Well who are you-Rafaela

S-Sunfury City-Shadowflame District
T-14.56
O-Folk og den slags ting
P-Kjole
V-let sol men stadig ikke alt for varmt endnu

Miss Natasha Smith eller bare Miss Smith som hun for det meste sådan set blev kaldt da hun jo havde den alder som hun havde, der var så mange der gjorde det i hvert fald, men om alle ville gøre det vidste hun jo så ikke, men det var der jo kun en måde at finde ud af sådan noget på, og det var og møde folk, selvom hun ikke rigtig kende mange som var så tæt på hende at det kalde hende for hendes fornavn.
Hun var taget sted om morgen for at se sig omkring i en by ved navn Sunfury var det vist nok, hun var ikke helt sikker lige nu men det skulle nok passe.
Hun gik der stille og roligt og var inde i byen, hun anede ikke hvad der ville komme til at ske her på hendes besøg og den slags ting der, men nu var hun her men hvad skulle så lave her udover og gå rundt og kigge rundt på det forskellige ting som der sådan var i byen, så hun gav sig bare til at gå rundt der og kiggede på ting her og der og slappede af, hun havde jo ikke ligefrem tænkt sig at lave noget kunst i dag, da hun ikke havde fået sine ting med sig, da hun jo selv skulle slæbe det frem og tilbage, og der var jo alligevel også et godt stykke mellem her og hendes hjem så det var jo klart nok at hun ikke gad og slæbe.
Hun gik der for sig selv anede ikke hvor hun var henne af i byen og hvad hun skulle lave lige nu men det var jo bare sådan det var, man kunne jo ikke lave noget hele tiden, så nu kunne man vel sige at hun bare slappede af eller noget i den still, men sådan var det nu bare lige nu, man kunne jo komme ud for så meget i en by som denne eller kunne man, det kom jo helt an på hvem man sådan kom til at snakke med og den slags ting der, men lige nu forholde hun sig for sig selv og prøvede på sit bedste at ikke og komme ud i noget rod, for hun var jo den sidste af hendes familie, det var da i hvert fald det hun regnede med at hun var lige nu, men hun viste jo ikke noget om hendes far om han var død eller levende men om hun nogensinde ville komme til at finde ud af det var der jo ikke nogen der kunne vide ikke engang hende.

Rafaela gik roligt rundt i byen og handlede ind for sin onkel. Hun havde sat sit hår op i en højhestehale hvor der stak 2 tåtter ud til hver af hendes sider som lå ned af imod hendes kinder. Man kunne tydeligt se på hende, at hun var blevet gravid. Det var ihvertfald ikke nemt for hende længere, at skjule graviditeten. Hun følte sig også oftere og oftere træt end hun normalt var, men sådan var det vel, at blive gravid og det, at skulle bære på et andet foster som voksede indeni hende gjorde vel også en del med hendes krop.
Hun kiggede hen på en pige hun ikke havde set før i byen. Hun havde boet i et godt stykke tid i Sunfury og de vidste godt at hun var Makkadins niece så de fleste kendte hende eller vidste hvem hun var og hun genkendte de fleste i byen bare ikke denne pige hun var helt ny i byen. Det kunne man tydeligt se da hun lignede en der var forvirret eller ikke vidste, hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun spekulerede på om hun skulle gå hen til hende og spørge om hun havde brug for hjælp eller noget siden hun mest af alt lignede en forvirret gås. Hun bestemte sig for, at gå hen til pigen "Hej har de brug for hjælp eller noget? Du ligner ihvertfald ikke en som kommer fra denne by" sagde hun stille og roligt. Hun smillede stille til pigen for, at vise at hun ikke ville gøre noget imod hende.

Hun stod bare der for sig selv og anede ikke hvad hun skulle gøre lige nu og her, men der var jo ikke meget og gøre lige nu og her, men sådan var det jo bare og før hun viste af det var der komme en over til hende og roligt så hun på denne her gravide kvinde som var kommet "er det så tydeligt at jeg ikke kommer her fra men ja det gør jeg ikke og er her sådan set bare for at se mig omkring da jeg ikke gad og sidde hjemme der hvor jeg bor"sagde hun roligt og smilte til hende og stod bare der og anede ikke hvad hun skulle gøre lige nu, for at hvis hun skulle være ærlig så anede hun jo ikke hvem denne her kvinde var lige nu.
Hun kiggede på hende "men Navnet er Miss Natasha Smith men folk kalder for det meste kalder folk mig for Miss Smith"sagde hun roligt og kiggede på hende, og anede ikke om det var en ordenligt måde og præsentere sig på eller hvad det var, men man kunne jo ikke gøre andet end og håbe på at det hele var i orden, men nu måtte hun jo vente og se hvad der ville komme til at ske for lige nu mente hun ikke at der var noget som denne kvinde kunne hjælpe hende med eller noget som helst.

Rafaela smilede stille til kvinden og ventede på hendes svar. Hun nikkede stille til hendes spørgsm¨l og forstående over, at hun ikke havde behov for hjælp "Ja det er tydeligt, at de ikke kommer her fra byen, men det er også helt i orden, men sig til, hvis du har behov for hjælp eller spørg nogle af dem i byen. De fleste er nogle virkelig flinke personer. Der er selvfølgelig også nogle af de sure rappenskralder og så videre, men der er sikkert ikke en by, hvor de ikke findes" svarede hun stille med en lille latter i stemmen til det sidste.
Hun brød sig ikke helt om måden kvinden kiggede på hende, men det var nok fordi hun var van til, at folk hele tiden gloede på hende når de ville skade hende, men hun lod det ikke påvirke sig alligevel for hun var begyndt, at tro på, at der var noget godt i alle sammen indtil det modsatte blev bevidst. Det havde hendes onkel lært hende og det havde været en meget vigtig læring han havde givet hende udover alle de andre ting.
Hun rakte en hånd imod Natasha "Må jeg kalde dig for Natsha? Hedder foresten Rafaela Zain Dreadhaert Morladin, men folk kalder mig bare for Rafaela eller Zain" fortalte hun stille. Hun var begyndt, at bruge hele sit navn da hun endelig havde mødt nogen i Morladin-familien som ikke behandlede hende dårligt ligesom hendes far, mor og søskende. Hun havde mødt sin fætter, onkel og faster og de var rigtig gode ved hende.

Hun kiggede lidt rundt også tilbage på hende, da hun begynde og snakke til hende og alt det og roligt smilte hun til hende "Natsha altså kald mig hvad du vil altså det lyder som om du allerede har givet mig et kælenavn"sagde hun roligt og kom med en stille latter, efter det hun havde sagt, men håbede da ikke at hun kom til at tage det personligt at hun havde sagt hendes navn forkert, men det kunne alle jo komme til og den slags ting.
Hun kiggede på hende "altså tror bare jeg skal lære byen og kende men det komme nok til at tage lidt tid men det går nok"sagde hun roligt og smilte til hende og roligt kiggede hun lidt rundt "så hvad er der endeligt og lave her i byen hvis jeg må spørge dig om det Rafaela"spurgte hun roligt og kiggede på hende med et par blide øjne.
Hun havde det endeligt godt med og ha mødt Rafaela selvom de lige havde mødt hinanden, så nu måtte man jo se om de ville komme godt ud af det med hinanden og alt det.