a wedding //Carnelian//

S: en af de mange ryge stuer i Salazars Palæ
T: tidligt på eftermiddagen
O: meget fine møbler, et tykt tæppe store malerier af hans familie.
V: skyfrit men koldt
P: en meget fin skjorte i silke nogle fornemme bukser og en silke kåbe omkring den

Salazar Regulus Mogwin en tredje var meget god med menneskerne i sunfury, siden han havde taget sin pligt som General for vagt korpset havde vagterne blevet meget mere effektive og han selv havde blevet sat som en helt for folket, men alderen var ved at krybe op på ham, han var ved at blive ældre og havde brug for ikke at ligne en ungkarl mere, hans nydeligt mørke hår havde allerede begyndt at få lidt grå striber men så ingen tegn på at falme endnu, hans skæg havde også fået nogle små grå hår på nogle steder i det. trods det var hans krop stadig i høj fysisk form, han var stadig et muskelbjerg af episke propositioner for et menneske. han afventede en der havde aftalt en audiens med ham om en form for forespørgsel, dette var ikke utraditionelt så han havde selvfølgelig godtaget det og inviteret personen til at komme til te og snakke om forspørgslen.

P: klik her for påklædning

Carnelian kunne knap nok forstå hvad der var sket. Hun var taget fra Dragons Peak - fra Ramsays hjem - for at mødes med den mand som hendes far havde lavet en aftale med. På trods af hendes alder, var hun endnu ikke fri til at gøre hvad hun selv ønskede - også selvom det var at blive hos Ramsay for evigt. Men hvad havde hun af valg?
Hun gik op til palæets hoveddør. Hun bankede svagt på, og ventede med at gå ind indtil døren blev åbnet. Efter at blive anvist til en stor sal med familiemalerier så hun nu direkte på den mand som hendes far havde planlagt at hun skulle giftes med. En aftale hun ikke var gået med til.
''God eftermiddag sir.'' hilste hun, og nejede pænt et par meter fra ham - hun ville ikke gå for tæt på, i tilfældet af at hun trådte over hans personlige grænse.
''Mit navn er Carnelian Blackmore... Jeg har forstået at De har sendt bud efter mig?'' hendes stemme var ikke nær så voksen og myndig som hun ønskede. Manden hun stod over for var på alder med hendes far, men han havde udseendet med sig. Hun var bare... I tvivl. Var dette hendes kommende ægtemand?

Salazar så op da han så kvinden der kom ind af hans dør "ah du må være træt, sæt dig endelig ned i mens" han satte sin pibe til sin mund og puffede roligt på den mens han inspicerede "din far har indgået en aftale med mig er jeg bange for" han lod piben sidde i hans mund vig "og jeg har accepteret af en meget enkel grund, en mand i min stilling burde ses som at have en familie, noget der kan holde ham fast" han snakkede roligt til hende "personligt mener jeg ikke jeg har brug for det, mit hof gør så meget for mig i forvejen" han smilede lidt før han fortsatte med sin professionelle tone "derfor finder jeg ægteskab en latterlig ting, så... min forspørgsel er at du officielt bliver gift med mig, får en søn som jeg kan give min arv videre til og ud over det kan du blive ladt til dine egne men" han gav hende et kort smil "jeg lover selvfølgelig din far stadig for den kompensation han... udlovede dig for" han var næsten ved at sige solgte men holdte sig fra at sige sådanne ord om hvad der teknisk set var hans kommende brud.

Hun gjorde som han sagde, og satte sig ned. Hun vidste godt at han var højere stand end hende, og derfor var det respektløst at handle imod hans ønske. Hun nikkede kort til hvis han fortalte, men rejste sig da det kom til ægteskab, at hun skulle bære hans søn og at hun var blevet solgt af hendes far.
''Sir, tilgiv mig mit temperament - men havde De forventet at jeg gik med til sådanne en aftale? Min far solgte mig til Dem, som et avlsdyr, ikke sandt? Skal jeg så blot være her indtil jeg har givet Dem en søn og så forlade Deres hjem og liv igen? Jeg undskylder for min uvidenhed over for dette, men jeg har altid fået at vide at man giftede sig af kærlighed, ikke at tvang eller fornuft.'' hun rystede på hovedet. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre mere, hvad med Ramsay? Hun kunne ikke bare forlade Ramsays hjem i Dragons Peak for at være en lady...
''Hvis jeg må spørge, Sir, hvor meget solgte min far mig for?'' hun var en smule sammenbidt, vred over at hun ikke havde noget at skulle have sagt.
Men der var vel ikke mere at gøre? Desuden, eftersom manden foran hende var omkring 40'erne, ville der ikke gå mere end 30 år højst, før han ikke havde brug for hende mere.
''Hvornår havde De tænkt sig, at brylluppet skulle finde sted?'' spurgte hun, inden hun satte sig igen, en smule opgivende.