Re-Life... -Jannick-

Hendes hår var for en gangs skyld fladt, det havde ikke rigtig været hendes hår dag. Håret var som dødt, hang bare langs hendes ansigt, og hvilede sig på hendes skuldre. Hele dagen havde ellers ikke været så god, først og fremmest, virkede folk omkring hende så irriteret. Ikke at hun kunne bebrejde dem, hun hørte knap nok hvad de fleste sagde, samt det at hendes ben virkede så følelsesløse, hver gang hun tog et skridt. Uanset hvor mange gange hun tog noget vand i hovedet, eller drak lidt vand, kunne hun mere eller mindre, finde sin krop give efter. Hun havde det skidt, hvilket bare ødelagde så meget mere på denne aften?
Hun så kort mod skyerne, der dækkede himlen. omkring 19:45, ja... Hun åndede opgivende ud, mens hun tog det ene skridt efter det andet. Hvorfor var det nu at hun havde valgt at gå rundt udenfor? Hun plejede normalt at blive hjemme, og på grund af smerten, kunne hun ikke helt finde hoved og hale i hvad hun lavede. Endnu et opgivende suk slap hendes læber, da hun følte vejret forsvinde fra hende. Hun lagde sin venstre hånd mod sit hjerte, hvor hun så mod jorden. Et gisp slap hendes læber, glemte hun lige at trække vejret?! Hun stod stille i gaden.
Alting virkede langsomt for hende, som om alle menneske valgte at gå i slowmotion, mens verden ellers snurrede rundt for at forvirre hendes øjne? Hun nåede knap nok at tage endnu et skridt, før hun følte sine ben give efter, og verden forsvinde for hendes øjne. Alting blev så pludselig sort, mens hendes vejrtrækning blev hurtigere og hurtigere, var alt ilten forsvundet?

(Sorry hvis det er lidt kort.)