Combo breaker. -Rockell-

S: En lille hyggelig kro, som man ikke rigtig har hørt noget om.
O: Folk fester, drikker og forsøger, at glemme dagene med ulykke og jordskælv.
P: Grå hættetrøje og brune cowboybukser.
V: Udenfor regner det, indenfor er der varmt og rart.

Han kedede sig. Overalt havde han ledt efter bare et bekendt ansigt, men kunne ikke finde nogen, hverken Josh eller Caroline. Ej heller Angela. Han sukkede og rystede glasset i sin hånd, der lige nu var halvt fyldt med øl. Det var underligt, nu hvor tingene man før havde haft var væk, hvad skulle man så give sig til? Han savnede dem alle sammen. Hvorfor ikke starte et eller andet? Måske... han så sig omkring og fik et kækt smil på læben. Folk her var glade, de prøvede garanteret alle sammen, at glemme tankerne om jordskælvet og de kære de havde mistet. Det var da et fantastisk tidspunkt, at starte en bar fight på og skabe lidt stemning. Lidt drillende humør. Han klukkede ved sin egen tanke og samlede øllen op igen. Kort så han ned på den og så derefter rundt. Nu skulle han bare finde en måde at starte kampen på. Uden rigtig at tænke sig om, kastede han øllen hen på den største mand i kroen, der drejede hovedet om og sendte et voldsomt dræberblik.
Jacob sendte ham et flabet smil, et smil der var nok til, at få manden til at løbe vredt hen imod ham med næven knyttet. Før næven ramte ham, undveg han ved at springe til siden. Præcis som planlagt ramte mandens knytnæve en anden mands kæbe. Kampen var officielt begyndt. De to mænd begyndte at slås og bankede derefter ind i andre mænd, som selv begyndte at slås.
På sidelinjen stod Jacob og grinede lidt, lige indtil en fremmede mand kom hen til ham, med en stol højt løftet i vejret og klar til at slå den ned i hovedet på Jacob. Jacob undveg hurtigt ved, at bukke sig og spænde ben for manden, så han omgående væltede omkuld. Knap nok nåede Jacob, at nyde sejren, før en anden mand tog fat i ham og kastede ham op til baren. Med et hårdt bump landede han på bardisken, lige foran en menneskekvinde.
"Oh.." sagde han drillende og satte sig op. "Hej! Joiner du kampen?" Man kunne nærmest sige han udfordrede hende, før han sprang ned fra bardisken og blandede sig i blandt mængden, af flyvende stole og knyttede næver.

Let rystede hun på hovedet. Siden hele hendes familie var enten i Firewood eller Sunfury lige for tiden, så var hun naturlig. Så ingen på kroen kendte hende, og hvis de gjorde lagde en illution over dem - så de ikke kunne se det. Meget smart. Rockell fnøs lidt af kampen bagved hende, og alligevel sad hendes negle og hamrede nærmest i bardisken. Selvfølgelig vil hun gerne kæmpe, hun var i top form, og det var da ved at være på tide - at få brugt noget af den energi på nogle levende mål. Da en dæmon kom flyvende hen foran hende løftede hun overrasket på øjenbrynene så de lyse øjne spærrede sig lidt op. Rockell kiggede tilbage og så eftertænksom ud.
"Tjo, en god aften starter ikke før en god kamp.. er det ikke hvad det hedder?" Spurgte hun med et skævt smil på læben. Derefter rejste hun sig fra sin stol og gik ud i balladen. En stol kom imod hende, men trænede reflekser gjorde hun undveg den yndefuldt - lige i tide til en anden mand slog ud efter hende. Let bukkede hun sig bagover ned i bro og løftede det ene ben op for at sparke ham afbanen. Nok var hun et menneske, men trænede op som hun var - så spillede racen ingen rolle. Det var ren taktik og selvfølgelig øvelse. Rockell kom på begge ben igen, og drejde sig rundt. Hænderne var knyttet og klar til at slå ud hvis det skulle være. Hun pustede håret lidt væk fra ansigtet og fik øjenkontakt med et større brød som kom løbende lige imod hende. Hun blev stående - dumt ville man nok sige. Men da han var tæt nok på løftede hun sit venstre ben op i et højt sprak som ramte ham lige på kæben. Derefter flyttede hun sig så da han ville slå ud efter hende - så var hun der ikke. Let fandt Rockell frem til dæmonen.
"Lidt af en fight du fik startet hva?" Spurgte hun med et hævet bryn, hun havde afslørret ham.

Selv om hun blot var et menneske, deltog hun i kampen og han måtte give hende, det var ret så imponerende alle de tricks hun kunne. Han glemte nærmest helt, at holde øje med om der nu var nogen som angreb ham, hvilket han fik betalt med et hårdt slag på kæben. Hurtigt rystede han på hovedet, bøjede sig nærmest ned i bro og kom derefter op at stå igen, lige foran manden og med en knyttet næve foldet. Han ramte hårdt manden på kæben.
Før en ny angreb ham, sprang han til siden og landede lige ved siden af menneskekvinden, der snakkede til ham og tydeligvis afslørede ham i, at det var ham der startede kampen.
Han grinte kækt over det og løftede selv på et øjenbryn over hende. "Yeah... Normalt praler jeg ikke," Han bukkede sig da en stol kom flyvende. "Og jeg må sige, at det er noget af nogen tricks du kan,"
En anden mand kom nu påny flyvende imod Rockell. Han var uden tvivl ude på at ramme hende, eftersom hun blot for nogen sekunder siden havde sparket ham så hårdt, at han var dejset om.