mod hans fødder, som han slappede af i sine lår. Han slap Fenris og lænede sig lidt tilbage, så langt som hans fødder, der støttede ham, tillod, før han så på Fenris med et smalt, men tilfreds smil. Det var godt. Fenris var god.
"Det havde jeg savnet" tilkendegav han oprigtig og så på ham.

Fenris mærkede Sean op i sig. Han kunne mærke lidenskaben og passionen fra Sean. Mon dette var et tegn på at Sean havde savnet ham så langt tid? At Sean manglede Fenris i hans liv? En mindre rødmen dannede sig over hans kinder, mens han stille mærkede hans klimax der bankede hans tanker til side og uløste sig selv udover Sean's mave. Fenris stramte ubevidst omkring Sean's 'dyr' mens han var igang med fenris og han knuede sig tæt ind til Sean, mens han stønnede højt. ''Årh! S..Sean!~'' Hans vejretrækning og hjerte hamrede afsted. Både for at holde ham bevidst, men også for at få luft til hans blod cirkulation. Følelsen af Sean, som fortsatte og senere kom op i ham, fik ham til at stønne mere og mere. Han kunne mærke den varme fonæmmelse af Sean's væske, som stille søgte ud og nærmest ned ned over Sean's 'dyr' efter at han havde kommet og nærmest så ud til at nyde det lige så meget, som Fenris.

Hans øjne gled på Sean og et svagt smil dannede sig på Sean, som han så ud til at nyde og havde savnet det lige så meget, som Fenris. Lyden af Sean's stemme fik et smil på Fenris' læber. Et stolt og nærmest 'trofæ' ligende smil dannede sig på hans læber, mens han kunne mærke sin hale trak sig ind af imod Fenris. Han lænede sig over Sean og kyssede hans læber i et kort og passionelt kys. efterfuldt af en drillent kommentar.''Ser ud til at min kære store stærke Sean trængte til at more sig med sin prins?'' Fenris kyssede Sean's kind og stille lagde armene rundt om Sean. Hans øjne gled rundt i rummet. Mon han havde larmet for meget? Nej, hvis han havde. Ville Melia sikkert dukke op og spørge om alt var fint. Hans øjne gled på Sean og et kys imod hans kind blev lagt.

Fenris trak sig ud af Sean og et svagt støn lagde sig fra hans læber. ''nng.. Du er er.. Ikke den eneste, som har savnet.. dette. '' Han rejste sig op og stille fandt en mindre skål, som ofte var brugt til at vaske hænderne, med nogle klude ved siden af. Han tog dem og begyndte still at vaske største delen af udløsningen fra Sean og Fenris. ''Hvorfor skal min Arch-Demon være så uimod ståelig Sexed..'' mumblede Fenris lidt for sig selv. Stadig smilende, som var det han lignede en stor idiot. Han kunne mærke den samme fornemmelse, som dagen de mødtes første gang. Følelsen af den varme fornæmmelse, som Sean gav ham. Følelsen af tryghed og nærheden. ''Hvad siger du til at ligge os og blot nyde hinnandens nærhver?'' Fenris vendte sig rundt og så over på Sean. Han måtte indrømme at han havde savnet Sean og ved at bruge lidt tid med blot at putte op af ham, ville blot gøre hele dagen lidt bedre. Hans øjne gled lidt rundt og først nu kom han i tanke om hvordan han havde malet Sean. Hvordan det næsten lignede at Fenris var besat af ham. En svag rødme malede sig på hans kinder, mens han stille gik ud imod værelset. Han regnede med at Sean ville følge med, medmindre at han valgte at ville stoppe fenris.

Under tiden med deres sex, havde fenris lagt mærke til at Sean bar ring på. Selv i badet. Hvorfor ringe? Var der en eller andet grund til at han bar de ringe. Fenris mindes at Sean havde fortalt ham det, men det var næsten så langt tid siden at han har været ved at glemme det. Han lod blikket imod kommoden og gik over for at finde en kåbe. Han gik der eftet over til sengen, medmindre Sean havde gjort andet, for så havde Fenris blot lagt sig i sin KingSize seng, med puder til den store guld medalje. Han lå lidt afslappede og så i retningen af lofted. Mon Sean havde massere af ting at tænke på? Hvad var det, som fik ham til at vende sig rundt og lukke døren, mens Fenris trænnede. Flere og flere spørgsmål vendte sig rundt i hovedet på Fenris. Hans øjne lukkede sig kort, mens armene lagde sig om bag nakken.

Hans underliv krympede sig, da Fenris trak sig væk fra Sean. Et svagt støn gled over hans læber og bagefter lod han sig bare glide bagud, så det lunkne vand kunne lune hans krop, der var begyndt at blive lidt småkold, fordi sveden og vandet havde kølet ham af. Han hjalp selv med at blive vasket ren, mens han blot smilte af Fenris, som han havde drillet tilbage. Han så efter Fenris, da denne stod op. Han nikkede let og fik selv balanceret sig op og stå, før han gik over mod kanten, før at stå ud af badekarret.
"Det lyder dejligt" svarede han roligt, mens han greb noget han kunne tørre sig med. Det eneste han tog på igen, var sine bukser, da han ikke havde andet her, han kunne ligge i.

Han tog et øjeblik ekstra, før han kom ind i værelset, hvor hans blik gled over Fenris, der lå i sengen og slappede af. Med et lille smil gik han over og lagde sig ved siden af ham. Han havde husket deres aftale og det var vel nok på tide han overholdte sin del af den.
"Rotten Root district ligger i ruiner og det er næppe nogen overraskelse for nogen som helst. Jeg er også ejer af af klan, som beskæftiger sig med de mere kriminelle ting. Stjæler, samler informationer. Klanen er blevet ret stor, for alle der kan bare lidt og som er rede på at blive medlem, bliver det. Det eneste jeg kræver til gengæld er loyalitet og disciplin. På det sidste har jeg arbejdet meget med min klan, for at få den til at overtage Rotten Root district. Sakref har ikke været hurtig nok eller vist nok interesse og desperate folk er ligeglad med hvem der hjælper dem..." han så lidt frem for sig, før han så over mod Fenris igen.
"...Ikke fordi jeg er blødsøden. Men der er altid flere af de fattige end de rige og de vil næsten alt ofre sig for et mål, end de rige. Man kan vel sige jeg samler mig min egen, private hær" bekendtgjorde han så og lagde sig bedre til rette, med en pude i ryggen, så han kunne halvvejs sidde op.
"Og det er netop det der har optaget mig mest, foruden jeg har haft nogle...Personlige ting at tage stilling til. Og familien Chase, der altid hiver i mig" sluttede han endelig af. De ting havde optaget ham de sidste par uger og holdt ham fra at besøge Fenris. Men nu var han her og han håbede da ikke Fenris følte sig...Tilsidesat.

Fenris øjne gled over på Sean, da han talte omkring at han var blevet travlt optaget med rotten District. Et svagt smil dannede sig på hans læber, som han nævnte at han gav en mindre hånd til befolkningen. ''For at få folkets tillid, kræver det ofte at vise dem sin sande leder evner. Jeg bedømmer ikke din handle kraft Sean. Du ser potentiale i hvert midle blandt andre lavere stående folkefærd.'' Fenris lænede sig lidt over Sean og kyssede ham på kinde og lod ham tale færdig.

Han lyttede til de næste ord. Sean lyd næsten helt blød over de fattige dele af befolkningen, men prøvede at understreje at han ikke var særlig blød. Dette var hellere ikke sagen. Fenris forstod udemærket Sean's metode og måske ind direkte hvad han var igang med. eller det var blot teori fra hans side, som hans hjerte kørte igennem. ''Privat og privat hær. Giv et folkefærd, som har misted alt håb en lille glims af varme. Tryghed og sikkerhed og de vil ligge sig under ens magt for at blot fortsætte denne tryghed. Dog skal folket sikre at du nemt kan fratage den mulighed fra folket igen. Bamhjertig og hårdhed er ofte den del jeg har overvejede at styre mit rige, når jeg en dag skulle overtag tronen. At lade mit folk vide at jeg er bamhjertig, når det gælder om at lade mine fjender leve og hårdhed til straf for dem som tør stå imod mig.'' Fenris rullede over Sean og nærmest kyssede ham på kinden og et svagt smil dannede sig på hans læber. ''bort set fra dig. Du er et sær tilfælde i denne situation. En jeg fortrækker at lade løbe fri. Skabe din egen hær. Lade kaos løbe rundt. Næsten helt fristende til at lege med, hvis det ikke var fordi jeg havde ansvar og pligter her i huset.'' Fenris grinede lidt over det, men en snær af sandhed lå dybt i hans forklaring. Måske en andelse ensomhed også.

Han havde jo største delen af sit liv lært op til at forberede sig til sit ansvar. Til at sikre at han ikke svigtede sin faders forventninger og ansvar for tronen. Fenris ville være den stærke leder, men ikke blot brutale men snug. At lade hans fader styre racen, med brutalitet virkede jo selvfølgelig. Men hvorfor lade en klan vide at var på magten af ren styrke og ikke viden og visdom. Dette var hvad Fenris søgte. Visdom og viden til at sikre sit folk.

Hans hænder lagde sig på Sean's anden kind og nussede den blidt, mens han smilede svagt. ''Men svar mig Sean. Er det ikke problematisk at hjælpe et folk, som er under angreb fra disse væsner, som dukkede op fra jordskælvet.'' Fenris lagde hovedet på skrå og så lidt bekymret på ham. Fenris måtte indrømme at han var lidt bekymret for Sean. Han vidste at han nemt kunne klaske disse fremmede væsner med en viften fra håndfladen, men alligevel var der stadig en snær af bekymring.

Hans blik gled over til Fenris. Normalt diskuterede han sjældent sit arbejde med nogen som helst. Han beholdte alle kortene selv og satte brikkerne, der hvor han havde brug for dem. At Xander mere eller mindre havde overtaget klanen betød intet, for den ville stadig være loyal til ham og han guidede stadig Xander. Desuden virkede det som en distrahering. Han ville have tid til at tage sig af andre ting.
Alligevel kunne han ikke lade være med at grine let, som Fenris begyndte at bedømme tingene og måske et eller andet sted...Prøvede at rådgive Sean? Men han var jo en kronprins. Han havde uden tvivl fået uddannelse i selve at have og tage magten, ledelsen.
Men det var ikke helt løgn. Hvis der var en ting han elskede, så var det at lede. Hvis der var en ting han ikke accepterede, var det folk der satte sig imod ham. Dog følte han ingen trang til at diskuterer hvordan han ledede folk. Det var en privat sag og kunne folk ikke lide det, kunne de altid lægge sig ned og dø.
"Undervurder aldrig de laverestående. Det er sandt jeg ikke har meget til overs for dem. Men det betyder ikke de ikke kan bruges til noget. Min største bekymring er at sikre mad og rent vand til så mange, som muligt..." han rystede let på hovedet. Det var ikke noget han skulle bekymre Fenris med. Det virkede som en lille ting, i forhold til de store planer. Desuden kunne penge og informationer købe sig til meget. Hvor mange rige havde han ikke blackmailet til at hjælpe lidt til?
"Men jeg skal nok selv bestemme hvordan jeg vil styre det. Det er...Der er mange ting at tænke over. Jeg har ikke officielt magten og slet ikke over dem alle" Og det hjalp heller ikke på det at Sakref var blevet opmærksom på det og uden tvivl ville prøve at vende det. Manden havde allerede inviteret ham til et møde og han vidste ikke hvad det kunne handle om, ud over Rotten Root District.
Nej. Det ville være alt for kompliceret at indsætte Fenris i det hele og næppe måtte han ønske det. Det var nok han skulle prøve at lære Xander det. Hans arme samlede sig bag hovedet, som Fenris satte sig oven på ham. Han så op på ham med et tilfreds glimt i øjnene. Åh ja, han foretrak at være en fri fugl og det var vel blot en af de positive ting ved at have et forhold til kronprinsen...Ud over selve forholdet, det var.

Hans ene hånd lagde sig mod Fenris' arm, da han ikke kunne nå hans ansigt og ikke gad bevæge sig yderligere for det.
"Jeg foretrækker at være fri. Det er den bedste måde at sikre sig min...Loyalitet..." gjorde han klart. Nåe ja, selve ordet autoritet kunne få ham til at rejse børsterne og nægte at lystre. Men dette var anderledes. Han havde selv valgt det og derfor passede det ham bedre.
"Dog foretrækker jeg flere døde fjender..." Hans smil voksede lidt. Han slog selv alle sine fjender ihjel. En gang en trussel, altid en trussel. Ingen oprør, ingen blandede ideer, en fjende døde og mere var der ikke til det. Enkelt. Sikkert. Men nu ledte han heller ikke en hel race.
Han så tænksomt på Fenris. Set fra hans side var den ene ting at lære at styre en race, mens det var en helt anden at komme ud og prøve at afprøve sine ideer. Man kunne ikke lære at styre et folk. Man skulle til folket, opleve det og se hvad det havde brug for. Man måtte følge med i hvad der skete.
"Du er stor nok til selv at vide hvad du vil" svarede han blot. Det var ikke hans sted at kommenterer hvad Fenris skulle bruge sin opmærksomhed på.
"Men hvis du vil med en dag, er det en mulighed"

Han var tæt på at grine igen. Han havde svært ved at lade folk være bekymret for ham. Hvad var der at være bekymret for? Fysisk kunne han overkomme det meste. Måske kunne han være mere eller mindre ustabil, psykisk, men hvem var snart ikke det?
"Jeg vil kalde det udnyttelse af situationen. En fælles fjende, der får folk til at stå sammen, selv om de til hverdag hader hinanden. En opgave om at sikre overlevelse. Vagterne kan ikke alle bekæmpe disse væsner og selv de vil have brug for hjælp. Mine mænd er ret gode, specielt min indre cirkel. Jeg forstår ikke hvor din bekymring kommer ind henne" forklarede han. Som han så det, ville væsnerne angribe, uanset hvem der prøvede at beskytte hvem. Hans klan ville være truet af væsnerne, ligeså ville alle andre. Derfor kunne de lige så godt arbejde sammen om det. Desuden vidste han at mange folk i hans klan havde personlige forhold til nogen i Rotten Root district og derfor alligevel ikke ville kunne ignorere dets tilstand. Sådan her fik han i det mindste nået ud af det og minimerede risikoen for at få ulydige medlemmer.
"Men uanset hvad er det kun et skridt mod større ting" forsikrede han, for at tænke på noget andet. Han var ikke kommet her, for at arbejde videre, selv om han et eller andet sted elskede sit arbejde så meget, at han intet havde imod at snakke lidt om det.

Fenris observerede Sean's reaktioner. Måden han stadig var afslappet og forsikret på at intet kunne røre ham. Et svagt smil dannede sig på Fenris' læber og han lod sine læber ligge et blødt kys imod hans kind. ''Det er sandt at du har mange folk nær dig. Men mit eneste eksemple på den gang du modtog et slag var den gang jeg første gang besøgte dig.'' Et svagt rødmen dannede sig på hans kinder, mens han stille kom i tanke om hvordan Sean så ud da han så Fenris bløde og foran hans dørtrin. ''For at være helt ærlig. Må jeg indrømme at du er ganske sexed, når du er vred'' Hans læber lod sig bevæge i en kyssende bevægelse fra hans kind imod hans hals, mens han lyttede til Sean's sætning omkring at det var skridtet imod større ting.

Han stoppede lidt op og så undrende på Sean. Som om at det lyd til at være mere end hvad han blot sagde. Noget, som om at skridtet var en start på noget. ''Hvor stort skridt planlægger du at tag min kære? Fordi jeg vil nødig havde at du for alt for mange fjender og pludselig finder dig omringet. Da jeg altid vil være der for at sikre din ryg. Blot at du beder mig om det.'' Fenris nærmede sit ansigt over Sean og kyssede hans læber blidt og lod sine hænder glide op imod håret på Sean.

Følelsen af at havde Sean nær sig, var behageligt og ganske afslappet. Han nyd ganske enkelt at havde Sean nær sig. At kunne ligge sig over Sean's veltrænnede og ganske vidst en smugle aret torso, men det gjorde ham intet. Sean var trods alt en vel formede og efter Fernis mening. Uimodståelig mand, som han bestemt var glad for at ligge sig under katagorien 'værdifuld' jagere og 'trofæ' som han beskrev og udspurgte den gang. Til trods for den store akavede situation, som Fenris selv måtte indrømme han havde svært ved for første gang bede om en mands hånd i et forelskelse.

Han grinte let og var ikke helt uimodtagelig for Fenris' kærtegn. Kyssene og hænderne, der til sammen udgjorde noget ganske rart. Han havde mange folk under sig, men kun få nær sig. Han havde nægtet at have beskyttelse og stolte i længden kun på få folk.
"Et slag hist eller her er ingenting..." Han ville have sagt det var kommet, mens han var uforberedt, men ville nødig få at vide at flere af hans fjender kun slå ham, uden han forventede det. Han havde prøvet at blive kidnappet flere gange, af folk der ønskede ham død eller ville eksperimenterer med ham, fordi han nu var archdemon. Han følte sig uovervindelig, men han var det ikke. Selv han havde svagheder. Enhver dæmon blev svækket af hellige genstande og pentagrammer...De svagheder blev større, når man blev archdemon.
Han grinte og lod hænder glide op langs siden på Fenris.
"Ingen skal røre noget der er mit" kommenterede han roligt. Det var jo også meningen han skulle beskytte Fenris, gik han ud fra, hvis de var nogle steder sammen.
"Jeg har været skyld i at en veninde blev til en dragonlycan. Hun gik amok og landede oven på mig. Flere brækkede knogler og sengeliggende i alt for lang tid...Men jeg overlevede. Der skal mere end en drage til at dræbe mig" beroligede han ham. Det havde ingen ingen andre end Luce. Og det var efterhånden nogle år siden.

Han så lidt op mod loftet over sig. Ja, hvor stort skridt? Så stort som muligt. Han ønskede sig altid mere magt. Mere og mere. På det punkt var han nok ganske grådig og ikke til at stille tilfreds. Han havde i sin tid overvejet at blive leder for dæmonerne, men så igen, var magten over en hel race ikke helt det han ønskede. Når det kom til stykket, var han end ikke sikker på han kunne overvinde Rafael. Trods alt. Men der fandtes andre måder at få magt, som intet havde med ens race at gøre.
"Stort nok" svarede han kryptisk.
"Men det kan være jeg en dag får brug for din hjælp...Hvis tingene bliver lidt farlige" kommenterede han. Han ville helst ikke blande Fenris ind i det, men han kunne få brug for nogle dæmoner i sin personlige krig. Og blot det at kunne prale med at have dæmonerne bag sig, sagde ikke så lidt.
I starten havde deres forhold været noget nær akavet. Nu følte han sig godt tilfreds med det. Det hang nok også sammen med at han i starten slet ikke havde vidst hvad han skulle gøre, men samtidig havde følt sig draget til Fenris. Og nu sad de her, trygge i hinandens selskab. Også selv om de nok ikke burde gå ned af gaden, hånd i hånd.

Et svagt smil dannede sig over Fenris' læber, mens han lod sin læber imod Sean's hals. ''Det planlægger jeg nok at være lige så langt tid, som du er min. Min egen store og stærke Sean.'' Fenris kys fortsatte op af halsen. Hans øjne lukkede i og blot lyttede til Sean's næste sætning. omkring at han havde fået tæv er en Dragonlycan. Et svagt smil dannede sig over hans læber. Han var på vej til at grine lidt, men holdte det inde. ''min store stærke Sean, som vælger at rulle rundt med en Drage? Ganske interessant. Jeg vidste ikke at du ofte trænnede med drager for at få en smugle udfordring'' sagde Fenris lettere grinende, mens han så på Sean med smil på læben. Han kyssede hans kind, mens han fortsatte lidt efter. ''Men at du har overlevede mod en drage, må jeg indrømme er imponerende. Fra min side holder jeg max 2 minutter før jeg bliver spist af sådan et bytte.'' Han lagde hovedet ved siden af Sean og blot lå over ham og nyd følelsen af hans nærhver.

Da Sean nævnte at han godt kunne bruge Fenris hjælp, hvis tigene blev farligt. Samt også at skridtet var stort, fik det et mindre ryk i Fenris' pande. ''Sean, du har fanget min nysgerrighed. Undgår du konkret at fortælle mig det for at sikre jeg ikke blandes ind i det? Eller fordi du ved at det kan bringe os begge i større fare?'' Fenris hviskede lavmældt, da han ville sikre at Sean var den eneste der kunne høre det. Hans stemme lyd mindre bekymret, men også nysgerrig. Hans hånd nussede Sean i håret og greb kort sekund halv drillendt fat. ''Så længde du kommer her hjem i et stykke. Vil ikke komme ud og finde dig i flere stykker. Okay min store stærke Arch-Demon.'' Fenris hånd gav hurtigt slip og han puttede sit ansigt nær Sean's og blot ville forsikre ham at Fenris holdte meget af ham. Måske end da mere end sit eget liv? Var et muligt? Fenris' tanker gled kort omkring muligheden for hvad Sean betød for ham og måske var det i sandheden dette, som Sean betød for ham. Mere end noget andet. Måske end da selve tronen ville Fenris opgive, Måske.

Han nussede Fenris på ryggen, som han lå her, oven på ham. At mærke ham, hans vægt og hans små kys, gjorde at han følte sig ualmindeligt godt tilpas og afslappet. Det havde været et godt valg at komme her, om Fenris så var fornærmet over hans pludselige tilstedeværelse eller ej. Han smilte svagt af Fenris misforståelse.
"Det var nu mere et uheld..." prøvede han at forklare. Luce havde haft brug for hjælp og han havde ledt hende til en kvinde, der kunne lidt af hvert. Det havde vist sig hendes indre drage blot var blevet vækket og hun forvandlede sig til en dragonlycan, der ødelagde halvdelen af Firewood village. En blind drage, intet mindre. Kun han, i hans dæmoniske skikkelse, havde kunne gøre noget ved det. I princippet var han vel byens helt, selv om han også havde været skyld i det. Et sted havde han været heldig ikke at blive knust fuldstændigt.

Han så på Fenris, som denne venskabeligt ruskede ham lidt i håret. Der var noget bedårende ved at have sådan en muskuløs mand til at bekymre sig for en. Af en eller anden grund fik det ham blot til at føle sig det mere tryg, selv om han var mere end i stand til at passe på sig selv.
"Jeg undgår det...Både for at beskytte dig og fordi den færdige plan ikke ligger klar. Jeg har spirende ideer, men først efter mit møde med Sakref, kan jeg sige hvilken vej jeg går. Modsat mange andre, ligger mine planer ikke helt fast. I stedet ændre jeg dem konstant, i forhold til hvad der sker omkring mig. Hvilket også kan gøre det ufattelig svært for andre at følge med i dem" Nu var det hans tur til at ruske Fenris venskabeligt i håret. Uden tvivl ville det bringe ham i farezonen, hvis han gik imod Sakref. Større end den han var i i dag, da Sakref ikke virkede til at have noget imod at denne professionelle kriminelle mand boede i byen og udførte sine ting. Som Fenris puttede sig ind til ham, lagde han armene rundt om ham og klemte ham blidt ind til sig. Et lille kys blev placeret oven på Fenris' hoved.
"Bare rolig. Jeg vil holde dig ude af det, så meget jeg kan. Men det kan ikke undgås du på et tidspunkt selv vil høre om det"

Fenris lå lidt og lyttede til Sean's ord. At han snart skulle til møde med Sakref. Dette var dog noget, som han ikke helt havde forvented. Han løftede det ene øjenbryn, mens han lyttede til Seans ord. ''Drejer det sig om min fader og tronen for racerne, Sean?.'' Fenris rykkede sig halv kort og bekymringen i stemmen kunne nemt høres, som han rykkede sig lidt væk fra Sean for at se ordenligt på ham. Fenris vidste at hvis Sean valgte at tag tronen, siden han lyd til at tale med Sakref, virkede det underligt. Samt også at ordne 'på et tidspunkt høre om det' virkede næsten oplagt til at Sean næsten planlagde at få fat i magten til dæmonerne.

En snær bekymring bredte sig bestemt. Hvordan kunne Fenris ikke bekymre sig en smugle. Hvis dette jo var tilfældet, blev Fenris tvunget ud i en situation hvor han enten skulle vælge sin faders side eller den, som han holdte af. Han observerede lidt Sean og afventede hans svar. Hvis han valgte at forklare at det havde intet med dæmonerne, ville Fenris kramme sig ind til Sean. Af ren lettelse. Både på grund af at Fenris ville blive lagt hårdt, som en lus mellem to negle. To meget magt fulde negle. Hvor imod hvis Sean valgte at forklare at det drejede sig om tronen, ville Fenris nok havde en anden ansigts træk.

//beklager det korte svar //

Han så på Fenris med overraskelse. Havde han været så mystisk, at Fenris nu greb de eneste forklaringer, han kunne? Hans arme trak Fenris ind i et kram.
"Fjols. Jeg har ingen planer om at overtage dæmonerne. Det har aldrig været min plan" svarede han beroligende, før han væltede dem rundt, så det var ham der lå oven på Fenris og ikke omvendt. Når man først lærte Fenris at kende, var han en stor bekymring og slet ikke så farlig, som det kunne give indtryk af. Selvfølgelig...Ikke for ham, i det mindste.
"Hvis du må vide det, handler det om at være stærkest og muligvis for magten om Doomsville. Men nu får vi at se hvor langt jeg når. Jeg skal først have skaffet mig nogle passende allierede" svarede han roligt, håbede at Fenris kunne holde det hemmeligt og ikke fik problemer af det. Siden Fenris boede i byen, ville han nok ikke undgå at bemærke, hvis byen fik en ny hersker eller hvis befolkningen sloges mod hinanden. Han lagde sig oven på Fenris, som han før havde lagt oven på ham, og kyssede ham på halsen. En kærlig gestus.
"Du bekymre dig alt for meget" mumlede han lavmælt.
"Jeg er mere interesseret i hvordan vi sikre, at vi ser hinanden noget oftere. Jeg skal nok være bedre til at tage fri og kigge forbi. Lyder det godt? Jeg skal nok sende et brev i forvejen...Hvis det er hvad du foretrækker" sagde han så.

Fenris øjne lagde sig på Sean, som han nævnte at han ikke var efter Fenris' plads. Han lyttede dog til hans ord og da han begyndte, blot at nævne ordet 'Dooms' lod han hånden hurtigt for munden på ham og hviskede stille. ''Ikke her. Dette er stadig min faders hus. Han kender det stadig bedre end jeg.'' Hans øjne lysede af bekymringer. Flere tanker skød igennem hans hovede og hans ansigt drejde sig bestemt rundt omkring værelset. Hans øjne lagde sig der efter ned på Sean og han kyssede ham lidenskabeligt.

Fenris vidste at hans fader ofte var overbeskyttende. Og hvis sean brugte midler til at få informationer frem. Hvem ved hvilke spioner, som hans egen fader havde brugt. Fenris havde ingen andelse om hvilken position, som hans far stod på, når det stod til Sakref, men når alt kommer til alt. Kunne han ikke risikere at Sean blev bragt i fare.

Hans hænder gled ned fra Sean's mund og ned langs nakken, mens han nussede Sean i håret. Fenris smilede svagt og han kunne ikke tro at Sean planlagde sådan noget stort. Hans øjne gled rundt omkring værelset. Han snuste en gang, for at sikre at de var alene. Hans blik gled der efter ned på Sean og et svagt smil dannede sig på hans læber.

Han mærkede Sean's arme omkring ham og at de havde byttede plads. Følelsen af Sean over Fenris gjorde ham ikke det største. Hans hånd gled ned over Sean's brystkasse, mens den anden hånd fortsat nussede ham i hårnakken. Han lyttede til Sean's næste ord omkring at Fenris bekymrede sig for meget. En svag rødme dannede sig på hans kinder. Dog da Sean nævnte at han ville prøve at sikre at de kunne se hinnanden oftere og at tage fri. For ikke at nævne at sende breve. Fenris' ansigt bled mere rød i kinderne og et svagt smil dannede sig på hans læber. ''Jeg kan ikke gøre for at jeg bekymre mig om mit største trofæ. Jeg... Ehm.. Ville... Altså..'' Fenris rødmede mere og mere og vidste ikke helt hvad han skulle sige. Lyden af Sean, som planlagde dette og nærmest for Fenris til at høre at han havde tænkt sig at få fat i den store 'magt' blot for at de kunne sikre at være nær hinnandens selskab. Hans læber lod sig imod Sean's og en mindre tåre gled ned af Fenris' kind, mens han kyssede Sean mere lidenskabeligt end han havde gjort med nogle anden. Hans hjerte bankede hårdere end før og han kunne mærke hvordan han næsten kunne råbe ud på gaden, om hvordan Sean planlagde at de kunne være sammen. Dog gjorde han ikke dette, da han ville lade Sean's arbejde være i fred. Specielt fordi han kunne forstille sig at Sean havde nok brugt flere år på dette projekt.

Sandt var det at intet blev skabt på en dag. Sean havde, lige fra da han ankom til Underworld, planlagt store ting. I starten havde han blot vænnet sig til det hele og lært verdenen at kende, men siden havde han slået sig ned i Doomsville. Det var dog først, en gang for flere år siden, da han havde haft kontakt med Arason, at han fik klanen. Han havde hjulpet manden med at overtage klanen og da Arason så døde, overtog han den selv. Siden da var den vokset markant og var sikret i forsyninger af diverse, havde størstedelen af opgaverne i Doomsville og udryddet flere spirende og eksisterende klaner, der havde konkurreret med dem. Hele undergrunden, kloakkerne, blev styret af klanen. De boede dernede, i nogle store tunneller og rum dernede, opvarmet året rundt af gamle rør, som dværgene engang havde lavet. Spisesal, læsesal, træningshal, læge, køkken, soveceller...De havde alt de skulle bruge og tilmed ejede de flere små huse rundt om i Doomsville, som folk kunne gemme sig ved, bo ved og være i fred. Foruden de havde en hemmelig base ude i skoven, en gammel smugglerhule, som de i sin tid havde overtaget og nu selv brugte og beskyttede. Ja, måske var der ingen, ud over selve klanen, der faktisk vidste hvor lange fingre de havde, hvor meget magt de faktisk havde og hvor mange beføjelser. Han var endda begyndt at sende agenter til andre byer for opgaver eller for at bosætte sig, så de ville have baser andre steder også. Dog tog det tid at opbygge. Ved siden af havde Sean også et par butikker i de største byer. Ud ad til solgte butikker antikviteter og sjældne genstande, hvilket han tjente rimelig godt på, men i skjul var det også en måde at få ressourcer til og fra byerne, uden at nogen stoppede dem.
Han havde brugt lang tid på at opbygge bare alt det. Og nu var han endelig ved at nå så langt, at han kunne give Sakref et fair spil, hvis man så bort fra at manden i sig selv var ganske magtfuld.

Han så en anelse overrasket på Fenris. Det var ikke fordi han var dum. Han havde et eller andet sted blot forventet at Fenris' værelse måske ville være en af de få sikre steder der var. Foruden hans eget sted...Selv om andre nok ikke var helt så sikre der. Uanset hvad, havde det også været for at berolige Fenris i, hvad det var han ville. Hvad angik deres leder, regnede han ikke med dæmonernes leder ville ked af det, hvis en dæmon styrede Doomsville. Måske tværtimod. Men man vidste aldrig.
Men det passede ham fint at de skiftede emne. Eller rettere...Fenris kyssede ham. Et kys der virkede så lidenskabeligt, at selv Sean ikke kunne holde sig fra at føle sig...Ja, følsom. Hans hænder kærtegnede Fenris og gengældte det, så godt han kunne, selv om han aldrig følte det var helt nok. Hans eget kys blev mere lidenskabeligt og en af hans fingre fangede Fenris' lille tåre og tørrede den væk, da han opdagede den. Selvfølgelig var der flere aspekter, hvis dette nogensinde lykkedes. Og en af dem var rigtig nok at de ville kunne være sammen, uden nogen kunne dømme dem. Han håbede det lykkedes. Og hvis ikke, ville han bare forsøge sig med en anden by. Det dejlige ved at være stort set udødelig, var at kunne blive ved og ved, til det lykkedes. Man skulle bare være vedholden nok.

Fenris mærkede Sean, som nussede tåren væk og virkede måske overrasket over fenris' reaktion? Hans øjne gled stille op og så på Sean. Et svagt smil dannede sig på hans læber efter han trak ansigtet tilbage. ''Kvinden over døren. Magtfuld vampyr. Mere kan jeg ikke sige. Jeg ved nu hvor meget det betyder for dig. Skriv et brev i starten, midten og slutningen af hver månede. Som en slags alarm på at vi stadig er i sikkerheds sone. '' Fenris hviskede lavmældt til Sean og krammede ham tæt ind til sig. Han fortsatte stille, da han vidste nu at dette var et farligt spil og hvor meget han hellere end gerne ville sætte sig klar for Sean. ''Høre jeg ikke fra dig de følgende dage. Tager jeg det, som var det varsomt den første uge. Efter den uge er omme og intet nyt er fra dig, går jeg selv i alarm beredskab og tager selv på officielt jagt. Både for at sikre at min fader ikke bliver indblandet. Og at hvis du leder efter mig, bliver der lagt spor under grafkisten af Annastasia.'' Fenris øjne lyste op og et større smil lagde sig på hans læber.

Et eller andet sted, så han frem til at lege med Sean i denne 'farlig' leg. Han så et eller andet sted frem til at more sig med ham i denne form for spil. Uanset var han klar til at begynde små beredskakaber. Nærmest en form for 'nød' løsning, hvis Sean og Fenris endte med at være på flugt. Han ville ikke lade Sean i stikken. Samt også kunne han hellere ikke risikere at hans fader, bliver set som en 'ansvarsløs' fader. Så ved at sikre at Fenris ikke var i nærheden af når det hele 'brød løs' sikrede at Fenris blev set, som at ikke havde nogle former for forbindelse 'officielt' og samtidig kunne smugle så mange væk fra 'skaden' som muligt. Hvis det hele endte i ragnarock.

Det overraskede ham at Fenris var klar på at lege med og at han ligefrem fandt på nødløsninger. I et øjeblik han bare og så på ham, før han blev enig med sig selv om at det var en god ide. Han havde selv nogle advarselssystemer til sit eget hjem og sine sønner, så de altid vidste hvad de skulle gøre. Det var kun passende at have en til Fenris også.
Han smilte let for sig selv. At Fenris blev indblandet var usandsynligt, selv om man aldrig kunne vide hvem eller hvor folk havde øjne og øre. Selv ville han kun bede Fenris om hjælp i nødstilfælde, med mindre manden ligefrem bad om at blive blandet ind i det.
"Så lad os gøre gravkisten af Anastasia vores sted, hvor vi kan mødes eller efterlade beskeder til hinanden, hvis tingene går helt galt" bedømte han. Han vidste hvor gravkisten var, men selv havde han intet privat, skjult og vigtigt sted til sådanne ting.
Hans blik gled op til maleriet af kvinden. Han havde hørt om diverse vigtige folk i byen, også vampyrer. Betød det af Fenris også selv var i problemer? Eller sad med nogle vigtige ting, der kunne give problemer?
"Jeg regner selvfølgelig med svar på brevene. Ellers gælder tingene begge veje...Bortset fra jeg ikke tager på jagt" kommenterede han og så tilbage på ham.

Fenris nikkede kort og et svagt smil dannede sig på hans læber. Han kunne se at Sean måske ikke helt havde forvented dette af Fenris, grundet hans mindre lange pause af stilhed. Fenris prøved at 'vække' ham ved at ligge et blidt kys imod hans kind, mens et smil forblev på hans læber. Da han nævnte at Anastasia, skulle blive stedet. Passede blot Fenris fint. Han vidste nu at dette var det afsluttende kapitel, for hans tidligere liv og begyndelsen, på et nyt. Han vidste også at hun ville havde været stolt af Fenris. Samt at Sean var den, som havde overtaget hendes plads. Et svagt smil dannede sig over Fenris' læber og han lyttede til Sean's næste sætning omkring at fenris skulle svare brevene. ''Lyder godt. Men vi skal sikre vores afmærke. Noget, som sikre at brevene ikke bliver forfalsket. Blod er ofte nemt at bruge, da dit og mit er 'unik' i duften. Dit blod kan jeg nemt dufte, hvis det er dig, samt smage. '' Fenris var nu glad for at hans sanser inde for 'Thrill of the hunt' havde lagt sig så potent inde for dette. Da han kunne sikre Sean's breve var rigtige og ikke forkert. Spørgsmålet var blot for Sean. Om han kunne sikre at Fenris's breve ikke blev forfalskede.

Hans hånd gled på kinden af Sean og et svagt smil dannede sig på hans læber. ''Så sig mig. Hvornår må jeg male min sexede dæmon? Har jo brug for den perfekte model til jobbet og du er altså den mest kvalificeret til dette job. Sean McGivens'' Fenris lod sine læber imod Sean's og kyssede ham kort, blot for at bekræfte hans mindre kærlige behov efter Sean.

Ja, det lød fint. Han kunne uden problemet dryppe lidt blod på sine breve. Oftest brugte han forskellige koder, når han sendte mere eller mindre hemmelige breve, men for det meste undgik han helst at skrive noget som helst, hvis ingen skulle vide noget. Men lige med Fenris var det noget andet. Det gjaldt om at bevare kontakten og samtidig kunne advare hinanden, hvis noget skulle ske. Hvilket i sig selv var en ganske underholdende leg. Men selv om han havde gode sanser, var de på ingen måde lige så gode som Fenris, når han brugte sin evne. Nåe ja, hvis det endelig kom til stykket og nogen gennemskue det, og de allerede havde fat i Sean, kunne de jo altid spilde hans blod ud over et brev...
Men det udelukkede helt klart de stupide eller simple forfalskninger. Desuden ville det kræve at evt. kidnappere eller skadevoldere havde andre breve at sammenligne med. Mulighederne syntes meget små.
"Sort rose..." sagde han så og rettede sig lidt op, som det faldt ham ind. Han så ned på Fenris med et lille smil.
"Om det er selve ordet, om det er en tegning, om det er et blad fra en sort rose..." Sorte roser fandtes ikke naturligt, men han vidste nogle magikere for længst havde fremskaffet dem og de nu kunne skaffes rimeligt.
"Hvis der intet er, som har med en sort rose at gøre, ved jeg det ikke er fra dig" Kun Fenris havde sammenlignet ham med en sort rose og han havde ikke nævnt det for nogen som helst. Det ville være deres indforståede tegn.

Han så bedømmende på Fenris, som denne foreslog at male ham. Han overvejede ideen. Når det kom til stykket var han nok ganske vild med maleriet på Fenris' badeværelse. Det var storslået og viste ham i al sin magt. Og den sorte rose havde været der.
"Hmmm" brummede han, for at tilkendegive at han overvejede tanken.
"Jeg har absolut ingen erfaringer med at blive malet...Men hvis du kan leve med min uvidenhed på området, kan du nok godt få lov. Når som helst" Om ikke andet betød det mere tid sammen med Fenris og det ville han næsten gå med til hvad som helst.

Fenris lyttede til Sean og efter han havde nævnt 'sort Rose' Lod han sine læber imod Sean, som han var ved at fortsætte. Fenris vidste at han blot nu skulle havde 'nogle' referencer til denne blomst i sin besked. Derved sikred det at sean havde mulighed for at kende til det. Han kyssede hans kind og der efter grinte lidt. Da Sean nævnte at hvis ingen tegn eller text forklarede noget om en sort rose, ville han blot ignorer den. ''Kan jeg godt.'' Sagde fenris og et svagt smil dannede sig på hans læber. Dette betød jo blot at han skulle begynde at plante nogle røde roser. Fyldige og flotte. Derved kunne han bruge dette til at starte deres mindre beskeder ud og frem af. Måske en smugle underligt, men hvis det lykkes, kunne det være han kunne lokke Sean selv til at plante roser og hvis folk endelig læste deres breve, ville de jo blot se Sean og Fenris havde en 'fælles' interesse for roser. Dette lyd jo nærmest alt for planlagt, eller også for 'dårligt' planlagt at det næsten var idiot sikret.

Fenris øjne gled rundt i rummet og han lyttede til Sean's ord da han tænkte. Fenris lod hånden glide ned langs hans bryst og stoppede, da han nåede sin hånd inde over hans 'dyr' uden på bukserne. Han nussede den blidt, mens han stille kyssede ham på kinden. ''Mhmm~.. Bare rolig, hver en detailje af ansigtet skjuler jeg. Men kroppen forbliver, måske nøgen eller blot som du er iklædt til min egen fantasi'' Fenris hviskede i Sean's øre lettere forførende. Hvor efter han nappede i Sean's øreflip, blot for at 'tease' ham en smugle.

Sean havde selv mange roser derhjemme. Det var en blomst han skattede højt, hvis han endelig skulle vælge. De var så smukke, men samtidig fuld af torne. Den perfekte balance mellem to ting. Det smukke og smerten. Sin egen beskyttelse. Han havde også flere roser voksende hjemme i sin have, både ude foran og bagved, i hans store have.
Fenris afbrød ham dog med et kys og han kunne ikke lade være med at smile midt i kysset. Fenris virkede som en i drillehumør og det blev kun bekræftet, da hånden gled over hans bukser, nok til at han gispede svagt og grinte lavmælt for sig selv, som hans ene hånd gled hen over Fenris' krop og han kyssede ham på halsen. Det var tider som disse han elskede så højt. Bare de to, der drillede hinanden og gjorde hvad end de havde lyst til. Hvis blot han kunne få det hver dag, ville han være godt tilpas. Desværre kunne det ikke ske, som tingene var lige nu og det var af grundene til at tingene måtte ændres.
Hans hånd gled rundt om nakken på Fenris, som han kyssede manden på læberne. Blidt, men mere og mere krævende. Fenris var ikke den eneste der kunne drille lidt og Sean kunne sagtens gengælde det. Til sidst smilede han svagt.
"Hmm...Du er maleren. Det er vel dig der bestemmer hvordan din model tager sig bedst ud?" mente han.
"Måske et billede du altid kan se på senere, når du er alene?" Drillede han.

Fenris lagde blikket på Sean og et glimt at drillenskhed dannede sig i hans øjne. Hans tanker gled omkring muligheden for at pire Sean en smugle, mens han malede. Da han nævnte at Fenris valgte positionen, som Sean skulle tag og lyden af Sean's stemme, som nyd Fenris' berørelse, tændte ham en smugle. Fenris tænkte kort omkring hvordan han kunne male Sean's dominace og hans skønhed.

Han trak hovedet lidt væk fra Sean's og nussede hans kind med den anden hånd. ''Mhmm~.. Jeg tror jeg har den perfekte position. Men det kræver noget.. kærligt omsorg først.'' Fenris gled lettere elegant ned under Sean og trak hans 'dyr' frem fra hans bukser. Han lod tungen slikke spisen af Sean's 'dyr' og lod 'Hans' helt ind i munden. Smagen af 'Sean' var lidt en del af hvad Fenris havde savnet. Han lod sean's 'dyr' helt i bund og der efter trak sig helt ud, mens spytted lod sig 'glide' omkring Sean's 'dyr' ''En liderlig, Dominerende, Sexed og uimodstående Sean, er det perfekte Maleri.'' Han lod Sean igen ind i munden og fortsatte en smugle mere og der efter fortsatte sin sætning. ''Så enten sort eller Rødt.. Silke'' Han lod munden fortsætte sit 'arbejde' med Sean's 'dyr' og nussede hans 'pung', mens han fortsatte med at lege med ham. I en næsten Bøljende og drillende bevægelse med hovedet.

Han rettede sig lidt op og sad mere eller mindre op, da Fenris ganske drillende stak hånden i hans bukser og fandt hans 'dyr' frem. Fenris havde knap nok taget den i munden, før den voksede op, strittende og klar til hvad som helst. Et gisp, kort efterfulgt af et støn, gled over hans læber, da han greb fat i sengetøjet under dem og lænede sig lidt bagud, som nydelsen bølgede igennem hans krop. Han kunne ikke holde sig fra at komme med nogle små ryk. Som om han kunne fokuserer på malerier og silke lige nu...Hvad Fenris uden tvivl måtte vide. Han sørgede for at løsne sine bukser yderligere og trak dem lidt mere ned, så Fenris bedre kunne komme til.
"Åhhr..." Han havde forsøgt at svare ham, men alt der kom ud, var en tilkendegivelse af hvor nydelsesfuldt det hele var. Han trak vejret dybt og prøvede igen.
"årh...M-Måske..." Han opgav, i stedet lænede han sig frem efter og greb Fenris i håret, da han i en noget bestemt bevægelse hev hans hoved op, så hans læber kunne møde Fenris' i et ganske grådigt og krævende kys. Maleri eller ej, følte han sig ganske frisk på at lege lidt. Han havde mest lyst til at kræve ham, lege med ham, lige her i sengen og være i nærheden af ham. Blot tanken om at Fenris tændte ham, blot for at efterlade ham i sengen til at blive malet, forekom nærmest som ren tortur.

Fenris måtte selv indrømme at han morede sig kongeligt, når han kunne høre og se Sean næsten vride sig af nydelse. Samt også hvor hurtigt han formåede at være klar til leg. Et svagt smil dannede sig på hans læber, mens han stille lod tungen drille lang Sean's 'dyr'. Hans blik gled op på Sean og et svagt drillensk smil dannede sig på hans læber. ''Klar til at blive malet?'' Sagde Fenris halv drillende, mens han kunne mærke en smulge hvor ivrig Sean var efter at lege.

Han lod sin tunge starte fra pungen af Sean op op langs hans 'dyr' og der efter lod sig fortsætte lidt. Selv Fenris måtte indrømme at han havde det lidt svært for ikke at fortsætte. Måske fordi han morede sig 'lidt' for godt med Sean. Lyden af Sean, som prøvede desperat at sige noget, men som mest af alt lyd til at være nogle støn og nydelse over Fenris' drillenskhed. Hans øjne gled op på ham og han lod munden trække sig en smugle væk fra Sean's 'dyr', mens hånden tog over for at give Sean's 'dyr' opmærksomhed. ''Eller vil min kærlige Sean gerne havde en runde i sengen først? '' Hans øjne gled op på Sean, for at se hvad han ville svare, hvor efter han nærmest med nogle halv 'uskyldige' øjne lod munden omkring siden af Sean's 'dyr' og fortsatte med at pire ham en smugle. Fenris selv blev også en smugle tændt over det. Ikke at han nævnte det, men hans eget 'dyr' selv voksede i takt med lyden fra Sean. Noget, som ofte tændte ham var lyden af en 'tilfreds' person, som Fenris oven i købet fortrak til hver en tid at være nær hos.

Fenris var ganske drillende og pinte ham ganske forfærdeligt. Nej, ikke forfærdeligt, han nød det og det tændte ham. Dog følte han sig slet ikke klar på at blive malet, selv om dette netop var hvad Fenris ønskede at male. Ville han have selvkontrol nok til at vente på Fenris, mens denne malede ham? Han vidste det ikke. Selv om udfordringen kunne være sjov. I stedet lænede han sig ind mod Fenris, greb fat i hans hår og hev ham op, selv om han så sandelig havde nydt sin leg. Grådigt pressede han sig selv fremefter og lod sine læber møde Fenris' i et krævende kys. Han kunne smage sig selv på hans læber. Hans ene hånd gled ind under hans kåbe, til han selv fandt Fenris' 'dyr' og lod hånden tage fat om den og give den lidt opmærksomhed.
"Hvis du ønskede en liderlig arch-demon, er dette det perfekte tidspunkt..." svarede han oprigtigt og sendte Fenris et udfordrende smil.
"...Men jeg er ikke sikker på jeg formår at vente til du er færdig" Tilføjede han samtidig. Det var utroligt som Fenris, gang på gang, formåede at gøre ham så liderlig, at han til tider kunne tvivle på at han have følt det sådan før. Måske var det også bare fordi det endnu var spændende, endnu lidt mere nyt, end blot de sædvanlige kvinder. Han elskede at lege med Fenris, han elskede deres skiftende leg, hvor de skiftevis var dominant eller undergiven. Mest af alt...Elskede han bare Fenris. Han ville gøre alt for mangen, som han ville alt for dem han holdte af.
Han kyssede Fenris ned ad halsen, nappede ham drillende i halsen og kærtegnede hans 'dyr' ganske nådesløst, i håb om at kunne gengælde noget af den dril, som han selv var og fortsat var udsat for.

Fenris' øjne gled på Sean, mens han mærkede den 'hårde' hånd, som krævede at Fenris rykkede sig op, så Sean kunne kræve sit kys. Han prøvede, med en hurtig bevægelse at bevæge sig nok op og der efter mærke Sean's læber og hånd grådigt og krævende bede om Fenris' 'melodiøse' stønnen, som han halv overraskede gav et kort ryk tilbage, da han mærkede Sean's hånd imod sin. Hans ene hånd gled på Sean's kind, mens han så manden i øjnene og lyttede til Sean's stemme.

Han lukkede dog hurtigt øjnene, mens han mærkede Sean's kys. Fenris lagde dog øjnene ned på Sean, som han mærkede Sean's nappen imod hans hals. Han lod hånden mod hans hals og nakke og nærmest bevægede 'elegant' et lettere press mod Sean, for at ligge ham på langs af sengen og der efter planlagde at rykke sig imod sit Canvas for at male Sean.

Hvis han formåede at puffe Sean væk, ville en hurtigt sætning undslippe hans sætning. ''Lad os få færdig gjort min liderlig, kærlige og sexed Sean, på Canvas og der efter kan vi lege tag fat alt det vi vil'' Hans øjne gled på Sean og et svagt smil dannede sig på hans læber, mens han greb fat i et rødt silke tæppe og lod det glide over hans nøgne krop. Da Fenris mindes at han så Sean hive dem af sig, da han begyndte at lege med hans 'dyr'.

''Hvis du ligger dig på langs og har dine ribben mod sengen og nærmest lige er blevet vækket, men som i at flere hundrede jumfruer og mig er klar til at lege med dem. Dette er dit udtryk jeg vil se i dit ansigt.''Fenris smilede svagt, da han ville se Sean's udtryk for hvordan han ville reagere til dette. Han ville der efter bevæge sig over til sit Canvas og lave de 'vigtigeste' dele af kroppen på Sean, samt 'ansigts' udtrykket med sort maling, for 'udtrykket' som var det en tændstik tegning og der efter male over den 'tynde' sorte maling for at lave det resterende dele og derved detailjerne.