Whats yours is mine girl//Shadow//

S  Gågaden i Sunfury
O Folk der er samlet.
V Kølligt og mørket
Tid 20,00
P

Aften var lige begynde selv om dronningen af Sunfury gjorde alt hun kunne for at stoppe, hvad der skete i byen. Kunne hun ikke Tyve og bander, havde stadig kontrol i de mindste dele af byen. Det var stadig her, hvor penge og grådighed efter magt hersket. I mellem alle disse mennesker bevægede der sig et menneske hans øjne skinnede svagt, mens han bevægede sig frem mod det offer han havde udvalgt. Alle folk som var rundt omkring stod så tæt op af hinanden at, ingen ville ligge mærke til, hvad der ville ske her. Richard,hedde personen han, havde udvalgt et offer efter en god tids overvejelse, hvor han havde fulgte efter hende da hun var kommet til byen. Men nu, havde han endelig alt med sig, han skubbet svagt til hende, som om han prøvede og komme ud af mængden som en masse andre folk. Han fik derfor lige fat om en diamant, halskæde som hang ud af denne kvindes taske, hvorfor hun havde gjorde det anet han ikke gik man ikke normalt med dem på halsen. Richard sætte derefter i løbe gennem gaderne, mens han prøvet og finde ud af, hvor han kunne bevæge sig hen med den og sælge den. Han stoppet dog op halvvejs da, han skulle se, hvad denne her var lavet af. Han fik hurtig styr på at det var ægte, hvilket gjorde at han forsætte ned mod hans skjulested, hvor han så lagede den fra sig i denne forladte bygning.  Han brugte som skjulested, hvilket der medførte at han lagede den fra sig han var så sikker på han ikke var blive forfulgt. Han vidste dog han, skulle vente med at sælge det til the heat var taget af ham.
@Shadow

Påklædning

---

Det var en stille aften. Hun havde fået fat i den diamant halskæde som Katherine havde ønsket sig - så selvfølgelig skulle den med hjem. Hendes instinkter fejlede intet, og da nogle tog noget fra hendes taske, så var hun opmærksom allerede efter første sekund. Hun greb fast i mandens jakke og fik et stykke stof revet af. Hun løb derefter efter ham, hun tog en kniv op af sin støvle og kastede den med et perfekt sving, for at ramme hans skinneben. Derefter fulgte hun duftsporet af hans blod, og kom frem til en forladt bygning. Shadow rystede på hovedet i et fnys inden hun sparkede døren ind. Her smed hun jakken og alt vinter tøjet af, her havde hun en sort stop på og stadigvæk de samme jeans. Hun kørte en hånd igennem sit mørke brune hår.
"Du har valgt at ligge dig ud med den forkerte varulv sønnike. Jeg synes du skal overveje at give tilbage hvad du tog fra mig -ellers ender det med en kamp din sølle menneskekrop ikke kan holde ud." Sagde hun med en hævet stemme, hendes øjne var fyldt med en indre ild - og den skulle man ikke undervurdere. Let kiggede hun sig omkring og gik øje på den, let gik hun med hurtige skridt hen og tog den. Hun placerede den i sin bh, en kvindes bedste skjulested.
"Du et ynkeligt lille menneske huh?"

Richard mærket kniven snitte hans skindeben, hvis han ikke havde hoppet væk da hun kastede havde det været meget værre. Richard vendte sit blik mod hende da hun kom brasende ind og tog fat i halsekæden han lyttede svagt til hende og kunne ikke lade være med og grinte svagt, hvilket medførte at han vendte sin opmærksomhed mod hende igen, "jeg er ikke bange for dig, men det betyder ikke at du bare kan gøre som det passer dig herinde og den der halskæde ville ha passede så fint som pynt, men mig fortryde det sker ikke smukke, måske skulle du bare gå hjem og du ved lade, være med og rende rundt her i gaderne ingen ved, hvad folk kan ha på sig." Da han havde sagt det sidste angreb han hende, første slog han ud med hans hånd men i det øjeblik den skulle ha ramt fløj hans ben mod hendes skinebenet bare som en hævne hvorefter han selv hoppet tilbage. Han var ikke særlig stærk men smidighed var han vildt god med, så det ville altid v-re hans stærke side. Han holde sig på afstand af hende, så han kunne prøve og aflæse hendes næste træk, hvilket der ville gøre ting letter for ham. "Har du aldrig hørt at man ikke skal lægge sig ud mod et spøgelse, det ender ikke godt for dig siger jeg bare tøs. Han stod desuden med halsekæden, hvilket medførte at han nu bare kunne drille hende. "Og halsekæden tror jeg bare, jeg beholder med mindre du har noget og sige til det."

Hun bakkede ud da sparket ramte hende. Det kom ikke ligefrem beredt. Hun løftede stille blikket op i takt med han snakkede, og de gyldne øjne lyste kraftigt op. Varulve siden. Hun rystede let på hovedet og gik stille frem af. Så stoppede hun op og så eftertænksom ud.
"Du tror du så smart hva knægt?" Spurgte hun inden hun slog ud mod ham for at gribe fast i hans hoved og skubbede ham op af muren. Hun lo let og tog halskæden. "Du en beskidt lille menneskedreng hva?" Hendes stemme var legende. Så lod hun sine klør glide frem og lod dem sive en smule ind i hans hovedbund. Så smed hun ham fra sig hen af jorden.
"Skal jeg gøre det fair for dig? Ingen ulvetræk." Hun stillede sig i forsvar igen og lod ham komme på benene igen.
"Skal jeg starte kampen eller vil du?" Spurgte hun med et skævt smil. Shadow var en adrenalin junkie, og hun kunne ikke få af suset af både kamp og smerte - blod. Ikke at hun så død, men hun elskede kamp. Hun havde lagt halskæden i sin lomme igen.

Smerte var en normal dag for ham, hvilket medførte at han blive smidt op af en mur, hvorefter han blive kastet ned på Jorden igen.  "Jeg er altså ikke træt," lød det flabet fra Richard af, hvorefter han rejste sig op og kiggede på hende igen, hvorefter han bevægede sig rundt om hende, "ingen varulvetræk siger du noget siger mig det ikke betyder noget, but fair." Lød det flabet fra Richard af, hvorefter han bevægede sig op mod hende. Richard var van til og modtage voldsomme skader, hvilket nok var meget normalt.  Rihard grinte svagt, hvorefter han selv stillede sig i kamp position. Han var ikke bange for, hvad dette her ville ende med han, havde intet og miste intet overhovedet. Richard så på hende, hvorefter han så bevægede sig tætte mod hende, hvor han så slog ud med begge hans hænder, kort tid efter sparket han med hans ben, hvorefter han dukkede sig efter et slag, hvor han så  hoppet tilbage igen lige tidsnok til og undgå det mest voldesomme udfald. Kampen forsætte i et godt stykke tid, men i forhold til hende blive Richard hurtigere træt, nok grunden til han var menneske. Men han ville ikke sige det, han prøvede og skjule det hele vejen gennem deres kamp. Til sidste inde han dog med og lave en, kæmpe åbning for hende.

Hun endte med en flækket læbe da hans spark ramte hende i ansigtet. Blodet dansede ned på hendes tunge og den metaliske smag endte hendes instinkter i voldsomere gear. Hurtigere end han måske havde regnet med sparkede hun igen, med et hårdt solitspark lige i ansigtet på ham. Sådan forsatte kampen. De begge to lignede løgn. Blod. Blå mærker og en del skrammer. Til sidst lo hun af ham og greb fast i hans ansigt. Her bankede hun sit eget ind i hans for at bringe ham en hjernrystelse. DErefter løftede hun sit knæ op i maven på ham så han ville ende med at bøje forover. Så kastede hun ham væk fra sig som var han en sæk kartofler. Lige da hun ville til at ende det hele, mærkede hun en smerte i kroppen.

Let kiggede hun udenfor. Fuldmånen. Var tiden virkelig fløjet fra hende? Normalt kunne hun sagtens styre dette, men vreden og kampen havde fået hende til at miste sit anker. Så pludselig lød et knæk da en af knoglerne i hendes arm brækkede. Et skrig brød ud af hendes over hendes læber. Efterfulgt af de andre knogler der brækkede i takt med hendes skrig. Til sidst ændrede hendes ansigt sig. De gyldne øjne. Hugtænderne gled ud, sammen med de gamle bloddæmontænder. Hun lignede en blanding, men var det bestemt ikke. Pludselig stod der en ulv. Ikke i fuld forvandling, for lidt kontrol havde hun. Men ørerne. Pelsen var lidt fremme på både hendes arme, ben men også ansigt. Øjnene var gyldne. Kløerne fremme og så ikke ligefrem mindre skarpe ud end man havde forventet. Blodet fangede hendes næses opmærksomhed, men på en anden måde. Let gik hun med dyriske bevægelser over til ham - ganske stille. Stille lænede hun sig indover ham og slikkede let lidt blod af hans kind. Så kiggede hun ham i øjnene, hvorefter det lignede hun ville gå tilbage - men det gjorde hun ikke. Hun bed fast i hans ben så hårdt hun kunne. Selvfølgelig vidste hun, at dette ville forvandle ham. Det var hendes mening. Men også hendes hemmelighed til hvorfor hun gjorde det. Det var imellem hende og hende selv. Så snart hun kunne slap hun og trådte tilbage. Derpå lagde hun sig hen i et hjørne og lod sig falde i søvn. Lukkede for lyden af varulvebidets smerte. Næste fuldmåne ville han forvandle sig for første gang.. eller dø i nat. Enten eller.

Næste morgen slog hun øjnene op. Hun var tilbage til sit menneskelige skikkelse. Tøjet var i stykker, hendes forvandling måtte have trådt i fuldkraft da hun sov. Let rejste hun sig op. Shadow havde aldrig været flov over sin krop. Hvorfor skulle hun dog være det? Hendes mørke øjne gled stille rundt igennem rummet. Så fandt hun halskæden og tog den på. Så blev den da ikke væk. Let kiggede hun sig over skulderen så de lange slangekrøller fulgte hendes bevægelser. Nok også det eneste der dækkede hendes barm var hendes hår - fordi det var så langt.
Så gik hun over for at tage sin jakke, hun tog den over sine skuldre, men lukkede den ikke helt, kun lidt.
"Tid til at stå op sovetryne."

Richard, havde aldrig forventet at der ville komme de store skader på ham selv, ud af alt dette her. Han tog for let på tingene, men da hun grinte mistet han fodfæstet, hvorefter hendes hoved, ramte hans. Det ringet af helvedes til og selv om, han ville tag små skader gjorde det ingen forskel. Richard mærket hendes hænder skubbe til ham ,hvorefter han blive kastet tilbage. Han stod et øjeblik og va i tvivl om, hvad der nu skulle ske da hun ende med at kaste ham ind i væggen, hvorefter han bare lå op af muren, mens han holde hans krop op af hans to hænder. Han kiggede op for at se, hvordan hun ville ende det hele. Han kunne næsten ikke tag flere slag. Men med det samme han kigget på hende, ændret hun sig pluslige. Skriget, lød gennem hendes mund, hvor han så hende forandre sig. Det var ikke normalt og derfor prøvet han og rejse sig op, hvorefter han ledte efter et eller andet våben noget der kunne beskytte ham selv. Richard greb fat i det nærmest våben han kunne finde, hvorefter han så på hende han anede intet omkring varulve og troede derfor at kniven kunne redde hans liv. Men han skulle bare vide, kun sølv kunne skade varulve og gøre dem svagere.
Da hendes forvandling næsten var fuldkommen så han på hende, hvor hun kom gående langsomt hen mod ham med dyriske bevægelser. Richard bed sig svagt i underlæben, hvorefter han træk sin kniv op, hvorefter han så hende bevæge sig hen mod ham. Han kunne mærke hendes tunge mod hans egen kind, hvorefter han fik fjernet lidt blod han kigget på hende, med skeptiske øjne, dog skete det næste så hurtigt at han ikke, havde troede. Hun var henne ved ham og bed i hans ben, ikke bare et normalt bid, men et hvor smerten var umulig ikke og kunne se og høre, han havde aldrig troede at et bid kunne gi så stor smerte han ville skrige, men en del af ham forbød det og smed ham selv ned. Han kunne ikke beskrive det, da smerten var helt udenholdene. Richard besvimede kort tid efter bidet, hvorefter han bare faldt ned og lå på den kolde jord.

Natten var det hårdeste for ham, hvilket man os kunne se på ham, hvis nogen kom forbi da smerten var så stor at han ikke kunne ligge rolig. Richard åbenet dog hans øjne da han til sidste hørte kvinden som, havde bidt ham. Han åbent svagt hans øjne, hvorefter han så på sin krop, han følte sig meget mere frisk, end han havde gjorde dagen før. Richard vendte sit blik mod hende da han kunne høre bedre os, hvorefter han rejste sig op, hans øjne skinnet nærmest. "Hvad har du gjorde ved mig," lød det fra Richard i en råbende, hvorefter han bevægede sig over mod hende så hurtigt han kunne og slog ud efter hende. Han, havde ikke lagt mærke til at hendes tøj var blive ødelagt da det, første han, havde i sine tænker var svare for, hvad der var sket.

Hun greb hans hånd og vred den om bagved hans ryg for at holde ham der. Hun tyssede let på ham, hvorefter hun skubbede ham let tilbage. Shadow rystede på noget.
"Jeg gjorde dig til en varulv søde skat." Hun vippede hovedet lidt på skrå. "Du er en fighter, og jeg hjalp dig bare lidt på vej. Jeg gjorde dig en tjeneste pusling." Svarede hun ham og lagde armene over kors. "Har du noget tøj her jeg kan låne, det koldt udenfor - og julen er på vej. Betragt bidet som en gave - fra mig til dig." Hun blinkede til ham kort.

//Lorte korte svar men ja xD

Archer mærket kort efter hendes hånd tag fat om hans, hvorefter hun vred den om på ryggen af ham. Han skulle nok få styr på det her og han skulle nok betale hende tilbage på en, eller anden måde. Da hun tyssede på ham rullede han kort hans øjne, hvorefter han blive skubbet let tilbage. Let, var hun ikke ude på at skade ham længere, hvilket der gjorde ham mere forvirret end hvad godt var. Archer lyttet på hende da hun begynde og tale til ham, af ren høflighed, havde han vendt sig så han ikke stod med ryggen mod hende. Da hun nævnte at han nu var en varulv og at hun mente han var en fighter, var noget der ikke sætte særlig stor præg på ham. "Fighter og Fighter, jeg overlever bare der er intet andet, end det i det her." Lød det fra Archer af, hvorefter han kiggede skeptisk på hende "en julegave du kender mig jo ikke så, hvorfor ville du gi mig en, altså ikke for noget frøken." Det var lige gået op for Archer sådan rigtig at han ikke kende hendes navn, han studeret hende kort, hvorefter han svaret hende da hun kom med et spørgsmål. "Ja jeg har noget tøj ikke det flottest men, jeg har ikke det største valg af tøj du ved jeg overlever bare." Da det var sagt kravlet Archer længere op så han kunn nå det sted han sov, det var jo ikke bare et forladt hus det var mere eller mindre et tårn eller en kirke, hvad end man ville kalde det. Andre kalde det dog os et kloster, han havde valgt dette sted da de fleste folk ikke turde komme til dette sted, men hende her kvinden var her jo. Han begynde og kravle op da han endelig var kommet op talte han til hende på samme tid med han ledte efter noget tøj til hende. "Men, hvad er deres navne?" Lød det fra Archer af mens han rodet rundt oven på, da han endelig, havde fået styr på et par ting kravlte han ned igen og gav hende tøjet, sammen med en ring som han engang, havde fået en af de eneste ting, han ikke havde stjålet af værdi genstande. Som han havde oven på, hvorefter han rækte hende hans tøj det var ikke det mest mode rigtig tøj, men hvad kune man ellers forvente han var tyv.

Archer bed sig i underlæben, hvorefter han så kiggede på hende, hvilket der gjorde at han begynde og åbne hans mund igen, "så hvad nu altså udover at jeg er en varulv, hvad så skilles vores veje nu, eller hvad, havde du tænkt dig." Archer smilede svagt, hvorefter han så på hende, nu var det bare og finde ud af, hvad denne kvinde ved navn Shadow mente der skulle ske.
//går nok xD