Oh.. Hmm.. whats up Joshy? ~~Josh~~

S: kroen det vilde svin.
O: Få væsner der spiser, snakker og morer sig som man nu gør på en kro.
T: Aften.
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hun sad over i hjørnet for sig selv, elskede mørket der omringede hende og den dejlige udsigt hun havde over hele krostuen. Hun kunne se hvem der kom, hvem der forlod og hvad folk de lavede, så de kunne bare prøve at skjule sig for hende, det ville altså ikke nytte noget. Normalt ville Serah ikke sidde så lang tid i en kro, men denne gang havde hun fundet noget interessant. Noget som duftede skønt og hellere ikke så for værst ud. Med benene på kryds og den korte overkrop lænede op af væggen, havde hun en god mulighed for at holde øje med den unge tjenere der rendte rundt og serverede for folk. Der var en lille lyst til at finde ud af hvad hans navn var, men hun ville ikke forstyrre ham i at arbejde, eller det ville hun nok, men hun ville lige vente lidt længere. Der var noget bekendt over denne Engel, hun kunne ikke sætte sin finger på hvad det var, men der var noget og hun skulle finde ud af hvad det var.
Med lystige og afslappet bevægelser gik hun hen imod ham, prikkede ham på skulderen for at få hans opmærksomhed og satte sig på barens stol, med benene krydset.
"Du ser noget travl ud? brug for hjælp?" spurgte ham med et selvsikkert smil på læben og lagde begge sine arme på bardisken, imens hun betragtede ham med sine lyseblå øjne.

Det var et job, han tjente penge og det var det vigtigste! Han gad ikke helt at sove op af et træ længere, også blev han sku nød til at lave et eller andet, og det et eller andet blev til et lille tjener job om aften i en kro. Det var ikke det bedste Job, men hey, det kunne skam bruges, det var det vigtigste. Han havde egentlig ikke så meget imod at servere mad for og drikkevarer for folk. Det var mere at hvis de folk lige besluttede at opfører sig.. hvad skan man sige, irriterende. Mændene hånsede rundt med ham, så han inderst inde havde lyst til at hælde deres drikkevarer i hovedet af dem og af og til havde han mærket et lille slag fra en kvindehånd ramme ham bag i, hvilket blot fik ham til at himle med øjnene og gå videre..
Arbejde var arbejde, men så snart der var et bedre tilbud, så var han den som var smuttet for denne lille tjener karrier! Lige da han havde allermest travlt, mærkede han nogen prikke ham på skulderen, så han kiggede sig til siden og så en pige med smukt langt lyst hår og lyseblå øjne.
"Nej, jeg klare den," sagde han med et skævt smil, inden han tog imod en tallerken og gik hen til et bord, for derefter at gå hen til hende igen. "Tak for tilbudet ellers,"

Hun satte hovedet på skrå, fulgte nysgerrigt med, imens han gik hen til bordet og serverede for dem. Der var ingen tvivl om at han hadede dette job, det kunne hun se i hans brune øjne og den måde han prøvede på at lade være med at lyde irriteret på. Men, han kunne ikke skjule det for hende, hun syndes at det var tydeligt og derfor ønskede hun at hjælpe ham, så han måske kunne få noget bedre at lave end dette. Serah måtte indrømme at hun fandt ham en smule interessant, hans duft og aura, den var anderledes end andre engle og hvis hun ikke tog meget fejl, kunne hun fornemme dæmonen boble i hans åre.. Men, hvad pokker var der ellers med ham, da han smilte skævt til hende, kunne hun ikke undgå en lille følelse af desvaue.. Han virkede så bekendt, men.. Hun kunne ikke sætte sin finger på hvor..
"Navnet er Serah," sagde hun og smilte kækt til ham. "Og hvilket navn går en yndig skabning som dig under?" Hendes smil blev mere og mere kækt, samt charmerende, så man kunne fornemme at hun var en ærlig person der sagde hvad hun mente.

Han lå godt mærke til at hun holdte øje med ham, men det tog han egentlig ikke så alvorligt, eftersom hun virkede til at være god nok, selvom duften af vampyrblod hang i luften. Men, nu var det jo heller ikke alle vampyrer der var slemme, det havde han jo fundet mange beviser på. Han smilte til hende og besluttede sig for at tage en lille pause, da det ikke så ud til at der var flere folk der skulle bestille noget, nu havde de alle noget at drikke og de sad alle sammen og snakkede sammen. Hvis der var noget, så måtte de kalde på ham, som de egentlig altid gjorde. Han åndede lettet ud, inden han lod sig læne op af baren, for at tage en lille pause og tage en snak med denne pige, som virkede til gerne at ville snakke med ham. Han løftede dog kort på et øjenbryn, da hun kaldte ham en yndig skabning, men alligevel fik han et lille smigret grin på læben over det.
"Josh," svarede han og nikkede høfligt til hende. "rart at møde dig serah,"

Josh.. Sjovt, han lignede også en Josh og som den person hun var, skulle hun selvfølgelig omfulere navnet oppe i sit hovede, så hun kunne få lavet det om til en form for et kælenavn. Heldigvis var Josh ikke det sværeste at finde et kælenavn til, bestemt ikke når man blot kunne tilføje et Y og straks ville det lyde mere nuttet.
"Det er skam også rart at møde dig Joshy, jeg har ikke set dig her før, så jeg går ud fra at du må være ny ikke sandt?" spurgte hun ham og så ham i øjnene. Hendes øjne var helt lyseblå, nærmest som de smukkeste krystaller inde i den dybbeste hule. Serah var ikke ond, kun hvis man trådte hende over tæerne, ellers kunne hun være ligeså blid som en killing, en killing med klør! Nysgerrigt kiggede hun rundt i kroen, for at se om der var nogen der kaldte på Joshy, det så der ikke ud til, så hun kunne sagtens snakke færdigt med ham.

Ikke havde set ham før? Det var da hende som der var ny her på ejnen, eller var det ham? Pludselig blev han helt i tvivl omkring det, men i stedet for at sidde og spekulere over det, gav han hende bare ret og nikkede til det hun spurgte ham om.
"Jo, man kan sagtens sige at jeg er ny på disse kanter, jeg har først lige fået arbejde her i dag, man skal jo tjene penge på en eller anden måde, om det så betyder at man skal have et dumt tjener job," sagde han og sagde den sidste som en mumlen, så ejeren af kroen ikke skulle hører det. Han bemærkede godt hendes smukke øjne og han lod sig kort forsvinde væk i dem, inden han kom ud af sine tanker og kiggede ned på gulvet, for at lade som om at han ikke lige havde forsvundet væk i dem. "Hvad med dig selv? kommer du tit her?" Han så spørgende op på hende.